Seneste nyheder

Skrevet af Emil Bang Træholt

Du er måske et nyt medlem, der gerne vil prøve kræfter med Konservativ Ungdoms debatturnering. Måske vil du vise dine argumentatoriske evner frem i Model United Nations eller en anden retorisk arena. Det kan være fristende at studere den mest omtalte debat i mands minde som forberedelse: Den nylige debat mellem Donald Trump og Kamala Harris. Men en præsidentkandidat er ikke nødvendigvis en god retoriker. Her får du en kategorisk gennemgang af retoriske aspekter, som du absolut ikke må tage med fra debatten. Og ja, det kommer til at ramme Trump, for alle andre steder end i USA ville en enstemmig befolkning have kaldt det et nådesløst retorisk blodbad.

Kropssprog

Vi starter med kropssprog, fordi det er et aspekt, der aldrig tillægges den vigtighed, det har, og som kan ødelægge din debat, før du overhovedet kommer i gang. Det tager kun syv sekunder at danne et førstehåndsindtryk af hinanden, så det er vigtigt at komme godt fra start. På grund af formatet, hvor et livepublikum blev erstattet af close-ups, var der ikke stor mulighed for at udfolde sig med særligt flamboyant kropssprog. Til gengæld bemærkede jeg to særlige aspekter af kropssproget, som du ikke må tage med videre:

Ved debattens åbning kan du bemærke, at Kamala Harris går mod Donald Trump for at trykke hans hånd, mens Trump ser ud til at ville undgå Harris. Det er enormt vigtigt at vise åbenhed og venlighed over for sine moddebattører – dels af almen høflighed, men særligt for publikums skyld. Ved for eksempel skolevalget kender publikum ikke til dig eller dine moddebattører, så lige meget hvor store røvhuller de end måtte være, taber du sympatien ved at afvise dem. Altså, her må du ikke tage ved lære af Trump.

Harris’ kropssprog var dog ikke perfekt. Bemærk mimikken i hendes ansigt, mens Trump taler. Harris går gennem en kavalkade af følelsesudtryk: Hun ser overrasket ud, hun ser trist ud, og hun griner ovenikøbet på et tidspunkt af Trumps udtalelser. Selv hvis Harris’ vælgerbase i kor griner med af Trumps udtalelser, er det et absolut no-go i en almen debat. Du behøver ikke vise enighed i dine moddebattørers udsagn, men du må ikke fremstå useriøs, hvilket bliver resultatet af at reagere som Harris. Smil, nik anerkendende, og hvis der bliver sagt noget sindssygt, så vent, til du får ordet, så du kan forklare hvorfor.

Tiltale

I forlængelse af kropssproget kan du bemærke, hvem Trump og Harris henvender sig til, når de bruger deres respektive taletid. Harris griber adskillige muligheder for at kigge direkte ind i kameraet og siger blandt andet: “I’m gonna invite you (seerne) to attend one of Donald Trump’s rallies” og “Donald Trump left us (den amerikanske befolkning) the worst unemployment since the great depression.” Trump derimod har sit blik fastlåst på moderatorerne, mens han taler. Selv i sine afsluttende bemærkninger kigger han ikke i kameraet. Når han taler om den amerikanske befolkning, er det også konsekvent i tredjeperson.

Enhver, der har deltaget i Konservativ Ungdoms debatturnering eller bootcampen op til skolevalget, har fået banket ind i hovedet, at det er publikum, man skal overbevise, så det er dem, man skal henvende sig til. Lige meget hvor overbevisende Trumps ord er (ikke særligt), så er det ikke moderatorerne, han skal overbevise, og du skal heller ikke overbevise ordstyreren. Hvis du er rigtig god, kan det være, at du overbeviser din modstander, men det vil de aldrig indrømme, så brug din energi på publikum.

Påstande og fakta

Det er simpelt: Lad være med at lyve. Og lad være med at påstå ting som fakta, hvis du er i tvivl. Selvom du er bekymret for de stakkels hunde, der bliver spist, bærer du bevisbyrden for din påstand. Faktatjek viser over 30 forkerte udtalelser fra Trump i løbet af debattens 90 minutter, og han blev udsat for det pinligste i en debat, som du for alt i verden skal undgå: at blive direkte modbevist af fakta midt i debatten.

