Seneste nyheder
Her på siden finder du en masse artikler om KU og debatindlæg skrevet af vores mange dygtige medlemmer.
Vi håber, du har lyst til at læse med.
- #mitKUliv
Turen gik til Krakow
- 14/08/2019
Når sommerferien lakker mod enden, har der i mange år været tradition for, at Konservativ Ungdoms årlige udlandstur løber af stablen. Destinationerne de seneste år har været Budapest, Prag og Helsinki, men i 2019 gik turen til Polen, nærmere bestemt Krakow. Her drog 50 KU’ere afsted ledet an af Alexander Lodahl, Daniel Bekesi og Magnus Von Dreiager som turledelse. For dem var det centralt, at turen gik et nyt sted hen, hvor man ikke havde været før, og da KU efterhånden har været vidt omkring i Europa, så blev de sat på en svær opgave. Flere bud var på bordet, men det endelige valg faldt på Krakow, hvor turen gik til for første gang. ”Årets udlandstur gik til Krakow, da det er en spændende historisk by med gode muligheder for kulturudveksling med vores søsterparti, da hele 25 % af Krakow indbygge- re er studerende, hvilket giver optimale forhold for vores søsterparti at udvikle sig. Generelt er Polen et spændende land der udvikler sig i en rivende hastighed og ser mod Danmark, og hvordan vi løser fremtidens udfordringer,” fortæller den ene turleder, Alexander Lodahl.
Spændende program i Krakow
De 50 KU’ere ankom tirsdag i Krakow, og den første dag blev tilbragt på egen hånd med byvandring for at lære byen bedre at kende. Om onsdagen var det dog tid til at møde vores søsterparti Stowarzyszenie Mlodzi Demokraci (SMD), som er medlem af Youth of the Euopean Peoples Party ligesom KU. Udover ere både politiske og sociale indslag undervejs med vores søsterparti, så bød programmet blandt også på oplæg med den danske honorærkon- sul i Krakow, Janusz Kahl, og oplæg med Novo Nordisks chef for public a airs i Polen, Gryta Wojciech. Et program der overordnet set bød på rigtig mange forskellige aktiviteter. ”Der var rigtig meget på programmet, og det meste var meget spændende. Hele det at opleve byen var super fedt. Derudover var det fedt at få lov til at opleve de an- dre ungdomspolitikere fra vores polske søsterparti og se det lokale rådhus,” fortæller Andreas Højgaard Vang fra Esbjerg KU.
Programmet sigtes altid efter at være et godt mix mellem det faglige og sociale, som samtidig har til formål, at de 50 KU’ere alle kan lære hinanden bedre at kende. Udlandsturen i 2019 bød da også på deltagelse lige fra Aalborg til Esbjerg over Fyn og til Nordsjælland. Et nyt programpunkt på årets program var til eres overraskelse, at der var lagt en times cykelløb ind, da WorldTour-cykelløbet Tour de Pologne startede i Krakow, mens vores danske delegation var afsted. Der- med var der dømt cykelløb. Da karavanen først kom forbi, og KU’erne blev klædt på med gult merchan- dise og klappølser, så var stemningen høj, og det er da også en af de oplevelser, som Andreas Højgaard Vang husker tilbage på.
”Det må nok være cykelløbet, som blev en kæmpe oplevelse til de flestes overraskelse, men det var faktisk super sjovt,” lyder det fra Andreas.
- #mitKUliv
Folkemødet 2019
- 01/07/2019
Hvert år i uge 24 samles mere end 40.000 mennesker i Allinge på Bornholm til Folkemødet. Her var vi også 25 KU’ere afsted for at opleve Folkemødet med alt hvad det indebærer; spændende debatter, lærerige talks, lidt sol, en masse regn, god musik og selvfølgelig øl i Toga-teltet.
Det 9. år af Folkemødet bød på stort fokus på FN’s 17 verdensmål. Der var især ét område, hvor man virkelig kunne fornemme årets tema; Verdensmålenes Plads, hvor Folkemødets gæster havde mulighed for at blive klogere på alt fra sundhed til menneskerettigheder og madspild. Dog var det ikke blot på Verdensmålenes Plads, der blev diskuteret Verdensmål – over halvdelen af alle events på årets Folkemøde omhandlede nemlig ét eller flere Verdensmål.
