fbpx

Konservativ Ungdoms politik

I Konservativ Ungdom siger vi tingene, som de er. Vi kæmper for indflydelse i samfundet ved at sætte den politiske dagsorden på en lang række områder.

GRUNDHOLDNING

Konservatismen tager sit udgangspunkt i respekten for det enkelte menneske og dennes ret
til forskellighed. Konservativ Ungdom betragter retten til at tale, tro, forsamles, mene og eje,
hvad man vil som både naturgivne og ukrænkelige rettigheder. Konservativ Ungdom mener
derfor, at alle mennesker skal have deres frihed til at søge lykken, hvor og hvordan de vil samt
forme deres tilværelse, som de ønsker indenfor de grænser, som hensynet til andre
mennesker kræver.

Konservatismen vender sig imod ideologierne, da disse altid har ført til totalitarisme,
undertrykkelse og umyndiggørelse, som det gør sig gældende ved socialismen samt
kommunismen – og til egoisme og sociale katastrofer som ved liberalismen. Konservatismen
tager sit udgangspunkt i mennesker og individer og ikke i systemer og ideologier, der påstår
at have patentet på “det rigtige samfund”.

Konservativ Ungdom vender sig kraftigt imod de, der mener, at konservatismen er en
blanding af liberalismens individdyrkelse og frihed samt socialismens sociale indignation.
Konservatismen er skabt som modstykke til ideologierne og er som sådan ikke bestående af
brudstykker af disse.

Konservatismen vender sig endvidere kraftigt imod revolutioner i samfundet. Historien har
gang på gang vist hvor ødelæggende, nedrivende og katastrofale, revolutioner har været for
samfundet og ikke mindst dets indbyggere. Vi anerkender selvfølgelig behovet for løbende
ændringer af samfundet, men disse skal ske i en hastighed, så alle mennesker kan følge med –
Ikke ved pludselige omvæltninger, men ved harmoniske og naturlige ændringer.

Et af de væsentligste elementer i konservatismen er “kontrakten mellem generationerne”.
Denne bygger på samhørigheden med de døde, de levende og de kommende generationer. Vi
skal altså videregive naturen, samfundet osv. til vores børn i samme – eller gerne bedre –
stand end vi modtog disse fra vore forældre. I modsætning til liberalisterne mener
Konservativ Ungdom derfor ikke, at hver generation har frihed til at gøre præcis, hvad den
ønsker. Deres handlinger skal foretages i respekt for de kommende generationer.

For Konservativ Ungdom skal politik altid være baseret på balancegangen mellem hensynet til
den personlige frihed og vore rettigheder på den ene side og så nødvendigheden af en
statsmagt, som på visse punkter krænker disse friheder, på den anden. Vi ønsker derfor at
tage stilling til, hvilke opgaver staten skal have – og vigtigst – ikke skal have.

Konservativ Ungdom anerkender behovet for en stat med de krænkende og undertrykkende
følger, dette har. Konservatismen har i modsætning til ideologierne ikke en bestemt holdning
til, hvor stor staten skal være, blot denne ikke bliver dominerende i forhold til individet.
Samfundet ændrer sig konstant, hvorfor statens opgaver, størrelse og form hverken kan eller
skal fastsættes statisk.

For KU er der – når dette er fremhævet – dog nogle grundelementer i statens
eksistensberettigelse. Den skal primært sikre borgernes retssikkerhed. Dette både borgerne
imellem og i forhold til statsmagten selv.

Herudover skal den opretholde et forsvar for nationens frihed mod ydre militære angreb. Det
offentlige skal ligeledes via en socialpolitik, der bygger på princippet om hjælp til selvhjælp,
sikre, at alle uanset sygdom, evner eller sociale omstændigheder kan opretholde et rimeligt
liv. Ingen skal sulte eller være hjemløse i et konservativt samfund. Konservativ Ungdom
arbejder ikke med politik for at skabe et utopisk samfund men for at sikre en bedre tilværelse
for det enkelte individ. Det, mener Konservativ Ungdom, gøres bedst ved at give mennesket
størst mulig indflydelse på eget liv samt tage hensyn til alles forskellighed. Konservativ
Ungdom hylder demokratiet, da vi mener, at denne styreform sikrer den største grad af frihed
samt giver borgerne den bedste garanti mod overgreb. I ønsket om at sikre borgernes
rettigheder er en utvetydig tredeling af magten nødvendig, ligesom det er essentielt, at
Danmark atter får et lovgivende tokammersystem.

Hvordan folk lever, og hvorfor de har indrettet deres tilværelse, som de har, ønsker
Konservativ Ungdom ikke, at nogen hverken staten eller private skal blande sig i. Kun den
enkelte selv kan afgøre, hvad der er godt eller skidt for vedkommende og skal have ret til at
gøre, hvad denne vil under forudsætning af, at handlingerne ikke krænker andres.
Konservativ Ungdom mener, at monarkiet skal bevares. Monarkiet er en vigtig tradition, som
har bevist sin eksistensberettigelse utallige gange gennem tiderne. Vores kongehus er et af
Europas ældste og at nedlægge et gammelt og ikke mindst velfungerende monarki ville være
fuldstændig i strid med sund fornuft.

Vores monarker har gennem tiden repræsenteret Danmark og danskere på en flot og værdig
måde. Netop dette samt folkelige monarker har gjort, at danskerne har et fælles holdepunkt.
Som konservative har vi ret og pligt til at bevare et fornuftigt og velfungerende monarki.

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK

Konservativ Ungdom anser arbejdsløshed for et væsentligt socialt problem. En væsentlig del af årsagen til ledighed er det offentliges indblanding på arbejdsmarkedet, herunder alt for høje personskatter. Derfor er en vigtig del af KU’s arbejdsmarkedspolitik at sænke personskatten og styrke de frie markedskræfter på arbejdsmarkedet.

Konservativ Ungdom ønsker, at forsikring mod arbejdsløshed udelukkende skal foregå på markedets vilkår, og at statens finansiering af dagpengene helt skal afvikles. For Konservativ Ungdom er målet, at dagpengesystemet privatiseres fuldstændigt. Forsørgelse af personer, der ikke er i stand til at forsikre sig mod ledighed, er herefter et socialpolitisk anliggende. Formidling af kontakt mellem arbejdsgivere og –tagere adskiller sig ikke fra andre former for kontaktformidling, som eksempelvis den, der foregår via private vikarbureauer. Konservativ Ungdom ønsker således, at arbejdsformidlingen skal privatiseres.

Arbejdsmarkedets parter

Det danske arbejdsmarked og forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere samt disse parters respektive organisationer bygger på princippet om frie forhandlinger.

Arbejdsmarkedets parter skal derfor selv forhandle løn, arbejdstid og øvrige arbejdsvilkår – uden politisk indblanding. Det står lønmodtagere og alle organisationer der repræsenterer disse frit for at forhandle andre vilkår på plads end de klassiske forhandlere uden at nogen kan gøre indsigelser mod dette. Det er Konservativ Ungdoms opfattelse, at der er brug for et system, hvor lønmodtagere kan organisere sig frit. Politikerne og fagbevægelsen skal respektere denne indretning. Konservativ Ungdom er som følge deraf imod statsfastsatte minimumslønninger. 

Konservativ Ungdom støtter den enkelte arbejdstagers frihed til selv at indgå aftaler med arbejdsgivere og selv forhandle løn- og arbejdsvilkår. Derfor skal fradragsretten for faglige kontingenter fjernes, så medlemmer af bestemte organisationer ikke favoriseres.

Prostitution

Konservativ Ungdom mener, at prostitution bør ligestilles med andre erhverv. Prostituerede bidrager i dag på lige fod med alle andre til det danske samfund ved at betale skat af deres indkomst, men mangler dog basale rettigheder, som inkluderer ordnede forhold såsom en overenskomst, bedre arbejdsvilkår og sikkerhed på arbejdspladsen.

Prostitution bør kunne organiseres på en måde, hvor reel udnyttelse bekæmpes. Danmark
har et særdeles veludviklet arbejdsretligt system, som modvirker udnyttelse i alle andre
sektorer.

Tilbagetrækning

I takt med at jobbene både danske arbejdspladser bliver mindre fysisk nedslidende, er der stadigt færre ældre, som må trække sig fra arbejdsmarkedet af nød. De samme mennesker bliver generelt også ældre, og da de kommende generationer både er små̊og kommer senere ud på arbejdsmarkedet grundet længere uddannelse kan der i fremtiden opstå mangel på arbejdskraft, hvilket vil stoppe den økonomiske vækst.

Konservativ Ungdom mener derfor, at det må være en målsætning at holde så mange som muligt på arbejdsmarkedet i så lang tid som muligt. Personer, som er fysisk eller psykisk nedslidte grundet deres arbejdsliv, skal have mulighed for at trække sig tilbage uden at miste deres økonomiske grundlag.

Pension

Konservativ Ungdom ønsker at fjerne pensionsafkastsskatten på 15%, så man ikke straffes for at investere eller opspare sin pension. Konservativ Ungdom anser pensionsopsparing for at være et privat ansvar, som den enkelte borger selv må tage vare for, evt. i forbindelse med sin aftale med arbejdsgiver. For at sikre at enkeltpersoner ikke kan køre frihjul på en given minimumsydelse til ældre, går konservativ Ungdom ind for obligatorisk pensionsopsparing. 

Ved at gøre opsparing til pension obligatorisk sikres det, at de, der har muligheden for at spare op, sparer op, mens de, der ikke har mulighed for at spare tilstrækkeligt op, kan modtage understøttelse. Konservativ ungdom mener desuden, at dette princip skal være gennemgående for dansk pensionspolitik, både før og efter en given afskaffelse af folkepensionen.

Feriepenge 

Det er ikke retfærdigt at staten skal opkræve 12,5 % af borgernes bruttoløn for at vejlede om hvad denne skal bruges til. Dette er en umyndiggørelse af borgeren. Hvis borgeren ønsker at holde ferie, må det være dennes personlige ansvar at opspare penge til dette. Derfor skal feriepengesystemet afskaffes, så flere af pengene bliver i borgernes egne lommer.

Derfor mener KU:

  • At arbejdsmarkedet bedst reguleres af de frie markedskræfter.
  • At dagpengesystemet skal privatiseres.
  • At arbejdsformidlingen privatiseres.
  • At fagforeningsmedlemskab er en privat sag.
  • At folk selv skal bestemme, hvornår de vil trække sig tilbage.
  • At forskning og samarbejde med uddannelsesinstitutioner er et af svarene på globaliseringens udfordringer.
  • Opsparing til pension skal være obligatorisk.
  • Konservativ Ungdom ønsker et frit arbejdsmarked.
  • At feriepengesystemet skal afskaffes.

BOLIG- OG BYGGERIPOLITIK

Boligmarked
Det danske boligmarked er i dag alt for gennemsyret af offentlige reguleringer, skatter og støtteordninger, der er med til at skabe et forvredet marked. Konservativ Ungdom ønsker et friere marked, hvor staten ikke blander sig unødvendigt i boligformer og ikke stiller unødvendige krav og begrænsninger på huslejen.

Konservativ ungdom mener at enhver har frit boligvalg. Det er derfor ikke statens opgave at understøtte borgere der vælger at bosætte sig for dyrt. Boligstøtten skal derfor på sigt afvikles så det igen bliver borgerens eget ansvar at betale egen husleje.

Ghetto-bekæmpelse
Konservativ Ungdom mener dog stadig, at de almennytteboliger udgør et vigtigt redskab i kampen mod parallelsamfund. Det er vigtigt, at der ingen steder skabes deciderede ghettoer, skabt af markedet eller staten, hvor store enklaver af folk med den samme religion, kultur eller økonomiske fattigdom samles de samme steder. Placeringen af almennyttigboliger er et vigtigt redskab for at sikre denne diversitet og skal spredes ud over byerne for at bryde parallelsamfundene ned.

Liberalisering af markedet for andelsboliger 

Konservativ Ungdom mener ikke, at staten skal bestemme, hvor meget en bolig må koste. Det er i dag tilfældet med andelsboliger, men det bør udelukkende være op til markedets kræfter at sætte prisen på andelslejligheder. I dag betaler mange penge under bordet eller giver andre gaver i forbindelse med køb af en andelslejlighed, hvilket er modsat den oprindelige tanke med andelsboligerne. Det gør de, fordi efterspørgslen er langt større end udbuddet, samtidig med prisen holdes falsk nede som følge af, at det ikke er de frie markedskræfter, som bestemmer prisen på andelslejlighederne.


Derfor mener KU:

  • At statslig regulering, skatter og støtteordninger skal begrænses i videst muligt omfang.
  • At de almennytte boliger skal bruges til målrettet at bekæmpe parallelsamfund og sikrer assimilation.
  • At boligstøtten på sigt afvikles og slutteligt fjernes helt.
  • At markedet for andelsboliger skal liberaliseres.

DEN OFFENTLIGE SEKTOR

Det er Konservativ Ungdoms opfattelse, at den nuværende offentlige sektor er for stor. Den private sektor kan ofte løse opgaverne både billigere og bedre. Endvidere varetager det offentlige mange serviceopgaver. Dette udgør et problem, idet det ofte er den samme myndighed, der vurderer borgerens behov, producerer ydelsen, og kontrollerer dens kvalitet. 

Privatisering og udlicitering 

Da det offentlige i dag løser mange opgaver, som markedet eller civilsamfundet kan løse bedre, er Konservativ Ungdom tilhænger af privatiseringer. For at få forbedret forholdene i den offentlige sektor i Danmark er det derfor vigtigt at få skabt mere konkurrence mellem udbyderne af offentlig service. Konservativ Ungdom går derfor ind for udliciteringer inden for den offentlige sektor med såvel offentlige som private udbydere. Gennem øget konkurrence får borgerne mulighed for selv at vælge, hvilken serviceydelse de foretrækker, og derved sikres hver enkelt borgers velfærd. Da udliciteringer generelt kun sikrer konkurrencen mellem leverandører i forbindelse med selve licitationen, er det Konservativ Ungdoms holdning, at udlicitering i de fleste tilfælde er underlegen i forhold til egentlige privatiseringer, idet kun en helt fri konkurrence sikrer de fulde gevinster af markedsøkonomien. 

Pengene følger borgeren 

Så længe det offentlige varetager en opgave, bør pengene følge borgeren, således at der sikres det størst mulige frie valg. Borgeren bør derfor så vidt muligt sikres et valg mellem flere leverandører. Dette sikrer, at udbyderne står overfor det mest sikre kvalitetsbarometer – kundernes tilfredshed. Konservativ Ungdom betragter “Frit-valgs-ordninger”, som de bruges i den danske velfærdsstat, som et nyttigt skridt på vejen mod privatisering af en lang række offentlige ydelser. Men da prismekanismen ikke inddrages er det Konservativ Ungdoms holdning, at opgaver med sådanne ordninger skal privatiseres.  