Du må hjertens gerne tale om din modstanders politik for at gendrive den, men pas på, hvad du siger. Det nytter ikke at fortælle publikum, at din modstander mener a, b og c, når de i debatten siger, at de mener præcis det modsatte, som eksemplificeret ved Trumps påstande om Harris’ holdning til bl.a. fracking, politiet og Israel. Du kan til gengæld angribe dem for at have udtalt det modsatte af, hvad de nu siger i debatten, eller for at have skiftet holdning, da det blev belejligt – som eksempelvis DSU har gjort ved flere skolevalg.

Hvis du vil understrege en pointe, eksempelvis om venstrefløjens dårlige økonomiske politik, så smid tal og beregninger på bordet. Sig for Guds skyld ikke bare, at det er den “dårligste politik i politikkens historie”, for du vil bare ligne en amatør. Hvis du er i tvivl om et præcist tal, kan du sagtens nævne, at det er lavt, højt, godt eller dårligt, så længe du henviser til din kilde. “Trust me bro” og “google det” er den værste kildehenvisning.

Ordvalg og sætningsstruktur

Når vi nu har rundet fakta og overbevisende udtalelser, så tænk også på dit sprogbrug. Du behøver ikke tale som Christian Egander Skov, men variér dit sprogbrug og undgå at genbruge en masse simple adjektiver: “Many many millions” og “The biggest rallies”. Du kan nok godt gætte, hvem der kom med de udtalelser, og heldigvis taler du allerede bedre end ham.

På samme tid skal du overveje dine sætninger nøje, inden du beder om ordet i en debat. Pas på, at du ikke går ud af en tangent i en indskudt sætning. Det er efterhånden som at tæve en død hest, men her skal du igen lade dig inspirere af Harris’ rolige, sammenhængende udtalelser med klar sætningsstruktur, der formulerer et tydeligt budskab. Hun er vel at mærke trænet i dette, og samtlige sætninger er forberedt på forhånd, men uagtet det, virker de. Trumps tirader og indskudte sætninger tager fokus fra hans pointer og får ham til at fremstå inkompetent. Eksempelvis hans kritik af Harris og Biden i følgende citat:

“They never fired 1 person. They didn’t fire anybody having to do with Afghanistan and the Taliban and the 13 people who’s who’s were just killed viciously and violently killed and I got to know the parents and the family. They didn’t fire – they should have fired all those (…)”

Det er ikke nødvendigvis godt at tage ordet, hvis du ikke har et svar klar. I en paneldebat kan du sagtens sidde en kommentar over, og en god ordstyrer vil give dig mere taletid i et senere emne, hvor du muligvis står stærkere.

Photo Illustration: Ryan Trefes

Søren Pape Poulsen er ikke længere iblandt os. Han gik bort alt for tidligt den 2. marts 2024, og det er slet ikke til at forstå.

Søren Pape var et fantastisk og hjertevarmt menneske. Han var et politisk forbillede for et utal af KU’ere, men mindst lige så vigtigt, var han et menneskeligt forbillede.

I Konservativ Ungdom vil vi aldrig glemme Søren, hans ordentlighed og gode hjerte.

Ære være Søren Pape Poulsens minde.

Vi vil i denne artikel kigge fremad mod 2024 og de begivenheder, som er værd at holde øje med. Det bliver et år i udenrigspolitikkens tegn, hvor den frie verden skal vælge en ny leder, sportskontroverser når nye højder, og grænserne truer med at flytte sig til Putins fordel. Dennis Knudsen kigger også forbi.

Primærvalget i Amerika

Trommerne til det næste amerikanske præsidentvalg er allerede begyndt at buldre. Vi giver her en indflyvning i primærvalgets mest interessante kandidater som den amerikanofile KU’er skal holde øje med. Vi holder fokus på de republikanske kandidater, da Joe Biden søger genvalg, og der derfor ikke er nævneværdige demokratiske kandidater udover ham.