KU var repræsenteret til mange debatter ved årets Folkemøde. Først og fremmest var vi selvfølgelig repræsenteret til ungdomspartidebatten, som i bund og grund handlede mere om at fortælle KU’s holdninger til lidt af hvert frem for at debattere et bestemt emne. Vi var derudover repræsenteret i alt fra forhandlingsspil vedrørende forsvarspolitik, debatter om rugemødre og medicinale forsøg til en bæredygtig maddyst hos Alternativets Unge. Størst af alt var vores Landsformand Anders Storgaard deltagende til DM i debat, hvor han også nåede helt til semifinalen, og kom på en rigtig flot 3. plads.
Folkemødet bød som sagt også både på sol og regn. De første par dage var vejret fremragende; vi var sågar nogle stykker, der tog en lille badetur mellem de- batter. Da vi ramte fredag så vejret dog noget ander- ledes ud. Vi blev ramt af lidt skybrud hist og her, men det kunne vi sagtens klare. Lørdag ramte regnen dog virkeligt meget, og ere af de andre ungdomsparti- er: ÅU, RU og LAU måtte forlade campingområdet, da deres camps simpelthen sejlede rundt. Vi KU’ere valgte at søge ly i Togateltet nede på pladsen, og der havde vi en eminent sidste aften i Allinge.
Det var dermed en tur til Bornholm, der først og fremmest bød på gode sociale stunder på Toga og i campen med de andre ungdomspartier, men også lærerige oplæg og debatter om alle mulige forskellige ting, dog meget med Verdensmålene i tankerne.
- #dkpol
“Blev vi lige fordoblet der?”
- 05/06/2019
Onsdag d. 5. juni var ikke en helt almindelig Grundlovsdag. Der blev nemlig afholdt folketingsvalg samme dag, og her blev Det Konservative Folkeparti den store sejrherre i den borgerlige lejr med en fordobling, hvor man gik fra 6 til 12 mandater. Det betød blandt andet, at man også k valgt minimum et folketingsmedlem i hver storkreds bortset fra Bornholm, og man nu har en bred forankring i hele landet.
Partiets centrale valgfest blev holdt på Børsen i København, hvor over 100 KU’ere også var mødt op, ligesom der blev holdt valgfester rundt omkring i det danske kongerige. Endskønt regeringsmagten blev tabt og endte i socialdemokratiske hænder, så var der stor jubel at spore. Folk havde håbet på fremgang, men de færreste havde forventet en fordobling i mandatantal og fremgang på 3,2 % til 6,6 % i alt på valgdagen.
Det Konservative Folkeparti og Konservativ Ungdom indgik i et tæt samarbejde både inden og under valget, hvor der blandt andet var etableret KU-teams i alle storkredse. En storkredskoordinator havde så til rolle at koordinere KU’ernes samlede indsats under valgkampen. En af dem var Jeppe Frank Christensen på Fyn, som husker tilbage på det nye tiltag med stor glæde.
”Jeg synes, det fungerede fantastisk. Det, som denne model især kunne bidrage med, var, at KU-teamet kom til at fungere som en selvstændig enhed, der ikke var afhængig en speci k kandidats aktiviteter og forplejningsbudget, og derfor oplevede vi en meget større frihed til at komme rundt og hjælpe mange kandidater og føre valgkamp på hele Fyn,” fortæller Jeppe Frank Christensen.
Utrættelige KU’ere
Spørger man blandt mange af folketingskandidaterne er der også udpræget tilfredshed og stor taknemmelighed for de mange KU’eres stærke indsats under hele valgkampen. En af dem er Mads Andersen, der som KU-kandidat i Sjællands Storkreds k 3.158 personlige og blev nummer tre i storkredsen, hvilket rakte til en plads som 1. suppleant til Folketinget.