En nær og åben forvaltning 

Konservativ Ungdom ønsker en nær og demokratisk offentlig forvaltning, hvor beslutninger som vedrører borgerne træffes så tæt på borgerne som muligt. Derfor skal kommunesammenlægningen fra 2007 tilbagerulles, så nærdemokratiet og de politiske beslutninger er tættere på borgeren end i dag. Dermed vil borgeren kunne tilgå den offentlige forvaltning og politikerne lettere, end tilfældet er i dag. Samtidig vil stærke lokalsamfund have bedre muligheder for at udvikle og organisere sig, end i de større centraliserede kommuner. En del af denne tilbagerulning kræver også, at en del bureaukrati og selvkontrol i det offentlige afskaffes. Konservativ Ungdom ønsker en offentlig forvaltning, hvor der er tillid til de offentlige ansatte. Besparelserne i bureaukratiet skal føre til en mindre offentlig sektor og omdannes til bl.a. skattelettelser. Et vigtigt forhold mellem borger og stat er en åben forvaltning, som sikrer tilgængelighed og gennemsigtighed i det offentlige for både borgere og virksomheder. Derfor skal borgere have adgang til de oplysninger, som er registreret om dem, så der sikres transparens. Dette vil sikre mere åbenhed, demokrati og nærhed i den offentlige forvaltning. 

Væk med regionerne 

I et befolkningsmæssigt lille land som Danmark er det overbureaukratisering med tre offentlige niveauer; kommunerne, regionerne og staten. En konservativ mærkesag blev realiseret, da de overflødige amter blev nedlagt, men disse er blot blevet erstattet af et nyt overflødigt og for borgerne ukendt niveau, nemlig regionerne. Disse bør ligeledes nedlægges, da opgaver heri let kan løses på de to andre niveauer. Overordnet set mener Konservativ Ungdom f.eks., at den kollektive trafik og de offentlige sygehuse bør privatiseres for på denne måde at højne såvel kvalitet, som effektivitet, men indtil denne vision er realiseret bør disse opgaver ved de fem regioners nedlæggelse overgå til staten. 

Kun de trængende skal hjælpes 

Konservativ Ungdom går ind for at hjælpe de personer i samfundet, der ufrivilligt er kommet i en situation, hvor de ikke kan forsørge sig selv. Derimod går KU ikke ind for støtte til personer, der ved frit valg har bragt sig i en økonomisk urentabel situation. KU mener derfor ikke, at selvvalgte enlige forældre har ret til børnetilskud, da staten skal ikke skal tilskynde enlighed ved hjælp af ekstra bidrag til dette. Det bør være forælderens eget frie og oplyste valg. Konservativ Ungdom går ind for at hjælpe de personer i samfundet, der ufrivilligt er kommet i en situation, hvor de ikke kan forsørge sig selv. Derimod går KU ikke ind for støtte til personer, der ved frit valg har bragt sig i en økonomisk urentabel situation. KU mener derfor ikke, at selvvalgte enlige forældre har ret til børnetilskud, da staten skal ikke skal tilskynde enlighed ved hjælp af ekstra bidrag til dette. Det bør være forælderens eget frie og oplyste valg.  

Udligningsordningen skal stærkt reduceres 

Udligningsordningen er en topskat for kommuner. Den straffer kommuner, som klarer sig godt. Ved at drive en kommune dårligt, kan man få flere penge i kommunal udligning, og det skaber en forkert incitamentsstruktur. Vi skal belønne veldrevne kommuner og ikke straffe dem. I stedet for burde de kommuner, der klarer sig godt, belønnes for det, så de andre kommuner kunne blive inspireret af dem og gøre det endnu bedre selv. Der er syv ud af 98 kommuner, som netto betaler til udligningsordningen, og udligningen er blot steget de seneste år, hvilket har medført skattestigninger til flere borgere i nettoyderkommunerne, mens modtagerkommunerne bliver straffet for at skabe udvikling. Borgere i alle kommuner har krav på et basalt kommunalt serviceniveau, men den udligning dette kræver må aldrig fjerne incitamentet til at drive sin kommune på bedst mulig vis.

Derfor mener KU:

  • At det offentlige kun skal løse opgaver, som markedet eller civilsamfundet ikke løser bedre.
  • At den offentlige sektor er for stor, og privatiseringer nødvendige.
  • At udlicitering er godt, men at de fleste udliciterede opgaver kan privatiseres.
  • At pengene bør følge borgeren, ved benyttelse af offentlige serviceydelser.
  • At kommunesammenlægningen af 2007 skal rulles tilbage.
  • At der skal være åbenhed og gennemsigtighed i den offentlige forvaltning.
  • At regionerne bør nedlægges.
  • At den kommunale udligningsordning skal stærkt reduceres.

ERHVERVSPOLITIK

Et frit marked 

Konservativ Ungdom mener, at erhvervslivet fungerer bedst i et marked med fri konkurrence; da det danner rammerne for et progressivt samt dynamisk erhvervsliv, hvor vækst er grundpillen. Et sådant erhvervsliv er en vigtig forudsætning for finansiering af velfærd samt opretholdelse og forbedring af høj levestandard. Derfor mener Konservativ Ungdom, at selskabsskatten skal fjernes, for at give virksomhederne de bedste vilkår. Det er vigtigt, at Danmark er et samfund med plads til frie initiativer, hvor det er attraktivt at investere i private virksomheder; da dette skaber jobs, dynamik og fremmer selvstændigheden. Dette frie marked bør også eksistere på internationalt niveau, derfor skal told- og handelsbarrierer afskaffes. Dette kommer både ulandene såvel som Danmark til gode. En åben verden skaber nye muligheder og vækstgevinster for dansk erhvervsliv, da der er et stort potentiale for at udnytte ny viden, nye teknologier og nye markeder. En åben verden kan endvidere øge Danmarks deltagelse i international handel, som giver flere arbejdspladser og større indtægt. Etiske konkurrenceregler bør dog altid overholdes, derfor anerkender Konservativ Ungdom, at det er nødvendigt med en regulerende instans, som hindrer karteldannelser og monopoltilstande. 

Forskning 

Forskning og erhvervsliv hænger unægtelig sammen, da forskning er en grundsten i, at dansk erhvervsliv kan klare sig i et vidensbaseret samfund- ikke mindst på internationalt niveau. Tilførsel af nye ideer og teknologi fra forskning er derfor en nødvendighed for at opretholde et dynamisk og konkurrencedygtigt erhvervsliv. Og endvidere kan administrative byrder mindskes ved hjælp af teknologi. Staten bør tilføre flere penge til forskning; og offentlige forskningsresultater skal i langt højere grad formidles videre til det private erhvervsliv, som kan forbedre deres konkurrenceevne ved at drage nytte af forskningsresultaterne. 

Grøn erhvervspolitik 

Erhvervslivet er essentiel for væksten i Danmark. Derudover er erhvervslivet vores vigtigste drivkraft når det kommer til innovation, teknologisk udvikling og gode løsninger. Hvis vi skal bekæmpe de menneskeskabte klimaforandringer og den globale opvarmning, kræver det en grøn omstilling i af erhvervsliv. Vækst og grøn omstilling er hinandens gensidige forudsætninger, og må gå hånd i hånd. En grøn erhvervspolitik indbefatter en udfasning af selskabsskatten, der på sin vis spiller en rolle i den grønne omstilling. Herunder skal det være gældende for virksomheder, at selskabsskatten gradvis sænkes afhængigt af deres investeringer i grøn omstilling og deres grønne regnskab. Selskabsskatten skal på sigt fjernes for alle virksomheder, dog er det de grønne virksomheder der opnår denne afskaffelse af selskabsskatten først. Denne udfasning skal sikre et incitament for virksomhederne, således at danske virksomhederne har de bedste muligheder for at skabe vækst og grøn omstilling på samme tid. Udover denne udfasning af selskabsskatten vil der også komme en pulje som danske virksomheder ville kunne søge til at omstille deres virksomhed. Disse penge skal bruges på at omstille de mindre virksomheder eller fremme den grønne innovation i de mindre virksomheden. 

Iværksætteri 

Danmark er i høj grad udfordret, når det kommer til iværksætteres muligheder for at etablere nye virksomheder. Ofte møder disse virksomheder modvilje i bankerne og hos private investorer, hvis de efterspørger økonomisk hjælp i den ofte vanskelige opstartsfase. Foruden dette gør tiltagende bureaukrati og skattesatsen, at iværksættere får svære kår. Dette har medført, at Danmark sakker bagud internationalt. Konservativ Ungdom mener, at der aktivt skal kæmpes for skattelettelser til private investorer. Ligeledes skal der sikres bedre skatteforhold de første år af virksomhedens levetid samt sikres bedre rammevilkår for iværksættere uden unødvendig bureaukrati.

Derfor mener KU:

  • At erhvervslivet fungerer bedst i et marked med frikonkurrence.
  • At told- og handelsbarriere afskaffes.
  • At konkurrenceregler bør overholdes.
  • At forskning er en grundsten i erhvervslivet.
  • At staten bør tilføre flere penge til forskning.
  • At erhvervslivet grundlæggende skal fungere på markedsvilkår.
  • At danske virksomheders skattebyrde bør lettes, herunder at selskabsskatten afskaffes.
  • At regler, love og administrative procedurer bør forenkles for erhvervslivet.
  • At der bør der eksistere nogle grundlæggende juridiske regler, som beskytter. forbrugernes sundhed og sikkerhed.
  • At der skal sikres bedre rammevilkår og skattelettelser for iværksættere.

EUROPAPOLITIK

Europapolitik og EU-holdning 

Konservativ Ungdom ser positivt på den grundlæggende idé om et europæisk samarbejde. Der er mange udfordringer, som vi bedst løser på tværs af de europæiske landegrænser. EU har imidlertid udviklet sig i en retning, der strider imod det oprindelige udgangspunkt. Konservativ Ungdom mener i stedet, at EU skal vende tilbage til sit oprindelige udgangspunkt og fokusere arbejdet for frihed, fred og samhandel. 

Nærhedsprincippet og EU-domstolen 

I dag er det sådan, at EU-domstolen tolker traktaterne og dermed også, hvilke politiske beslutninger der hører til på hvilket niveau. Det giver imidlertid ikke nationalstaterne nogen sikkerhed for, at nærhedsprincippet overholdes – tværtimod. Derfor mener Konservativ Ungdom, at vi er nødt til at fastslå en gang for alle, hvilke beslutninger der skal behandles på EU-niveau, og hvilke beslutninger der skal ordnes på nationalt niveau. Flere og flere politikområder bliver med tiden varetaget på EU-niveau – også områder, der i nationalstaternes interesse hellere skulle varetages på nationalt niveau for at sikre en øget national frihed og selvstændighed. Det er Konservativ Ungdoms holdning, at nationalstaterne skal tilbagevinde beslutningskompetencen i Europa på alle de områder, hvor et overstatsligt samarbejde ikke er nødvendigt. 

Forbeholdene 

Konservativ Ungdom mener, at de fire eksisterende forbehold skal opretholdes, da de beskytter imod, at EU overtager beslutningskompetencen på centrale politikområder, der bedst varetages af Danmark. Danmark skal opretholde forsvarsforbeholdet. Således skal EU ikke beskæftiger sig med militære opgaver, da EU ikke er en militær alliance. Det er Konservativ Ungdoms opfattelse, at militære opgaver i Danmarks tilfælde må ske igennem f.eks. NATO. Konservativ Ungdom mener heller ikke, at EU bør have så store beføjelser på det retslige område, som det har i dag. Derfor er det væsentligt, at Danmark fortsat holder fast i det retslige forbehold, så vi bevarer den suverænitet, der ligger i dette. Det monetære samarbejde ønsker Konservativ Ungdom ikke, at Danmark trækkes ind i, så landets økonomi bindes strammere til andre europæiske økonomier. Hvis et land i eurozonen agerer uansvarligt, går det ud over resten af landene, da det vil påvirke såvel rente som eurokurs. Derfor skal Danmark fortsat opretholde det monetære forbehold. Sidst men ikke mindst er det af væsentlig betydning at sende et signal om, at der ikke bør være tilknyttet et statsborgerskab til EU-samarbejdet. Derfor bør Danmark også opretholde statsborgerskabsforbeholdet, om end det ikke praktisk har den store betydning længere. 

Handelsbarrierer og vækst 

EU bør fjerne øvrige handelsbarrierer over for resten af verden. EU bør og skal stå for frihandel og kapitalisme frem for protektionisme. Ligeledes bør de mange milliarder, som ligger passivt i EU’s strukturfonde, benyttes til vækstfremmende initiativer. EU’s overordnede målsætning bør – foruden bevarelsen af samarbejde og fred – være at sikre erhvervslivet optimale betingelser og derved vækst. 

Schengen-aftalen 

Schengen-aftalen bør genforhandles. Det skal være tilladt hvert enkelt medlemsland at kontrollere deres grænser for at begrænse internationale kriminelles bevægelighed. Denne suverænitet må EU ikke fratage medlemslandene. 

Nej til fælles asylpolitik 

Konservativ Ungdom vender sig mod ideen om et tvunget fælles europæisk asylsystem. Fundamentet for et selvstændigt land er, at man selv kan bestemme over sine grænser og sin indvandringspolitik. Det skal ikke være op til franske, tyske eller svenske politikere at bestemme, hvor mange flygtninge Danmark kan bære at integrere, og derfor mener KU, at tankegangen må afvises som en grov krænkelse af nationalstaternes suverænitet. I stedet for denne forfejlede tilgang mener Konservativ Ungdom, at EU skal tage de nødvendige magtmidler i brug for at opretholde de ydre grænser og bakke op om medlemsstaternes ret til at foretage den nødvendige interne grænsekontrol, så det sikres, at man ikke kan vandre op i gennem Europa uden opsyn. 

EU skal ikke optage flere medlemslande 

De sidste mange år har EU ekspanderet med mange nye medlemslande. Selvom nogle af landene er blevet godt integreret i det europæiske fællesskab, så er det langt fra alle af de nyere medlemmer, som har været nogen succeshistorie. Flere af de lande man har lukket ind, har været svage demokratier med alvorlige samfundsproblemer der strækker sig lige fra korruption til organiseret kriminalitet, hvilket er nogle problemer der ikke bare har overordnet set har påvirket EU’s stabilitet men også haft konsekvenser selv for mere velfungerende medlemslande som Danmark. Derfor giver det ingen mening, at stærke kræfter i EU gerne vil udvide Unionen yderligere med lande der har præcis de samme problemer som nævnt før, inden at man overhovedet har løst de allerede eksisterende problemer.

Derfor mener KU:

  • At der skal sigtes mod det oprindelige mål med EU – et samarbejde mellem selvstændige stater til sikring af fred, frihed og samhandel.
  • At nærhedsprincippet skal respekteres, og EU indrettes derefter.
  • At de fire forbehold skal opretholdes.
  • At handelsbarrierer fjernes.
  • At EU skal sikre rammerne for vækst.
  • At Schengen-aftalen skal genforhandles.
  • At ideen om et fælles europæisk asylsystem er en grov krænkelse af Danmarks suverænitet.
  • At grænsekontrollen ved de ydre og indre grænser i EU skal skærpes, så man ikke kan vandre uhindret op gennem Europa.
  • At EU ikke skal optage flere medlemslande.

