GRUNDHOLDNING

Konservatismen tager sit udgangspunkt i respekten for det enkelte menneske og dennes ret til forskellighed. Konservativ Ungdom betragter retten til at tale, tro, forsamles, mene og eje, hvad man vil som både naturgivne og ukrænkelige rettigheder. Konservativ Ungdom mener derfor, at alle mennesker skal have deres frihed til at søge lykken, hvor og hvordan de vil samt forme deres tilværelse, som de ønsker indenfor de grænser, som hensynet til andre mennesker kræver.

Konservatismen vender sig imod ideologierne, da disse altid har ført til totalitarisme, undertrykkelse og umyndiggørelse, som det gør sig gældende ved socialismen samt kommunismen – og til egoisme og sociale katastrofer som ved liberalismen. Konservatismen tager sit udgangspunkt i mennesker og individer og ikke i systemer og ideologier, der påstår at have patentet på “det rigtige samfund”.

Konservativ Ungdom vender sig kraftigt imod de, der mener, at konservatismen er en blanding af liberalismens individdyrkelse og frihed samt socialismens sociale indignation. Konservatismen er skabt som modstykke til ideologierne og er som sådan ikke bestående af brudstykker af disse.

Konservatismen vender sig endvidere kraftigt imod revolutioner i samfundet. Historien har gang på gang vist hvor ødelæggende, nedrivende og katastrofale, revolutioner har været for samfundet og ikke mindst dets indbyggere. Vi anerkender selvfølgelig behovet for løbende ændringer af samfundet, men disse skal ske i en hastighed, så alle mennesker kan følge med – Ikke ved pludselige omvæltninger, men ved harmoniske og naturlige ændringer.

Et af de væsentligste elementer i konservatismen er “kontrakten mellem generationerne”. Denne bygger på samhørigheden med de døde, de levende og de kommende generationer. Vi skal altså videregive naturen, samfundet osv. til vores børn i samme – eller gerne bedre – stand end vi modtog disse fra vore forældre. I modsætning til liberalisterne mener Konservativ Ungdom derfor ikke, at hver generation har frihed til at gøre præcis, hvad den ønsker. Deres handlinger skal foretages i respekt for de kommende generationer.

For Konservativ Ungdom skal politik altid være baseret på balancegangen mellem hensynet til den personlige frihed og vore rettigheder på den ene side og så nødvendigheden af en statsmagt, som på visse punkter krænker disse friheder, på den anden. Vi ønsker derfor at tage stilling til, hvilke opgaver staten skal have – og vigtigst – ikke skal have.

Konservativ Ungdom anerkender behovet for en stat med de krænkende og undertrykkende følger, dette har. Konservatismen har i modsætning til ideologierne ikke en bestemt holdning til, hvor stor staten skal være, blot denne ikke bliver dominerende i forhold til individet. Samfundet ændrer sig konstant, hvorfor statens opgaver, størrelse og form hverken kan eller skal fastsættes statisk.

For KU er der – når dette er fremhævet – dog nogle grundelementer i statens eksistensberettigelse. Den skal primært sikre borgernes retssikkerhed. Dette både borgerne imellem og i forhold til statsmagten selv.

Herudover skal den opretholde et forsvar for nationens frihed mod ydre militære angreb. Det offentlige skal ligeledes via en socialpolitik, der bygger på princippet om hjælp til selvhjælp, sikre, at alle uanset sygdom, evner eller sociale omstændigheder kan opretholde et rimeligt liv. Ingen skal sulte eller være hjemløse i et konservativt samfund. Konservativ Ungdom arbejder ikke med politik for at skabe et utopisk samfund men for at sikre en bedre tilværelse for det enkelte individ. Det, mener Konservativ Ungdom, gøres bedst ved at give mennesket størst mulig indflydelse på eget liv samt tage hensyn til alles forskellighed. Konservativ Ungdom hylder demokratiet, da vi mener, at denne styreform sikrer den største grad af frihed samt giver borgerne den bedste garanti mod overgreb. I ønsket om at sikre borgernes rettigheder er en utvetydig tredeling af magten nødvendig, ligesom det er essentielt, at Danmark atter får et lovgivende tokammersystem.

Hvordan folk lever, og hvorfor de har indrettet deres tilværelse, som de har, ønsker Konservativ Ungdom ikke, at nogen hverken staten eller private skal blande sig i. Kun den enkelte selv kan afgøre, hvad der er godt eller skidt for vedkommende og skal have ret til at gøre, hvad denne vil under forudsætning af, at handlingerne ikke krænker andres. Konservativ Ungdom mener, at monarkiet skal bevares. Monarkiet er en vigtig tradition, som har bevist sin eksistensberettigelse utallige gange gennem tiderne. Vores kongehus er et af Europas ældste og at nedlægge et gammelt og ikke mindst velfungerende monarki ville være fuldstændig i strid med sund fornuft.

Vores monarker har gennem tiden repræsenteret Danmark og danskere på en flot og værdig måde. Netop dette samt folkelige monarker har gjort, at danskerne har et fælles holdepunkt. Som konservative har vi ret og pligt til at bevare et fornuftigt og velfungerende monarki.

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK

Konservativ Ungdom anser arbejdsløshed for et væsentligt socialt problem. En væsentlig del af årsagen til ledighed er det offentliges indblanding på arbejdsmarkedet, herunder alt for høje personskatter. Derfor er en vigtig del af KU’s arbejdsmarkedspolitik at sænke personskatten og styrke de frie markedskræfter på arbejdsmarkedet.

Konservativ Ungdom ønsker, at forsikring mod arbejdsløshed udelukkende skal foregå på markedets vilkår, og at statens finansiering af dagpengene helt skal afvikles. For Konservativ Ungdom er målet, at dagpengesystemet privatiseres fuldstændigt. Forsørgelse af personer, der ikke er i stand til at forsikre sig mod ledighed, er herefter et socialpolitisk anliggende.

Formidling af kontakt mellem arbejdsgivere og –tagere adskiller sig ikke fra andre former for

kontaktformidling, som eksempelvis den, der foregår via private vikarbureauer. Konservativ Ungdom ønsker således, at arbejdsformidlingen skal privatiseres.

Arbejdsmarkedets parter

Det danske arbejdsmarked og forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere samt disse parters respektive organisationer bygger på princippet om frie forhandlinger.

Arbejdsmarkedets parter skal derfor selv forhandle løn, arbejdstid og øvrige arbejdsvilkår – uden politisk indblanding. Det står lønmodtagere og alle organisationer der repræsenterer disse frit for at forhandle andre vilkår på plads end de klassiske forhandlere uden at nogen kan gøre indsigelser mod dette. Det er Konservativ Ungdoms opfattelse, at der er brug for et system, hvor lønmodtagere kan organisere sig frit. Politikerne og fagbevægelsen skal respektere denne indretning. Konservativ Ungdom er som følge deraf imod statsfastsatte minimumslønninger. Konservativ Ungdom støtter den enkelte arbejdstagers frihed til selv at indgå aftaler med arbejdsgivere og selv forhandle løn- og arbejdsvilkår. Derfor skal fradragsretten for faglige kontingenter fjernes, så medlemmer af bestemte organisationer ikke favoriseres.

Prostitution

Konservativ Ungdom mener, at prostitution bør ligestilles med andre erhverv. Prostituerede bidrager i dag på lige fod med alle andre til det danske samfund ved at betale skat af deres indkomst, men mangler dog basale rettigheder, som inkluderer ordnede forhold såsom en overenskomst, bedre arbejdsvilkår og sikkerhed på arbejdspladsen.

Prostitution bør kunne organiseres på en måde, hvor reel udnyttelse bekæmpes. Danmark har et særdeles veludviklet arbejdsretligt system, som modvirker udnyttelse i alle andre sektorer.

Tilbagetrækning

I takt med at jobbene på de danske arbejdspladser bliver mindre fysisk nedslidende, er der stadigt færre ældre, som må trække sig fra arbejdsmarkedet af nød. De samme mennesker bliver generelt også ældre, og da de kommende generationer både er små̊ og kommer senere ud på arbejdsmarkedet grundet længere uddannelse kan der i fremtiden opstå̊ mangel på arbejdskraft, hvilket vil stoppe den økonomiske vækst.

Konservativ Ungdom mener derfor, at det må være en målsætning at holde så mange som muligt på arbejdsmarkedet i så lang tid som muligt. Personer, som er fysisk eller psykisk nedslidte grundet deres arbejdsliv, skal have mulighed for at trække sig tilbage uden at miste deres økonomiske grundlag.

Pension

I Konservativ Ungdom mener vi, at den universelle folkepension er en forkert prioritering af skatteborgernes penge. Vi mener i stedet, at midlerne bør anvendes til at finansiere skattelettelser, således den arbejdende dansker vil have bedre mulighed for selv at spare op til, når vedkommende selv måtte ønske at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Konservativ Ungdom anser pensionsopsparing for at være et privat ansvar, som den enkelte borger selv må tage vare for, evt. i forbindelse med sin aftale med arbejdsgiver. For at sikre at enkeltpersoner ikke kan køre frihjul på en given minimumsydelse til ældre, går konservativ Ungdom ind for obligatorisk pensionsopsparing. Konservativ Ungdom mener derudover at pensionsafkastsskatten på 15% bør afskaffes, så man ikke straffes for at investere eller opspare sin pension. Har man i slutningen af ens arbejdsliv ikke evnet at spare op, via en arbejdsmarkedspension, vil man kunne modtage understøttelse.

Feriepenge

Det er ikke retfærdigt at staten skal opkræve 12,5 % af borgernes bruttoløn for at vejlede om hvad denne skal bruges til. Dette er en umyndiggørelse af borgeren. Hvis borgeren ønsker at holde ferie, må det være dennes personlige ansvar at opspare penge til dette. Derfor skal feriepengesystemet afskaffes, så flere af pengene bliver i borgernes egne lommer.

BOLIG- OG BYGGERIPOLITIK

Boligmarked

Det danske boligmarked er i dag alt for gennemsyret af offentlige reguleringer, skatter og støtteordninger, der er med til at skabe et forvredet marked. Konservativ Ungdom ønsker et friere marked, hvor staten ikke blander sig unødvendigt i boligformer og ikke stiller unødvendige krav og begrænsninger på huslejen.

Konservativ ungdom mener at enhver har frit boligvalg. Det er derfor ikke statens opgave at understøtte borgere der vælger at bosætte sig for dyrt. Boligstøtten skal derfor på sigt afvikles så det igen bliver borgerens eget ansvar at betale egen husleje.

Ghetto-bekæmpelse

Konservativ Ungdom mener dog stadig, at de almennytteboliger udgør et vigtigt redskab i kampen mod parallelsamfund. Det er vigtigt, at der ingen steder skabes deciderede ghettoer, skabt af markedet eller staten, hvor store enklaver af folk med den samme religion, kultur eller økonomiske fattigdom samles de samme steder. Placeringen af almennyttigboliger er et vigtigt redskab for at sikre denne diversitet og skal spredes ud over byerne for at bryde parallelsamfundene ned.

Liberalisering af markedet for andelsboliger

Konservativ Ungdom mener ikke, at staten skal bestemme, hvor meget en bolig må koste. Det er i dag tilfældet med andelsboliger, men det bør udelukkende være op til markedets kræfter at sætte prisen på andelslejligheder. I dag betaler mange penge under bordet eller giver andre gaver i forbindelse med køb af en andelslejlighed, hvilket er modsat den oprindelige tanke med andelsboligerne. Det gør de, fordi efterspørgslen er langt større end udbuddet, samtidig med prisen holdes falsk nede som følge af, at det ikke er de frie markedskræfter, som bestemmer prisen på andelslejlighederne.

DEN OFFENTLIGE SEKTOR

Det er Konservativ Ungdoms opfattelse, at den nuværende offentlige sektor er for stor.

Den private sektor kan ofte løse opgaverne både billigere og bedre. Endvidere varetager det offentlige mange serviceopgaver. Dette udgør et problem, idet det ofte er den samme myndighed, der vurderer borgerens behov, producerer ydelsen, og kontrollerer dens kvalitet.

Privatisering og udlicitering

Da det offentlige i dag løser mange opgaver, som markedet eller civilsamfundet kan løse bedre, er Konservativ Ungdom tilhænger af privatiseringer. For at få forbedret forholdene i den offentlige sektor i Danmark er det derfor vigtigt at få skabt mere konkurrence mellem udbyderne af offentlig service. Konservativ Ungdom går derfor ind for udliciteringer inden for den offentlige sektor med såvel offentlige som private udbydere.

Gennem øget konkurrence får borgerne mulighed for selv at vælge, hvilken serviceydelse de

foretrækker, og derved sikres hver enkelt borgers velfærd. Da udliciteringer generelt kun sikrer konkurrencen mellem leverandører i forbindelse med selve licitationen, er det Konservativ Ungdoms holdning, at udlicitering i de fleste tilfælde er underlegen i forhold til egentlige privatiseringer, idet kun en helt fri konkurrence sikrer de fulde gevinster af markedsøkonomien.

Pengene følger borgeren

Så længe det offentlige varetager en opgave, bør pengene følge borgeren, således at der sikres det størst mulige frie valg. Borgeren bør derfor så vidt muligt sikres et valg mellem flere leverandører. Dette sikrer, at udbyderne står overfor det mest sikre kvalitetsbarometer – kundernes tilfredshed. Konservativ Ungdom betragter “Frit-valgs-ordninger”, som de bruges i den danske velfærdsstat, som et nyttigt skridt på vejen mod privatisering af en lang række offentlige ydelser. Men da prismekanismen ikke inddrages er det Konservativ Ungdoms holdning, at opgaver med sådanne ordninger skal privatiseres.

En nær og åben forvaltning

Konservativ Ungdom ønsker en nær og demokratisk offentlig forvaltning, hvor beslutninger som vedrører borgerne træffes så tæt på borgerne som muligt. Derfor skal kommunesammenlægningen fra 2007 tilbagerulles, så nærdemokratiet og de politiske beslutninger er tættere på borgeren end i dag. Dermed vil borgeren kunne tilgå den offentlige forvaltning og politikerne lettere, end tilfældet er i dag. Samtidig vil stærke lokalsamfund have bedre muligheder for at udvikle og organisere sig, end i de større centraliserede kommuner. En del af denne tilbagerulning kræver også, at en del bureaukrati og selvkontrol i det offentlige afskaffes. Konservativ Ungdom ønsker en offentlig forvaltning, hvor der er tillid til de offentlige ansatte. Besparelserne i bureaukratiet skal føre til en mindre offentlig sektor og omdannes til bl.a. skattelettelser. Et vigtigt forhold mellem borger og stat er en åben forvaltning, som sikrer tilgængelighed og gennemsigtighed i det offentlige for både borgere og virksomheder. Derfor skal borgere have adgang til de oplysninger, som er registreret om dem, så der sikres transparens. Dette vil sikre mere åbenhed, demokrati og nærhed i den offentlige forvaltning.

Væk med regionerne

I et befolkningsmæssigt lille land som Danmark er det overbureaukratisering med tre offentlige niveauer; kommunerne, regionerne og staten. En konservativ mærkesag blev realiseret, da de overflødige amter blev nedlagt, men disse er blot blevet erstattet af et nyt overflødigt og for borgerne ukendt niveau, nemlig regionerne. Disse bør ligeledes nedlægges, da opgaver heri let kan løses på de to andre niveauer.

Overordnet set mener Konservativ Ungdom f.eks., at den kollektive trafik og de offentlige sygehuse bør privatiseres for på denne måde at højne såvel kvalitet, som effektivitet, men indtil denne vision er realiseret bør disse opgaver ved de fem regioners nedlæggelse overgå til staten.