Han oplevede ligesom mange andre kandidater en fantastisk hjælp fra sit KU-team, som han havde glædet af undervejs i valgkampen. Nogle friske unge kræfter der var med til at gøre en stor forskel og sikre ham det bedst mulige valg.
”Konservativ Ungdom blev, helt som jeg håbede på, altafgørende for min valgkamp. Utrættelige, arbejdsomme og gode motiverende var det team som var koblet på mig og min valgkamp. Det var en helt uvurderlig hjælp i en travl valgkamp at have så gode folk helt tæt på, og uanset om det var en morgenbrødsuddeling i Næstved eller en eftermiddag på Lejre st., så var jeg altid bakket op af mindst 3 KU’ere,” siger Mads Andersen.
Det var ikke kun på Sjælland, at KU’erne havde en KU-kandidat at føre valgkamp for. Det var også billedet i mange andre storkredse. Tilbage på Fyn førte KU’erne blandt andet kampagne for KU-kandidaten Kristian Guldfeldt, ligesom fokuskandidaten Mai Mercado har en lang historie i KU. Noget der også kan være med til at øge motivationen hos de mange KU’ere, når de endnu en morgen skal stå ekstra tidligt op for at være klar til morgenuddeling.
Fantastiske minder
En valgkamp er ofte forbundet med en masse gode minder, som man vil huske resten af livet. Selvom det ikke altid er en dans på roser, og plakaterne skal op, selvom det regner og blæser, så er der også mange sjove stunder undervejs. For Mads Andersen, så er den dag han vil huske allerbedst dog alligevel selve valgdagen d. 5. juni, hvor det hele kulminerede.
”Størst af alt var valgdagen. Jeg inviterede familie, venner, partiet og så KU på en øl i solen inden vi dragede mod Børsen. At skåle og takke KU for den store indsats betød meget for mig. Og jeg kårede Årets Campaigner i Team Mads mod Borgen. Det blev Magnus Jørgensen fra Næstved KU som fortjent løb med titlen”, lyder det fra Mads Andersen.
Siden folketingsvalget er den konservative gruppe på Christiansborg blevet endnu større, da Marcus Knuth i slutningen af 2019 valgte at skifte fra Venstre til Det Konservative Folkeparti.
Dermed udgør gruppen nu 13 MF’ere, og de kæmper alle hårdt for, at vi også går frem igen til næste valg
- #debat
Unges stress skyldes ikke uddannelsespolitikken!
- 20/05/2019
Hvorfor er det egentlig, at vi unge bliver så meget mere stressede end tidligere generationer? Det spørgsmål har plaget mig på det seneste. For karakterpresset, som de fleste giver skylden, er ikke nogen ny opfindelse, men det er det globale sociale eksperiment, vi unge i disse år er en del af: de sociale medier. I disse uger har tusindvis af unge haft deres første dag på deres gymnasium, universitet eller uddannelsesinstitution. Desværre er de også en del af den samme ungdomsgeneration som jeg selv, som lider af en historisk høj grad af stress, angst og depression. I gennemsnit vil op mod én ud af fem af deres nye kammerater blive ramt.
Unge bliver ikke presset hårdere end tidligere
Over sommeren og de seneste år er medierne flydt over med historier om, at vi unge lider under det, der bliver omtalt som et massivt karakterræs, der stresser os. Der hersker efterhånden en konsensus om, at forklaringen skal findes hos netop vores uddannelser. Problemet er bare, at den forklaring ikke engang overlever den mindste test ved nærmere eftersyn. Karakterer er ikke et nyt fænomen. At der kræves høje karakterer for at nå ind uddannelser på universitetet, er heller ikke et nyt fænomen. Og unge bliver på ingen måde presset hårdere i uddannelsessystemet i dag end hos tidligere generationer. De tidligste karakterer i Danmark går helt tilbage til 1700-tallet og var fuldstændigt afgørende i det, vi dag kalder for ”Den Sorte Skole”, der indtil slutningen af 1960’erne dominerede uddannelserne. En tid, der var præget af hård autoritær disciplin, voldelig afstraffelse, ekstremt høje krav for at nå videre og dumpeprocenter, der vil få os moderne unges krav om 21 procent rigtige for at bestå matematik i gymnasiet til at ligne en søndagstur i Tivoli.