FLYGTNINGE- OG INDVANDRERPOLITIK

Konservativ Ungdom anerkender, at problematikken med udlændinge først og fremmest afhænger af antallet, der årligt tager ophold i Danmark. Såfremt det samlede antal af udlændinge ikke markant nedbringes, vil problematikken med manglende dansksprogskundskaber, kriminalitet og utryghed, manglende bidrag på arbejdsmarkedet samt kulturelle udfordringer fortsat eksistere i de kommende år. I alt for mange år har staten svigtet opgaven med at løse de udfordringer med udlændinge samfundet står overfor, til trods for at staten år efter år har kastet astronomiske beløb efter fejlslagne integrationsprojekter. Konservativ Ungdom mener ikke, det fortsat kan pålægges borgerne at bære den massive økonomiske og kulturelle udgift, der følger med migrantstrømningens eksisterende størrelse, og det samlede antal derfor skal reduceres markant. Verden har utallige mennesker, især i verdens fattige lande, der har et ønske at flytte til et andet land. Mange rejser frivilligt for at arbejde eller studere, nogle flytter for at bo tættere på familie, og få bliver tvunget til at flygte for at undgå forfølgelse. Men man er ikke automatisk svag og skrøbelig, fordi man krydser en landegrænse. Folk skal kunne komme til Danmark, men vores gæstfrihed forudsætter respekt for den gældende husorden og at man ikke ligger værterne til last. Indvandringen er en stor udfordring for det danske samfund. Frygten er, at det vil føre til splittelse, kriminalitet og være en økonomisk belastning for Danmark, men det er ikke givet, at det skal være sådan. Imidlertid muliggør socialstaten, at man kan leve totalt afskåret fra arbejdsmarkedet og det øvrige samfund, mens et arbejdsmarked med meget høje adgangsbarrierer og den meget høje defacto mindsteløn – fjerner mange af de arbejdspladser, som ellers ville gøre os i stand til også at tage imod mere lavtuddannede udlændinge. Disse strukturelle vilkår kan ikke ændres gennem nok så mange mere eller mindre velgennemtænkte integrationsprojekter, som både er dyre og ineffektive. Vi må altså stille krav om selvforsørgelse. Indvandrere skal kunne søge en særlig starthjælp, men velfærdsydelser skal som udgangspunkt kun tilbydes dem, der har opnået permanent opholdstilladelse. Udlændinge, der opholder sig kort tid i Danmark, skal kunne omfattes af en særlig skatteordning, hvor man i en periode betaler en lavere skattesats mod ikke at kunne modtage offentlige ydelser. Som det gælder for alle andre sociale ydelser, skal hjælp til udlændinge være en hjælp til selvhjælp. Det skaber isolation, marginalisering og reel fattigdom, når statslige ydelser gør det muligt at leve hele sit liv frakoblet fra det omkringliggende samfund i stedet for at indgå i et frugtbart arbejdsliv. 

Statsborgerskab 

Når Danmark giver statsborgerskab til evig arv og eje, er der tale om et privilegium – aldrig en rettighed. Statsborgerskab skal tilbydes herboende udlændinge som en anerkendelse af deres vellykkede og reelle optagelse som medlemmer af det danske folk. Statsborgerskab skal ikke uddeles automatisk gennem en bureaukratisk procedure, men alene gennem reel behandling af Folketinget – i tråd med Grundlovens ånd og tekst. Statsborgerskab opnås ved arv fra en dansk forælder, hvad enten man er født i Danmark eller, under nærmere definerede omstændigheder, i udlandet. Herboende udlændinges børn opnår ikke automatisk indfødsret. Statsborgerskab skal kunne gives til herboende udlændinge, som har boet fast i Danmark i 7 år, ikke har taget imod sociale ydelser eller har overtrådt staffeloven og som mestrer det danske sprog på et højt niveau. At få dansk statsborgerskab er at blive adopteret af Danmark, og udgør en permanent kontrakt mellem Danmark og den pågældende udlænding og hans eller hendes efterslægt. Det er en kontrakt, der kræver gensidig tillid og respekt. Af samme årsag mener Konservativ Ungdom også, at der skal oprettes en statsborgerskabsceremoni, der bedre illustrerer hvor vigtig en symbolsk forpligtelse, der ligger i dét at modtage et statsborgerskab. En sådan ceremoni skal foregå ved, at den nye statsborger sværger troskab overfor Dannebrog, Grundloven og monarkiet for at symbolisere dennes indtræden i fællesskabet Danmark. 

Opholdstilladelse 

Mennesket er naturligt stolt af sin kultur, sprog og herkomst, og ønsker at bevare tilknytningen til sit hjemland Det gælder både for udlændinge, der bor i Danmark, og danskere, der bor i udlandet, at de meget ofte gør en stor indsats for at fastholde deres herkomst. For dem, der ønsker at bevare et stærkt tilhørsforhold til et andet land, men alligevel ønsker at bo og leve i Danmark, er permanent opholdstilladelse det naturlige endemål for deres juridiske integration i Danmark. Permanent opholdstilladelse giver adgang til de rettigheder og muligheder, der skal til for, at man kan føre et stabilt, produktivt og trygt liv i Danmark. Permanent opholdstilladelse er slutmålet for vellykket integration, mens statsborgerskab er slutmålet for dem, der ønsker at integrere sig helt – også kulturelt og socialt – i Danmark. Permanent opholdstilladelse skal kun gives i meget begrænset omfang, således at midlertidig opholdstilladelse i højere grad bliver anvendt frem for permanent opholdstilladelse. 

Kriminalitet og social tillid 

Den største trussel mod integrationen i Danmark er ikke racisme hos danskere, manglende hensyn til ny tilflytteres kultur eller manglende respekt for mangfoldigheden, men den omfattende kriminalitet, der desværre udgår fra mange udenlandske miljøer. Frygten for kriminalitet rammer også herboende udlændinge, som oplever mindre tillid end de ellers ville kunne nyde godt af. Vores gæstfrihed er betinget af gensidig respekt. Bliver en tilflytter idømt mere end et halvt års betinget eller ubetinget fængsel, skal vedkommende udvises. Udvisningen kan gøres betinget, hvis helt særlige forhold taler for det, men udgangspunktet er og skal altid være, at grov kriminalitet fører til udvisning. Udviste skal så vidt muligt afsone i deres hjemland. Det giver ikke mening at bruge tid, kræfter og penge på at rehabilitere mennesker, hvis tilstedeværelse i Danmark er uønsket. Hvis en udlænding, som er blevet dømt til udvisning af Danmark, ikke kan udvises grundet konventionsmæssige forpligtelser, skal denne kunne udvises til et land i vedkommendes nærområde. Den danske stat skal til dette mål kunne opstille forskellige økonomiske incitamenter for disse lande, herunder direkte støtte eller særlige handelsaftaler. 

Afskaffelse af modermålsundervisning 

I Konservativ Ungdom er vi imod statsstøttet modersmålsundervisning. Udlændinge skal lære dansk i skolen, og eventuelle andre sprog må familien selv stå for at lære sine børn. Staten skal i videst muligt omfang i stedet anvende ressourcerne på børn lærer bedre dansk i skolen. Vi er imod EU-direktivet, der tvinger kommuner til at give modersmålsundervisning, og mener at Danmark bør arbejde på at få dette direktiv afskaffet. 

Revision af FN’s flygtningepolitik 

De Forenede Nationers flygtningekonvention fra 1952 blev dannet på baggrund af situationen efter Anden Verdenskrig. Flygtningestrømmene i nutidens billede er anderledes, hvor man ikke blot flygter til nærområdet, samt man i højere grad flygter med formålet at blive i modtagerlandet, fremfor at rejse tilbage, når sikkerheden er tilbagekommet sit hjemland.  

Indfør greencard-ordning for indvandrere 

Danmark er nået en kulturel og økonomisk smertegrænse for ikke-vestlig indvandring. Alle statistikker taler for sig selv: Ikke-vestlige indvandrere begår mere kriminalitet, har en lavere beskæftigelsesrate og er dårligere uddannet end alle andre grupper i Danmark. Derudover har det vist sig at være en kæmpe kulturel udgift at modtage ikke-vestlige indvandrere. I dag er der store områder, f.eks. ghettoområder, hvor dansk kultur er så godt som død: Juletræer kan ikke stilles op i boligområder, og bander kontrollerer områder. Hvis Danmark skal lykkedes med den kæmpe byrde, det er at integrere (eller allerhelst assimilere) indvandrere, så skal antallet af indvandrere bero på nuværende antal eller falde. Der skal dog alligevel være mulighed for at søge om indvandring til Danmark, når man lever op til et specielt sæt kvalifikationer, en såkaldt greencardordning – hvor i blandt kvalifikationer skal være høj uddannelse, ansættelse i Danmark på forhånd, ren straffeattest, krav om hjemrejse i det øjeblik, man er arbejdsløs etc. Dog anerkender Konservativ Ungdom behovet for udenlandsk arbejdskraft, hvorfor disse krav selvfølgelig ikke skal gælde for vestligorienterede lande, såsom Israel, Japan og Chile. 

Incitament til at flytte ud af parallelsamfund 

For at vi skal lykkes med integrationen, er det nødvendigt, at vi får gjort noget ved parallelsamfundene i Danmark. Vi kan ikke leve med, at der findes ghettoer, hvor sharia står over dansk lovgivning, hvor ligestilling mellem kønnene ikke respekteres, hvor der ikke tales dansk, og hvor kriminalitetsraten er langt over gennemsnittet. Vi skal gøre, hvad vi kan for at få folk til at blive en del af det danske fællesskab, og derfor er det nødvendigt, at vi skaber et incitament til at flytte ud af ghettoerne. 

Hjemsendelse af flygtninge 

I Konservativ Ungdom mener vi, at der er en forskel mellem at være flygtning og at være immigrant. Alligevel er der efterhånden ingen forskel på de to forskellige termer. En flygtning kommer som oftest grundet krig, hungersnød eller andre ulykker i deres hjemland, hvoraf nogle kommer til Danmark. I Danmark har praksis længe været, at flygtninge skulle integreres ind i det danske samfund og derved blive danskere og forblive i Danmark på trods af, at der i mellemtiden kunne være opstået fred i hjemlandet. Vi mener, at man skal omlægge integrationspolitikken, så målet ikke længere er, at man skal integrere alle nytilkomne, men at man skal hjælpe dem og forberede dem på en eventuel hjemsendelse til deres eget fædreland, når der engang opstår fred der, såfremt det ikke er muligt for flygtninge at vende hjem til deres hjemland i deres levetid, så skal det dog være muligt at opnå permanent ophold for at få udvalgte flygtninge, der er assimileret og som godkendes gennem individuel behandling af Folketinget. Det er rimeligt, at flygtninge skal sendes hjem efter en fredsslutning i deres hjemland, som de skal hjem og hjælpe til med at genopbygge og bidrage til. Især fordi det er i flygtningekonventionens ånd, at flygtninge skal hjem igen, når beskyttelsesbehovet ophører. 

Prioritering af kristne flygtninge 

Der har længe været problemer med integrationen af ikke-vestlige indvandrer i det danske samfund. Dette skyldes bl.a. kulturelle, religiøse og sociale forskelle, som vanskeliggør integrationen og svækker sammenhængskraften i det danske samfund. Det er vores holdning, at vi i Danmark, som en kristen nation, bør foretrække at få kristne flygtninge ind. Dette bunder til dels i formodningen om at det er nemmere at integrere kristne, som deler vores moraler og principper og til dels at kristne flygtninge bliver forfulgt i de muslimske lande de forsøger at flygte til. Selvfølgelig er formålet med forslaget ikke at diskriminere imod muslimer, men derimod at prioritere folk som nemmere ville kunne integreres og finde sig tilpas på det danske arbejdsmarked. Vi mener at det er en skamplet på Danmark såvel som Europa, at så mange kristne flygtninge strander i nærområderne, hvor disse fortsat bliver forfulgt og udsat for hetz på baggrund af deres tro. Vi er desuden af den overbevisning at kristne flygtninge ikke isolerer sig i parallelsamfund.

Derfor mener KU:

  • At tildelingen af opholdstilladelser skal favorisere dem, der før de tager ophold, har fået arbejde i Danmark.
  • At antallet af årligt tildelte opholdstilladelser skal reduceres markant.
  • At det er naturligt, at man kan ønske at bevare sin kulturelle identitet, samtidig med at man bor i et andet land.
  • At velfærdsstaten gør det særligt vanskeligt at tage imod udlændinge.
  • At indfødsret skal være betinget af, at man er selvforsøgende og ustraffet i grove sager.
  • At kriminelle udlændinge som udgangspunkt skal udvises fra Danmark og afsone i hjemlandet.
  • At integration skal foregå gennem inkludering i arbejdslivet, ikke gennem hovedløse småprojekter.
  • At der skal oprettes en statsborgerskabsceremoni.
  • At FN’s flygtningekonvention ikke modsvarer nutidens udfordringer.
  • At Danmark skal melde sig ud af FNs flygtningekonvention, og henstille organisationen til at udarbejde en konvention, som modsvarer nutidens problemstilling i stedet for.
  • At Danmark er nået en økonomisk og kulturel smertegrænse for mere indvandring.
  • At der skal oprettes en Green Card-ordning for indvandring.
  • At Danmark har behov for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.
  • At integrationsydelsen beskæres med 30%, hvis man bor i et ghettoområde – med seks måneders varsel.
  • At flygtninge skal sendes hjem igen, når beskyttelsesbehovet ophører.
  • At særligt farlige flygtninge ikke skal indlogeres sammen med almindelige flygtninge.
  • At Danmark skal prioritere at modtage kristne flygtninge.

FORFATNINGSPOLITIK

Konservativ Ungdom mener, at Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 har vist sig at være langtidsholdbar og ser derfor ingen grund til en snarlig ændring. Selvom størstedelen af paragrafferne er de samme som i 1849 har den danske grundlov vist, at den udgør et glimrende grundlag for et moderne dansk demokrati på mange punkter. Konservativ Ungdom mener jf. vores grundholdning, at det danske kongehus har vist sig at være en samlende institution, som det danske folk i høj grad stoler på og ser op til.

Kongehuset har en unik plads i den danske nation og den danske historie, og det danske folk ville således blive fattigere, hvis monarkiet nedlagdes. Dog mener Konservativ Ungdom, at tronfølgeloven bør ændres, så den igen stemmer overens med grundlovsændringen fra 1953. Det parlamentariske system med Folketing og regering og deres respektive opgaver og forpligtelser har ligeledes vist sig tilfredsstillende grundet i den nuværende grundlov. Historiens udvikling har skabt et tilsyneladende stabilt leje i fordelingen af magten mellem Folketing og regering, hvilket bør respekteres og ikke yderligere reguleres igennem ændring af grundloven. Derfor mener Konservativ Ungdom heller ikke, at grundlovsparagrafferne omhandlende dette skal ændres.