Kun de trængende skal hjælpes

Konservativ Ungdom går ind for at hjælpe de personer i samfundet, der ufrivilligt er kommet i en situation, hvor de ikke kan forsørge sig selv. Derimod går KU ikke ind for støtte til personer, der ved frit valg har bragt sig i en økonomisk urentabel situation. KU mener derfor ikke, at selvvalgte enlige forældre har ret til børnetilskud, da staten skal ikke skal tilskynde enlighed ved hjælp af ekstra bidrag til dette. Det bør være forælderens eget frie og oplyste valg.

Konservativ Ungdom går ind for at hjælpe de personer i samfundet, der ufrivilligt er kommet i en situation, hvor de ikke kan forsørge sig selv. Derimod går KU ikke ind for støtte til personer, der ved frit valg har bragt sig i en økonomisk urentabel situation. KU mener derfor ikke, at selvvalgte enlige forældre har ret til børnetilskud, da staten skal ikke skal tilskynde enlighed ved hjælp af ekstra bidrag til dette. Det bør være forælderens eget frie og oplyste valg.

Udligningsordningen skal stærkt reduceres

Udligningsordningen er en topskat for kommuner. Den straffer kommuner, som klarer sig godt. Ved at drive en kommune dårligt, kan man få flere penge i kommunal udligning, og det skaber en forkert incitamentsstruktur.

Vi skal belønne veldrevne kommuner og ikke straffe dem. I stedet for burde de kommuner, der klarer sig godt, belønnes for det, så de andre kommuner kunne blive inspireret af dem og gøre det endnu bedre selv.

Der er syv ud af 98 kommuner, som netto betaler til udligningsordningen, og udligningen er blot steget de seneste år, hvilket har medført skattestigninger til flere borgere i nettoyderkommunerne, mens modtagerkommunerne bliver straffet for at skabe udvikling. Borgere i alle kommuner har krav på et basalt kommunalt serviceniveau, men den udligning dette kræver må aldrig fjerne incitamentet til at drive sin kommune på bedst mulig vis.

EDB-POLITIK

Vi befinder os i en tid, hvor teknologien har udviklet sig i så hastig en grad, at den giver os nærmest uendelige muligheder i både samfundet såvel som erhvervslivet. Derfor er det essentielt, at vi forholder os til den nye virkelighed, som teknologien og digitaliseringen har givet os, så vi kan sikre, at de teknologiske fremskridt tjener et fælles mål, som ikke medfører alvorlige, negative konsekvenser for vores samfund.

Større opmærksomhed på det digitale og teknologiske i de danske ministerier

Vi færdes mere digitalt end nogensinde. Derfor er det vigtigt, at vi kan skabe en sikker, digital færdsel for personer og virksomheder, og at spørgsmål som cybersikkerhed og digital trivsel tages op som en central problemstilling i dansk politik.

Digitalisering skal i langt højere grad på dagsordenen i Justitsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og Erhvervsministeriet. Teknologien er altid i udvikling, og den vil fortsat være en kæmpe faktor for, hvordan vi lever og arbejder. Det er derfor vigtigt, at Uddannelses- og Forskningsministeriet, Erhvervsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet, Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, bruger flere ressourcer på at arbejde med den påvirkning, som teknologien bringer på deres fagområde. Eksempelvis fremtidens arbejdsmarked, undervisning, grønne løsninger og forskning.

Hårdere straf for identitetstyveri

Med den digitale udvikling kommer der også nye, retslige problemstillinger. Der kommer desværre flere og flere sager om identitetstyveri. Det skal stoppes. Konservativ Ungdom mener, at der skal mere fokus på at stoppe identitetstyveri og straffe det meget hårdere.

Cybersikkerhed

I Danmark er vi gode til offentlig digitalisering, men med større digitalisering følger også en større sårbarhed overfor cyberangreb. Desværre kniber det gevaldigt med datasikkerheden i Danmark, hvor vi i fremtiden kan komme til at stå over for alvorlige cyberangreb eller udfald i den kritiske infrastruktur, hvis vi ikke tager truslen seriøst.

Derfor skal vi have en samlende og koordinerende indsats mod cyberkriminalitet, så vi har et beredskab, som kan evne at klare alvorlige angreb og udfald. Samtidig skal der være endnu mere fokus på at uddanne flere cybersikkerhedsspecialister, som kan gøre vores digitale samfund trygt.

Bekæmpelse af misinformation

Misinformation spredes som aldrig før, via sociale medier, såvel som digitale nyhedsmedier. Derfor er der et behov for, at danskerne i langt højere grad kan få aflivet myterne, som bliver skabt af denne misinformation. Derfor er der behov for, at den journalistiske indsats bliver endnu bedre, mens de sociale medier skal tage større ansvar i bekæmpelsen af misinformation – dog uden at det kolliderer med vores ytringsfrihed.

Techgiganter

Techgiganterne har fået en verdensdominerende rolle, som er bygget på datadrevne forretningsmodeller. En forretningsmodel, hvor virksomhederne handler med vores tid og data, men uden vis om land har tilpasset vores regler til den nye virkelighed. Det er derfor klart, at techgiganterne giver en væsentlig, samfundsmæssig udfordring, som kan blive nødvendig at regulere. Først og fremmest skal forretningsmodellerne være underlagt demokratiske rammer samtidigt med, at techgiganterne understøtter den demokratiske samtale, frem for at undergrave den gennem digitale ekkokamre og polarisering. Dernæst skal forbrugeren til enhver tid beskyttes på de digitale platforme, og derfor bør der være større gennemsigtighed for den enkelte forbruger om hvordan dennes data behandles.

Dataetik

Danmark skal være et internationalt foregangsland, som skal være med til at præge den europæiske og internationale udvikling inden for dataetik, så vi kan være med til at sikre en ansvarlig anvendelse af teknologi. Derfor skal vi som foregangsland vise vejen for en sund og ansvarlig dataetisk politik.

Først og fremmest skal vi fortsat støtte et aktivt dataetisk råd, som har til opgave at: understøtte innovationen af dataetiske forretningsmodeller, understøtte anvendelsen af dataetik i det danske erhvervsliv og arbejde for at dataetik bliver et konkurrenceparameter. Dernæst skal rådet have til opgave at give konkrete værktøjer og anvisninger, som gør det nemt at indtænke dataetik i det daglige arbejde.

For det andet, skal der oprettes et dataetisk mærke, som kan vise om et digitalt produkt lever op til særlige dataetiske krav, nedsat af det dataetiske råd. Herpå skal det også kræves, at virksomheder hvert år erklærer deres dataetiske politik sammen med deres årsregnskab.

Endeligt skal der være et markant større fokus på at løfte befolkningens viden om, og indsigt i, dataetiske problemstillinger. Det betyder, at der bør indføres dataetik på tværs af alle uddannelsesinstitutioner, lige fra folkeskoleelever, som skal kunne navigere forsvarligt i nye teknologier, til studerende på videregående uddannelser, som skal lære at bidrage til den digitale tidsalder.

ERHVERVSPOLITIK

Et frit marked

Konservativ Ungdom mener, at erhvervslivet fungerer bedst i et marked med fri konkurrence; da det danner rammerne for et progressivt samt dynamisk erhvervsliv, hvor vækst er grundpillen. Et sådant erhvervsliv er en vigtig forudsætning for finansiering af velfærd samt opretholdelse og forbedring af høj levestandard.

Derfor mener Konservativ Ungdom, at selskabsskatten skal fjernes, for at give virksomhederne de bedste vilkår. Det er vigtigt, at Danmark er et samfund med plads til frie initiativer, hvor det er attraktivt at investere i private virksomheder; da dette skaber jobs, dynamik og fremmer selvstændigheden.

Dette frie marked bør også eksistere på internationalt niveau, derfor skal told- og handelsbarrierer afskaffes. Dette kommer både ulandene såvel som Danmark til gode.En åben verden skaber nye muligheder og vækstgevinster for dansk erhvervsliv, da der er et stort potentiale for at udnytte ny viden, nye teknologier og nye markeder. En åben verden kan endvidere øge Danmarks deltagelse i international handel, som giver flere arbejdspladser og større indtægt. Etiske konkurrenceregler bør dog altid overholdes, derfor anerkender Konservativ Ungdom, at det er nødvendigt med en regulerende instans, som hindrer karteldannelser og monopoltilstande.

Forskning

Forskning og erhvervsliv hænger unægteligt sammen, da forskning er en grundsten i, at dansk erhvervsliv kan klare sig i et vidensbaseret samfund- ikke mindst på internationalt niveau. Tilførsel af nye ideer og teknologi fra forskning er derfor en nødvendighed for at opretholde et dynamisk og konkurrencedygtigt erhvervsliv. Og endvidere kan administrative byrder mindskes ved hjælp af teknologi. Staten bør tilføre flere penge til forskning; og offentlige forskningsresultater skal i langt højere grad formidles videre til det private erhvervsliv, som kan forbedre deres konkurrenceevne ved at drage nytte af forskningsresultaterne.

Grøn erhvervspolitik

Erhvervslivet er essentielt for væksten i Danmark. Derudover er erhvervslivet vores vigtigste drivkraft når det kommer til innovation, teknologisk udvikling og gode løsninger. Hvis vi skal bekæmpe de menneskeskabte klimaforandringer og den globale opvarmning, kræver det en grøn omstilling af erhvervslivet. Vækst og grøn omstilling er hinandens gensidige forudsætninger, og må gå hånd i hånd.

En grøn erhvervspolitik indbefatter en udfasning af selskabsskatten, der på sin vis spiller en rolle i den grønne omstilling. Herunder skal det være gældende for virksomheder, at selskabsskatten gradvis sænkes afhængigt af deres investeringer i grøn omstilling og deres grønne regnskab. Selskabsskatten skal på sigt fjernes for alle virksomheder, dog er det de grønne virksomheder der opnår denne afskaffelse af selskabsskatten først. Denne udfasning skal sikre et incitament for virksomhederne, således at danske virksomhederne har de bedste muligheder for at skabe vækst og grøn omstilling på samme tid. Udover denne udfasning af selskabsskatten vil der også komme en pulje som danske virksomheder ville kunne søge til at omstille deres virksomhed. Disse penge skal bruges på at omstille de mindre virksomheder eller fremme den grønne innovation i de mindre virksomheder.

Iværksætteri

Danmark er i høj grad udfordret, når det kommer til iværksætteres muligheder for at etablere nye virksomheder. Ofte møder disse virksomheder modvilje i bankerne og hos private investorer, hvis de efterspørger økonomisk hjælp i den ofte vanskelige opstartsfase. Foruden dette gør tiltagende bureaukrati og skattesatsen, at iværksættere får svære kår. Dette har medført, at Danmark sakker bagud internationalt.

Konservativ Ungdom mener, at der aktivt skal kæmpes for skattelettelser til private investorer. Ligeledes skal der sikres bedre skatteforhold de første år af virksomhedens levetid samt sikres bedre rammevilkår for iværksættere uden unødvendig bureaukrati.

EUROPAPOLITIK

Europapolitik og EU-holdning

Der er få udfordringer, som vi bedst løser på tværs af de europæiske landegrænser. EU har imidlertid udviklet sig i en retning, der strider mod det oprindelige udgangspunkt. Konservativ Ungdom mener i stedet, at EU skal vende tilbage til sit oprindelige udgangspunkt og fokusere arbejdet for frihed, fred og samhandel.

Nærhedsprincippet og EU-domstolen

På nuværende tidspunkt tolker EU-domstolen traktaterne og fastlægger dermed også, hvilke politiske beslutninger der hører til på hvilket niveau. Dette er problematisk for nærhedsprincippet. Derfor bør det endegyldigt fastlægges hvilke politikområder der skal varetages af nationalstaterne og hvilke der bør fastlægges af EU. Det er Konservativ Ungdoms holdning, at nationalstaterne skal tilbagevinde beslutningskompetencen i Europa på alle de områder, hvor et overstatsligt samarbejde ikke er nødvendigt.

EU-forbehold

Konservativ Ungdom mener, at de fire eksisterende forbehold skal opretholdes, da de sikrer, at EU ikke kan overtage beslutningskompetencen på centrale politikområder, der bedst varetages af Danmark.

Handelsbarrierer og vækst

EU bør fjerne øvrige handelsbarrierer over for resten af verden. EU bør og skal stå for frihandel og kapitalisme frem for protektionisme. Ligeledes bør de mange milliarder, som ligger passivt i EU’s strukturfonde, benyttes til vækstfremmende initiativer. EU’s overordnede målsætning bør – foruden bevarelsen af samarbejde og fred – være at sikre erhvervslivet optimale betingelser og derved vækst.

Schengen-aftalen

Konservativ Ungdom ønsker, at Danmark udtræder af Schengen-aftalen, idet samarbejdet formener Danmark at praktisere personkontrol ved de danske grænser. Fraværet af en personkontrol ved grænserne øger grænseoverskridende kriminalitet og bevirker, at flere illegale flygtninge indfinder sig i Danmark. En genforhandling af Schengen-samarbejdet er ikke hensigtsmæssig, idet hele grundlaget for reglerne fastlagt af forordningen består af en fri bevægelighed, der hindrer de enkelte medlemslande i at kontrollere deres grænser i et personligt omfang. Derfor ser Konservativ Ungdom udtrædelse af Schengen-aftalen som en nødvendighed.

Nej til fælles asylpolitik

Konservativ Ungdom vender sig mod ideen om et tvunget fælles europæisk asylsystem. Fundamentet for et selvstændigt land er, at man selv kan bestemme over sine grænser og sin indvandringspolitik. Konservativ Ungdom mener istedet, at EU skal tage de nødvendige magtmidler i brug for at opretholde de ydre grænser og bakke op om medlemsstaternes ret til at foretage den nødvendige interne grænsekontrol, så det sikres, at man ikke kan vandre op gennem Europa uden opsyn.

EU skal ikke optage flere medlemslande

EU har gennem tiden ekspanderet med nye medlemslande. Selvom nogle af landene er blevet godt integreret i det europæiske fællesskab, så er det langt fra alle af de nyere medlemmer, som har været en succeshistorie. Konservativ Ungdom mener derfor at EU bør lukke for optagelsen af nye medlemslande indtil de nuværende problemer med nyere medlemslande er løst.

FLYGTNINGE- OG INDVANDRERPOLITIK

Konservativ Ungdom anerkender, at problematikken med udlændinge først og fremmest afhænger af antallet, der årligt tager ophold i Danmark. Såfremt det samlede antal af udlændinge ikke markant nedbringes, vil problematikken med manglende dansksprogskundskaber, kriminalitet og utryghed, manglende bidrag på arbejdsmarkedet samt kulturelle udfordringer fortsat eksistere i de kommende år. I alt for mange år har staten svigtet opgaven med at løse de udfordringer med udlændinge samfundet står overfor, til trods for at staten år efter år har kastet astronomiske beløb efter fejlslagne integrationsprojekter. Konservativ Ungdom mener ikke, det fortsat kan pålægges borgerne at bære den massive økonomiske og kulturelle udgift, der følger med migrantstrømningens eksisterende størrelse, og det samlede antal derfor skal reduceres markant.

Verden har utallige mennesker, især i verdens fattige lande, der har et ønske at flytte til et andet land. Mange rejser frivilligt for at arbejde eller studere, nogle flytter for at bo tættere på familie, og få bliver tvunget til at flygte for at undgå forfølgelse. Men man er ikke automatisk svag og skrøbelig, fordi man krydser en landegrænse. Folk skal kunne komme til Danmark, men vores gæstfrihed forudsætter respekt for den gældende husorden og at man ikke ligger værterne til last. Indvandringen er en stor udfordring for det danske samfund. Frygten er, at det vil føre til splittelse, kriminalitet og være en økonomisk belastning for Danmark, men det er ikke givet, at det skal være sådan.