”Karakterræset” forklarer ikke unges stress
Når jeg skriver om Den Sorte Skole, så er det ikke for at kaste mig ud en klassisk omgang ”what-aboutism” eller negligere de reelle problemer, mange af os står over for, men for at stille det simple spørgsmål: Hvis karakterernes betydning har været meget større for vores forældre, bedsteforældre og oldeforældre, kan karakterræs så virkelig forklare den pludselige stigning, vores generation er ramt af? – Helt åbenlyst ikke. Medmindre man i fuld alvor mener, at Den Sorte Skole var blidere mod unge dengang end nutidens uddannelsesinstitutioner, hvilket jeg tror, de fleste af os kan blive enige om ikke var tilfældet. Derfor er det også tide at vi rykker debatten væk fra kampen mod alle former for præstationsmålinger og i stedet begynder at diskutere, hvad det er, der foregår i vores ungdomskultur, der presser unge så meget. Et godt sted at starte er at kigge ud over vores egne landegrænser.
Unge bliver mere stresset i hele verden
For det er nemlig ikke kun i Danmark, at vi ser unge og folk i almindelighed bliver mere stressede, angste og deprimerede. Fænomenet foregår i hele den vestlige verden fra USA til Europa og på tværs af uddannelsessystemer. I USA peger studier på, at op mod én ud af tre af alle amerikanere lider af angst, og at dette særligt rammer unge, som også er mere tilbøjelige til at blive ramt af depression end tidligere generationer. Det samme gør sig gældende i England, hvor hele 18 procent af de unge føler sig så pressede, at de ikke mener, livet er værd at leve. På verdensplan vurderes det, at flere og flere unge og ældre vil blive ramt af angst, depression og stress. Vi taler kort sagt om en global epidemi og ikke et lokalt udslag af dårlig uddannelsespolitik eller skiftende regeringers politik. Dette bør aldrig blive en grund til ikke at handle, men det bør lede til en refleksion af, hvilke forandringer der påvirker os alle i det 21. århundrede fremfor et ensidigt fokus på dansk uddannelsespolitik.
Sociale medier spiller en afgørende rolle
Forklaringerne er helt sikkert lige så mange og komplekse som problemet, men en ting går dog igen for mig. Jeg tror, at sociale medier spiller en afgørende rolle på tværs af kloden og især påvirker den rige del af verden. Vi unge er en del af et globalt socialt eksperiment, hvis lige vi ikke har set, siden printpressen blev opfundet. I timevis hver eneste dag bliver vi fodret med glansbilleder af, hvor fantastisk et liv vores venner lever på Instagram og et konstant krav om at være perfekte for at få social anerkendelse. Og hvis ikke du har den flotteste røv, de fleste følgere eller den mest prestigefyldte uddannelse, så får du ikke den anerkendelse, som alle mennesker har brug for. Jeg tror ikke, sociale medier skaber unges problemer med dem selv og deres liv, men de forstærker dem. Dette kommer oveni i en generel urbanisering, hvor vi er kommet længere væk fra de nære bånd som familie, lokalsamfund og foreningsliv, der tidligere på godt og ondt har givet et klart anker, retning og anerkendelse i vores tilværelse. Men forandringen teknologisk og socialt hverken kan eller bør rulles tilbage, så spørgsmålet er, hvad vi kan gøre for at leve med den virkelighed, som nu engang er vores egen. Ingen af os ønsker jo i virkeligheden at undvære de sociale medier, for det er jo derfor, vi bruger dem.