Forfatningsdomstol
Grundloven er fundamentet for vores retsstat. Da Grundloven beskriver de borgersikrede rettigheder, vi som borgere i Danmark har, skal disse også være særligt juridisk beskyttet af en uafhængig domstol. Gentagende gange har vi set, at politikere har indført love, der mildest talt har været på kant med Grundloven. Derfor mener Konservativ Ungdom, at der skal oprettes en forfatningsdomstol, der af egen kraft kan rejse sager, så fundamentet for vores demokrati og borgerrettigheder beskyttes.

Rigsfællesskabets flag i Folketinget
Danmark skal værne om og have respekt for samarbejdet med Rigsfællesskabets medlemmer, hvorfor det vil være naturligt at have Færøernes og Grønlands nationalflag i det danske parlament. Vi i Danmark bør, ligesom Hendes Majestæt Dronningen og Deres Kongelige Højheder Kronprinseparret, værne om vores Kongerige og vise medlemmerne vor dybeste respekt.

Derfor mener KU:

  • At monarkiet skal bevares.
  • At det parlamentariske system i dens nuværende udformning er et produkt af historisk udvikling og ikke bør reguleres yderligere.
  • At Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 er et godt fundament for et dansk demokrati og derfor ikke skal ændres.
  • At der skal oprettes en forfatningsdomstol.
  • At alle Rigsfællesskabets flag skal hænge i Folketinget.

KULTURPOLITIK

Den danske kulturarv skal bevares 

Danmark har en lang historie med en rig kulturarv, som binder folket sammen og giver en fælles referenceramme. Til denne hører også fælles vestligt tankegods og kulturarv. Dette anser KU for værende en afgørende forudsætning for et ordnet og velfungerende samfund som det danske. Det er altså essentielt, at denne kulturarv bevares og videregives til kommende generationer, ligesom dansk historie må og skal videreformidles. For at kunne videregive dansk historie og kulturarv, går Konservativ Ungdom ind for, at der igen ikke må opkræves betaling ved entré på Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst Dansk kultur og historie kan ikke overlades til det liberale marked, fordi værdien heraf ikke kan opgøres i kroner og ører. Kulturarven er en konstant videregivet fra forrige generationer, og denne kan aldrig bevares af markedet, grundet markedets skiftende natur. Derfor har staten en særlig rolle i bevarelsen af dansk kultur og institutioner som bidrager hertil. Dette kan både være i form af støtte til centrale institutioner som Nationalmuseet eller Det Kongelige Teater samt restaurationer af gamle værker, genopførelser mv. Som udgangspunkt skal staten derimod ikke yde støtte til kunstneriske nyskabelser, da disse ikke er en del af den danske kulturarv og fælles referenceramme. Dog kan sådanne nyskabelser med tiden opnå status som en del af fælles dansk kulturarv, som staten bør understøtte. Dansk kultur begrænser sig ikke til Danmarks grænser. Den danske stat har altså ligeledes en forpligtigelse til understøttelse af dansk kultur, danske skoler og danske kirker i udlandet. Danmark har en lang historie med en berigende sang -og kulturskat, som er med til at bidrage til forståelsen af vores fælles identitet og historie. Det er vigtigt at vi husker hvad vi kommer fra og derfor ikke glemmer hvad vi er skabt af. Konservativ Ungdom mener derfor det er vigtigt at vi ikke udvander og negligerer vigtigheden af hvad udbredelsen af vores højskolesange og morgensang i skolerne giver os. Det er derfor vigtigt at vi bevarer og yder støtte til vores nationale institutioner som udbyder disse kulturelle og historisk dannende tiltag, som bidrager til vores fælles danske historie. 

Public Service 

Danmarks Radio har de seneste mange år groft negligeret deres Public Service forpligtelser. I stedet for at fokusere på det danske sprog og fællesskabsorienterede programmer, har man gentagende gange valgt at forfalde til Reality TV og dyrt indkøbte udenlandske programmer. 

Mindre Reality TV – Mere dannelse 

Public Service bør handle om styrkelse af dansk kultur, dannelse, historie og ikke mindst, at der fortsat produceres dansksprogede programmer til vores lille sprogområde. I dag er det desværre ofte kun DRs nichekanaler, som lever op til den standard. Selvfølgelig skal DR stadig kunne appellere bredt og være en samlende kanal for hele landet, men det må aldrig betyde, at DR blot lægger deres program efter den laveste fællesnævner og bruger danskernes penge på programmer, der ligeså godt kunne være blevet sendt på kommercielle kanaler. Hvis DR fortsat skal have en berettigelse, er det derfor dybt nødvendigt at Public Service aftalen gennemgribende revurderes, så DR i langt højere grad bliver tvunget til at tage deres forpligtelser alvorligt. 

Foreningslivet 

Det danske foreningsliv er noget helt unikt, og derfor mener vi i Konservativ Ungdom, at dette er noget vi skal værne om. Det er vigtigt for eksponeringen af Danmark, at vi netop har et sundt og velfungerende foreningsliv, hvor man igennem frivillighed kan forme en masse dygtige individer, som kan brillere indenfor sport, teater og andre genrer. Derudover mener vi i Konservativ Ungdom, at foreningslivet så vidt muligt skal være en bærende bjælke for det enkelte lokalsamfund. 

Bevarelse af den danske kultur 

Den danske nation har en lang fælles historie, et fælles sprog, en fælles tro og fælles traditioner, hvorfor vi i Danmark har et fælles kulturelt fundament. Dette har betydet, at tilliden er blandt verdens stærkeste, korruptionen er i bund samt, at vi har kunnet danne vores ganske velfungerende demokrati. Desværre har vi i de seneste år som konsekvens af en stadig indvandring og en kulturnihilistisk tilgang fra den værdipolitiske venstrefløj set en begyndende nedbrydning af enhedskulturen. Folk som kommer til Danmark må indrette sig efter, den danske kultur, princippet om frihedsrettighedernes ukrænkelighed og kønnenes ligestilling. Derfor mener Konservativ Ungdom, at den danske kultur må forsvares, mens ideen om et multikulturelt samfund må endeligt forkastes. 

Bevar de danske købstæder 

En ofte overset del af kulturpolitikken er arkitekturen. Store dele af denne arkitektoniske arv findes i de danske købstæder på tværs af landet. Desværre er mange af byrådene i de danske kommuner ikke opmærksomme på, hvor vigtig denne kulturarv er. I dag giver byrådene al for vid adgang til at opføre moderne bygninger i de gamle købstæders centrum. Bygningerne passer ikke arkitektonisk ind i de gamle bymidter, og de medfører, at en stor del af købstædernes særegne charme forsvinder. Nybyggerierne pådrager sig en stor del af opmærksomhed på bekostning af den originale arkitektur og vores fælles kulturarv. Landets fælles kulturarv er ikke kun et lokalpolitisk anliggende, men angår hele Danmark. Derfor bør Folketinget beslutte, at nybyggerier i købstædernes centrum skal være i overensstemmelse med den originale arkitektur. 

Puljemidler til kulturbevarende privat public service 

Konservativ Ungdom går ind for et mindre DR, og dermed bedre konkurrencevilkår for de private aktører på mediemarkedet. Men for at sikre at det vakuum et mindre DR vil efterlade, ikke blot bliver udfyldt med mere fordummende og overfladisk reality-tv fra de kommercielle kanaler, ønsker KU at indføre en pulje-ordning, der skal øge incitamentet til at lave dannende, kulturbevarende tv. Puljemidlerne finansieres ved nedskæringen af Danmarks Radio.

Derfor mener KU:

  • At DR skal koncentrere sig om at producere dansksprogede, kulturbærende og oplysende programmer.
  • At Public Service kontrakten skal revurderes, så DR ikke spilder danskernes penge på programmer, der lige så godt kunne være blevet bragt på kommercielle kanaler.
  • At dansk kulturarv ikke skal overlades til markedet.
  • At staten har en rolle i at bevare dansk kultur såvel i landet som i udlandet.
  • At kunstneriske nyskabelser ikke skal have kulturstøtte.
  • At licensen skal afskaffes og DRs finansiering skal på finansloven.
  • Den danske enhedskultur skal bevares.
  • At nybyggerier i de gamle købstæders centrum skal bygges i en arkitektonisk stil, der er i overensstemmelse med den eksisterende bymidte.
  • At der skal være obligatorisk morgensang i den danske folkeskole.

KLIMA- OG ENERGIPOLITIK

Konservativ Ungdom ønsker at give en mindst lige så god og bedre Jord videre til vores kommende generationer. Derfor er det vores generations ansvar at bekæmpe de menneskeskabte klimaforandringer samt den globale opvarmning. Vi skal bekæmpe vores tids største udfordringer i gennem forskning, innovation og en ambitiøs omstilling af vores energisektor. Konservativ Ungdom ønsker et Danmark hvor alt vores energiforbrug kommer fra vedvarende energikilder. 


100% vedvarende energi i 2030 


En ansvarlig energipolitik er et vigtigt del af den samlede løsning på de menneskeskabte klimaforandringer og den globale opvarmning. Den konservative løsning er en forsvarlig, og økonomisk ansvarlig løsning. En omstilling af energisektoren inden 2030 er en ambitiøs, men også realistisk løsning. Omstillingen vil være en enorm aflastning i forhold til den udledning der i dag kommer fra vores energisektor. Konservativ Ungdom vil derfor omlægge de eksisterende kraftværker til biobrændsel, anlægge endnu flere havvindmølleparker og starte forskning i kernekraft. Ved at omlægge de eksisterende kraftværker til en vedvarende energikilde, skabes en hurtig og naturlig integrering af den nye energiform. Dertil skal der investeres i flere havvindmølleparker. Danmark har nogle af de største og bedste vindmølle- og energivirksomheder i verden. Det betyder at Danmark har nogle af de bedste muligheder for at omstille vores energisektor. Dette ville ikke kun omstille den danske energisektor, men også skabe vækst. Udover dette skal der i Danmark også startes forskning i kernekraft. Denne energiform skal også på sigt være med til at forsyne Danmark med energi, og sikre den danske energiforsyningen.


Vedvarende energi 


Vedvarende energi energikilder som biobrændsel, sol og vind m.fl. er gode supplementer til en mere uafhængig energiforsyning til Danmark. Ligeledes har udviklingen inden for brint-teknologi fået en vigtig rolle, for opbevaring af energi, til bl.a. transport. Da alternative energikilder er under kraftig effektivisering i disse år, mener Konservativ Ungdom, at Danmark i endnu højere grad skal satse på alternativ energi i fremtiden. Ud over, at energikilderne er vedvarende, er det også ressourcer som Danmark i forvejen er i besiddelse af. Udviklingen og implementeringen af de vedvarende energikilder bør efter Konservativ Ungdoms opfattelse ikke ske med en politisk picking-the-winners strategi, men bør bero på privat initiativ drevet af tekniske og økonomiske fordele.

Mere investering i teknologisk udvikling og grøn omstilling 

Konservativ Ungdom mener at vores fremtidig klima, miljø og natur skal sikres igennem teknologisk udvikling og grøn omstilling. Det er de teknologiske fremskridt og udviklingen den grønne omstilling, der skal sikre, at vores livsstil samt produktion i fremtiden bliver mere skånsomt for naturen og miljøet. For at opnå et højere teknologisk niveau samt en mere bæredygtig grøn omstilling kræver det massiv investering fra statens side, således at vi i Danmark har flere ressourcer til den nødvendige opkvalificering. Derfor mener Konservativ Ungdom at der skal investeres mere i teknologisk udvikling og grøn omstilling.

Atomkraft 

Atomkraft er en udbytterig energikilde, der udleder minimale drivhusgasser. Atomkraft vil sikre Danmark en høj forsyningssikkerhed og sænke afhængigheden af olie mv. Atomkraft vil altså sikre den danske befolkning en sikker og billig energi. Kernekraftværker baseret på Thorium som brændstof er langt mere energieffektive end de nuværende udenlandske kernekraftværker, som kører på beriget Uran. Ved afbrænding af Thorium som brændsel, i stedet for Uran, skabes der 400 gange mindre radioaktivt affald. Ydermere kan dette radioaktive affald ikke, i samme omfang som ved Uran, bruges til atombomber. Konservativ Ungdom mener, at thoriumenergi er en ren og sikker form for atomenergi.

Derfor skal det tillades private investorer at bygge og drive thoriumkraftværker i Danmark, under kontrol af offentlig myndighed, således at højeste sikkerhedsstandard kan opretholdes. Hvis vi mener den grønne omstilling alvorligt, så er det også på høje tid, at atomkraft bliver en del af danske energinet.

Nedbring antallet af CO2-kvoter

CO2-udledningerne er et globalt problem. Et globalt problem, som EU har forsøgt at løse med et kvotesystem. Det er dog bygget op således, at store dele af Danmarks klimapolitik i dag har den effekt at gøre det billigere for andre lande at udlede CO2. Det betyder, at CO2-udledningen globalt set ikke ændres mærkbart inden for kvotesystemet. Derfor går Konservativ Ungdom ind for at fjerne kvoter inden for kvotesektoren med højere tempo, end tilfældet er i dag. Dermed vil der være færre kvoter at købe, og det vil presse prisen på dem op. Det giver hele EU et incitament til at nedbringe CO-2 udledningerne. Kvotesektoren omfatter i dag elproduktion fra f.eks. kulkraftværker, udledninger fra den tunge industri og udledninger fra flytransport, men ikke anden transport. Transport som påvirker CO2-udledningerne, foregår i høj grad på tværs af landegrænser, og derfor bør dette ses i et mere globalt perspektiv, hvorfor EU’s kvotesystem også bør omfatte transportsektoren.

En grøn afgiftsreform

Den mest effektive måde at bekæmpe CO2 på, er at gøre den til et økonomisk konkurrenceparameter for virksomheder. Derfor har verdens førende økonomer, nobelprismodtagere i økonomi og alt fra IMF (den internationale monetære fond) til Cepos foreslåede en ensrettet beskatning af CO2, der krone for krone tilbageføres til virksomheder og borgere, som den billigste måde at reducere drivhusgasser. På den måde vil de virksomheder, der er bedst til at reducere deres CO2 vinde konkurrencen. Vi mener, at det skal være prismekanismen og markedskræfterne der skal drive den grønne omstilling frem. Dette vil i praksis betyde at den CO2- intensive produktion vil blive relativt dyrere, mens den mindre CO2-intensive produktion bliver billigere, hvilket vil øge efterspørgslen på den grønne opstilling. Dette er en markedsbaseret løsning til Co2 udfordringen og vil ifølge IMF svare til en beskatning på ca. 1.5% af den det gennemsnitlige G20 lands økonomi, men provenuet tilfalder ikke staten men tilbageføres til virksomheder og husholdninger, så der ikke sker en skattestigning. Særligt den konkurrenceudsatte industri bør kompenseres med selskabslettelser, så der ikke sker lækage (danske virksomheder bliver udkonkurreret af udlandske). Samtidig skal vi ved en grøn afgiftsreform fjerne alle subsidier og al dobbeltregulering. Den unødvendige samfundsøkonomiske meromkostning ved, at ikke-kvotesektoren pålægges differentierede afgifter i stedet for en ensartet afgift, kan beregnes til 17 milliarder om året. Dette ses f.eks. ved, at benzinbiler er for hårdt beskattet, og cement ikke bliver beskattet hårdt nok set ud fra et CO2-mæssigt perspektiv.