Imidlertid muliggør socialstaten, at man kan leve totalt afskåret fra arbejdsmarkedet og det øvrige samfund, mens et arbejdsmarked med meget høje adgangsbarrierer og den meget høje defacto mindsteløn – fjerner mange af de arbejdspladser, som ellers ville gøre os i stand til også at tage imod mere lavtuddannede udlændinge. Disse strukturelle vilkår kan ikke ændres gennem nok så mange mere eller mindre velgennemtænkte integrationsprojekter, som både er dyre og ineffektive. Vi må altså stille krav om selvforsørgelse. Indvandrere skal kunne søge en særlig starthjælp, men velfærdsydelser skal som udgangspunkt kun tilbydes dem, der har opnået permanent opholdstilladelse.

Som det gælder for alle andre sociale ydelser, skal hjælp til udlændinge være en hjælp til selvhjælp. Det skaber isolation, marginalisering og reel fattigdom, når statslige ydelser gør det muligt at leve hele sit liv frakoblet fra det omkringliggende samfund i stedet for at indgå i et frugtbart arbejdsliv.

Statsborgerskab

Når Danmark giver statsborgerskab til evig arv og eje, er der tale om et privilegium – aldrig en rettighed. Statsborgerskab skal tilbydes herboende udlændinge som en anerkendelse af deres vellykkede og reelle optagelse som medlemmer af det danske folk. Statsborgerskab skal ikke uddeles automatisk gennem en bureaukratisk procedure, men alene gennem reel behandling af Folketinget – i tråd med Grundlovens ånd og tekst.

Statsborgerskab opnås ved arv fra en dansk forælder, hvad enten man er født i Danmark eller, under nærmere definerede omstændigheder, i udlandet. Herboende udlændinges børn opnår ikke automatisk indfødsret. Statsborgerskab skal kunne gives til herboende udlændinge, som har boet fast i Danmark i 7 år, ikke har taget imod sociale ydelser eller har overtrådt staffeloven og som mestrer det danske sprog på et højt niveau.

At få dansk statsborgerskab er at blive adopteret af Danmark, og udgør en permanent kontrakt mellem Danmark og den pågældende udlænding og hans eller hendes efterslægt. Det er en kontrakt, der kræver gensidig tillid og respekt. Af samme årsag mener Konservativ Ungdom også, at der skal oprettes en statsborgerskabsceremoni, der bedre illustrerer hvor vigtig en symbolsk forpligtelse, der ligger i dét at modtage et statsborgerskab. En sådan ceremoni skal foregå ved, at den nye statsborger sværger troskab overfor Dannebrog, Grundloven og monarkiet for at symbolisere dennes indtræden i fællesskabet Danmark.

Opholdstilladelse

Mennesket er naturligt stolt af sin kultur, sprog og herkomst, og ønsker at bevare tilknytningen til sit hjemland.  Det gælder både for udlændinge, der bor i Danmark, og danskere, der bor i udlandet, at de meget ofte gør en stor indsats for at fastholde deres herkomst. For dem, der ønsker at bevare et stærkt tilhørsforhold til et andet land, men alligevel ønsker at bo og leve i Danmark, er midlertidig opholdstilladelse en mulighed, indtil hjemlandet eller et nærområde er beboeligt. Midlertidig opholdstilladelse er endemålet for personer med beskyttelsesbehov, mens statsborgerskab er slutmålet for dem, der ønsker at assimilere sig helt – også kulturelt og socialt – i Danmark. Statsborgerskaber skal kun gives i meget begrænset omfang, således at midlertidig opholdstilladelse i højere grad bliver anvendt.

Kriminalitet og social tillid

Den største trussel mod integrationen i Danmark er ikke racisme hos danskere, manglende hensyn til nye tilflytteres kultur eller manglende respekt for mangfoldigheden, men den omfattende kriminalitet, der desværre udgår fra mange udenlandske miljøer. Frygten for kriminalitet rammer også herboende udlændinge, som oplever mindre tillid end de ellers ville kunne nyde godt af.

Vores gæstfrihed er betinget af gensidig respekt. Bliver en tilflytter idømt mere end et halvt års betinget eller ubetinget fængsel, skal vedkommende udvises. Udvisningen kan gøres betinget, hvis helt særlige forhold taler for det, men udgangspunktet er og skal altid være, at grov kriminalitet fører til udvisning. Udviste skal så vidt muligt afsone i deres hjemland. Det giver ikke mening at bruge tid, kræfter og penge på at rehabilitere mennesker, hvis tilstedeværelse i Danmark er uønsket.

Hvis en udlænding, som er blevet dømt til udvisning af Danmark, ikke kan udvises grundet konventionsmæssige forpligtelser, skal denne kunne udvises til et land i vedkommendes nærområde. Den danske stat skal til dette mål kunne opstille forskellige økonomiske incitamenter for disse lande, herunder direkte støtte eller særlige handelsaftaler.

Afskaffelse af modermålsundervisning

I Konservativ Ungdom er vi imod statsstøttet modersmålsundervisning. Udlændinge skal lære dansk i skolen, og eventuelle andre sprog må familien selv stå for at lære sine børn. Staten skal i videst muligt omfang i stedet anvende ressourcerne på børn lærer bedre dansk i skolen. Vi er imod EU-direktivet, der tvinger kommuner til at give modersmålsundervisning, og mener at Danmark bør arbejde på at få dette direktiv afskaffet.

Revision af FN’s flygtningepolitik

De Forenede Nationers flygtningekonvention fra 1952 blev dannet på baggrund af situationen efter Anden Verdenskrig. Flygtningestrømmene i nutidens billede er anderledes, hvor man ikke blot flygter til nærområdet, samt man i højere grad flygter med formålet at blive i modtagerlandet, fremfor at rejse tilbage, når sikkerheden er tilbagekommet sit hjemland. 

Indfør greencard-ordning for indvandrere

Danmark er nået en kulturel og økonomisk smertegrænse for ikke-vestlig indvandring. Alle statistikker taler for sig selv: Ikke-vestlige indvandrere begår mere kriminalitet, har en lavere beskæftigelsesrate og er dårligere uddannet end alle andre grupper i Danmark.

Derudover har det vist sig at være en kæmpe kulturel udgift at modtage ikke-vestlige indvandrere. I dag er der store områder, f.eks. ghettoområder, hvor dansk kultur er så godt som død: Juletræer kan ikke stilles op i boligområder, og bander kontrollerer områder. Hvis Danmark skal lykkedes med den kæmpe byrde, det er at integrere (eller allerhelst assimilere) indvandrere, så skal antallet af indvandrere bero på nuværende antal eller falde. Der skal dog alligevel være mulighed for at søge om indvandring til Danmark, når man lever op til et specielt sæt kvalifikationer, en såkaldt greencardordning – hvor i blandt kvalifikationer skal være høj uddannelse, ansættelse i Danmark på forhånd, ren straffeattest, krav om hjemrejse i det øjeblik, man er arbejdsløs etc.

Dog anerkender Konservativ Ungdom behovet for udenlandsk arbejdskraft, hvorfor disse krav selvfølgelig ikke skal gælde for vestligorienterede lande, såsom Israel, Japan og Chile.

Incitament til at flytte ud af parallelsamfund

For at vi skal lykkes med integrationen, er det nødvendigt, at vi får gjort noget ved parallelsamfundene i Danmark. Vi kan ikke leve med, at der findes ghettoer, hvor sharia står over dansk lovgivning, hvor ligestilling mellem kønnene ikke respekteres, hvor der ikke tales dansk, og hvor kriminalitetsraten er langt over gennemsnittet. Vi skal gøre, hvad vi kan for at få folk til at blive en del af det danske fællesskab, og derfor er det nødvendigt, at vi skaber et incitament til at flytte ud af ghettoerne

Hjemsendelse af flygtninge

I Konservativ Ungdom mener vi, at der er en forskel mellem at være flygtning og at være immigrant. Alligevel er der efterhånden ingen forskel på de to forskellige termer. En flygtning kommer som oftest grundet krig, hungersnød eller andre ulykker i deres hjemland, hvoraf nogle kommer til Danmark. I Danmark har praksis længe været, at flygtninge skulle integreres ind i det danske samfund og derved blive danskere og forblive i Danmark på trods af, at der i mellemtiden kunne være opstået fred i hjemlandet. Vi mener, at man skal omlægge integrationspolitikken, så målet ikke længere er, at man skal integrere alle nytilkomne, men at man skal hjælpe dem og forberede dem på en eventuel hjemsendelse til deres eget fædreland, når der engang opstår fred der. Såfremt det ikke er muligt for flygtninge at vende hjem til deres hjemland i deres levetid, så skal det dog være muligt at opnå permanent ophold for at få udvalgte flygtninge, der er assimileret og som godkendes gennem individuel behandling af Folketinget. Det er rimeligt, at flygtninge skal sendes hjem efter en fredsslutning i deres hjemland, som de skal hjem og hjælpe til med at genopbygge og bidrage til. Især fordi det er i flygtningekonventionens ånd, at flygtninge skal hjem igen, når beskyttelsesbehovet ophører.

Prioritering af kristne flygtninge

Der har længe været problemer med integrationen af ikke-vestlige indvandrere i det danske samfund. Dette skyldes bl.a. kulturelle, religiøse og sociale forskelle, som vanskeliggør integrationen og svækker sammenhængskraften i det danske samfund. Det er vores holdning, at vi i Danmark, som en kristen nation, bør foretrække at få kristne flygtninge ind. Dette bunder til dels i formodningen om at det er nemmere at integrere kristne, som deler vores moraler og principper og til dels at kristne flygtninge bliver forfulgt i de muslimske lande de forsøger at flygte til. Selvfølgelig er formålet med forslaget ikke at diskriminere imod muslimer, men derimod at prioritere folk som nemmere ville kunne integreres og finde sig tilpas på det danske arbejdsmarked. Vi mener at det er en skamplet på Danmark såvel som Europa, at så mange kristne flygtninge strander i nærområderne, hvor disse fortsat bliver forfulgt og udsat for hetz på baggrund af deres tro. Vi er desuden af den overbevisning at kristne flygtninge ikke isolerer sig i parallelsamfund.

FORFATNINGSPOLITIK

Konservativ Ungdom mener, at Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 har vist sig at være langtidsholdbar og ser derfor ingen grund til en snarlig ændring. Selvom størstedelen af paragrafferne er de samme som i 1849 har den danske grundlov vist, at den udgør et glimrende grundlag for et moderne dansk demokrati på mange punkter. Konservativ Ungdom mener jf. vores grundholdning, at det danske kongehus har vist sig at være en samlende institution, som det danske folk i høj grad stoler på og ser op til.

Kongehuset har en unik plads i den danske nation og den danske historie, og det danske folk ville således blive fattigere, hvis monarkiet nedlagdes. Dog mener Konservativ Ungdom, at tronfølgeloven bør ændres, så den igen stemmer overens med grundlovsændringen fra 1953. Det parlamentariske system med Folketing og regering og deres respektive opgaver og forpligtelser har ligeledes vist sig tilfredsstillende grundet i den nuværende grundlov. Historiens udvikling har skabt et tilsyneladende stabilt leje i fordelingen af magten mellem Folketing og regering, hvilket bør respekteres og ikke yderligere reguleres igennem ændring af grundloven. Derfor mener Konservativ Ungdom heller ikke, at grundlovsparagrafferne omhandlende dette skal ændres.

Forfatningsdomstol

Grundloven er fundamentet for vores retsstat. Da Grundloven beskriver de borgersikrede rettigheder, vi som borgere i Danmark har, skal disse også være særligt juridisk beskyttet af en uafhængig domstol. Gentagende gange har vi set, at politikere har indført love, der mildest talt har været på kant med Grundloven. Derfor mener Konservativ Ungdom, at der skal oprettes en forfatningsdomstol, der af egen kraft kan rejse sager, så fundamentet for vores demokrati og borgerrettigheder beskyttes.

Rigsfællesskabets flag i Folketinget

Danmark skal værne om og have respekt for samarbejdet med Rigsfællesskabets medlemmer, hvorfor det vil være naturligt at have Færøernes og Grønlands nationalflag i det danske parlament. Vi i Danmark bør, ligesom Hendes Majestæt Dronningen og Deres Kongelige Højheder Kronprinseparret, værne om vores Kongerige og vise medlemmerne vor dybeste respekt.

KULTURPOLITIK

Den danske kulturarv skal bevares 

Danmark har en lang historie med en rig kulturarv, som binder folket sammen og giver en fælles referenceramme. Til denne hører også fælles vestligt tankegods og kulturarv. Dette anser Konservativ Ungdom for værende en afgørende forudsætning for et ordnet og velfungerende samfund som det danske.
Staten har en særlig rolle i bevarelsen af dansk kultur og institutioner som bidrager hertil. Dette kan både være i form af støtte til centrale institutioner samt restaurationer af gamle værker, genopførelser mv. Det er essentielt, at denne kulturarv bevares og videregives til kommende generationer, ligesom dansk historie må og skal videreformidles. For at kunne videregive dansk historie og kulturarv, går Konservativ Ungdom ind for, at unge under 25 år skal have gratis adgang på statsligt finansierede museer.
Danmark har en lang historie med en berigende sang -og kulturskat, som er med til at bidrage til forståelsen af vores fælles identitet og historie. Det er derfor vigtigt, at vi ikke udvander og negligerer vigtigheden af hvad udbredelsen af vores højskolesange og morgensang i skolerne giver os.
Dansk kultur begrænser sig ikke til Danmarks grænser. Den danske stat har en forpligtigelse til understøttelse af dansk kultur, danske skoler og danske kirker i udlandet.

Public Service 

Foreningslivet 

Det danske foreningsliv er noget helt unikt. Det er vigtigt for eksponeringen af Danmark, at vi netop har et sundt og velfungerende foreningsliv, hvor man gennem frivillighed kan skabe dygtige individer og sunde fællesskaber for særligt børn og unge. Foreningslivet skal så vidt muligt være en bærende bjælke for det enkelte lokalsamfund.

Bevarelse af den danske kultur 

Den danske nation har en lang fælles historie, et fælles sprog, en fælles tro og fælles traditioner, hvorfor vi i Danmark har et fælles kulturelt fundament. Dette har betydet, at tilliden er blandt verdens stærkeste, korruptionen er i bund samt, at vi har kunnet danne vores ganske velfungerende demokrati. Desværre har vi i de seneste år som konsekvens af en stadig indvandring og en kulturnihilistisk tilgang fra den værdipolitiske venstrefløj set en begyndende nedbrydning af enhedskulturen. Folk som kommer til Danmark, må indrette sig efter den danske kultur, princippet om frihedsrettighedernes ukrænkelighed og kønnenes ligestilling. Derfor mener Konservativ Ungdom, at den danske kultur må forsvares, mens ideen om et multikulturelt samfund må endeligt forkastes.

Opgør med armslængdeprincippet

Den politiske debat på kulturområdet er blevet paralyseret af armslængdeprincippet. Princippet om armslængde, som kan formuleres som ‘at støtte, men aldrig dirigere’, er som udgangspunkt udmærket, så politikerne ikke skal detailstyre kulturområdet. Dog har det medført, at en indspist kulturradikal elite forvalter en stor del af vores kulturkroner, hvilket svækker vores kulturarv og holder kunstigt liv i nymoderne kultur uden ånd og mening.
Kulturen skal naturligvis ikke udsættes for utidig politisk indblanding, og derfor fungerer armslængdeprincippet fint som regulerende faktor, men det kan aldrig stå alene som princip. Derfor mener Konservativ Ungdom, at der skal være langt klarere politiske retningslinjer for, hvad der kan give kunst- og kulturstøtte til, så støtten fremmer kultur til gavn for befolkningen.