Donald Trump

Vi siger præsident, og du tænker Trump. En mand som ingen introduktion behøver. “The Don” prøver igen, for præsident, det skal han sgu være. Særligt i lyset af stormen på kongressen og hans generelle disrespekt overfor valgresultater hvor han ikke vinder, er det primært kontroverser, som fylder hos Trump. Selvtilliden fejler som vanligt intet hos Trump, men hertil skal også nævnes, at han faktisk står som favoritten i meningsmålingerne til primærvalget. De republikanske vælgere elsker stadig Trump – det kan man ikke komme udenom. Derfor kan vi heller ikke glemme ham, selvom vi ikke hører så meget til ham på de sociale medier mere. Trump bruger selvfølgelig kun sit eget sociale medie, det såkaldte “Truth Social”. Trump synes for det meste at begrænse sin medieoptræden til steder hvor han ikke bliver udfordret alverden. Der er ellers rigeligt at tage fat på, med det efterhånden store antal kontroverser han har været igennem. Sidste skud på stammen af kontroverser, omhandler hvorvidt han overhovedet får lov at stille op til primærvalget – i hvert fald i Colorado. Colorados højesteret har forbudt ham at stille op til primærvalget i delstaten, da de mener, at han har opfordret til folkelig opstand ved stormen på kongressen. Denne afgørelse er selvfølgelig anket til USA’s højesteret prompte. Ak, livet er aldrig kedeligt når man hedder Donald Trump.

Vivek Ramaswamy

Foruden at have et efternavn man ikke kan sige 5 gange hurtigt efter hinanden, så har Ramaswamy rigtigt dejligt højreorienterede holdninger. Han er kapitalist af Guds nåde, succesfuld forretningsmand, også lavede han Eminem covers og libertære rapnumre da han gik på universitet, under navnet “Da Vek”. Ja, der er nok at sige om den 38-årige mand. Han er søn af indiske immigranter til USA, og har læst på både Yale og Harvard Universiteterne, og driver ud over sin kampagne en medicinalvirksomhed, som selvfølgelig er indregistreret i Schweiz. Hvorvidt “Da Vek” har chancer for at blive den republikanske kandidat er svært at sige. Hans politiske holdninger ligner meget Trumps, men i en mere ung og mulat udgave. Måske kan Ramaswamy snuppe nogle af Trumps vælgere, gennem hans karismatiske optræden i primærvalgsdebatterne (som Trump i øvrigt nægter at deltage i). Vi har ikke set det sidste til Vivek Ramaswamy, og det bliver spændende at følge med i hans valgkampagne.

Nikki Haley

Nikki Haley er hvad de venstreorienterede kalder en for såkaldt “boss bitch”. Redaktionen ved ikke helt hvad det betyder, men det står dog klart at Haley er en talentfuld politiker med et imponerende CV. Hun er tidligere guvernør i South Carolina, et job hun forlod for at blive USA’s ambassadør til FN. Haley og Trump er ikke just gode venner, da hun støttede Marco Rubio og Ted Cruz ved præsidentvalget i 2016, og kun modvilligt støttede Trump, da Rubio og Cruz valgte at stoppe deres kampagner. Haleys chancer for valg er mindre klare, men hun repræsentere mere moderate kræfter i det republikanske parti, og derfor håber nogle at et valg af hende kan være en tilbagevenden til et mere normalt republikansk parti, hvor trumpismen bliver fortid. Redaktionen nærer en lille forhåbning om at Haley klarer det godt til præsidentvalget, da det kunne være fantastisk at have den første kvindelige præsident fra det republikanske parti – det ville være en dejlig sejr at tage fra de venstreorienterede.

Robert F. Kennedy Jr.