Derfor mener KU:

  • At vejen til at bekæmpe den globale opvarmning går gennem innovation, forskning og privat initiativ. 

  • At vedvarende energi er en vigtig del af at sikre Danmark en uafhængig energiforsyning.

  • At danske kraftværker skal omlægges til biobrændsel. 

  • At der skal forskes i thoriumenergi i Danmark. 

  • At atomkraft bør tillades i Danmark.
  • At Danmark skal reducere sit CO2-udslip med mindst 70% inden 2030.
  • At antallet af kvoter inden for EU’s kvotesystem skal nedbringes markant hurtigere end i dag.
  • At transportsektoren ligeledes skal være omfattet af EU’s kvotesystem. 

  • At der skal laves en grøn afgiftsreform der beskatter CO2 gradvist hårdere. For de kvotebelagte sektorer suppleres CO2-skatten kun op, så der ikke sker en dobbeltbeskatning.
  • At alle subsidier og dobbeltreguleringer i forbindelse med CO2-skatten bør fjernes. Dette gælder dog ikke for pilotprojekter i start-ups.
  • At indtægten skal tilbageføres til konkurrenceudsatte virksomheder og husholdninger krone for krone, så der ikke sker en skattestigning.
  • At der bør være særlig fokus på at undgå lækage ved at danske virksomheder flytter virksomheder ud af landet.
  • Danmark årligt skal bruge 1% af BNP på den grønne omstilling.

NATUR- OG MILJØPOLITIK

Generationskontrakten er en central del af konservatismen, og Konservativ Ungdom ønsker derfor at give en natur og et miljø videre, der er bedre stand end da vi selv overtog den. Vi anser derfor udfordringerne med den globale opvarmning som værende alvorlig, hvis vi skal kunne give Danmark videre i bedre stand end da vi modtog den. For Konservativ Ungdom, er det vigtigt, at det stadig er muligt at drive produktionsvirksomhed i Danmark. Derfor vender vi os mod den brænd beskatning, som stiller danske virksomheder i en dårligere position end deres konkurrenter på grund af for hårde miljø-reguleringer og som blot flytter arbejdspladserne til lande, hvor CO2 belastningen bliver endnu hårdere. Løsningen på klimaudfordringerne er ikke at dræbe væksten, men derimod at satse på forskning, nytænkning og privat initiativ. Danmark skal tage ansvar i bekæmpelsen af de menneskeskabte klimaforandringerne. For at sikre en værdig planet for kommende generationer skal vi omstille vores energisektor til at være vedvarende, og investere i private initiativer der skal være med til at fremme innovationen og væksten for grønne virksomheder. Ved årligt at bruge 1% af BNP, på puljer til grønne og innovative virksomheder, omlægning af vores energisektor til fuldstændig vedvarende energi og nationale klimainitiativer. 

Lad større dele af statsskovene totalfredes 

De danske skove er et nationalsymbol, der på mange måder må være en konservativ mærkesag. Skovene har og er en levende historie, der er uløseligt forbundet til den danske. Fra flådeeg til Kongeegen. Det må være i en konservativ ånd at bevare disse levende vidnesbyrd for den danske historie – i endnu større omfang end tidligere. Derfor mener Konservativ Ungdom, at endnu mere af den danske skov skal totalfredes og dermed lade stå naturligt hen. 

Fokus på genbrug 

Plastik og andre ressourcer skal ikke smides ud i verdens have eller danske skove. Konservativ Ungdom mener derfor at der i Danmark skal være øget fokus på genbrug af vores ressourcer, og mindske vores forurening ved at smide værdifulde ressourcer væk. Ved at genbruge mere får vi flere og bedre muligheder for at skabe vækst. Når virksomhederne kan genbruge flere ressourcer, kan der skabes mere værdi af den samme mængde ressourcer. Det skal dog ikke være på bekostning af den enkelte borger, men skal gøres på en nem og brugervenlig måde, så alle borgere kan være med til at genbruge mere. 

Grøn landbrugsstøtte 

Konservativ Ungdom mener at landbrugsstøtten skal gøres grøn. Pengene der uddeles til landbruget skal prioriteres så det landbrug der er grønnest, og bedst for klimaet og miljøet, modtager flest penge og først. Der vil blive skabt en sund konkurrence i landbrugssektoren om hvem der kan være grønnest. Denne konkurrence vil sætte skub i den grønne omstilling, og være god for det danske landbrug, da vi har noget af det grønneste landbrug i verden. På lang sigt er det KU’s mål at landbrugsstøtten bør udfases, men på kort sigt kan den bruges til at omstille landbruget. 

Licens til genanvendeligt elektronisk skrot 

Problemet med genanvendelse af elektronisk skrot i dag er det, at borgerne er tvunget til en kommunalordning, der skaber monopollignende tilstande, som tvinger borgeren til at betale for at skille sig af med sit elektroniske skrot, der ellers er en økonomisk gevinst. Disse virksomheder sender derefter skraldet til optælling på kommunale lossepladser, som der senere bliver sendt videre til privatejede skrotvirksomheder, der så tager sig af genanvendelse og genbrug af materialerne. Det er ulovligt for borgeren at sælge sit elektroniske skrot direkte til de private skrotvirksomheder, der ellers typisk er villige til at tilbyde et beløb for skrottet, da det er en økonomisk gevinst. Samtidig med det, er borgeren også tvunget ind i de kommunale tjenester, der i realiteten tjener penge på at tage andre folks værdifulde skrot. Ideen bag denne model er, at man skulle kunne bogføre udviklingen i genbrug af elektronisk skrot, så man kan handle på det og øge mængden af genbrugt elektronisk skrot og holde elektronikimportørerne ansvarlige. Dog har det den modsatte effekt. Udover at det er moralsk forkasteligt ikke blot at røve borgeren for sine værdier men decideret tvinge samme til at betale for røveriet, så er det også ineffektivt. Dette system tillader nemlig ingen incitamenter for borgeren til at genbruge sit elektroniske skrot.

Derfor mener KU:

  • At atomkraft bør tillades i Danmark.
  • At vedvarende energi er en vigtig del af at sikre Danmark en uafhængig energiforsyning.
  • At vejen til at bekæmpe den globale opvarmning går gennem innovation, forskning og privat initiativ.
  • At vi skal passe på vores natur, så fremtidige generationer også får glæde af Danmarks rige naturarv.
  • At landbrugsstøtten bør laves om, så den fremmer den grønne omstilling. På langt sigt bør den afskaffes.
  • At vi skal passe på vores grundvand.
  • At GMO er en vigtig del af fremtidens landbrug.
  • At vi skal passe på vores vilde natur og biodiversiteten.
  • At private virksomheder der enten selv er, eller arbejder sammen med, miljøgodkendte skrotvirksomheder kan søge om licens til at afhente og/eller genbruge og genanvende elektronisk skrot direkte fra privatforbrugerne, til gavn for miljø og samfund.

RELIGIONSPOLITIK

Konservativ Ungdom mener, at folkekirken er af væsentlig kulturel betydning for det danske folk, og at folkekirken repræsenterer det danske folk, hvilket tydeligt ses i det store medlemstal. Kultur og tro har en stor betydning for, hvordan vi mennesker handler og agerer, derfor er det vigtigt for Danmarks sammenhængskraft at udbrede og formidle dansk kultur, hvoraf den evangelisklutherske kristendom er en grundsten. Da evangelisk-luthersk kristendom er en væsentlig del af det danske folks kultur og tro, er det ganske naturligt, at denne nyder forrang over for andre trossamfund. Derfor går Konservativ Ungdom ind for en opretholdelse af den nuværende struktur mellem kirke og stat. Dog ønsker Konservativ Ungdom en kirkeforfatning, som opretholder folkekirkens decentrale styring og begrænser folketingets magt i teologiske spørgsmål. Konservativ Ungdom støtter den grundlovsfæstede religionsfrihed i Danmark men mener på baggrund af de givne forhold her i landet ikke, at der er grund til religionslighed. En sådan ville være mærkelig, dersom kristendommens og folkekirkens præg på samfundet hverken kan eller bør udviskes. 

Åndsfrihed for Folkekirkens præster 

Den moderne politiske debat er præget af misforstået religionsanfægtelse, hvor politiske ideologier søger at diktere folkekirkens teologi og åndsfrihed. Da der via lovgivningen blev åbnet for muligheden for homoseksuelle vielser i den danske folkekirke, var det en udpræget opfattelse, at præsterne ikke skulle bindes og tvinges på deres samvittighed, hvorfor det så var frit for den enkelte præst at sige ja eller nej til at forestå en vielse af folk af samme køn. Det er et forkasteligt indgreb i den danske folkekirkes pastorale åndsfrihed, at der skal være politisk tanke- og holdningspoliti udi teologiske og liturgiske forhold. Det er en styrke at den danske folkekirke kan spænde vidt i den kristelige fortolkning af livsspørgsmålene, og det er ikke folketingets eller politikernes opgave at diktere teologiske spørgsmål. Det tjener heller ikke nogen homoseksuel, at præster tvinges imod deres vilje, i stedet er det ganske nemt for et homoseksuelt par, at finde en anden præst til at foretage denne. Derfor bør der fortsat være åndsfrihed og plads til teologisk forskellighed i den evangelisklutherske folkekirke, således at præsterne fortsat kan forkynde evangeliet og varetage deres kirkelige embede efter bedste overbevisning og samvittighed uden at skulle stå for skud af skiftende og svingende politiske interesser, særligt da alternativet er, at der vil opstå modkultur i form af fundamentalistiske frikirker og andet, som vil splitte den stærke og vedvarende sammenhørighed den danske folkekirke har givet dansk kirke- og åndsliv i generationer.

Derfor mener KU:

  • At der fortsat skal være plads til forskellighed i den danske Folkekirke

RETSPOLITIK

Strafudmåling 

Når straffen for en forbrydelse skal udmåles, skeler man dels til, at straffen skal være tilpas afskrækkende, og at straffen skal give en form for retfærdighed for ofrene. Danmark er blandt de lande i Europa med den laveste gennemsnitsstraf for eksempelvis en overtrædelse som voldtægt. Ofte vil voldtægtsofre opleve traumer resten af livet, mens voldtægtsmanden i gennemsnit slipper med en straf på to år, hvoraf blot halvdelen afsones for en stor del af de indsattes vedkommende. Det skal kunne mærkes, at man har begået en lovovertrædelse. Derfor skal de danske straffe skærpes, så man fortsat sikrer ofrene anerkendelse for deres lidelser. Samtidig er det vigtigt, at man statuerer, at vi lever i et land, der ikke tolererer kriminalitet i en tid, hvor bandekrigene eskalerer, udenlandske forbryderbander hærger, og medierne dagligt kan bringe nyheder om voldelige overfald. Familien er kernen i ethvert og den bør have status som sådan – også når det gælder retspolitik. Derfor mener Konservativ Ungdom, at personligfarlig kriminalitet begået indenfor familiens rammer bør være en skærpende omstændighed i strafudmålingen. Konservativ Ungdom mener, at der er behov for en hårdere strafferamme. Derfor skal dommen ”Fængsel på livstid” tages bogstaveligt. I Danmark har man mulighed for at søge om prøveløsladelse efter 12 års afsoning. Dvs. efter 12 år kan man komme på gaden, selvom man har begået en lovovertrædelse, der er så voldsom, at retten har givet den hårdest mulige fængselsdom. Konservativ Ungdom mener, at nogle lovovertrædelser er så utilgivelige, at der ingen mulighed skal være for at komme ud i samfundet igen. Disse skal straffes med ægte livstid i fængslet. 

Selvforsvar 

Konservativ Ungdom anerkender, at der er situationer, hvor offeret søger at afværge en forbrydelse ved at benytte nødværge og nødret. Den danske straffelov regulerer disse situationer på fornuftig vis, og Konservativ Ungdom støtter, at nødværge og nødret fortsat skal være straffrit inden for disse bestemmelsers rammer. 

Strafafsoning 

Har man anerkendt behovet for strengere straffe, må man også indse, at det er en stor omkostning. Derfor er det nødvendigt at omlægge en del af afsoningen, så vi ikke forøger vores omkostninger til fængslerne drastisk. Et skridt i den rigtige retning er muligheden for at afsone med fodlænke i hjemmet for mindre overtrædelser. Men i stigende grad bør man også overveje at anvende forskellige former for samfundstjeneste i forbindelse med afsoning. Danmark har masser af opgaver, der kunne bruges hænder til. Rengøring af offentlige arealer, ukrudtsbekæmpelse og indsamling af affald er blot nogle områder, hvor de straffede kunne gøre sig nyttige for samfundet og dermed betale tilbage for de omkostninger, som det altid vil være for staten, når en lovovertrædelse finder sted. For mange mennesker vil ydmygelsen ved udstillingen under offentlig samfundstjeneste være større end straffen ved at komme i fængsel. I dag har afsoning i Danmark udviklet sig til en badeferie. Fængselsvæsenet ser sågar jævnligt fanger, der er glade for at komme ind at sidde i forhold til den tilværelse, de har udenfor fængslerne. Sådan må det aldrig være. Derfor skal der indføres flere tvungne pligter, så man sikrer, at de indsatte nemmere resocialiseres, når de atter løslades, samtidig med at det vil reducere omkostningen ved en fængselsplads. Konservativ Ungdom er imod indføring af dødsstraf, der skaber et juridisk dilemma, som det danske retsvæsen ikke bør eksperimentere med. Konservativ Ungdom anerkender problemet i, at et stigende antal ofre for personfarlige- og seksualforbrydelser får deres retssikkerhed krænket, grundet korte straffe, samt muligheden for at blive løsladt før straffen er fuldt ud afsonet. Derfor mener KU, at muligheden for prøveløsladelse ikke længere skal være tilgængelig for kriminelle, der er dømt for personfarlige- og seksualforbrydelser. Endvidere tager Konservativ Ungdom afstand fra tanken, om at de fleste indsatte i dag automatisk har adgang til en række privilegier. Konservativ Ungdom mener derfor, at privilegier som adgang til TV, arbejde og goder til cellen skal optjenes gennem god opførsel, og ikke være en rettighed fra første afsoningsdag. 