Bevar Danmarks arkitektoniske udtryk

En ofte overset del af kulturpolitikken er arkitekturen. Danmark har en rig arkitektonisk arv, som bl.a. kan ses i købstæderne på tværs af landet. Desværre bliver Danmarks klassiske arkitektur i dag tilsidesat til fordel for nymoderne stilarter. Dette ses både, når man stiller alt for lempelige krav til vedligeholdelsen og udbyggelsen af bygninger med et klassisk arkitektonisk udtryk, men også når der gives byggetilladelser til højre og venstre til nybyggeri klos op ad klassisk arkitektur. Det ødelægger den danske arkitekturs charme og vores fælles kulturarv, og bør ikke udelukkende være noget, som den lokale kommune beslutter. Derfor bør der stilles flere krav til nybyggeri, især i købstædernes centrum, og der bør ligeledes stilles strengere krav til vedligeholdelsen af byggeri med et klassisk arkitektonisk udtryk. For at sikre dette, bør alle bygninger i købstædernes centrum opført før år 1900 erklæres bevaringsværdige, så byggematadorer ikke har mulighed for at ødelægge gammel og smuk arkitektur i Danmark.

Det offentlige skal ikke være FN’s pseudoreligiøse forkyndelsesfabrik

FN’s 17 verdensmål gør deres indtog i stat, regioner, kommuner og offentlige institutioner. Børn i indskolingen pålægges undervisning med udgangspunkt i – for deres alder – hyperabstrakte og intellektuelt ensrettede verdensmålsmål-problematikker, bibliotekarer pålægges at tage udgangspunkt i verdensmålene, når de anbefaler litteratur til børn og unge, gymnasier og universiteter gør verdensmålene til deres erklærede målsætninger, politikere laver virtue signaling med verdensmål-reversnåle og bizarre offentlige verdensmål-prestigeprojekter, og kommuner og regioner bruger millioner af kroner på verdensmål-farvede lysinstallationer og ansættelse af pseudoarbejdende verdensmål-konsulenter, som ikke giver nogen værdi til borgerne og kun bidrager med floskler, politisk gloriepudsning og endnu flere kolleger til de i forvejen alt for mange verdensmål-konsulenter og -projektledere.

Verdensmålene fører til spild af skattekroner og omdanner læreanstalter og uddannelsessteder fra at være dannelsesinstitutioner til i stedet at være missioneringsanstalter og politiske konsulentvirksomheder som finder på politisk ønskværdige svar til på forhånd definerede spørgsmål.

Verdensmålene er et magtmiddel, som kan bruges af bureaukrater, politikere og resten af den herskende klasse, når de vil klappe hinanden på ryggen, brænde skattekroner af og skabe pseudoarbejde, som ikke tilfører nogen reel værdi til borgerne, til Danmark eller resten af verden.

KLIMA- OG ENERGIPOLITIK

Konservativ Ungdom ønsker at give en god eller bedre Jord videre til kommende generationer. Derfor er det vores generations ansvar at bekæmpe menneskeskabte klimaforandringer. Vi skal bekæmpe vor tids største udfordringer igennem forskning, innovation og en ambitiøs omstilling af vores energisektor. Konservativ Ungdom ønsker et Danmark hvor alt vores energiforbrug kommer fra vedvarende energikilder.

En grøn energisektor i 2030

En ambitiøs og ansvarlig energipolitik er en essentiel del af den samlede løsning på de menneskeskabte klimaforandringer og den globale opvarmning. Derfor har Konservativ Ungdom en ambition om, at Danmark skal være forsynet med 100% vedvarende energi ved udgangen af 2030. En sådan omstilling af energisektoren er ambitiøs, men også realistisk og nødvendig.
For at opnå dette ønsker vi at omlægge de eksisterende kraftværker til biobrændsel, anlægge flere havvindmølleparker og solcelleparker, samt anlægge atomkraftværker der skal sikre en stabil, sikker og grøn energiforsyning. Ved at omlægge de eksisterende kraftværker til vedvarende energikilder sikrer vi, at der skabes en hurtig og naturlig integrering af de nye energiformer.
Danmark har nogle af de største og bedste vindmølle- og energivirksomheder i verden, hvorfor Danmark har favorable forhold for omstilling af energisektoren. Konservativ ungdom er af den overbevisning at udviklingen og implementering af de vedvarende energikilder bør bero på et privat initiativ drevet af tekniske og økonomiske fordele.
Konservativ Ungdom mener, at vores fremtidige klima, natur og miljø skal sikres gennem udviklingen af teknologiske løsninger, hvorfor vi fortsat skal støtte udviklingen af grønne teknologiske løsninger der er mere bæredygtige. Det kræver at staten investerer de nødvendige ressourcer til opkvalificering af både uddannelser og arbejdspladser.

Atomkraft

Atomkraft er en nødvendighed for at Danmark kan nå vores klimamålsætning og samtidig sikre grøn energi uden nødvendigheden for vind eller sol. Atomkraft er en effektiv og økonomisk bæredygtig måde at producere elektricitet, som kan hjælpe med at sikre en stabil og forudsigelig energiforsyning. Dette vil øge vores uafhængighed af fossile brændsler, som kan være ustabile og gøre Danmark afhængige af udenlandske leverandører.
Danmark skal investere i moderne atomkraftteknologier som går ind for den højeste sikkerhed og reducerer risikoen for ulykker. Samtidig vil en investering i atomkraft skabe arbejdspladser og stor økonomisk vækst som kan øge Danmarks konkurrenceevne i verdensøkonomien. De forskellige investeringer skal fokuseres på forskning, udvikling, og opbygning af atomkraftværker samt sikkerhedskrav.

Nedbring antallet af CO2-kvoter

CO2-udledningerne er et globalt problem, som EU har forsøgt at løse med et kvotesystem, som betyder, at CO2-udledningen globalt set ikke ændres mærkbart inden for kvotesystemet. Antallet af kvoter skal derfor sænkes i et højere tempo, så der vil være færre kvoter at købe. Dette vil øge prisen på kvoterne og give alle medlemslande i EU et incitament til at nedbringe deres CO-2 udledninger. Transport spiller en stor rolle i den samlede CO2-udledning, og EU’s kvotesystem også bør omfatte transportsektoren.

En grøn afgiftsreform

Den mest effektive måde at mindske CO2-udledning på, er at gøre den til et økonomisk konkurrenceparameter for virksomheder. Derfor har verdens førende økonomer foreslået en ensrettet beskatning af CO2, som den billigste måde at reducere drivhusgasser. På den måde vil de virksomheder, der er bedst til at reducere deres CO2 vinde konkurrencen. Vi mener, at det skal være prismekanismen og markedskræfterne der skal drive den grønne omstilling frem. Dette vil i praksis betyde at den CO2- intensive produktion vil blive relativt dyrere, mens den mindre CO2-intensive produktion bliver billigere, hvilket vil øge efterspørgslen på den grønne opstilling. Provenuet fra skatteindtægten tilfalder ikke staten, men tilbageføres til virksomheder og husholdninger, så der ikke sker en skattestigning. Samtidig skal vi ved en grøn afgiftsreform fjerne alle subsidier og al dobbeltregulering.

Nej til Nord Stream 2

Hele verden er i disse tider ved at omstille sin energiproduktion til vedvarende energi. Det er godt, langsigtet og fornuftigt. Det er imod al sund fornuft at anvende gasledninger fra Rusland. Vi skal være selvforsynende og grønne i Europa. Konservativ Ungdom mener, at Nord Stream 2 ikke bør tages i brug. Europa skal ikke være afhængige af Rusland, og Nord Stream 2 bør derfor nedlægges.

Investering i elnettet

Elnettet er en uundværlig del af den grønne omstilling og fremtiden for Danmark. Elnettet er forældet og mangler kritisk investering. Elnettet skal nå et niveau som kan kapere det kraftigt stigende antal af hybrid- og elbiler. Elnettet er kritisk infrastruktur og en vigtig del af fundamentet i at forbedre vores muligheder for at have en god og effektiv omstilling.

Derfor mener KU:

NATUR- OG MILJØPOLITIK

I Konservativ Ungdom arbejder vi for et sundt og bæredygtigt miljø og en renere natur, hvor vi respekterer de begrænsede naturressourcer og værner om disse i fællesskab. I Konservativ Ungdom er generationskontrakten en hel central del, der forudsætter, at vi som konservative forpligter os til at give en natur og et miljø videre, som er i endnu bedre stand, end da vi selv overtog det.

Lad større dele af statsskovene totalfredes

De danske skove er et nationalsymbol, der på mange måder må være en konservativ mærkesag. Skovene har og er en levende historie, der er uløseligt forbundet til den danske. Fra flådeeg til Kongeegen.

Det må være i en konservativ ånd at bevare disse levende vidnesbyrd for den danske historie – i endnu større omfang end tidligere. Derfor mener Konservativ Ungdom, at endnu mere af den danske skov skal totalfredes og dermed lade stå naturligt hen. 

Cirkulær økonomi

Cirkulær økonomi er fremtidens økonomi. Det er ikke holdbart, at vi smider vores ressourcer væk efter de har været brugt. Jo flere gange vi kan anvende, eller bruge, de samme ressourcer, jo mere vækst kan vi skabe. Det er derfor vigtigt, at vi i Danmark genbruger så mange af vores ressourcer, som vi overhovedet kan. Det kræver, at vi implementerer en brugervenlig affaldssortering og at vores genbrugssystem aktivt tænkes ind i økonomien.

Grøn landbrugsstøtte

Konservativ Ungdom mener at landbrugsstøtten skal gøres grøn. Pengene der uddeles til landbruget skal prioriteres så det landbrug der er grønnest, og bedst for klimaet og miljøet, modtager flest penge og først. Der vil blive skabt en sund konkurrence i landbrugssektoren om hvem der kan være grønnest. Denne konkurrence vil sætte skub i den grønne omstilling, og være god for det danske landbrug, da vi har noget af det grønneste landbrug i verden. På lang sigt er det KU’s mål at landbrugsstøtten bør udfases, men på kort sigt kan den bruges til at omstille landbruget.

Genetablering af Hav- og Kystmiljøet

I Konservativ Ungdom tror vi på generationskontrakten, Derfor skal vi beskytte vores havbund, fiskebestand og kyster. De ekstensive skader der er pådraget på havbund og yngleforhold for maritimt liv igennem de seneste 100 år, skal genetableres og genoprettes, så fremtidige generationer har mulighed for at nyde det unikke danske naturliv, vi har langs vore kyster.

Det er ikke en statslig opgave at drive landbrugsvirksomhed i konkurrence med det private marked

Al statsejet produktionsskov med høj naturværdi bør omlægges til urørt skov, så den står naturligt hen. Produktionsskov med lav naturværdi bør sælges fra til private lodsejere, og profitten bør bruges på at opkøbe skov- og naturområder med høj naturværdi.

Derfor mener KU:

RELIGIONSPOLITIK

Konservativ Ungdom mener, at folkekirken er af væsentlig kulturel betydning for det danske folk, og at folkekirken repræsenterer det danske folk, hvilket tydeligt ses i det store medlemstal. Kultur og tro har en stor betydning for, hvordan vi mennesker handler og agerer, derfor er det vigtigt for Danmarks sammenhængskraft at udbrede og formidle dansk kultur, hvoraf den evangelisklutherske kristendom er en grundsten. Da evangelisk-luthersk kristendom er en væsentlig del af det danske folks kultur og tro, er det ganske naturligt, at denne nyder forrang over for andre trossamfund. Derfor går Konservativ Ungdom ind for en opretholdelse af den nuværende struktur mellem kirke og stat. Dog ønsker Konservativ Ungdom en kirkeforfatning, som opretholder folkekirkens decentrale styring og begrænser folketingets magt i teologiske spørgsmål.

Konservativ Ungdom støtter den grundlovsfæstede religionsfrihed i Danmark men mener på baggrund af de givne forhold her i landet ikke, at der er grund til religionslighed. En sådan ville være mærkelig, dersom kristendommens og folkekirkens præg på samfundet hverken kan eller bør udviskes.

Åndsfrihed for Folkekirkens præster

Den moderne politiske debat er præget af misforstået religionsanfægtelse, hvor politiske ideologier søger at diktere folkekirkens teologi og åndsfrihed. Da der via lovgivningen blev åbnet for muligheden for homoseksuelle vielser i den danske folkekirke, var det en udpræget opfattelse, at præsterne ikke skulle bindes og tvinges på deres samvittighed, hvorfor det så var frit for den enkelte præst at sige ja eller nej til at forestå en vielse af folk af samme køn. Det er et forkasteligt indgreb i den danske folkekirkes pastorale åndsfrihed, at der skal være politisk tanke- og holdningspoliti udi teologiske og liturgiske forhold. Det er en styrke at den danske folkekirke kan spænde vidt i den kristelige fortolkning af livsspørgsmålene, og det er ikke folketingets eller politikernes opgave at diktere teologiske spørgsmål. Det tjener heller ikke nogen homoseksuel, at præster tvinges imod deres vilje, i stedet er det ganske nemt for et homoseksuelt par, at finde en anden præst til at foretage denne.

Derfor bør der fortsat være åndsfrihed og plads til teologisk forskellighed i den evangelisklutherske folkekirke, således at præsterne fortsat kan forkynde evangeliet og varetage deres kirkelige embede efter bedste overbevisning og samvittighed uden at skulle stå for skud af skiftende og svingende politiske interesser, særligt da alternativet er, at der vil opstå modkultur i form af fundamentalistiske frikirker og andet, som vil splitte den stærke og vedvarende sammenhørighed den danske folkekirke har givet dansk kirke- og åndsliv i generationer.

Drengeomskæring skal være tilladt

Vi må ikke glemme at forsvare vores vigtige fællesskaber, for de er nødvendige, så man ikke blot overlader alle helt til sig selv. Det Jødiske Samfund vurderer selv, at en ulovliggørelse af omskæring af drengebørn de facto vil forbyde jødedommen i Danmark, hvorfor Konservativ Ungdom stiller sig kritisk overfor et forbud. Når man i sin kamp for rettigheder ser sig blind for en potentiel fjernelse af en religion i Danmark, skal vi konservative stoppe op. Derfor anser Konservativ Ungdom, at et så lille indgreb som drengeomskæring fortsat skal være tilladt.

Derfor mener KU:

RETSPOLITIK

Strafudmåling

Straf tjener tre primære formål: Den skal have afskrækkende effekt for at virke præventivt for fremtidig kriminalitet, den skal opretholde retsfølelsen i samfundet og så skal straffen være hård nok til at afskrække forbryderen fra at begå ny kriminalitet. I Danmark ser vi dog en tradition for korte, svage og ineffektive straffe.
Derfor mener vi, at der er behov for en hårdere strafferamme: Livstid skal betyde ‘livstid’, og mulighederne for tidlig prøveløsladelse skal indskrænkes.
Vi løslader i dag farlige forbrydere, blot fordi vi ikke vil bruge midlerne på at holde dem indespærret – Det er respektløst over for både eksisterende og fremtidige ofre! Straf skal udstås i sin længde. Derfor mener Konservativ ungdom, at prøveløsladelse bør afskaffes.

Strafafsoning

Konservativ ungdom anerkender de høje omkostninger ved fængselsstraffe. Derfor mener Konservativ ungdom, at vi skylder borgerne at se på muligheden for alternative straffe. Studier har vist, at forskellige typer af kriminalitet straffes mest effektivt med forskellige typer af straffe. Derfor skal både samfundstjeneste, økonomisk sanktioner og fodlænke i højere grad tages i brug, hvor det giver mening.
Desuden mener Konservativ ungdom, at forholdene i fængslerne skal tilrettes, så privilegier som TV, arbejde og goder i cellen er noget, der optjenes gennem god opførsel og udførsel af pligter til at holde fængslet, frem for en rettighed for de indsatte.

Det kriminalpræventive arbejde

Konservativ ungdom anerkender behovet for at beskytte de mest socialt udsatte, og derfor mener vi, at der bør indføres en gultkortsløsning til registrerede misbrugere i aktiv behandling for deres stofmisbrug.
Konservativ Ungdom anerkender, at det er et problem, når unge, der overtræder straffeloven, grundet deres alder ikke kan møde sanktioner og samfundets konsekvens. Derfor mener Konservativ Ungdom, at der bør oprettes en ungdomsdomstol, der skal kunne behandle og dømme 12-15-årige i sager af strafferetlig karakter til mindre sanktioner som samfundstjeneste.