Unge må leve med presset
For nyligt havde jeg som KU-formand fornøjelsen at mødes med en københavnsk psykolog til en uformel snak over en kop kaffe om psykiatri og psykologi. Hun fortalte, at det efter hendes opfattelse ikke så meget er de udfordringer, unge møder, der gør dem stressede, men det, at de bliver fanget i et mentalt loop, hvor grublen over problemet bliver en blokering for at løse selve problemet. Vores velstand har sat os fri, men når alle døre er åbne, og alt er frit, så konfronteres vi også konstant med alt det, vi kunne, burde eller ville have gjort. Vi tænker kort sagt mere over problemerne, hvilket står i vejen for både handlingen og den proces, vi alle må igennem, når livet bliver hårdt: at komme videre i vores liv. Et godt sted at starte, uanset hvad årsagen til de unges stress er, kunne være at lære unge redskaberne til at leve med presset. For selvom forældre gerne vil beskytte os unge mod alle verdens problemer, så lever ingen et problemfrit liv. Vi bliver alle stressede i situationer, har regnvejrsdage, break-ups og eksaminer, vi bare gerne vil glemme, men nøglen er, hvordan vi møder modgangen.
Redskaber til at leve med op- og nedture
Vi skal kort sagt få redskaberne til både at leve med livets op- og nedture og løse vores egne problemer der, hvor det er muligt, fremfor at dvæle ved det, vi alligevel ikke kan ændre. I en verden fyldt med åbne døre bliver vi nødt til at lære at kaste os ud i det. Vi må på godt og ondt leve med konsekvensen, fremfor at stå tilbage paralyseret i mellemgangen i troen på, at vi kan analysere os igennem alt. Når vi ukritisk køber forklaringen om karakterpresset som årsagen til unges stress uden et snert af fakta som opbakning, så svigter vi de unge, der i øjeblikket reelt lider og går ud ad en blindgyde med symptombehandlinger, der ikke vil løse problemerne. Vi skylder den næste ungdomsgeneration at finde de rigtige svar, og første skridt er at anerkende, at dem, vi har nu, er for dårlige.
- #mitKUliv
Landsrådet 2019 – Det var et herligt KU-møde!
- 05/05/2019
Konservativ Ungdoms Landsråd 2019 blev afholdt på Odense Kongresscenter, og blev som altid startet med Åbent Økonomiudvalgsmøde sideløbende med introduktion for nye medlemmer, inden alle samlede sig til spisning i en mindre sal. Ved landsrådet afgående forretningsudvalgmedlem, Ken Kastaniegaard Vinberg kalder arrangementet for en stor succes : “Rammerne på Odense Kongrescenter var perfekte, og vi havde en god beliggenhed for KU-foreningerne fra hele landet. Det er klart et af de mere velorganiserede Landsråd jeg har været med til.”
Marie Brisson, Odense KU uddyber: “Landsrådet i Odense var fremragende. Det havde alt fra passionerede talere, skriftlige afstemninger om de sædvanlige emner, telegram fra Hendes Majestæt og kampvalg. Det var på samme tid lige som det plejer at være og fuldstændigt anderledes end tidligere landsråd.”
Den politiske debat var som altid præget af stærke debatter, hvor især skilsmisser og utroskab i år fik folk op af stolene, ligesom den gamle traver om abort også var oppe at vende, men selvom bølgerne gik højt skal man huske, at det kun er små forskelle, der bliver diskuteret på landsrådet, siger Marie Brisson. “Der bliver ofte diskuteret heftigt og de små forskelle kommer til udtryk. Men i virkeligheden er det nuancer vi diskutere og i sidste ende står vi sammen og værner om den konservative politik. Det er dét landsrådet minder os alle om.”
Landsrådet 2019 var præget af kampvalg, men det forløb på trods af det, ganske stille fortæller Ken Kastaniegaard Vinberg: “Selve det politiske var også ganske udmærket. Der var stærke debatter selv søndag formiddag, og trods kampvalg til FU, forløb det i god ro og orden. Lidt kedeligt for man lever jo for intrigerne, men for organisationen er det rart.”
Tak for et herligt KU-møde!
- #dkpol
Skolevalget – en kæmpe sejr for Konservativ Ungdom!