Valgets joker! Ikke fordi han bliver valgt, for det gør han ikke, men fordi han siger nogle vanvittige ting. Og ja, han er en rigtig Kennedy, han er nemlig søn af Robert F. Kennedy, og nevø til John F. Kennedy. Selvom han er i familie med nogle af de mest velansete politikere i amerikansk historie, så skal det ikke afholde ham fra at sige vanvittige ting. Han er tidligere demokrat, men er nu uafhængig. Dermed sagt bliver han heller aldrig valgt, men derfor kan vi godt grine af hans mund-diarré. Kennedy har kæmpet meget for miljøet, indfødte amerikaneres rettigheder og vedvarende energi. Klassiske demokratiske mærkesager. Hvor man til gengæld virkeligt kan mærke at han er “uafhængig” er når han taler om corona-epidemien. Kennedy er enormt stor modstander at corona-vaccinering, og har foruden at holdt sig meget kritisk til den amerikanske stats corona-håndtering. Dette er jo fair nok i sig selv, men det klinger lidt utroværdigt når han offentligt udtrykker sin støtte til den ene konspirationsteori efter den anden. Særligt er det konspirationsteorier om sundhed som har Kennedys helt store interesse. Han tror fx på at man kan få AIDS af alt muligt, og ikke kun HIV, samt at vacciner giver allergi og autisme. Redaktionen vil gerne opfordre alle til at følge aktivt med i Kennedys kampagne – ikke fordi han bliver valgt, men fordi han er tosset og skide sjov.

OL Paris

De Olympiske Lege har historisk samlet nationer og folk om en fælles hyldest af menneskets fysiske kapaciteter og sportslige evner. I sportswashingens tid synes internationale sportsbegivenheder at skabe flere overskrifter for deres omstændigheder end deres indhold, og uden undtagelse har OL i Paris samlet  kontroverser hurtigere, højere og stærkere end de olympiske ringe kan holde til.

Landet kendt for arbejderklassens voldsomme oprør forventes ikke at ændre sig for at holde en god facade for omverdenens fine gæster. Særligt ikke efter Libération afslørede migrantarbejderes dårlige forhold under forberedelserne til De Olympiske Lege. En kontrovers, som harmonerer med vredesklangen fra Fodbold-VM i Qatar, og ikke ligefrem er blevet dæmpet efter franske myndigheder ransagede OL 2024’s administrative hovedkontor som led i en efterforskning af ulovlig favorisme og korruption.

Hvorvidt russiske og hviderussiske atleter skal have lov til at deltage midt i Ruslands invasion af Ukraine har skabt ophidset debat medlemslandene imellem, og det er besluttet, at Rusland og Hviderusland ikke vil blive formelt inviteret til OL i Paris, men at deres atleter stadig må deltage under neutralt banner. Israels krig mod Hamas har smidt yderligere benzin på det udenrigspolitiske bål, da Den Internationale Olympiske Kommité anklages for dobbeltmorale for ikke at ville fordømme Israel på lige fod med Rusland. Det ser altså ikke ud til at sporten får sin samlende effekt i 2024, men at De Olympiske Lege i stedet går tilbage til sine rødder som stedfortræder for krig.

Krigen i Ukraine

Selvom 2024’s anticiperede historier alle trækker tråde til krigen i Ukraine, er det en konflikt, hvis dalende nyhedsrelevans har fatale konsekvenser. I august og september i år blev Ukraine samlet lovet 15,7 milliarder kroner i støtte. Et tal, som i samme periode i 2022 var 10 gange større. Vi kan rose den ukrainske kampgejst og strategiske overlegenhed, men faktum er, at udefrakommende økonomisk støtte har holdt tandhjulene kørende i de ukrainske kampvogne, og at Zelenskyj bliver tvunget til at kapitulere, hvis krigen og dens tilhørende alvor bliver glemt, fordi tiden byder på nyere og mere interessante nyheder.

Med et positivt syn på fremtiden kan vi glæde os over det nordisk-ukrainske sikkerhedspolitiske topmøde og Danmarks varsling af donationer for over 7,5 milliarder kroner til Ukraine.

Dennis Knudsen

Vigtigst af alt er dog, at indsatte i Enner Mark Fængsel kan se frem til en topmoderne frisure med skinnende, skælfrit hår, når Dennis Knudsen skal afsone sin straf for grov vold, hærværk og vanvidskørsel. Forhåbentlig sælger de røde pølser i kiosken. Så kan han tage nogle med hjem til ungerne efter afsoning, hvis ikke kommunen har frataget ham dem, da det burde udløse en børnefaglig undersøgelse at give sine børn dårlig, proletarisk kogefars.

Landsrådet er Konservativ Ungdoms største årlige begivenhed og finder sted i marts

Forretningsudvalget har glædet sig til at præsentere lokationen for Landsrådet 2024

Konservativ Ungdom kommer til at indtage Borreby Herreborg i Skælskør. Her vil mere end 300 KU’ere mødes for at debattere organisationens politik, samt beslutte hvem der i det kommende år skal lede Konservativ Ungdoms Landsorganisation.