Narkokriminalitet og stofmisbrug

Stoffer ødelægger menneskers liv. Konservativ Ungdom er derfor imod enhver form for legalisering eller afkriminalisering af stoffer i Danmark, uanset om der er tale om cannabis eller hårdere stoffer. Ved at lovliggøre stoffer så vil flere mennesker begynde at tage dem, hvilket vil lede til mere misbrug og flere triste skæbner.
Bandekriminaliteten og banders salg af stoffer er et problem for samfundet. I henhold til narkokriminalitet bør fokus bør derfor lægges ved forebyggelse og behandling. Bekæmpelsen af organiseret kriminalitet skal generelt styrkes, ydermere skal strafferammen for disse forbrydelser sættes op.

Konservativ Ungdom er imod unødvendig frihedsindskrænkende retspolitik

Konservativ Ungdom tager kraftig afstand fra unødvendig terrorlovgivning, som begrænser vores frihed i forsøget for at sikre tryghed. Terrorbekæmpelse skal foregå gennem et effektivt efterretningsvæsen og ikke gennem øget overvågning. Konservativ Ungdom vender sig i øvrigt generelt imod de voldsomt øgede beføjelser politiet har fået i denne forbindelse, og bakker op om nødvendigheden af dommerkendelser ved ransagelser.

Overvågning

Overvågning skaber en falsk tryghed, og flytter kun problemer. Konservativ Ungdom mener at man skal kunne færdes frit, uden at blive mistænkeliggjort i det offentlige rum, og statens mulighed for at overvåge borgere skal derfor begrænses markant i forhold til i dag.
Konservativ Ungdom ser ansigtsgenkendelse, som et særligt stort skråplan i debatten om overvågning. Ansigtsgenkendelse er et alt for stort indgreb i borgernes frihedsrettigheder, og overvågning med ansigtsgenkendelsesteknologi bør derfor være forbudt.

Afskaf racismeparagraffen

Konservativ Ungdom går ind for at afskaffe racismeparagraffen. Ytringsfrihed er en af demokratiets essentielle grundværdier. Det er retten til den fri meningsudveksling med mindst mulig statsindblanding, der skaber den nødvendige debat for ethvert frit samfund, og som sikre et lands udvikling. Konservativ Ungdom mener, at straffelovens racismeparagraf ikke er i overensstemmelse med disse værdier, da disse medfører, at man straffes alene for at gøre brug af sin ytringsfrihed. Hensigten med bestemmelserne var at komme ekstremisme i samfundet til lovs. Ekstremisme udryddes dog ikke gennem lovgivning, men netop gennem den meningsudveksling, som disse bestemmelser forbyder. De sociale sanktioner, der følger af en fri meningsudveksling, vil være mere egnede til at komme ekstremisme til livs. Derfor skal racismeparagraffen afskaffes.

Hæv strafferammen for hævnporno

Straframmen for hævnporno er for lav. Ved hævnporno er der tale om en bevidst og systematisk destruktiv adfærd mod en andens liv og privatforhold, hvorfor Konservativ ungdom mener at strafferammen bør ændres til under normale omstændigheder at være fra 30 dage til 3 år, og under særligt skærpende omstændigheder op til 6 år.

Skærpende omstændigheder ved straf

At begå mord på en kvinde, der er længere henne end fristen for abort, er reelt set at afslutte 2 liv, og skal betragtes som dobbeltdrab.
Familien er en essentiel del af ethvert menneskes liv, derfor skal det betegnes som en skærpende omstændighed, hvis personfarlig kriminalitet såsom vold og overgreb er begået inden for familien og husets fire vægge.

Voldtægtslovgivning der beror på frivillighed

Konservativ ungdom mener at sex altid skal være frivilligt, men politik skal give mening.
Det giver juridisk ikke mening at sex skal bekræftes af et ja, derfor skal vi droppe samtykke lovgivningen og indføre en frivilligheds lovgivning på området.
Er du ikke i stand til at sige ja eller nej er du heller ikke i stand til frivilligt at indgå i et seksuelt forhold.
Derfor mener Konservativ Ungdom, at voldtægtslovgivningen skal være baseret på frivillighed og ikke nødvendigvis samtykke

Normalstraffe for personligfarlig kriminalitet

Konservativ Ungdom mener, at det generelle strafniveau i Danmark er for lavt. Dog anerkender vi samtidig, at minimumsstraffe ikke gavner retssikkerheden eller retstilstanden, hvorfor vi i stedet foreslår, at man indfører normalstraffe for personfarlig kriminalitet, hvilket generelt set skal øge strafniveauet og sikre ofrenes retsfølelse.

Peberspray

Ret til at forsvare eget hjem

Vi mener i KU, at det skal være lovligt at forsvare sig i eget hjem i tilfælde af et indbrud. Den nuværende nødværgelov spiller til fordel for forbryderen, da konflikter der opstår straffes som vold begået af ejeren af boligen.

Hårdere straffe for identitetstyveri

Med den digitale udvikling, kommer der også nye retslige problemstillinger. Der kommer desværre flere og flere sager om identitetstyveri. Det skal stoppes. Konservativ Ungdom mener, at der skal mere fokus på at stoppe identitetstyveri, og at det skal straffes hårdere.

Indfør en separat paragraf for krænkelse af ens person på nettet

I takt med at Danmark bliver mere teknologisk, må der også tages højde for dette i vores straffelov. Utrolig mange bliver dømt for børnepornografi, når der er tale om deling af nøgenbilleder af mindreårige. Derfor går Konservativ Ungdom ind for at indføre en separeret paragraf set i lyset af krænkelser af ens person på nettet.

Giv domstolene flere penge

Domstolene i Danmark er svært overbelastet. I dag tager det i gennemsnit 1,6 år for helt almindelige borgere at få afgjort et retsopgør i en civilsag, men ventetiden kan risikere at stige markant. Hvis udviklingen fortsætter, som den gør nu, uden yderligere finansiering, vil det i 2030 tage over fire år at få afgjort en sådan sag. Derfor er det vigtigt at sætte ind nu, og bevilliger penge til domstolene.

RIGSFÆLLESSKABSPOLITIK

Gennem vores historie og vores kongehus er Danmark uløseligt bundet sammen med Grønland og Færøerne gennem fælles monark, men også gennem et langt historisk og folkeligt fællesskab. Rigsfællesskabet er en god og sund ramme om Danmark, Grønland og Færøerne, og som konservative ønsker vi at bevare et rigsfællesskab med ligeværdighed og respekt for rigets tre forskellige dele og påtage os ansvar for de udfordringer, rigsfællesskabet møder som følge af udviklingen i det arktiske område.

I dag er der dog dele af indbyggerne på Grønland og Færøerne, der ønsker selvstændighed. Derfor er det åbenlyst nødvendigt at styrke sammenholdet, og med en massiv indsats, at vise, hvorfor Det Danske Rige er og skal fortsætte med at være fædreland for alle i Rigsfællesskabet.

Styrkelse af Rigsfællesskabet

Det skal gøres mere attraktivt for veluddannede danskere, grønlændere og færinger, der har studeret i Danmark at bosætte sig i Grønland og på Færøerne. Derved sikres en øget tilknytning til Danmark og lokalsamfundene styrkes. Sideløbende skal vi allerede i folkeskolerne skabe en forståelse af Rigsfællesskabet som vores fælles fædreland ved på den ene side at øge fokus på Grønland og Færøerne i den danske undervisning og på den anden side med økonomisk hjælp styrke mulighederne for, at grønlandske og færøske børn kan komme på ekskursioner i Danmark.

Tilskud til indenrigsrejser i Rigsfællesskabet

Det er for dyrt og besværligt at rejse mellem Rigsfællesskabets dele i dag. Det går særligt ud over de folk, der studerer eller arbejder i andre dele af fædrelandet end, der hvor deres familier bor. Samtidig er det disse mennesker, der binder vores land sammen. Derfor vil Konservativ Ungdom indføre statsstøtte til rejser internt i Rigsfællesskabet.

SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK

Nationens forpligtelse

En stats fremmeste opgave er at sikre dens borgere sikkerhed og frihed gennem et dygtigt og professionelt forsvar og ligeså politistyrke. NATO er Danmarks vigtigste fundament for sikkerhed, og derfor skal Danmark gå foran i NATO samarbejdet og bruge mindst 3% af landets BNP på Forsvaret.

Et Forsvar i topform

Det danske Forsvar skal forsætte med at blive dygtigere og mere erfarent, derfor ønsker Konservativ Ungdom at tilbagerulle alle tidligere forringelser af Forsvarets uddannelser, så vi forsat kan uddanne dygtige befalingsmænd og officerer. Dygtige ledere og mellemledere er essentielle i en militærenhed, og dette har været tydeligt i alle de missioner, det danske Forsvar har deltaget i.

Det internationale engagement

Konservativ Ungdom mener, at Danmark også fremover bør spille en fremtrædende rolle i at skabe fred i verden. Danmark skal fortsat deltage i fredsbevarende og fredsskabende missioner i verdens brændpunkter, hvad enten det sker i NATO eller OSCE-regi

Konservativ Ungdom mener, at Danmarks høje engagement kun kan opretholdes, hvis der er sammenhæng mellem midler og mission. Derfor skal forsvarsbudgettet opdeles, så internationale missioner ikke tærer af territorialforsvaret, men i stedet finansieres af særbevillinger.

Danske veteraner

Vores internationale engagement, har haft stor betydning for mange danske hjem, især familier, der har mistet deres kære. Ydermere lever mange af vores hjemvendte soldater med fysiske og psykiske mén af henholdsvis større og eller mindre grad. Konservativ Ungdom mener derfor, at det er vigtigt at hjælpe og bakke op om, både vores danske veteraner, såvel som deres pårørende hvor der skulle være behov for dette. Konservativ Ungdom mener desuden, at det er vigtigt at give anerkendelse til, og ære vores danske krigsveteraner.

Hjemmeværnet

Konservativ Ungdom ser hjemmeværnet som en værdifuld samfundsressource, som er en vigtig del af det danske beredskab. Konservativ Ungdom anerkender at hjemmeværnets rolle i verden har ændret sig, hvilket medfører at hjemmeværnets kompetencer skærpes. Derfor skal der fra politisk hold stilles yderligere krav til hjemmeværnets kompetencer og færdigheder. Disse krav fastsættes af hjemmeværnskommandoen.

Arktis

Grønland er en vigtig del af Rigsfællesskabet. Danmark har derfor en stor interesse i Arktis og områdets sikkerhed. Danmark bør derfor i højere grad investere i Grønlands sikkerhed gennem f.eks overvågning og samarbejde med vores strategiske allierede i regionen. Endvidere er det vigtigt at fastholde det eksisterende sikkerhedsarbejde på Grønland samtidig med at Danmark selv højner sikkerheden for øen.

Værnepligten

Værnepligten spiller en væsentlig og afgørende rolle i styrkelsen af det danske forsvar. På nuværende tidspunkt er værnepligtsperioden dog langt fra tilstrækkelig, hvis vi som nation skal sikre et højtuddannet og funktionsdygtigt forsvar, der kan virke i en potentiel militærkonflikt på et nationalt eller internationalt plan. Ved at udvide og forlænge værnepligtsuddannelsen udstyres de værnepligtige samtidigt med en komplet militær funktionsuddannelse, som på sigt vil sikre beskyttelsen af Danmarks borgere og fædrelandets suverænitet.
I alle Forsvarets uddannelser er mænd og kvinder stillet på lige fod med hinanden, men for værnepligtsuddannelsen er dette endnu ikke tilfældet. Det betyder helt grundlæggende, at værnepligtsuddannelsen vil være forskellig alt efter, om du er mand eller kvinde, på trods af, at alle gennemfører de samme feltøvelser m.m. Problemet i denne sammenhæng er, at denne forskelsbehandling danner et billede af, at de kvindelige værnepligtige har gennemført værnepligten på lettere vis end de mandlige. Det ødelægger simpelt hen samarbejdsånden, fællesskabet og alt det, Forsvaret symboliserer, når de mandlige værnepligtige føler sig uretfærdigt behandlet, og når de kvindelige værnepligtige konstant skal overkompensere for at opnå̊ anerkendelse.
Siden grundlovens indførelse har det været påkrævet mænd at gøre tjeneste i fædrelandets forsvar. Det skal fortsat bevares, men når det kommer til debatten, om kvinder ligeledes skal have værnepligt, stiller Konservativ Ungdom sig kritisk. Forsvaret skal markant løftes, og indtil da er det ikke en mulighed, at Forsvaret skal modtage så mange værnepligtige, derfor skal værneretten for kvinder bevares, men en egentlig værnepligt for kvinder skal forkastes. Det skal dog indrettes således, at såfremt kvinder melder sig til værneretten skal det være forpligtende på samme vilkår og betingelser som for de mandlige værnepligtige. 

SKATTEPOLITIK

Konservativ Ungdom er tilhænger af en flad skat for alle, og er derfor imod øvrige skatter og afgifter som er adfærdsregulerende. Skatter og afgifter som pålægges borgerne skal have en direkte forbindelse med en udgift i det offentlige. Afgifterne må kun være tilsvarende den udgift som det offentlige har afholdt i den forbindelse og således ikke bruges til finansiering af andre offentlige udgifter. Der ses dog en udbredt tendens til, at staten udnytter afgiftssystemet til at skaffe indtægter. Vi ser flere tilfælde af afgifter som staten har bibeholdt, indført eller hævet udelukkende for at kunne drive forretning, det mener vi i Konservativ Ungdom er forkert. Det er ikke statens ansvar at regulere borgernes adfærd og indkøbsmønstre på basale områder som, biler, tobak, madvarer og spiritus, bare fordi staten finder det skadeligt eller usundt for dig og dine omgivelser. Disse beslutninger og ansvaret skal i højere grad overlades til de enkelte og virksomhederne. Punktafgifter er en kæmpe byrde for virksomhederne, hvorfor de skal fjernes. Hvis staten skal spille en rolle i dette spørgsmål så er det kun vejledende, og ikke en dikterende faktor.

Et bæredygtigt samfund

Den øgede internationale konkurrence på produktion og de højteknologiske arbejdspladser medfører, at vi i Danmark skal være konkurrencedygtige på en lang række områder. Skatten på arbejdsindkomsten er et af de vigtige parametre for både at fastholde arbejdspladser i Danmark og for at tiltrække den mest kvalificerede arbejdskraft. Det progressive skattesystem og det høje skattetryk har mange negative konsekvenser. Konservativ Ungdom mener, at det enkelte menneske og den enkelte familie først og fremmest skal tage ansvaret for eget liv. Derfor skal skatten være så lav som mulig, så alle individer og familier har mulighed for at tage vare på eget liv. Staten skal ikke umyndiggøre borgerne ved at opkræve høje skatter, og derfor skal personskatten sættes voldsomt ned og altid være så lav som mulig.

Det høje skatteniveau besværliggører også muligheden for at tage vare på sit eget liv, da så stor en del af ens indkomst bliver frataget og borgerne derfor bliver afhængige af offentligforsørgelse. Derfor finder Konservativ Ungdom det nuværende beskatningsniveau amoralsk, da der sker en umyndiggørelse af borgerne.

Flad skat

Den nuværende progressive skatteform kan beskatte to ens livsindkomster forskelligt. Hvis der forefindes svingende indkomster eller sen indtrædelse på arbejdsmarkedet, kan beskatningen blive uhensigtsmæssig høj i forhold til stabil indkomst eller tidlig indtrædelse på arbejdsmarkedet. Den progressive skatteform gør ligeledes forholdene for sort arbejde gunstige. Disse forhold finder Konservativ Ungdom usmagelige. Konservativ Ungdom ønsker derfor, at der indføres en flad skat, der beskatter alle indkomster med den samme skatteprocent. Skattesystemet skal være gennemskueligt, hvorfor alle fradrag skal fjernes og erstattes af et højt beskæftigelsesfradrag, som giver større incitament til at komme i arbejde og tage vare på eget liv.