Det kriminalpræventive arbejde 

For at forebygge kriminalitet og søge at færrest muligt starter en kriminel løbebane, er det vigtigt at have et synligt, troværdigt politi og et konsekvent retssystem. Det indebærer også, at loven er lige for alle – derfor ønsker Konservativ Ungdom at fjerne den kriminelle lavalder, dog skal straffen afsones i ungdomsfængsel eller som samfundstjeneste, så en eventuel kriminel løbebane ikke bliver sat i gang af et fængselsophold. 

Narkokriminalitet og stofmisbrug 

Stoffer ødelægger menneskers liv. Konservativ Ungdom er derfor imod enhver form for legalisering, afkriminalisering af stoffer i Danmark, uanset om der er tale om cannabis eller hårdere stoffer. Ved at lovliggøre stoffer så vil flere mennesker begynde at tage dem, hvilket vil lede til mere misbrug og flere triste skæbner. Bandekriminaliteten, og banders salg af stoffer er et problem for samfundet. I henhold til narkokriminalitet bør fokus bør derfor lægges ved forebyggelse og behandling. Bekæmpelsen af organiseret kriminalitet skal generelt styrkes, ydermere skal strafferammen for disse forbrydelser sættes op. Konservativ Ungdom anser misbrugere af hårde stoffer for nogle af samfundets allermest udsatte personer, og derfor skal behandlingstilbuddenes kvalitet og tilgængelighed opprioriteres. Det er vigtigt, at misbrugere som ønsker at få hjælp til deres misbrug, kan indgå i et behandlingsprogram i det øjeblik, de beder om det. Efter forbillede fra den norske rusreform bør indsatsen for udsatte borgere være fokuseret på behandling fremfor straf, og mindre stofbesiddelser bør derfor ikke straffes. Konservativ Ungdom ønsker desuden at opprioritere oplysning om narkotikas skadelige virkninger, for at sikre færre myter. Bandekriminaliteten, og banders salg af stoffer er et problem for samfundet. I henhold til narkokriminalitet bør fokus bør derfor lægges ved forebyggelse og behandling. Bekæmpelsen af organiseret kriminalitet skal generelt styrkes, ydermere skal strafferammen for disse forbrydelser sættes op. 

Terror 

Konservativ Ungdom tager kraftig afstand fra unødvendig terrorlovgivning, som begrænser vores frihed i forsøget for at sikre tryghed. Terrorbekæmpelse skal foregå gennem et effektivt efterretningsvæsen og ikke gennem øget overvågning. Konservativ Ungdom vender sig i øvrigt generelt imod de voldsomt øgede beføjelser politiet har fået i denne forbindelse, og bakker op om nødvendigheden af dommerkendelser ved ransagelser. 

Overvågning 

Overvågning skaber en falsk tryghed, og flytter kun problemer. Konservativ Ungdom mener at man skal kunne færdes frit, uden at blive mistænkeliggjort i det offentlige rum, og statens mulighed for at overvåge borgere skal derfor begrænses markant i forhold til i dag. Konservativ Ungdom ser ansigtsgenkendelse, som et særligt stort skråplan i debatten om overvågning. Ansigtsgenkendelse er et alt for stort indgreb i borgernes frihedsrettigheder, og overvågning med ansigtsgenkendelsesteknologi bør derfor være forbudt.

Afskaf racismeparagraffen 

Ytringsfrihed er en af demokratiets essentielle grundværdier. Det er retten til den fri meningsudveksling med mindst mulig statsindblanding, der skaber den nødvendige debat for ethvert frit samfund, og som sikre et lands udvikling. Konservativ Ungdom mener, at straffelovens racismeparagraf ikke er i overensstemmelse med disse værdier, da disse medfører, at man straffes alene for at gøre brug af sin ytringsfrihed. Hensigten med bestemmelserne var at komme ekstremisme i samfundet til lovs. Ekstremisme udryddes dog ikke gennem lovgivning, men netop gennem den meningsudveksling, som disse bestemmelser forbyder. De sociale sanktioner, der følger af en fri meningsudveksling, vil være mere egnede til at komme ekstremisme til livs. Derfor skal racismeparagraffen afskaffes. 

Tryghed i samfundet 

Konservativ Ungdom vil sikre at danske borgere altid føler sig sikre. Derfor vil vi øge antallet af betjente og sikre, at de kan være ude i rette tid. Bedre udnyttelse af politiets ressourcer Konservativ Ungdom mener, at det er en kedelig og endvidere decideret skadelig tendens, at politiet i stigende grad bliver anvendt som en ekstra skatteopkrævende instans, på linje med Sheriffen af Nottingham, frem for, at den får lov at løse sine ordenshåndhævende kerneopgaver Når politiet ligefrem får opstillet målkrav for bødeopkrævning for trafikforseelser, så undermineres politietatens generelle anseelse i samfundet, hvilket på sigt kan få meget alvorlige konsekvenser for den generelle ordensopretholdelse. Konservativ Ungdom mener derfor, at politiets ressourcer skal omprioriteres således, at man kan koncentrere sig om personfarlig kriminalitet og kriminalitet rettet imod privates og kronens ejendom. 

Tilbagerulning af politireformen af 2007 

Konservativ Ungdom mener ikke, at politireformen af 2007 har medførte de forbedringer, man blev stillet i udsigt – tværtimod. Ordensmagten har som følge af reformen i stigende distanceret sig fra borgerne, og konsekvenserne har været øget bureaukrati, mindre konduitte og mindre tryghed. Derfor skal reformen tilbagerulles, således at man kan forvente, at enhver større købstad har sit eget politi. Politistyrken skal forøges Konservativ Ungdom mener, at politietaten skal styrkes i antal. Dog uden at dette får konsekvenser for den generelle slankning af den offentlige sektor. 

Ungdomsdomstol 

Konservativ Ungdom anerkender, at det er et problem, når unge, der overtræder straffeloven, grundet deres alder ikke kan møde sanktioner og samfundets konsekvens. Selv i 12-15 års alderen bør pågældende person kunne møde en konsekvens som følge af deres samfundsskadelige handling. Derfor mener Konservativ Ungdom, at der bør oprettes en ungdomsdomstol, der skal kunne behandle og dømme 12-15-årige i strafferetlige sager. Konservativ Ungdom mener endvidere, at unge under den kriminelle lavalder, der dømmes for mindre forseelser ved pågældende ungdomsdomstol skal sanktioneres med strafarbejde i form af snerydning, vask af graffiti, fjerne affald fra naturområder samt tilsvarende opgaver til gavn for samfundet. Retsfølelsen ligger Konservativ Ungdom meget på sinde. I et demokrati med masser af frihedsrettigheder er det vigtigt også at kunne trække en streg i sandet. Derfor har Danmark brug for en stram, men fair retspolitik – der både tager hånd om forebyggelse, men som heller ikke er bange for at udvise konsekvens. Det lovlydige individs rettigheder må komme før lovovertræderens. 

Værnepligt som alternativ straf til unge kriminelle 

I Danmark har vi i mange år haft en tendens til at lade unge kriminelle slippe billigt strafmæssigt, eller også taber vi disse unge kriminelle på gulvet fordi der ikke følges op på straffen, og så fortsætter deres kriminelle løbebane ufortrødent. Derfor skal der laves et alternativ til ungdomsfængsel og andre konventionelle afsoningsmuligheder. Værnepligten er dette alternativ, da værnepligt fordrer disciplin, men også danner og gør mennesker i stand til at klare sig selv. Derfor ønsker Konservativ Ungdom at det gøres til en mulighed for unge kriminelle at aftjene værnepligt i stedet for at afsone deres første dom, med undtagelse af tilfælde af grov personfarlig kriminalitet. Der skal derfor indføres et specielt kompagni for disse unge, med et særligt fokus på disciplin og resocialisering, hvor de unge efter endt og tilfredsstillende tjeneste belønnes med en ren straffeattest. 

Hæv strafferammen for hævnporno 

Straffen for at dele et privat nøgenbillede af en person uden dennes samtykke, lyder i dag på bøde eller fængsel indtil 6 måneder jf. straffelovens § 264 d. Dette er desværre et stigende problem i Danmark, som vi ikke gør nok for at bekæmpe. Derfor skal vi gøre mere for den digitale dannelse, men først og fremmest skal vi gøre op med blødsødenheden i retssystemet. Når den maksimale straf for at dele så intime og personlige billeder uden personens samtykke er et halvt år, så slår vi ikke hårdt nok ned. De personer, der kan se intime billeder af dem selv blive spredt rundt omkring uden deres samtykke bliver mærket i mange år, og det tager oftest meget hårdt på dem psykisk. 

Særlig juridisk beskyttelse af familiestiftelse 

En af de vigtigste og mest beundringsværdige institutioner der eksisterer i det danske samfund, er familien. Kernefamilien er noget helt unikt, vi skal anerkende og respektere i Danmark. En god familie er forudsætningen for et godt liv, og forudsætningen for et godt samfund. Derfor skal vi som samfund værne ekstra juridisk om denne unikke institution. Muligheden for at stifte en familie kan på tragisk vis blive forhindret i form af drab af gravide kvinder. Derfor skal mord på gravide kvinder efter 12 uge sanktioneres som dobbeltdrab. Det liv der er i gang med at blive sat til verden nærer stor kærlighed hos forældrene og planerne om deres fremtidige liv. Derfor bør dobbeltdrab også straffes hårdere. 

Gult kort 

Udsatte borgere med stofmisbrug har i dag adgang til et gult kort som gør, at de ikke skal have bøder for mindre stofbesiddelser, men i stedet skal modtage en advarsel. I dagens Danmark ser man desværre, at politiet ikke respekterer det gule kort, og i stedet uddeler bøder på 6.000 kr. til nogle af de allermest udsatte i vores samfund. Det betyder, at de udsatte borgere, som får en bøde, skal igennem en lang retssag for at få omgjort bøden til en advarsel. Problemet er, at mange udsatte, ikke har overskud eller midler til at føre en retssag og det er derfor kun hvis en gadeorganisation eller anden organisation griber den udsatte og fører sagen for den udsatte, at den udsatte, kan få omgjort bøden. Dommerne har i alle tilfælde dømt til fordel for borgerne med de gule kort, og det er derfor utvetydigt at politiet i dag uddeler bøder til socialt udsatte på trods af manglende hjemmel i lovgivningen. 

Samtykkebaseret voldtægtslovgivning 

Konservativ Ungdom vender sig mod samtykkebaseret voldtægtslovgivning Når staten påtvinger nogle en straf, er det helt afgørende, at det sker retfærdigt – altså at straffesagen får det rigtige udfald. Straffesagen har ikke til formål at løse en konflikt, men at finde den rigtige afgørelse. I Konservativ Ungdom mener vi ikke, at samtykkebaseret voldtægtslovgivning bidrager til, at skyldige drages til ansvar. Tværtimod mener Konservativ Ungdom, at en samtykkebaseret voldtægtslovgivning øger risikoen for, at uskyldige bliver dømt. Som konservative går vi aldrig på kompromis med retssikkerheden – hverken for offeret eller for den mistænkte. Enhver berettiget tvivl i en voldtægtssag skal komme den mistænkte til gode. Er der tvivl, skal den mistænkte gå fri. I Konservativ Ungdom mener vi, at en samtykkebaseret voldtægtslovgivning er en trussel mod retssikkerheden for den mistænkte. Ordet ”samtykke” er for ukonkret og står ikke til måls med den straf, den mistænkt kan dømmes efter. 

Ingen prøveløsladelse for personfarlige og organiserede kriminelle 

Prøveløsladelse for grov personfarlig kriminalitet og organiseret kriminelle bør afskaffes. Grov personfarlig kriminalitet og organiseret kriminalitet er en af de værste former for kriminalitet der eksisterer. Personer der udsættes for denne form for kriminalitet, er særligt udsatte. Derfor er det samfundets vigtigste opgave at sikre, at den kriminelle får en passende straf og at vedkommende selvfølgelig udestår hele straffens længde. Gerningen som offeret udsættes for, bliver ikke mindre alvorlig uanset hvor lang tid gerningsmanden har afsonet. Det er derfor kun passende at gerningsmandens straf ikke forkortes ved hjælp af prøveløsladelse. 

Minimumsstraffe for personfarlig kriminalitet 

Det danske straffesystem er for blødsødent i dag. KU anerkender rehabilitering som en vigtig proces i mange forbryderes tilbagevenden i samfundet. Forbryderne som har udøvet grov personfarlig kriminalitet, som gentagne gange har udøvet kriminalitet eller som har været en del af organiseret kriminalitet i længere tid – og derved bragt folk i fare – bør straffes hårdere. Derfor vil Konservativ Ungdom indføre en minimumsstraf på 3,5 år. En minimumsstraf på 3,5 år skal indebære grov personfarlig kriminalitet, gentagne overtrædelser eller været en del af organiseret kriminalitet i længere tid således, at overtrædelser som ejendomsforbrydelser og simpel vold (§244) ikke er omfattet af minimumsstraffen. Magtens tredeling er en central del af det danske samfunds opbygning. Derfor er det også folketingets opgave at vedtage de love, som domstolene skal efterfølge. Der skal fortsat være en strafferamme, som dommerne kan dømme indenfor i fremtiden, hvor straffen vil være afhængig af den pågældendes sag omstændigheder. Med dette forslag ønsker KU dog at indføre minimumsstraffe, så vi sikrer, at vaneforbrydere bliver straffet hårdere, end tilfældet er i dag. 

Peberspray 

Enhver har ret til at forsvare sig selv. Peberspray er et effektivt middel til at forsvare sig selv, når andre vil gøre én ondt. Samtidig giver det ikke varige mén, ligesom det er let at bruge, hvorfor det fungerer perfekt til selvforsvar ved at pacificere en evt. gerningsmand. Derfor skal det være lovligt at bære peberspray i det offentlige rum, med det formål at benytte den til selvforsvar. 

Ret til at forsvare eget hjem 

Vi mener i KU, at det skal være lovligt at forsvare sig i eget hjem i tilfælde af et indbrud. Den nuværende nødværgelov spiller til fordel for forbryderen, da ansvaret for forbryderens helbred under konflikten lægges på den lovlydige borgers skuldre. 

Behold separationsperioden 

Skilsmisse er en utroligt svær beslutning, som har voldsomme konsekvenser for de implicerede parters liv – især, hvis der er børn involveret. Konservativ Ungdom mener, at dette skal afspejles i lovgivningen, således at man ikke blot skal kunne blive skilt med et enkelt ‘klik’. Derfor ønsker vi at fastholde separationsperioden på seks måneder.