Landsrådet vil blive afholdt i weekenden 15. – 17. marts 2024

”Hvis det stod til mig,” sagde Scrooge forbitret, ”skulle hver en tosse, der går omkring med ”glædelig jul” på sine læber, koges sammen med sin egen julebudding og begraves med en pæl af kristtorn gennem hjertet, skulle han!” De ikke så juleglade ord stammer fra Ebenezer Scrooge, hovedkarakteren i Charles Dickens’ juleklassiker Et Juleeventyr. Med sin fortælling fra 1843 har Dickens haft en enorm betydning for måden, hvorpå julen endnu fejres den dag i dag.

Julen er ikke Charles Dickens’ opfindelse, men med Et Juleeventyr flyttede den victorianske forfatter højtidens fokus. Det var hyggen i familiens skød, der kom til at fylde væsentligt mere. Dermed kom den kristne markering af julen til at fylde mindre, om end de kristne værdier i familien stadig var omdrejningspunktet. Det var blandt andet også det, der gjorde, at højtidens centrum flyttede sig. Jesusbarnet var ikke længere den eneste hovedperson, om end de nye hovedpersoner også var børn. Det var familiens børn og deres uskyldige væsen der blev vigtige, eksemplificeret med Lille Tim. Barnet, og især barnets uskyld, blev ophøjet, idet mennesket kom tættere på Gud gennem barnet. Det er også derfor, at det især er Lille Tim, der påvirker Scrooges’ transformation.

At Dickens havde en stor indflydelse på romantikkens julelitteratur, ses også i det danske kulturliv. ”Jeg glæder mig i denne tid; nu falder julesneen hvid, så ved jeg julen kommer.” De berømte ord stammer fra Johan Krohns Peters Jul. Her er julen set fra barnets synsvinkel, og læseren mærker Peters forventningsfulde tanker, der skal minde læseren om sin egen barndoms jul, dengang man selv var uskyldig. Det samme ses i Peter Fabers sang Højt fra træets grønne top fra 1847. Her er børnenes gaver og familiens hygge centralt for hele sangen. Vi får beskrevet børnene og deres forskellige personligheder i Fabers udvidede familie. Peter der bliver ved med at tromme, Anna der ikke kan vente på sin julegave og Lotte der stolt holdt garnet, da bedstefars hue blev strikket. Det er familiens hygge, der virkelig betyder noget i den elskede sang.

I Et Juleeventyr bliver julen med de kære beskrevet med en fantastisk varme. Uanset om det er hjemme hos Scrooges nevø med selskabslege, i Bob Cratchits fattig familie eller de to mænd i fyrtårnet, så viser den nutidige juls ånd Scrooge, at julen handler om kærlighed, varme og at gøre noget godt for andre. Mens Scrooge og alle ånderne bevæger sig rundt i verden, så er det mørkt og koldt, men når de kommer ind hjemmene, hvor julen holdes, der er det lyst og varmt.  Den beskrivelse af julefejringen går også igen hos Dickens’ danske penneven, H.C. Andersen. I Den Lille Pige med Svovlstikkerne fra 1845 stryger den fattige, frysende pige en svovlstik, ”Hun tændte en ny. Da sad hun under det dejligste juletræ; det var endnu større og mere pyntet, end det hun gennem glasdøren havde set hos den rige købmand, nu sidste jul; tusinde lys brændte på de grønne grene…”. Igen har vi kontrasterne; den stakkels fattige pige, der drømmer om den hyggelige, varme og kærlige jul. Det er, under andre forhold, den samme skildring af julefejringen. Det er varmen i familiens skød, der bliver fremmalet i de beskrivende vendinger.

Charles Dickens var med til at transformere julen fra en religiøs højtid til en social højtid. Det kristne budskab forsvandt ikke fra højtiden, men det kirkelige blev skubbet i baggrunden. Den transformation af, hvordan julen blev fejret under romantikken, anført af Dickens, dikterer i høj grad, hvordan julen endnu fejres i dag. Det er også derfor, at Et Juleeventyr stadig ræsonnerer så godt i samfundet næsten 200 år efter udgivelsen. Vi kan genkende både Scrooges lidet flatterende karaktertræk og vores julefejring i fortællingen.