Arveafgiften

Konservativ Ungdom mener, at det er forkert at beskatte overdragelser af værdier ved dødsfald. Staten skal ikke beskatte arv, uanset om det går til familiemedlemmer, venner eller noget tredje. Det er uanset, om det gælder boliger, virksomheder, formuer etc. Derfor skal arveafgiften afskaffes. Den opfordrer samtidig til ødselhed. Arveafgiften er en skat på ansvarlighed og en straf til dem, som tænker på de kommende generationer frem for sig selv. Det skal vi ikke straffe.

Afskaf alle løbende boligskatter

Danskerne skal trygt kunne bo i deres eget hjem og ikke være bange for at måtte forlade deres hjem på grund af de stigende boligskatter. Derfor skal man ikke længere betale skat for at bo i sit eget hjem. Det er en sund værdi, at man ejer sine egne ting, og derfor bør man heller ikke straffes, fordi man har valgt at prioritere at eje sin egen bolig. Det bør være op til en selv, hvorvidt man vælger at investere sin løn i en ejerbolig, eller man hellere vil bruge sine penge på andre ting. I dag skaber ejendomsskatterne dog en stor økonomisk utryghed for de mange boligejere, fordi folk tvinges til at betale ejendomsskatter ud fra deres løn, som de allerede har betalt skat af en gang. Denne form for dobbeltbeskatning er Konservativ Ungdom ikke tilhængere af. Man bør ikke beskatte folk af fiktive værdier, men kun af penge, som folk reelt har i hænderne.

Arbejdsmarkedsbidraget

Konservativ Ungdom mener, arbejdsmarkedsbidraget bør afskaffes. Det blev i sin tid indført som værende en midlertidig løsning på et økonomisk problem som vi ikke står overfor den dag i dag. Det medfører kun uigennemsigtighed ift. det reelle skattetryk som hver enkel borger betaler til den danske stat, or derud over betales den ikke af borgere der er på nogen form for understøttelse. Alternativt mener Konservativ Ungdom, at arbejdsmarkedsbidraget fortsat betales, men som en faktor der indgår i A-skatten, og derfor ikke er en enkeltstående skattesats, der trækkes af borgerens fulde løn inden A-skatten, som det er på nuværende.

Afskaf kildeskatten

Siden kildeskattens indførelse i 1970 er skattetrykket eksploderet og velfærdsstaten blevet alt for omfattende. Det skyldes blandt andet, at kildeskatten slører, hvor meget danskerne rent faktisk betaler i skat; i stedet for at den enkelte borger betaler sin skat, gør arbejdsgiveren det på vegne af vedkommende. Borgeren når slet ikke at få sine egne penge i hænde, før staten har taget dem. Det umyndiggør befolkningen og gør det muligt at indføre skattestigninger ganske ubemærket.

SOCIAL- OG FAMILIEPOLITIK

Familien er samfundets vigtigste institution og er bærende for det sociale fællesskab. Derfor mener Konservativ Ungdom, at staten i udgangspunktet skal styrke danske familiers vilkår, da fællesskab i de familiære relationer fordrer stærke civilsamfund, som er den bedste måde at bekæmpe sociale problemer i Danmark. En mere proaktiv familiepolitik vil bidrage til bedre sociale udgangspunkter for alle danske børn og derved minimere risikoen for sociale problemer. Det er mødet med andre mennesker, som kan hjælpe misbrugere, psykiske syge og andre udsatte grupper. Velfærdsstaten skal skabe de bedste rammer for civilsamfundet, ikke kvæle det.
Alt for mange mennesker er blevet fremmedgjort i det moderne, teknologiske samfund og har tabt mening. Foreningslivet er omdrejningspunktet for at give en mening tilbage til borgerne, og derfor bør både sociale foreninger og kirken spille en større rolle for at skabe rammen for et socialt fællesskab.
Konservativ Ungdom anerkender dog samtidigt behovet for at støtte samfundets svageste, som er ramt af ulykke og uheld og derfor ikke har mulighed for at opretholde en tålelig levestandard. Det er centralt for et retfærdigt samfund, at disse folk løftes i fællesskab til en minimumsstandard. Sociale ydelser bør dog umiddelbart være forbeholdt disse og skal derfor understøtte middelklassen i meget lavere grad end i dag. I udgangspunktet modtager for mange danskere offentlig støtte, og dermed skal staten opfordre borgere til at tage mere ansvar for sig selv og sine medmennesker.

Børn og unge

Som udgangspunkt er det altid familiens ansvar at opdrage børn og unge til at blive lovlydige og dannede mennesker, hvilket de offentlige institutioner skal understøtte. Børn og unge er fremtiden, og de skal derfor sikres gode muligheder. Danmark skal udnytte det fulde videnspotentiale, der findes i den danske ungdom. Derfor er det vigtigt, at børn og unge fra socialt belastede hjem ikke er hæmmet i at kunne tage en uddannelse. Konservativ Ungdom mener, at alle børn og unge skal have mulighed for at uddanne sig efter evne. Barnets tarv bør altid komme i første række, og det kan derfor blive nødvendigt for kommunen at gribe ind i tilfælde, hvor barnets tarv bliver negligeret.

Afskaf den universelle velfærd

Danmark minder mest af alt om en velfærdsbuffet, hvor man frit kan vælge, samt rage til sig af velfærdsydelser, som man efter egen overbevisning føler sig berettiget til. Denne mentalitet, der eksisterer blandt et overtal af de danske borgere, vil Konservativ Ungdom ændre, da vi mener, at man skal afskaffe alle velfærdsydelser og indføre én social ydelse, som man ved personlig henvendelse kan søge om, under forudsætning af, at man opfylder opstillede kriterier.

Herefter bevilliges den enkelte person socialhjælp, på baggrund af dennes levevilkår. En erstatning af alle universelle velfærdsydelser vil være betinget af, at det generelle skattetryk sænkes, så borgerne beholder flere af deres egne penge.

Socialt bedrageri skal straffes

Hvert år bedrager dele af den danske befolkning statskassen for flere milliarder kroner som udbetales i uretmæssige velfærdsydelser. Flere og flere af disse snyltere bliver opdaget, og får stillet krav om tilbagebetaling af deres fejlagtigt udbetalte ydelser, dog uden retslige konsekvenser. Det er imidlertid ikke godt nok, og derfor anser Konservativ Ungdom det som en nødvendighed, at man slår hårdere ned på folk der bevidst snyder med tilskud og andre sociale ydelser. Udover tilbagebetaling bør der som minimum gives en passende straf, det kunne være samfundstjeneste, økonomiske sanktioner eller i særligt grove tilfælde fængselsstraf.

Plads til frivillighed i systemet

Borgere, der har fået tilkendt fleksjob eller lignende, skal have mulighed for at bruge sin fritid på lige vilkår med borgere, der ikke er afhængig af offentlig støtte. Derfor skal disse borgere have samme frihed til at udføre frivilligt arbejde uden de begrænsninger, som der er i dag. Eksempelvis svarer et fleksjob for den pågældende borger til et fuldtidsjob, da borgerens arbejdsevne forinden er vurderet af fagpersoner. Andet er en krænkelse af privatlivet.

Nyttejob

I forlængelse af, at det offentlige skal have øget muligheder for at stille krav til modtagere af offentlig støtte, bifalder Konservativ Ungdom brugen af nyttejobs. Konservativ Ungdom mener, at det er rimeligt at arbejdssøgende der, af Jobcentret, er blevet erklæret jobklare skal arbejde for deres kontanthjælp. Dette sikrer endvidere at den enkelte arbejdssøgende borger holder sig aktiv i perioden hvor ledigheden finder sted hvorefter borgeren vil være bedre rustet til at komme ud på arbejdsmarkedet igen. Samtidigt er det kun gavnligt for samfundet at de arbejdssøgende udfører nyttigt arbejde til gavn for alle.

Et Danmark uden hjemløshed

Mens Danmark bruger milliarder på at hjælpe borgere, som kan klare sig selv, så svigter vi også nogle af samfundets allersvageste. Det kan ganske enkelt ikke passe, at man i et så rigt land som Danmark skal høre historier om, at der må trækkes lod om en seng på landets herberger eller stofmisbrugere må lades i stikken, fordi der ganske enkelt ikke er penge nok til at hjælpe dem. Derfor mener Konservativ Ungdom, at hjælpen til hjemløse, stofmisbrugere og samfundets allermest socialt udsatte borgere skal opprioriteres. Dette er dem som reelt har et behov for at modtage hjælp.

Behold separationsperioden

Skilsmisse er en utroligt svær beslutning, som har voldsomme konsekvenser for de implicerede parters liv – især, hvis der er børn involveret. Konservativ Ungdom mener, at dette skal afspejles i lovgivningen, således at man ikke blot skal kunne blive skilt med et enkelt ‘klik’. Derfor ønsker vi at fastholde separationsperioden på seks måneder.

Pengene skal følge børnene

Som det er i dag, støtter staten hvert enkelt vuggestue- og børnehavebarn, der går i en offentlig institution. Konservativ Ungdom ønsker, at hjemmepasning bliver ligestillet med institutionspasning, og dermed også bliver ligestillet rent økonomisk. Dette gøres ved, at pengene følger børnene uanset pasningsordning. Konservativ Ungdom ønsker, at forældre, der passer deres egne børn, skal belønnes fremfor straffes. Hvis kernefamilien skal overleve i fremtiden, må der tages tiltag som disse for at sikre dens overlevelse.

Barslen skal følge barnet

Det skal være op til forældrene at bestemme, hvem der skal have barsel, og dette skal staten ikke blande sig i. Det bør derfor være muligt for forældrene at fordele barsel til bedsteforældrene. Det er bedst for barnet at tilbringe så meget tid som muligt sammen med familien i de første år af livet fremfor at blive anbragt i en dagsinstitution. Optimalt er det de to forældre, som barnet tilbringer barslen sammen med, men da det utvivlsomt er bedre for barnet at være sammen med familien fremfor at være i en dagsinstitution, bør barslen udvides til at omfatte bedsteforældre.

Vi skal ikke umyndiggøre og presse et ensartet sæt regler ned over hovedet på alle danske forældre.

Forbud mod diskrimination af handicappede
Konservativ Ungdom støtter op om at handicappede ikke må diskrimineres.
Alle handicappede skal have mulighed for uddannelse, arbejde og fritidsaktiviteter.
Man skal ikke straffes for at have et handicap uanset om det er psykisk, fysisk, synligt eller usynligt.
Alle handicappede har ret til et værdigt liv. Handicappede skal ses som alle andre bare med nogle andre forudsætninger for livet.

SUNDHEDSPOLITIK

Konservativ Ungdom mener at retten til at modtage behandling, uanset indkomst, er en vigtig dansk værdi. Det skal aldrig være sådan, at nogen bliver tvunget til at gå fra hus og hjem grundet sygdom eller bliver ladt i stikken. Derfor mener vi, at det danske sundhedssystem skaber en sikkerhed for borgeren, som er nødvendig for et velfungerende samfund. Dette er dog ikke det samme, som at systemet stadig skal være på offentlige hænder. Det danske sundhedssystem er for ineffektivt, fordi de danske hospitaler ikke er udsat for konkurrence, hvilket fører til længere ventelister, bureaukrati og høje driftsomkostninger. Konservativ Ungdom mener, at kun den bedste sundhedsbehandling er værdig for de danske borgere; En sundhedsbehandling som kun kan ske i et marked med fri konkurrence. Derfor mener Konservativ Ungdom, at hele sundhedssystemet skal udliciteres, herunder salg af offentlige sygehuse, hvor driften skal overgå til private.

Både danske og udenlandske erfaringer har vist, at de private hospitaler kan klare opgaverne både billigere og bedre end de offentlige. Vha. stigende konkurrence mellem hospitalerne, vil der komme øget effektivitet. Det betyder, at udgifterne til sundhedssystemet vil falde. Konservativ Ungdom mener at alle borgere skal betale et gebyr, såfremt de ikke møder op eller melder for sent afbud til en aftale på hospitalet, hos lægen og i øvrige sundhedstilbud. Bøden skal fastsættes efter netto indkomsten. Køn er en lægelig konstant, som defineres på baggrund af fysiske organer samt uforanderlige kromosomer. Konservativ Ungdom mener derfor, der skal eksistere en fast sammenhæng mellem biologisk og juridisk køn. Kønnet er naturgivet, og juridisk kønsskifte fører til en udviskning af kønnene. Konservativ Ungdom støtter individets personlige frihed og ret til at føre sit liv, som det ønsker, herunder fremtoning, ord og handling – men det ændrer ikke det medfødte køn.

Psykiatri

Psykiatrien skal ligestilles med de somatiske lidelser på alle områder. Derfor mener Konservativ Ungdom, at psykiatrien skal på finansloven, og de venteliste- og behandlingsgarantier, der gælder i det generelle sundhedsvæsen, også skal gælde de psykiatriske patienter.

Brugerbetaling

Konservativ Ungdom mener at systemet skal bygges på en delvis egenfinansiering, med inspiration fra de svenske og norske modeller. Dette vil være optimalt, da det vil bidrage til en øget ansvarsbevidsthed i den danske befolkning. Kronikere skal dog aldrig betale en samlet større brugerbetaling, end det der svarer til 5 besøg ved lægen årligt. Ligeledes vil det for børn fortsat være gratis at tilgå sundhedsydelser.

Salg af medicin

Prisen på medicin i Danmark er meget høj. Det skyldes i høj grad, at apotekerne har monopol på salget af receptpligtig medicin. Konservativ Ungdom ønsker, at bryde apotekernes monopol, så receptpligtig medicin kan købes overalt, så længe udbyderen vurderes ansvarlig af sundhedsstyrelsen.

Abort

Konservativ Ungdom mener, at det at overveje eller at få foretaget en abort, ikke er en proces, som man bør gennemgå alene. Det er en hård beslutning at ende et fosters liv, og man bør aldrig gennemgå dette forløb alene eller uden lægefaglig støtte. Vejledningen skal ikke have til formål at fraråde kvinden en abort, men være en objektiv oplysning om muligheder, og hjælp til at vælge den rette. Objektiv vejledning er derfor vigtigt for at sikre, at aborter som kunne være undgået bliver undgået. Provokeret abort er den værst tænkelige slutning på en graviditet, men hvis man tager valget om at få en abort, så skal man have den støtte et sådan indgreb kræver, fremfor at efterlade en abort-patient med den psykiske byrde alene. Konservativ Ungdom mener derfor, at vejlednings- og støttesamtaler skal være obligatoriske før og efter abort, for at mindske den psykiske byrde en abort er, og sikre at moren ikke får foretaget en unødvendig abort.
Konservativ Ungdom mener, at abortgrænsen bør bevares på 12 uger med mulighed for dispensation på baggrund af en konkret vurdering, sådan som den nuværende lovgivning foreskriver. Kvinden skal tilbydes yderligere samtaler med relevant fagligt personale.

Børnevaccinationer

I Danmark tilbyder staten et børnevaccinationsprogram. Det har medvirket til, at flere smitsomme sygdomme i dag er udryddet og givet mange børn langt bedre muligheder. Denne succes har været betinget af at langt de fleste børn er blevet vaccineret, så der opnås flokimmunitet der beskytter de børn der er vurderet af læger til ikke at kunne vaccineres af helbredsmæssige årsager.

Desværre ser vi nu at flere forældre vælger ikke at lade deres børn vaccinere. Det er nu derfor nødvendigt at gøre det lovpligtigt at vaccinere de børn der kan så vi sikrer flokimmuniteten. Konservativ Ungdom mener at undlade at vaccinere sine børn er at betragte som børnemishandling og bør håndteres som så, såfremt barnet ikke er vurderet af læger til ikke at kunne vaccineres. Et uvaccineret barn er nemlig langt dårligere stillet end et vaccineret barn, og forældre der handler imod barnets tarv på den måde må ikke have lov til at skade barnets helbred.