Derfor mener KU:

  • At racismeparagraffen skal afskaffes.
  • At ejendomsretten bør forsvares og værnes om.
  • At retten til at udøve selvforsvar fortsat skal være straffrit efter straffelovens gældende bestemmelser.
  • At politiet skal opretholde lov og orden, og ikke virke som skatteopkrævere.
  • At politireformen af 2007 skal rulles tilbage, herunder at landbetjente genindføres.
  • At politistyrken skal forøges.
  • At muligheden for prøveløsladelse skal fratages personer der er dømt for personfarlige- og seksualforbrydelser.
  • At der skal oprettes en ungdomsdomstol, der skal behandle strafferetlige sager for unge mellem 12 og 15 år.
  • At unge under den kriminelle lavalder, der dømmes for mindre forseelser ved ungdomsdomstolen, skal udføre strafarbejde.
  • At indsatte i de danske fængsler skal optjene deres privilegier gennem god opførsel.
  • At kriminelle dømt til udvisning skal afsone i et fængsel i hjemlandet.
  • At cannabis og hårdere stoffer ikke skal legaliseres eller afkriminaliseres.
  • At spørgsmålet om medicinsk cannabis bør bestemmes af fagkundskaben.
  • At strafferammen for hævnporno skal hæves markant, da seks måneders fængsel ikke kan retfærdiggøre ødelæggelsen af offerets liv.
  • At mord på gravide kvinder efter 12. uge skal sanktioneres som dobbeltdrab.
  • At politiet ikke uddeler bøder for stofbesiddelse til udsatte med gule kort, og det gule kort skal derfor CPR-registreres, så bøden automatisk bliver slettet igen uden at den udsatte skal igennem en retssag.
  • At en samtykkebaseret voldtægtslovgivning er en trussel mod retssikkerheden.
  • At samtykkebaseret voldtægtslovgivning skal forkastes.
  • At prøveløsladelse for personer der har begået grov personfarlig kriminalitet bør afskaffes.
  • At prøveløsladelse for personer der har været involveret i organiseret kriminalitet i længere tid bør afskaffes.
  • At der indføres minimumsstraffe for personfarlig og organiseret kriminalitet.
  • At ansigtsgenkendelsesteknologi bør være forbudt i forbindelse med overvågning.
  • At peberspray bør legaliseres.
  • At ikkedødelig værge i tilfælde af indbrud skal være lovligt inden for hjemmets grænser.
  • At man skal beholde separationsperioden på seks måneder.

RIGSFÆLLESSKABSPOLITIK

Gennem vores historie og vores kongehus er Danmark uløseligt bundet sammen med Grønland og Færøerne gennem fælles monark, men også gennem et langt historisk og folkeligt fællesskab. Rigsfællesskabet er en god og sund ramme om Danmark, Grønland og Færøerne, og som konservative ønsker vi at bevare et rigsfællesskab med ligeværdighed og respekt for rigets tre forskellige dele og påtage os ansvar for de udfordringer, rigsfællesskabet møder som følge af udviklingen i det arktiske område. I dag er der dog dele af indbyggerne på Grønland og Færøerne, der ønsker selvstændighed. Derfor er det åbenlyst nødvendigt at styrke sammenholdet, og med en massiv indsats, at vise, hvorfor Det Danske Rige er og skal fortsætte med at være fædreland for alle i Rigsfællesskabet. 

Styrkelse af Rigsfællesskabet 

Det skal gøres mere attraktivt for veluddannede danskere, grønlændere og færinger, der har studeret i Danmark at bosætte sig i Grønland og på Færøerne. Derved sikres en øget tilknytning til Danmark og lokalsamfundene styrkes. Sideløbende skal vi allerede i folkeskolerne skabe en forståelse af Rigsfællesskabet som vores fælles fædreland ved på den ene side at øge fokus på Grønland og Færøerne i den danske undervisning og på den anden side med økonomisk hjælp styrke mulighederne for, at grønlandske og færøske børn kan komme på ekskursioner i Danmark. 

Tilskud til indenrigsrejser i Rigsfællesskabet 

Det er for dyrt og besværligt at rejse mellem Rigsfællesskabets dele i dag. Det går ud særligt ud over de folk, der studerer eller arbejder i andre dele af fædrelandet end, der hvor deres familier bor. Samtidig er det disse mennesker, der binder vores land sammen. Derfor vil Konservativ Ungdom indføre statsstøtte til rejser internt i Rigsfællesskabet.

Derfor mener KU:

  • At Rigsfællesskabet er et fælles fædreland for Danmark, Færøerne og Grønland.
  • At der skal ydes støtte til ekskursioner mellem Rigets dele.
  • At der skal ydes statsstøtte til flyrejser inden for Rigsfællesskabet.

SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK

Nationens forpligtelse 

En stats fremmeste opgave er at sikre dens borgere sikkerhed og frihed gennem et dygtigt og professionelt forsvar og ligeså politistyrke. NATO er Danmarks vigtigste fundament for sikkerhed, og derfor skal Danmark gå foran i NATO samarbejdet og bruge mindst 3% af landets BNP på Forsvaret. 

Et Forsvar i topform 

Det danske Forsvar skal forsætte med at blive dygtigere og mere erfarent, derfor ønsker Konservativ Ungdom at tilbagerulle alle tidligere forringelser af Forsvarets uddannelser, så vi forsat kan uddanne dygtige befalingsmænd og officerer. Dygtige ledere og mellemledere er essentielle i en militærenhed, og dette har været tydeligt i alle de missioner, det danske Forsvar har deltaget i. Forsvarsvilje og dannelse Konservativ Ungdom er tilhængere af Grundloven og mener derfor at enhver våbenfør mand er forpligtet at bidrage til fædrelandets forsvar, derfor ønsker vi at bevare værnepligten. Dog må vi konstatere, at værnepligten i dag ikke er tilstrækkelig, hvorfor Forsvarets basisuddannelser skal forbedres. Dette skal både sikre en fortsat bred rekruttering, som Forsvaret altid har nydt godt af, men værnepligten bidrager samtidig med vigtige lektier til en ung mands fremtid: flid, disciplin og orden. 

Det internationale engagement 

Konservativ Ungdom mener, at Danmark også fremover bør spille en fremtrædende rolle i at skabe fred i verden. Vi tror på at det er i Danmarks interesse, at den vestlige verdensorden opretholdes og mener derfor, at vi skal støtte udvikling af frihed, kapitalisme og demokrati i verden. Når dette er sagt, så anerkender KU, at demokrati ikke kan skabes ud af ingenting med militær magt. Danmark skal fortsat deltage i fredsbevarende og fredsskabende missioner i verdens brændpunkter, hvad enten det sker i NATO eller OSCE-regi Det internationale engagement stiller store krav til forsvaret, dets personel og materiel, derfor er det vigtigt, at de udsendte enheder er udrustet med moderne materiel samt besidder en tilfredsstillende uddannelseskvalitet. Konservativ Ungdom mener, at Danmarks høje engagement kun kan opretholdes, hvis der er sammenhæng mellem midler og mission. Derfor skal forsvarsbudgettet opdeles, så internationale missioner ikke tærer af territorialforsvaret, men i stedet finansieres af særbevillinger. 

Danske veteraner 

Vores internationale engagement, har haft stor betydning for mange danske hjem, især familier, der har mistet deres kære. Ydermere lever mange af vores hjemvendte soldater med fysiske og psykiske mén af henholdsvis større og eller mindre grad. Konservativ Ungdom mener derfor at det er vigtigt at hjælpe og bakke op om, både vores de danske veteraner, såvel som deres pårørende hvor der skulle være behov for dette. Konservativ Ungdom mener desuden at det er vigtigt at give anerkendelse til, og ære vores danske krigsveteraner. 

Hjemmeværnet 

Konservativ Ungdom anerkender hjemmeværnet som en værdifuld samfundsressource, som ikke kun hjælper til ved større arrangementer for at dirigere trafik. Hjemmeværnet hjælper forsvaret, beredskabet og politiet, hvor denne ressource blandt andet kan bruges til at, eftersøge, afspærre områder, overvåge fra luften og hjælpe på vandet. Derudover er hjemmeværnet en militærenhed baseret på frivilligt arbejde, som jævnligt har omgang med våbensystemer og det øvrige forsvar. Konservativ Ungdom anerkender at hjemmeværnets rolle i verden har ændret sig, hvilket medfører at hjemmeværnets kompetencer skærpes. Derfor foreslår Konservativ Ungdom at der fra politisk hold stilles krav til hjemmeværnet som organisation og kompetence til civilsamfundet. Kravene fastsættes af hjemmeværnskommandoen, men skal afspejle den kompetence hjemmeværnet skal yde under indsættelse.

Derfor mener KU:

  • At Danmark skal være aktiv deltager i NATO og leve op til sine forpligtelser.
  • At værnepligten skal forlænges og forbedres.
  • At det er vigtigt at anerkende danske veteraners eventuelle fysiske og psykiske mén.
  • At hjemmeværnet fortsat er en vigtig samfundsressource og samarbejdspartner for bl.a. forsvaret.
  • At der fra politisk hold stilles krav til hjemmeværnets kompetencer.
  • At forsvarsbudgettet skal opdeles, så der er sammenhæng mellem midler og mission.
  • At mindst 3% af Danmarks BNP skal afsættes til Forsvaret.
  • At situationen i Arktis skal tages alvorligt.

SKATTEPOLITIK

Konservativ Ungdom er tilhænger af en flad skat for alle, og er derfor imod øvrige skatter og afgifter som er adfærdsregulerende. Skatter og afgifter som pålægges borgerne skal have en direkte forbindelse med en udgift i det offentlige. Afgifterne må kun være tilsvarende den udgift som det offentlige har afholdt i den forbindelse og således ikke bruges til finansiering af andre offentlige udgifter. Der ses dog en udbredt tendens til, at staten udnytter afgiftssystemet til at skaffe indtægter. Vi ser flere tilfælde af afgifter som staten har bibeholdt, indført eller hævet udelukkende for at kunne drive forretning, det mener vi i Konservativ Ungdom er forkert. Det er ikke statens ansvar at regulere borgernes adfærd og indkøbsmønstre på basale områder som, biler, tobak, madvarer og spiritus, bare fordi staten finder det skadeligt eller usundt for dig og dine omgivelser. Disse beslutninger og ansvaret skal i højere grad overlades til de enkelte og virksomhederne. Punktafgifter er en kæmpe byrde for virksomhederne, hvorfor de skal fjernes. Hvis staten skal spille en rolle i dette spørgsmål så er det kun vejledende, og ikke en dikterende faktor.

Et bæredygtigt samfund
Den øgede internationale konkurrence på produktion og de højteknologiske arbejdspladser
medfører, at vi i Danmark skal være konkurrencedygtige på en lang række områder.
Skatten på arbejdsindkomsten er et af de vigtige parametre for både at fastholde arbejdspladser i Danmark og for at tiltrække den mest kvalificerede arbejdskraft.
Det progressive skattesystem og det høje skattetryk har mange negative konsekvenser. Konservativ Ungdom mener, at det enkelte menneske og den enkelte familie først og fremmest skal tage ansvaret for eget liv. Derfor skal skatten være så lav som mulig, så alle individer og familier har mulighed for at tage vare på eget liv. Staten skal ikke umyndiggøre borgerne ved at opkræve høje skatter, og derfor skal personskatten sættes voldsomt ned og altid være så lav som mulig.

Det høje skatteniveau besværliggøre også muligheden for at tage vare på sit eget liv, da så stor en del af ens indkomst bliver frataget og borgerne derfor bliver afhængige af offentligforsørgelse. Derfor finder Konservativ Ungdom det nuværende beskatningsniveau umoralsk, da der sker en umyndiggørelse af borgerne.

Flad skat
Den nuværende progressive skatteform kan beskatte to ens livsindkomster forskelligt. Hvis der forefindes svingende indkomster eller sen indtrædelse på arbejdsmarkedet, kan beskatningen blive uhensigtsmæssig høj i forhold til stabil indkomst eller tidlig indtrædelse på arbejdsmarkedet. Den progressive skatteform gør ligeledes forholdene for sort arbejde gunstige. Disse forhold finder Konservativ Ungdom usmagelige. Konservativ Ungdom ønsker derfor, at der indføres en flad skat, der beskatter alle indkomster med den samme skatteprocent. Skattesystemet skal være gennemskueligt, hvorfor alle fradrag skal fjernes og erstattes af et højt beskæftigelsesfradrag, som giver større incitament til at komme i arbejde og tage vare på eget liv.

Feriepenge
Det er ikke retfærdigt at staten skal opkræve 12,5 % af borgernes bruttoløn for at vejlede om hvad denne skal bruges til. Dette er en umyndiggørelse borgeren.
Hvis borgeren ønsker at holde ferien, må det være dennes personlige ansvar, at opspare penge til dette. Derfor skal feriepengesystemet afskaffes.

Arveafgiften
Konservativ Ungdom mener, at det er forkert at beskatte overdragelser af værdier ved dødsfald. Staten skal ikke beskatte arv, uanset om det går til familiemedlemmer, venner eller noget tredje. Det er uanset, om det gælder boliger, virksomheder, formuer etc.
Derfor skal arveafgiften afskaffes. Den opfordrer samtidig til ødselhed. Arveafgiften er en skat på ansvarlighed og en straf til dem, som tænker på de kommende generationer frem for sig selv. Det skal vi ikke straffe.

Afskaf alle løbende boligskatter
Danskerne skal trygt kunne bo i deres eget hjem og ikke være bange for at måtte forlade deres hjem på grund af de stigende boligskatter. Derfor skal man ikke længere betale skat for at bo i sit eget hjem. Det er en sund værdi, at man ejer sine egne ting, og derfor bør man heller ikke straffes, fordi man har valgt at prioritere at eje sin egen bolig.
Det bør være op til en selv, hvorvidt man vælger at investere sin løn i en ejerbolig, eller man hellere vil bruge sine penge på andre ting. I dag skaber ejendomsskatterne dog en stor økonomisk utryghed for de mange boligejere, fordi folk tvinges til at betale ejendomsskatter ud fra deres løn, som de allerede har betalt skat af en gang.
Denne form for dobbeltbeskatning er Konservativ Ungdom ikke tilhængere af. Man bør ikke beskatte folk af fiktive værdier, men kun af penge, som folk reelt har i hænderne.

Arbejdsmarkedsbidraget
Konservativ Ungdom mener, arbejdsmarkedsbidraget bør afskaffes. Det blev i sin tid indført som værende en midlertidig løsning på et økonomisk problem som vi ikke står overfor den dag i dag. Det medfører kun uigennemsigtighed ift. det reelle skattetryk som hver enkel borger betaler til den danske stat, or derud over betales den ikke af borgere der er på nogen form for understøttelse. Alternativt mener Konservativ Ungdom, at arbejdsmarkedsbidraget fortsat betales, men som en faktor der indgår i A-skatten, og derfor ikke er en enkeltstående skattesats, der trækkes af borgerens fulde løn inden A-skatten, som det er på nuværende.

Derfor mener KU:

  • At det nuværende skattetryk er for højt
  • At det progressive skattesystem erstattes af en flad skat
  • At et højt beskæftigelsesfradrag skal skabe incitament til at arbejde
  • At særskatter skal have direkte forbindelse til en offentligudgift
  • At særskatter skal bruges i et mindre omgang end i dag
  • At tvungen indbetaling til en feriekonto afskaffes
  • At arveafgiften skal afskaffes
  • At alle løbende boligskatter skal afskaffes
  • At staten skal ikke opnå fortjeneste på afgifter.
  • At staten ikke skal drive forretning eller regulere afgifter der skaber begrænsninger for individet og familiernes frie valg.
  • At arbejdsmarkedsbidraget skal afskaffes eller lægges under A-skatten.