Den dickensianske tanke om julen stråler stadig igennem og giver os alle barnlige julelys i øjnene. Den jul vi oplevede i vores barndom, vil vi gerne føre videre. Det er også derfor Peter Faber skrev i julesangen Sikken voldsom trængsel og alarm fra 1848: ”Drej kun universet helt omkring, vend kun op og ned på alle ting, Jorden med, thi den er falsk og hul, rør blot ikke ved min gamle jul.”

Højre havde efter systemskiftet næppe synderligt mange unge med sig. Årerne efter forliget i 1894 og Estrups afgang havde været år af afmagt for det før så mægtige regeringsparti. Forliget satte et punktum for en lang række voldsomme år, og dansk politik sank efter det ned i hverdage i gråt, som ikke kunne opildne nogen ungdom. Men hvordan var så denne tid før 1894? Da det livskraftigt og stærkt stod i 1880’ernes kamp med Venstre om grænserne mellem Kongens og Folketingets magt, stod Ungdommen stærkt og tæt sammen med Højre. Det var ikke nogen tilfældigt sammenløbet ungdomsflok. Den havde sine organisationer både i og uden for studenterverdenen. Den blev båret frem af en brændende idealisme. Endnu havde Georg Brandes ikke berøvet dem illusionerne. Realismen var ikke blevet dens åndelige grundlag. Tidens unge mænd havde været børn i 1864, og i deres øren lød endnu guldaldertidens sange med den stærke tro, og den dybe kærlighed til Kongen og Fædrelandet. I en sådan ungdom var det ligetil, at Estrup ville finde villige og lydhøre fakkelbærere, da han optog sin lange kamp for Kongemagtens rettigheder over for folkets.

Det var tre brødre i alderen 19 til 24 år, som søsatte den første konservative ungdomsforening i 1882. Den yngste Gustav Vermehren på blot 19 år, var ham der fik brødrene med på ideen om at danne en konservativ klub med det formål at vække og styrke konservative anskuelser hos ungdommen. Begyndelsen var beskeden, man holdt til i små lokaler i Christian Firtal på Amagertorv 2 i København. Den Konservative Klub voksede op til en betydelig bevægelse, som ikke kun hørte til i København. Der blev i sommeren 1885 oprettet klubber i Horsens, Aarhus, Skive, Randers, Odense, Svendborg, Viborg, Roskilde, Næstved, Vordingborg, Vejle, Kalundborg, Hobro og Nykøbing Mors med i alt ca. 7000 medlemmer. Den energiske ungdomsbevægelse blev da også modtaget af partiet Højre med glæde og stolthed. Samme år stiftedes landsorganisationen under navnet ”De forenede konservative klubber”, og endnu flere foreninger kom til i provinsen. Klubbens arbejde i 1880’erne mindede meget om det KU, der eksisterede i 1930’erne. Der var et klart ønske om at blive hørt blandt folket, og der blev afholdt møder, der ofte resulterede i håndgemæng. Avisen Politiken der dengang havde en noget kritisk tilgang til den konservative ungdom skrev, at Klubbens medlemmer på banditvis havde lagt sig i baghold for at overfalde fredelige medborgere.

Klubbens tid blev kort, for lige så hurtigt som klubben voksede og bredte sig rundt om i landet i 1880’erne, lige så hurtigt gik det desværre den anden vej i 1890’erne. De unge ledere var blevet ældre og Højrepartiets kamp mattere. Den bestandige strid om grundlovens fortolkning, den evindelige konfrontation på politiske møder af forfatningens ånd og bogstav, fængslede ikke længere sindene, og med forliget i 1894 begyndte luften langsomt at gå af ballonen. Klubbernes dage som ungdomsbevægelse var talte. Kun Den Konservative Klub i København lever endnu den dag i dag. Endnu et årti skulle gå før tiden igen blev til, at den konservative ungdom satte vind under sejlende og stiftelsen af Konservativ Ungdom blev en realitet.

Skrevet af Benjamin Tvede