Rygeforbud på ungdomsuddannelser skal ophæves

Den 31. juli 2021 trådte rygeforbuddet på ungdomsuddannelserne i kraft. Det betød, at alle ungdomsuddannelser indførte et 100% ryge- og nikotinforbud i skoletiden. Dermed tog regeringen alt ansvar og selvbestemmelse fra de unge. Det skal være op til de unge, om de vil ryge eller ej. Dette er ikke noget staten skal bestemme.

Anstændig behandling af psykiske lidelser

Psykisk sygdom er et underprioriteret område i dansk sundhedspolitik. Personer med psykiske lidelser udgør en stor gruppe i samfundet, der har behov for, at der bliver lagt en større indsats for at komme de problemer, der hører til psykisk sygdom, til livs. Der skal sættes fokus på bedre behandlingstilbud af psykiske lidelser i form af, blandt andet, et løft af de offentlige tilbud og flere sengepladser i psykiatrien. Psykiske lidelser udgør også et stort socialt problem, da de typisk rammer bredt. Derfor skal der sættes større fokus på støtte til børn af, og familier til, psykisk syge.

Derudover mener Konservativ Ungdom, at gratis psykologhjælp skal være forbeholdt dem, der har brug for det, så der sikres den bedst mulige behandling.

TRAFIK- OG INFRASTRUKTURPOLITIK

Det frie valg

Befolkningen skal ikke, som nu, tvinges til at benytte de offentlige transportmidler, fordi der er pålagt økonomiske afgifter på personbiler, motorcykler m.v. Gennem et frit valg af transportmidler, der ikke, som nu, er ekstremt økonomisk betinget, vil Konservativ Ungdom sikre, at befolkningen sikres den fundamentale rettighed, det er at kunne rejse frit med de individuelle behov, man måtte have.

Privatbilisme

Danmark har den højeste registreringsafgift i Europa. Den høje afgift tilskynder borgerne til at købe brugte biler og motorcykler i stedet for at købe nye. I borgernes travle hverdage er det nødvendigt med pålidelige og sikre køretøjer, der dækker behov i et globalt samfund, hvor der bliver stillet større og større krav til fleksibilitet. Konservativ Ungdom går derfor ind for en markant sænkelse af registreringsafgiften.

Registreringsafgiften er en hæmsko for det danske samfund og er medvirkende til, at et flertal af de danske familier ikke kører i miljøvenlige og sikre biler og motorcykler. En afskaffelse af registreringsafgiften på motorkøretøjer vil give mere frihed til den enkelte og give en mere miljøvenlig og sikker privatbilisme i Danmark. På den måde får vi et dansk system for privatbilisme, der tilgodeser de bilister der bidrager til trafiksikkerheden ved køb af nyere biler, som lever op til nutidens sikkerhedsstandarder. Yderligere en gevinst vil derpå i højere miljøhensyn, da flere nyere biler er miljøvenlig kontrollerede, og med en lavere afgift vil flere få det økonomiske råderum til nykøb.

Kollektiv trafik

For at opretholde stor frihed til de enkelte borgere i vores samfund er det vigtigt at have velfungerende, kollektiv trafik. Som situationen er i dag fungerer vores kollektive trafik på et ikkemarkedsøkonomisk grundlag, da kollektiv trafik nyder godt af tilskud uden et økonomisk loft – tilskud som i sidste ender betyder, at privatbilisme og kollektiv trafik ikke konkurrerer på samme vilkår. For at forbedre den kollektive trafik, vil vi have udliciteret og privatiseret på de strækninger, hvor private virksomheder kan gøre det bedre og billigere. På de strækninger hvor markedet ikke selv kan drive det, skal staten gå ind og tage ansvaret på sig, så der også er mulighed for befolkningen i småt befolkede områder for at komme rundt.

Fri konkurrence i luftfarten

Staten ejer et flertal af aktierne i SAS. Herved har SAS mulighed for at føre unfair konkurrence over for konkurrenter på luftfarten gennem store statslige tilskud. Staten skal afhænde et flertal af aktierne, således at der kommer fri konkurrence på markedet. Herved har SAS også mulighed for at arbejde på områder, de før var afskåret fra pga. staten. Konservativ Ungdom mener, at et salg af aktierne vil komme både SAS og forbrugerne til gode. Gennem den frie konkurrence vil det for forbrugerne være muligt at opnå det bedste tilbud, hvad angår både pris og kvalitet. Gennem en liberalisering af luftfarten i Danmark og Europa generelt vil der således være mulighed for at skabe et marked som det i USA, hvor udbud og efterspørgsel er afgørende.

Privatisering af infrastrukturen

Konservativ Ungdom mener, at større offentlige veje og broer, som har central betydning for den nationale infrastruktur, bør ejes og vedligeholdes af staten. Den nationale infrastruktur er af afgørende betydning for den langsigtede økonomiske udvikling i Danmark, hvorfor Konservativ Ungdom vender sig mod privatiseringer af større vejanlæg, såsom motorvej og by forbindende veje. Dog mener Konservativ Ungdom også, at f.eks. villaveje og mindre veje kan erhverves og drives privat, naturligvis under lovens gældende færdselsregler. Dette er dog ikke ensbetydende med at Danmark fortsat skal være indblandet i DSB.

Konservativ Ungdom ønsker en fuld privatisering af DSB, så der på længere sigt vil være større konkurrence til gavn for passagerne.

Et bedre motorvejsberedskab

På de danske motorveje opstår dagligt kilometerlange køer som følge af trafikuheld. I timevis kan bilister sidde fast i trafikken, hvor de i stedet kunne have anvendt tiden på arbejde, hvorved mange millioner kroner går tabt for dansk erhvervsliv. I nabolande såsom Tyskland, Storbritannien, Norge, Sverige og også USA er det tilladt trafikmyndigheder og –selskaber at anvende store og effektive kraner til at rydde veje i tilfælde af trafikuheld. Det har medført, at bilisternes ventetid på vejene bringes til et minimum, uden at det forringer myndighedernes rednings- og oprydningsarbejde på vejene. I Danmark anvendes dog ikke denne slags maskineri til rydning. På trods af opfordringer fra både politi og Dansk Industri er der endnu ikke gjort nogen indsats fra Vejdirektoratet for at skaffe det nødvendige materiel til at sikre en hurtig rydning af de danske motorveje i tilfælde af trafikuheld. Med henblik på at mindske kø tiden på det danske motorvejsnet, og derved hindre tabet af kapital til det danske erhvervsliv, bør politiet og Vejdirektoratet i samarbejde sikre indkøb af det udstyr, der skal til for at skabe en flydende og sikker trafik på de danske motorveje.

Liberalisering af taxiloven

Per 1. januar 2018 trådte den nye taxilov i kraft. Den nye taxilov er blevet for restriktiv og har medført en skævvridning i konkurrencen i den danske taxibranche. Dertil har den nye taxilov fungeret som en løftestang for de etablerede taxiselskaber der ikke har kunne tåle den konkurrence der opstod dengang Uber var på markedet i Danmark. I Konservativ Ungdom går vi ind for det frie marked, hvor virksomhederne kan konkurrere med hinanden. Det er ikke statens opgave at beskytte bestemte virksomheder eller selskaber, der ikke kan konkurrere mod innovation. Derfor mener Konservativ Ungdom at det er fejlagtigt, at taxiloven er blevet strammet op med henblik på at presse konkurrenter ud af markedet. Derfor mener Konservativ Ungdom at taxiloven skal liberaliseres.

Højere fartgrænser for traktorer

Traktoren har haft en stor udvikling gennem tiden. Det ser vi både på farten, hvor alle nye traktorer er i stand til at køre 45 km/t, men vi ser også en større udvikling ved bremsen, som gør det til en mindre hindring at færdes i offentlig trafik.

Fri hastighed

Konservativ Ungdom mener, at fartgrænser skal ophæves på motorvejsstrækninger, hvor fartgrænser ikke har betydelig virkning på færdselssikkerheden. Færdsel på motorvej skal være effektivt, derfor skal unødvendige fartgrænser, der blot bidrager til falsk tryghed, afskaffes. Det dog skal fortsat være et krav at køre efter forholdene.

Broafgiften på Storebæltsbroen

Toldafgiften på Storebæltsbroen sidder som en torn i øjet i Danmark og splitter landet i to unødvendige dele. Ikke nok med, at det krænker borgerens rettigheder for frit at kunne bevæge sig i eget land, så er den også med til at skabe en ”Os og dem følelse,” der står i vejen for den fælles nationalfølelse og forståelse. Hele ideen bag Storebæltstolden var trods alt også, at den skulle bruges til at finansiere de oprindelige byggeomkostninger. Toldafgiften har allerede betalt for broen, og den er nu gået over til at være en årlig indtægtskilde for staten. På trods af dette, så står toldafgiften stadig. Dette skyldes, at man teknisk set ikke har tilbagebetalt lånene, men i stedet valgt at bruge indtjeningerne fra Storebælt på alle mulige andre infrastrukturprojekter, end hvad pengene oprindeligt var beregnet til. Vi mener, derfor at toldafgiften har udtjent sit formål; at betale for Storebæltsbroen. Og at den i dag i stedet for udnyttes som et dække for ekstra skatter, der pålægges borgeren, der vel at mærke allerede har betalt én gang for broen, på bekostning af landets sammenhængskræft og fælles forståelse på tværs af landsdelene.

Og så skal vi have en Kattegatbro.

U-LANDSPOLITIK

Frihandel til verdens fattigste

Konservativ Ungdom ved, at kapitalisme og frie markedskræfter er den bedste metode til at skabe velstand og økonomisk fremgang. Frihandel har vist sig som den bedste bekæmper af fattigdom, hvorfor Konservativ Ungdom ønsker at protektionisme i form af toldmure, subsidier og tekniske handelsbarrierer skal nedbrydes. Dette vil hjælpe til at verdens fattigste får adgang til billigere fødevarer samt til markeder, der kan aftage deres egne produkter. Selvom de fleste afrikanske udviklingslande i dag har bilaterale frihandelsaftaler med EU, så opretholdes en lang række toldmure landene imellem, hvilket Konservativ Ungdom ser som den største strukturelle hindring for ulandenes økonomiske udvikling. Handelsbarrierer er dog langt fra det eneste, der længe har fastholdt mange ulande i fattigdom og håbløshed.

Manglen på stabilitet og velfungerende retssystemer er et endnu mere elementært problem. Derfor mener Konservativ Ungdom, at ulandene er nødt til at indføre dette, så privat ejendomsret kan opretholdes og korruption og plyndringer bekæmpes. Konservativ Ungdom mener ikke, at I-landene er i stand til at varetage opgaverne med indførelse af dette i verdens ulande, og ligeledes er det vigtigt, at ulandene selv bærer det største ansvar for at sikre deres egen fremadrettede udvikling. Sker dette ikke, frygter Konservativ Ungdom, at verdens ulande fortsat forbliver passive tilskuere til vestens forfejlede forsøg på at hjælpe dem. Det er vigtigt at vesten, i sin iver for at hjælpe, ikke lærer ulandene, at der skal komme en vesterlænding med penge og en plan hver gang der skal bygges en vej eller en brønd.

Ulandsbistanden har på mange måder vist sig at have en ganske begrænset, hvis nogen gavn for de lande, som har modtaget den i tidens løb. Derfor mener Konservativ Ungdom, at Ulandsbistanden, som vi kender den i dag, skal afskaffes. Til gengæld anerkender Konservativ Ungdom, at Danmark som et rigt og velstående land stadig skal give en hånd med, når verden står i brand. Nok kan Danmark ikke redde hele verden, men vi mener samtidig, det er vigtigt, at vi som samfund påtager os et ansvar, når konflikter eller naturkatastrofer rammer med sult og død til følge.

Det er især relevant i disse tider, hvor flygtningestrømmene er større end nogensinde før. Den bedste måde at hjælpe disse mennesker, er ikke at give dem asyl eller tage imod dem som flygtninge, men derimod at hjælpe dem i deres nærområde. Det er derfor ikke blot et spørgsmål om at hjælpe dem, men i ligeså høj grad også et spørgsmål om at sikre vores eget samfund mod for voldsomme flygtningestrømme. Her mener vi, at ulandsbistanden kunne bruges langt bedre og med større gavn både for dem vi hjælper og os selv. Derfor mener vi, at den danske ulandsbistand skal omlægges til nødhjælp. På den måde sikres det, at landene ikke bliver afhængige af støtte, der ingen dokumenteret virkning har, men at den akutte hjælp består.

UDDANNELSESPOLITIK

Uddannelse er Danmarks vigtigste ressource for at kunne opretholde en høj konkurrenceevne. Derfor mener konservativ Ungdom, at man gennem et uddannelsessystem af høj kvalitet skal udnytte den enkelte elevs potentialer til fulde.

Fra folkeskole til grundskole Folkeskolen er et vigtigt fundament for fremadrettet indlæring og karriere. Derfor skal vi også i Danmark sikre at alle elever får udnyttet deres indlæringspotentiale i folkeskolen. Konservativ Ungdom mener derfor, at niveaudeling i folkeskolen skal være tilladt, og gøres til en større del af den daglige undervisning.

Gennem niveaudeling skal vi sørge for, at den stærke elev udfordres, og at den svage elevs behov tilgodeses. Konservativ Ungdom er af den opfattelse, at forældrene til børn i folkeskolen skal have frit valg, således at elev og forældre sammen vil kunne finde den skole, som passer bedst til deres ønsker og det enkelte barns behov. Dog har elever der har naturlig tilknytning til den enkelte folkeskole førsteret. Privatskoler skal være et alternativ, men ikke nødvendigvis et bedre alternativ.

Alle elever skal have karakterer efter den gældende karakterskala, fra 7.klasse. Den enkelte folkeskole har selv lov til at bestemme, om eleverne skal have karakterer tidligere end 7.klasse. Såfremt der ikke gives karakterer, skal der gives en mundtlig bedømmelse i alle fag. Konservativ Ungdom opfordrer til at der gives karakter efter den gældende skala fra 4.klasse, og en mundtlig bedømmelse fra 1-3. klasse. Karaktergivningen er med til at sikre at der kan sættes ind tidligst muligt med ekstra hjælp, såfremt der er behov herfor. Samtidig sikres at forældrene får et mere konkret billede af hvor deres barn ligger fagligt. Disciplin er en vigtig del af en velfungerende folkeskole. Derfor mener Konservativ Ungdom at læreren skal have ret til at pålægge førsidninger og eftersidninger. Ved gentagen forsinkelse til undervisningen, kan eleven gives førsidning, hvorefter man har mødepligt en enkelt morgen en time før den planlagte undervisning. Ved gentagen uro eller forstyrrelser af lærere eller andre elever, har folkeskolen ret til at pålægge en elev eftersidning. Det samme gælder hvis eleven gentagne gange ikke har lavet lektier, eller eleven fanges i at pjække fra undervisningen. Både førsidning og eftersidning er tvungen.

Den enkelte folkeskole har selv ret til at bestemme de nærmere regler for førsidning og eftersidning. Konservativ Ungdom ønsker at supplere de gældende bortvisningsregler, så at alle folkeskoler har ret til permanent at bortvise elever fra skolen, der handler på en sådan måde der findes at være i stærk strid med normal opførsel. Eks. Ved overfald, trusler eller voldelige handlinger. En bortvisningssag skal foregå i tæt samarbejde med forældre, kommunen samt skolepsykologen. Ingen folkeskole kan nægte en elev adgang grundet dennes tidligere bortvisningshistorie, hvorfor alle elever har mulighed for at få en uddannelse.

Da det er vigtigt, at der undervises i den danske kulturarv i folkeskolen mener Konservativ Ungdom, at faget kristendomskundskab skal bibeholdes på 1-6. klassetrin. På 7-9. klassetrin skal der i stedet undervises i faget religion, hvor de største verdensreligioner og andre livsanskuelser er det centrale.