- 05/02/2019
Den 31. januar 2019 skulle mere end 75.000 folkeskoleelever sætte deres første kryds og stemme til skolevalget 2019. Her k hver enkelt elev på over 750 tilmeldte skoler mulighed for at vise, hvilket parti, de hver især mente, repræsenterede dem bedst. I ugerne op til valget var eleverne blevet præsenteret for alle opstillingsberettigede partier og havde arbejdet med en række politiske mærkesager i samfundsfagsundervisningen. Kort før krydset skulle sættes, afholdte skolerne politiske debatter, hvor KU’ere fra hele landet kæmpede for den konservative sag og forsvarede KU’s mærkesager. Det kulminerede i et brag af et valg for KU, som blev 3. størst på landsplan med 13,1% af stemmerne. Skolevalget 2019 blev en kæmpe sejr for Konservativ Ungdom.
Skarpe mærkesager
Blandt hovedårsagerne til det otte valgresultat er KU’s valg af mærkesager. Valget faldt på “Hårdere stra e for vold og overgreb”, “Lavere skat til alle” og “Afskaf heldagsskolen”. Tre mærkesager, som både faldt i god jord hos eleverne, og som samtidigt på bedst mulig vis opsummerede den konservative vision. “Vores valg af vores af mærkesager var valgt målrettet for at give KU en bredere appel, så vi kunne nå de unge, der ikke på forhånd vidste, at de var konservative. Fremfor at slå på topskat, så slog vi på lavere skat for alle – altså bundskat, når vi snakkede hårdere stra e, så gjorde vi med fokus på o eret, når vi argumenterede for kortere skoledage, så gjorde vi det med fokus på elevernes hverdag og når vi klart italesatte os som det grønne parti i den blå blok, så lagde vi en klar kant til de andre blå partier. Især sidstnævnte mærkesag mener jeg var afgørende for, at vi blev det største parti i region Hovedstaden.“ udtaler landsformand, Anders Storgaard om valget af mærkesager.
Dygtige debattører
De otte procenter opstod ikke ud af det blå – KU’s debattører havde trænet længe og hårdt for at opnå et højt niveau. Først og fremmest har mange KU’ere fået et stærkt fundament indenfor debat- og talerteknik gennem vores uddannelsessystem, som på alle tre niveauer fremmer kompetencer indenfor retorik og debat. Derudover blev debattræningen i organisationen intensiveret frem mod skolevalget for at sikre, at medlemmerne havde de bedst mulige forudsætninger for at præstere til debatterne. Her blev der i alle storkredse afholdt ere omgange af lokal debattræning i løbet af efteråret og i januar afholdte vi en bootcamp i guldberghus med intensiv træning for vores 30 mest aktive debattører. KU’erne lagde mange timer i at forbedre deres debatevner, hvilket afspejlede sig i deres debatresultater, hvor ere af vores debattører høstede 40-60% af stemmerne i samtlige debatter.
Hårdt arbejde betaler sig
Det var netop de mange timers hårde arbejde, KU’erne lagde i skolevalget, der var med til at sikre os et fremragende valgresultat. Under skolevalget lå Det Konservative Folkeparti til 3-4% i samtlige meningsmålinger hos de voksne vælgere, så der skulle kæmpes bravt, hvis KU skulle sikre et andet resultat hos folkeskoleeleverne. Én lokalforening, der havde særligt stor succes med at dække mange debatter på et stort areal var Ringsted KU, hvis debattører var repræsenteret i alle afkroge af Storkreds Sjælland. Særligt i Ringsted Kommune brillerede foreningen ovenpå intens debattræning og aktive debattører. Daværende formand, Andreas Karlsen, udtaler om indsatsen: ”Vi havde forberedt kampagner på de sociale medier målrettet skolevalget, vi havde klædt debattørerne ordentligt på, og så havde vi en forening hvor vi løfter i ok og forstod vigtigheden af et godt resultat. 37,7% af stemmerne i en kommune hvor der kun har siddet venstre og socialdemokratiske borgmestre. Fremtiden er konservativ.”
Det var KU’s fantastiske medlemmer og dygtige debattører, der sikrede os et vanvittigt resultat til Skolevalget 2019. Arbejdet mod skolevalget 2021 er allerede begyndt, og vi glæder os til endnu engang at skabe konservativ fremgang!