Folkeskolereformen

Konservativ Ungdom mener, at folkeskolen er en essentiel del af grundlaget for elevernes fremtid. Dette grundlag skal være solidt og fagligt stærkt. Folkeskolereformen anno 2014 var en række besparelser og forringelser forklædt som reform og fremskridt.
Konservativ Ungdom mener at folkeskolen skal være en institution der leverer uddannelse og dannelse i harmoni med familie- og fritidslivet. Da folkeskolereformen ikke kun ignorerer, men direkte modarbejder disse idealer, skal folkeskolereformen som minimum revideres, helst afskaffes, og erstattes af en ny reform der er bygget på disse idealer.

Fremmedsprog

Fremmedsprog er en uvurderlig kompetence videre i livet. Derfor skal den danske elev ikke have lov til at gå ud af folkeskolen med et middelmådigt kendskab til fremmedsprog, og derfor bør den danske folkeskole i endnu højere grad end i dag uddanne i sprog, både hvad angår de traditionelle, og hvad angår de skandinaviske. De nordiske sprogs stilling i den danske folkeskole skal også styrkes ved at indgå som en fast del af pensum i dansk. Konservativ Ungdom er ydermere glade for, at man har gjort engelsk obligatorisk fra 1. klasse. Da ens sprogkundskaber forbedres optimalt, hvis man introduceres for sprog i en tidlig alder, mener vi desuden, at et 2. fremmedsprog skal være obligatorisk allerede fra 3. klasse.

Undervisning i privatøkonomi

Flere og flere unge ender i dag i RKI, hvilket er en udvikling, samfundet ikke må se igennem fingrene med og bør reagere på med det samme, lokalt som nationalt. Denne udvikling kunne ændres ved at sikre, at alle unge undervises i privatøkonomi i folkeskolen. Det skal ikke længere kun være forældrenes ansvar, men ligeledes skal samfundet vise, at denne udvikling også er imod dets interesse. KU mener, at forældre fortsat har et ansvar i forhold til deres børns kendskab til privatøkonomi. Dog skal det påpeges, at ikke alle forældre har de samme kompetencer og derfor forpligtes folkeskolen også til at give eleven et indblik i forskellige privatøkonomiske aspekter, der sikrer, at alle unge får den mest nødvendige viden. Faget bør indgå som en integreret del af matematik- og/eller samfundsfagsundervisningen.

Fjern SU på ungdomsuddannelserne

Konservativ Ungdom ønsker at afskaffe Statens Uddannelsesstøtte på ungdomsuddanelserne og reformere dem på de videregående uddannelser. På de videregående uddanelser skal støtten erstattes af statsgaranterede lån, der kun tilskrives renter i takt med lønudviklingen i samfundet. En låne-baseret uddannelsesstøtte vil skabe langt større fleksibilitet for den enkelte studerende, samtidig med at man kun skal betale det tilbage, som man selv har modtaget. Afskaffelsen af SU som overførselsindkomst skal naturligvis ses i sammenhæng med en generel nedsættelses af skattetrykket. Konservativ Ungdom erkender naturligvis, at der kan være nogle studerende, der sidder i en uheldig situation. I disse tilfælde mener vi dog, at det må være de sociale ydelser, der tager over, således at uddannelsesstøtte ikke forveksles med socialhjælp.

Forskning

Uddannelse og forskning er unægtelig forbundet, idet et uddannelsessystem af høj kvalitet muliggør stadig flere forskningsopgaver til Danmark. Derfor går Konservativ ungdom ind for fri forskning og anerkender, at forskning er grundlaget for fremtidens viden. Dette betyder, at de eneste begrænsninger, som staten bør lægge på forskning skal ske ud fra hensynet til mennesker og miljø.

Lærernes faglige viden

Konservativ Ungdom mener, at et højt fagligt niveau er grundlæggende for en god folkeskole. Derfor skal lærere der underviser 5.-9. Klasse have en universitetsuddannelse. I dag underviser alt for mange i fag, som de ikke har kompetencer til at undervise i. En ændring af læreruddannelsen vil gøre, at eleverne får mere respekt for lærerens autoritet og evne til at undervise, samt et højere fagligt niveau i folkeskolen.

Indførsel af Videnskabsteori på gymnasiet

Niveauet på gymnasiet er for lavt. Derfor mener Konservativ Ungdom at der skal indføres Videnskabsteori på det almene gymnasium, for at give eleverne en bedre forståelse for, hvad videnskab er, som de vil kunne benytte i andre fag og deres videre uddannelse.

Fri- og privatskoler

I Danmark har vi tradition for at stifte fri- og privatskoler. Fri- og privatskolerne er et glimrende alternativ til folkeskolerne for forældre, der har andre ønsker til undervisning og pædagogik, end man finder på en folkeskole. For børn med særlige behov kan privatskoler være eneste mulighed for at blive mødt i øjenhøjde omgivet af andre børn med samme behov, og få en god skoletid. På fri- og privatskolerne er der ofte mere tid, og større mulighed for at se børnene som individer og sikre at børnene får den bedst mulige undervisning.

I mindre lokalsamfund er friskolerne helt essentielle for områdets overlevelse, da børnene ellers skal på lange busture for at komme i skole. Her er de lokale skoler det som holder liv i de småsamfund, og uden disse vil børnefamilier i mindre grad flytte til disse områder. Friskolerne er stiftet af lokalbefolkningen, fordi det ikke kan betale sig at drive en folkeskole, og dette private initiativer er livsnødvendigt for disse områder.

I Danmark er fri- og privatskoler ikke et rigmandsfænomen, men en mulighed mange gør brug af. Dette bør fortsat være muligt, og staten bør sikre et tilskud pr. elev tilsvarende den gennemsnitlige elevudgift i folkeskolen ud fra et princip om at pengene følger eleven.

Opdatér den nuværende karakterskala

Den nuværende karakterskala har helt klare udfordringer som bør løses. Springene fra 4-7-10 er ganske enkelt for store, og giver ikke et klart billede af elevens faglige progression. Derudover sender karakteren -3 et unødvendigt negativt signal, mens karakteren 12 ikke belønner den ekstraordinære præstation.
Derfor mener Konservativ Ungdom, at den nuværende karakterskala skal gentænkes, så karakteren 7 opdeles i 6 og 8, -3 fjernes og karakteren 12+ indføres, og gives til de elever som udviser en ekstraordinær præstation. Og endelig er der kun behov for én dumpekarakter, som fortsat vil være 00. 

Ungdomsuddannelser

Konservativ Ungdom anerkender, at nytænkning og uddannelse er fremtiden for det danske arbejdsmarked og det er vigtigt med et tidssvarende uddannelsessystem, der sikrer gennemsigtighed i uddannelsesmulighederne efter folkeskolen. Konservativ Ungdom vil gøre op med uddannelsessnobberiet, og sætte uddannelsesvejledning og brobygning i folkeskolen i højsædet, så de unge får de bedste forudsætninger for at vælge deres ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelsessystemet skal gentænkes og gøres mere fleksibelt, når de unge skal overveje deres fremtid efter folkeskolen – hvad enten det er en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Konservativ ungdom mener, at taxametersystemet skal afskaffes på alle ungdomsuddannelser, hvor det i dag finder anvendelse. Taxametersystemet giver skolerne et irrationelt økonomisk incitament til at holde hånden under uengagerede elever, 10 og forringer derved det samlede faglige niveau.

Erhvervsuddannelser

Konservativ Ungdom anerkender, at der er et stort behov for faglært arbejdskraft i fremtiden, hvorfor optaget på erhvervsuddannelserne skal øges, gennem en reformering, så det bliver attraktivt og gennemskueligt for de unge at vælg en erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelserne skal opkvalificeres og undervisningen skal følge med udviklingen i erhvervslivet og de kompetencer, der efterspørges. Konservativ Ungdom vil indføre en valgfagsoverbygning, hvor alle erhvervsuddannede har mulighed for at opkvalificere sin faglige profil med fagligt relevante valgfag svarende til op til 60 ECTS-point.

Gymnasiale uddannelser

Konservativ Ungdom mener at de gymnasiale uddannelser skal være den boglige ungdomsuddannelse, der primært er beregnet til at forberede unge til en akademisk uddannelse på en videregående uddannelse på universitet. Konservativ Ungdom vil gøre op med dette almene gymnasium, som en forlængelse af folkeskolen. Den boglige faglighed skal hæves på gymnasierne, hvorfor der skal være adgangskrav om minimum 7 i karaktergennemsnit i relevante fag for den pågældende gymnasiale uddannelseslinje. Det skal være muligt at søge optage ved optagelsesprøver, for de elever, der ikke har opnået karaktergennemsnit på minimum 7 i grundskolen.

EUX – den kombinerede ungdomsuddannelse

Konservativ Ungdom anerkender, at det kan være svært at vælge sit fremtidige karrierespor allerede i folkeskolen. Mange unge ønsker derfor at holde deres muligheder åbne og det er derfor vigtigt at styrke EUX. Konservativ Ungdom mener, at mulighederne for at kunne kombinere den gymnasiale og den erhvervsfaglige ungdomsuddannelse skal styrkes og tilbydes flere steder i landet.

Videregående uddannelser

Konservativ Ungdom mener at optaget på de videregående uddannelser skal ske på baggrund af velegnet og kvalificerede ansøgere. Det nuværende optagelsessystem skal reformeres, således at optaget baserer sig i langt højere grad på ansøgernes kompetencer, kvalifikationer og motivation for at videreuddanne sig end på karaktergennemsnittet, som det er i dag.

Det skal være muligt for ansøgere med en ungdomsuddannelse søge optagelse igennem optagelsesprøver, optagelsessamtaler, karaktergennemsnit for specifikke og relevante fag mv., på baggrund af uddannelsesinstitutionernes præferencer. Konservativ Ungdom mener at der skal være en langt større gennemsigtighed og fleksibilitet i optaget på videregående uddannelser, og at erhvervsuddannede skal have større mulighed for at søge optag på nogle fagligt relevante videregående uddannelser, eventuelt ved opkvalificering efter endt erhvervsuddannelse.

Konservativ Ungdom mener, at taxametersystemet skal afskaffes på alle videregående uddannelser, hvor det i dag finder anvendelse.

Det private erhvervsliv skal spille en langt højere rolle på de videregående uddannelser og skal opfordres til at ansætte studerende i projekt- og praktikantstillinger. Det skal være mere attraktivt for det private erhvervsliv at betale for en ansats efteruddannelse eller en studerendes videregående uddannelse, således at der i langt højere grad uddannes på baggrund af erhvervslivets efterspørgsel om kompetencer og kvalifikationer.

Universitetsuddannelser

Konservativ Ungdom ønsker at højne kvaliteten i uddannelsessystemet på alle niveauer. Der skal gøres op med masseuniversitet og der skal stilles krav om et højere niveau på de danske universiteter. En universitetsuddannelse skal have et højt akademisk niveau i undervisningen, og færre skal vælge at søge ind på universitetet, idet der ikke er et anerkendelsesværdigt formål ved at masseuddanne akademiske kandidater.

Bevar ytrings-, forsknings- og tankefriheden på de danske universiteter

I et frit og demokratisk videnssamfund, som det danske, er det en absolut nødvendighed at de statsfinansierede uddannelsesinstitutioner har ytrings-, forsknings- og tankefrihed i højsædet. Universiteterne skal være den frie, kritiske tankes højborg – et sted, hvor der er højt til loftet, plads til at ytre originale, udfordrende og nyskabende tanker uden at være bundet af politisk korrekthed eller et konsensussøgende forskermiljø.

Den akademiske verden bliver mere og mere politiseret, normativ og aktivistisk. Det har den uheldige betydning, at væsentlige perspektiver udelukkes fra forskningen og vidensproduktionen. Det underminerer formålet med universitetet, som er at beskrive verden, som den er, og ikke som man gerne vil have, at den er. De danske universiteter skal have et ansvar for at sikre, at der er plads til at udfolde tanker og bedrive den forskning, den enkelte akademiker finder fagligt relevant, også selvom det af nogen måtte opfattes som krænkende eller stødende.

Større fokus på kernekompetencer i folkeskolen

I dag forlader for mange børn folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne. Det er et alvorligt problem, at 10 års skolegang ikke er i stand til at udruste de kommende generationer med disse basale kernekompetencer. Derfor mener Konservativ Ungdom, at basale færdigheder såsom læsning, regning og skrivning skal styrkes og opprioriteres i folkeskolen.

Folkeskolens talentpulje

Folkeskolens talentpulje var til for at skabe en fagligt bedre skoletid for de elever der er særligt fagligt stærkere. Puljen blev dog fjernet før vi så effekten af den, hvilket KU synes er uhensigtsmæssigt, da de stærke elever også fortjener faglig udfordring og spændende forløb.

Undervisning om Grønland og Færøerne

I dag er der ingen krav om, at der skal undervises om Grønland og Færøerne på de danske folkeskoler og gymnasier. Alt for få danskere kender til den rige historie bag rigsfællesskabet eller kender til vores rigsfællers kultur. Det mener Konservativ Ungdom ikke er tilstrækkeligt, især ikke i en tid, der kalder på mere gensidig kulturel forståelse og fællesskab mellem rigsfællesskabets medlemmer. Derfor mener vi, at undervisningen om Grønland og Færøerne skal være en integreret del af pensum i folkeskolen og gymnasiet.

Kulturarv i folkeskolen

Konservativ Ungdom anser det for vigtigt, at individet har et kulturelt holdepunkt i en globaliseret verden, hvorfor Konservativ Ungdom ønsker kulturbærende fag som dansk, historie, kristendomskundskab og samfundsfag styrket, ved bl.a. indførsel at et bindende nationalt pensum i de pågældende fag.
Da det er vigtigt, at der undervises i den danske kulturarv i folkeskolen, mener Konservativ Ungdom, at niveauet i faget kristendomskundskab skal styrkes på 1-6. klassetrin. På 7-9. klassetrin skal der i stedet undervises i faget religion, hvor de største verdensreligioner og andre livsanskuelser er centrale.

Inklusionsindsatsen skal tilbagerulles

I Konservativ Ungdom mener vi at de svageste i vores samfund skal have den hjælp de har brug for, så de kan deltage i vores samfund på så normal vis som muligt. Det gælder også i vores folkeskoler. Inklusionsindsatsen i folkeskolen er et forfejlet socialdemokratisk lighedsprojekt der har gjort mere skade end gavn.
Inklusionsindsatsen har forværret undervisningen for eleverne i almen-miljøet, forværret forholdene for de elever der har brug for særlig støtte og forværret arbejdsforholdene for folkeskolelærerne. Derfor skal inklusionsindsatsen tilbagerulles så alle elever kan få den hjælp og undervisning der passer bedst til dem.

Stop normnedbrydende undervisning i folkeskolen

Vi ser i dag, at normnedbrydende organisationer som ‘Sex & Samfund’ og ‘Normstormerne’ åbent bliver budt ind i klasseværelserne og i nogle tilfælde står for elevers læring bl.a. i seksualundervisningen. Dette er foreninger, som åbent bekender sig til en marxistisk normkritik, og ønsker at nedbryde samfundets normer og institutioner. Dette går direkte imod Folkeskolens formålsparagraf om elevers medansvar, tillid til egne muligheder samt rettigheder og pligter i samfundet.
Begge organisationer har svigtet danske skoleelever gennem forvrængning af virkeligheden. De fratager altså eleverne muligheden for at få ordentlig undervisning på et område, hvori flere og flere unge føler sig meget usikre.
Vi skal opbygge elevers tro på sig selv og samfundet, og ikke lade dem indoktrineres i normkritik, wokeisme og politisk aktivisme. Derfor skal både Sex & Samfund og Normstormerne ud af Folkeskolen samt have fratrukket deres offentlige støtte.