SOCIALPOLITIK

Konservativ Ungdom mener, at staten skal sikre de svage i samfundet. Det er dog nødvendigt at omdefinere gruppen af svage. Som det er i dag, modtager en alt for stor del af Danmarks befolkning en eller anden form for overførselsindkomst fra det offentlige, hvad enten de har behov for det eller ej. Det er Konservativ Ungdoms holdning, at staten skal koncentrere sig om de virkeligt svage i samfundet, som ikke har mulighed for at opretholde en tålelig levestandard – det er derimod ikke statens opgave at sørge for middelklassen, som i dag modtager offentlige ydelser som bl.a. børnecheck, folkepension og boligydelser. Staten bør i stedet opfordre borgerne til at tage ansvar for eget liv. Konservativ Ungdom mener derfor også, at det offentlige skal have mulighed for at stille krav til modtagere af offentlig støtte, så arbejdssøgende ikke er på passiv forsørgelse. Konservativ Ungdom mener, at statens sikkerhedsnet kan hjælpe folk som rammes af ulykke, men kun civilsamfundet kan hjælpe mennesker ud af deres ulykke. Dermed er det mødet med andre mennesker, som kan hjælpe misbrugere, psykisk syge og andre udsatte grupper. Dette er en vigtig erkendelse i en konservativ socialpolitik, da det betyder, at politikerne ikke altid skal lovgive, men også overlade tillid og ansvar til civilsamfundet. 

Børn og unge 

Som udgangspunkt er det altid familiens ansvar at opdrage børn og unge til at blive lovlydige og dannede mennesker, hvilket de offentlige institutioner skal understøtte. Børn og unge er fremtiden, og de skal derfor sikres gode muligheder. Danmark skal udnytte det fulde videnspotentiale, der findes i den danske ungdom. Derfor er det vigtigt, at børn og unge fra socialt belastede hjem ikke er hæmmet i at kunne tage en uddannelse. Konservativ Ungdom mener, at alle børn og unge skal have mulighed for at uddanne sig efter evne. Barnets tarv bør altid komme i første række, og det kan derfor blive nødvendigt for kommunen at gribe ind i tilfælde, hvor barnets tarv bliver negligeret. 

Patienter med psykiske lidelser 

Patienter med psykiske lidelser udgør i dagens Danmark en stor gruppe, der har behov for ekstra indsats og hjælp. At have psykiske lidelser er således en sygdom, der i højere grad skal sættes fokus på igennem flere og bedre behandlingstilbud, så disse borgere i højere grad bliver hjulpet til en velfungerende hverdag. Samtidig er psykiske lidelser et socialt problem, der rammer bredt. Derfor skal der sættes større fokus på at støtte psykisk syges børn og deres familie. Det bør i øvrigt tilstræbes, at sagsbehandlingen bliver så strømlinet og hurtig som muligt, så sagsbehandlingen ikke udgør et yderligere problem for patienten. 

Afskaf den universelle velfærd 

Danmark minder mest af alt om en velfærdsbuffet, hvor man frit kan vælge, samt rage til sig af velfærdsydelser, som man efter egen overbevisning føler sig berettiget til. Denne mentalitet, der eksisterer blandt et overtal af de danske borgere, vil Konservativ Ungdom ændre, da vi mener, at man skal afskaffe alle velfærdsydelser og indføre én social ydelse, som man ved personlig henvendelse kan søge om, under forudsætning af, at man opfylder opstillede kriterier. Herefter bevilliges den enkelte person socialhjælp, på baggrund af dennes levevilkår. En erstatning af alle universelle velfærdsydelser vil være betinget af, at det generelle skattetryk sænkes, så borgerne beholder flere af deres egne penge. 

Socialt bedrageri skal straffes 

Hvert år bedrager dele af den danske befolkning statskassen for flere milliarder kroner som udbetales i uretmæssige velfærdsydelser. Flere og flere af disse snyltere bliver opdaget, og får stillet krav om tilbagebetaling af deres fejlagtigt udbetalte ydelser, dog uden retslige konsekvenser. Det er imidlertid ikke godt nok, og derfor anser Konservativ Ungdom det som en nødvendighed, at man slår hårdere ned på folk der bevidst snyder med tilskud og andre sociale ydelser. Udover tilbagebetaling bør der som minimum gives en passende straf, det kunne være samfundstjeneste, økonomiske sanktioner eller i særligt grove tilfælde fængselsstraf. 

Plads til frivillighed i systemet 

Borgere, der har fået tilkendt fleksjob eller lignende, skal have mulighed for at bruge sin fritid på lige vilkår med borgere, der ikke er afhængig af offentlig støtte. Derfor skal disse borgere have samme frihed til at udføre frivilligt arbejde uden de begrænsninger, som der er i dag. Eksempelvis svarer et fleksjob for den pågældende borger til et fuldtidsjob, da borgerens arbejdsevne forinden er vurderet af fagpersoner. Andet er en krænkelse af privatlivet. 

Nyttejob 

I forlængelse af, at det offentlige skal have øget muligheder for at stille krav til modtagere af offentlig støtte, bifalder Konservativ Ungdom brugen af nyttejobs. Konservativ Ungdom mener, at det er rimeligt at arbejdssøgende der, af Jobcentret, er blevet erklæret jobklare skal arbejde for deres kontanthjælp. Dette sikrer endvidere at den enkelte arbejdssøgende borger holder sig aktiv i perioden hvor ledigheden finder sted hvorefter borgeren vil være bedre rustet til at komme ud på arbejdsmarkedet igen. Samtidigt er det kun gavnligt for samfundet at de arbejdssøgende udfører nyttigt arbejde til gavn for alle. 

Et Danmark uden hjemløshed 

Mens Danmark bruger milliarder på at hjælpe borgere, som kan klare sig selv, så svigter vi også nogle af samfundets allersvageste. Det kan ganske enkelt ikke passe, at man i et så rigt land som Danmark skal høre historier om, at der må trækkes lod om en seng på landets herberger eller stofmisbrugere må lades i stikken, fordi der ganske enkelt ikke er penge nok til at hjælpe dem. Derfor mener Konservativ Ungdom, at hjælpen til hjemløse, stofmisbrugere og samfundets allermest socialt udsatte borgere skal opprioriteres. Dette er dem som reelt har et behov for at modtage hjælp. Vaccination Vaccinationen er vigtig del af at holde befolkningen fri for forfærdelige sygdomme. Vi har desværre de seneste par år set en forfærdelig tendens, hvor vaccinationerne uden videnskabeligt grundlag vælges fra. Det har gjort, at sygdomme som mæslinger igen er at finde i Danmark. Det er til stor fare for de som ikke har fået vaccinationerne endnu, de som er allergiske eller de som af andre lægedeterminerede grunde, ikke kan modtage vacciner. Derfor mener Konservativ Ungdom, at børn som ikke er blevet vaccineret, ikke skal lukkes ind i offentlige institutioner.

Derfor mener KU:

  • At det offentlige har et ansvar over for de svageste isamfundet.
  • At middelklassen i højere grad skal tage ansvar for egetliv.
  • At børn og unge skal sikres mulighed for at udfolde og uddanne sig efter evne.
  • At den offentlige sektors opgaver skal udliciteres eller privatiseres i videst muligt omfang, såfremt dette.
  • At støtten til patienter med psykiske lidelser skal forbedres.
  • At alle sociale ydelser afskaffes og der oprettes en, som bevilliges på bagrund individets levevilkår.
  • At socialt bedrageri skal have alvorlige konsekvenser.
  • At ingen ufrivilligt skal sove på gaden i Danmark og at hjælpen til hjemløse, stofmisbrugere og socialt udsatte skal opprioriteres.

SUNDHEDSPOLITIK

Konservativ Ungdom mener at retten til at modtage behandling, uanset indkomst, er en vigtig dansk værdi. Det skal aldrig være sådan, at nogen bliver tvunget til at gå fra hus og hjem grundet sygdom eller bliver ladt i stikken. Derfor mener vi, at det danske sundhedssystem skaber en sikkerhed for borgeren, som er nødvendig for et velfungerende samfund. Dette er dog ikke det samme, som at systemet stadig skal være på offentlige hænder. Det danske sundhedssystem er for ineffektivt, fordi de danske hospitaler ikke er udsat for konkurrence, hvilket fører til længere ventelister, bureaukrati og høje driftsomkostninger. Konservativ Ungdom mener, at kun den bedste sundhedsbehandling er værdig for de danske borgere; En sundhedsbehandling som kun kan ske i et marked med fri konkurrence. 

Derfor mener Konservativ Ungdom, at hele sundhedssystemet skal udliciteres, herunder salg af offentlige sygehuse, hvor driften skal overgå til private. Både danske og udenlandske erfaringer har vist, at de private hospitaler kan klare opgaverne både billigere og bedre end de offentlige. Vha. stigende konkurrence mellem hospitalerne, vil der komme øget effektivitet. Det betyder, at udgifterne til sundhedssystemet vil falde. Konservativ Ungdom mener at alle borgere skal betale et gebyr, såfremt de ikke møder op eller melder for sent afbud til en aftale på hospitalet, hos lægen og i øvrige sundhedstilbud. Bøden skal fastsættes efter netto indkomsten. Køn er en lægelig konstant, som defineres på baggrund af fysiske organer samt uforanderlige kromosomer. Konservativ Ungdom mener derfor, der skal eksistere en fast sammenhæng mellem biologisk og juridisk køn. Kønnet er naturgivet, og juridisk kønsskifte fører til en udviskning af kønnene. Konservativ Ungdom støtter individets personlige frihed og ret til at føre sit liv, som det ønsker, herunder fremtoning, ord og handling – men det ændrer ikke det medfødte køn. 

Psykiatri 

Psykiatrien skal ligestilles med de somatiske lidelser på alle områder. Derfor mener Konservativ Ungdom, at psykiatrien skal på finansloven, og de venteliste- og behandlingsgarantier, der gælder i det generelle sundhedsvæsen, også skal gælde de psykiatriske patienter. 

Brugerbetaling 

Konservativ Ungdom mener at systemet skal bygges på en delvis egenfinansiering, med inspiration fra de svenske og norske modeller. Dette vil være optimalt, da det vil bidrage til en øget ansvarsbevidsthed i den danske befolkning. Kronikere skal dog aldrig betale en samlet større brugerbetaling, end det der svarer til 5 besøg ved lægen årligt. Ligeledes vil det for børn fortsat være gratis at tilgå sundhedsydelser. 

Salg af medicin 

Prisen på medicin i Danmark er meget høj. Det skyldes i høj grad, at apotekerne har monopol på salget af receptpligtig medicin. Konservativ Ungdom ønsker, at bryde apotekernes monopol, så receptpligtig medicin kan købes overalt, så længe udbyderen vurderes ansvarlig af sundhedsstyrelsen. 

Abort 

Konservativ Ungdom mener, at det at overveje eller at få foretaget en abort, ikke er en proces, som man bør gennemgå alene. Det er en hård beslutning at ende et fosters liv, og man bør aldrig gennemgå dette forløb alene eller uden lægefaglig støtte. Vejledningen skal ikke have til formål at fraråde kvinden en abort, men være en objektiv oplysning om muligheder, og hjælp til at vælge den rette. Objektiv vejledning er derfor vigtigt for at sikre, at aborter som kunne være undgået bliver undgået. Provokeret abort er den værst tænkelige slutning på en graviditet, men hvis man tager valget om at få en abort, så skal man have den støtte et sådan indgreb kræver, fremfor at efterlade en abort-patient med den psykiske byrde alene. Konservativ Ungdom mener derfor, at vejlednings- og støttesamtaler skal være obligatoriske før og efter abort, for at mindske den psykiske byrde en abort er, og sikre at moren ikke får foretaget en unødvendig abort. 

Konservativ Ungdom mener ikke, at kravet om forældresamtykke ved abort skal gælde børn over 15 år. Forældre 5 eller værgepersoner skal ikke kunne påtvinge den unge at gennemføre en graviditet, og retten til abort skal derfor gælde alle kvinder over 15 år uanset værgepersoners holdning. Kvinden skal 10 tilbydes yderligere samtaler med relevant fagligt personale. 

Børnevaccinationer 

I Danmark tilbyder staten et børnevaccinationsprogram, det har medvirket at flere smitsomme sygdomme i dag er udryddet og givet mange børn langt bedre muligheder. Denne succes har været betinget af at langt de fleste børn er blevet vaccineret, så der opnås flokimmunitet der beskytter de børn der er vurderet af læger til ikke at kunne vaccineres af helbredsmæssige årsager. 

Desværre ser vi nu at flere forældre vælger ikke at lade deres børn vaccinere. Det er nu derfor nødvendigt at gøre det lovpligtigt at vaccinere de børn der kan så vi sikrer flokimmuniteten. Konservativ Ungdom mener at undlade at vaccinere sine børn er at betragte som børnemishandling og bør håndteres som så, såfremt barnet ikke er vurderet af læger til ikke at kunne vaccineres. Et uvaccineret barn er nemlig langt dårligere stillet end et vaccineret barn, og forældre der handler imod barnets tarv på den måde må ikke have lov til at skade barnets helbred.

Derfor mener KU:

  • At det danske sundhedssystem fortsat skal garantere behandling til alle.
  • At det danske sundhedssystem skal udliciteres.
  • At der indføres brugerbetaling på sundhedsydelser for at styrke ansvarsbevidstheden i den danske befolkning.
  • At apotekernes monopol skal brydes, så patienterne sikres billigere medicin.
  • At psykiatrien skal ligestilles med somatikken.
  • At muligheden for juridisk kønsskifte skal afskaffes.
  • At vejlednings- og støttesamtaler skal være obligatoriske før og efter abort.
  • At det bør være lovpligtigt at gennemgå børnevaccinationsprogrammet. Ikke at vaccinere sine børn er at betragte som børnemishandling

TRAFIK- OG INFRASTRUKTURPOLITIK

Det frie valg 

Befolkningen skal ikke, som nu, tvinges til at benytte de offentlige transportmidler, fordi der er pålagt økonomiske afgifter på personbiler, motorcykler m.v. Gennem et frit valg af transportmidler, der ikke, som nu, er ekstremt økonomisk betinget, vil Konservativ Ungdom sikre, at befolkningen sikres den fundamentale rettighed, det er at kunne rejse frit med de individuelle behov, man måtte have. 

Privatbilisme 

Danmark har den højeste registreringsafgift i Europa. Den høje afgift tilskynder borgerne til at købe brugte biler og motorcykler i stedet for at købe nye. I borgernes travle hverdage er det nødvendigt med pålidelige og sikre køretøjer, der dækker behov i et globalt samfund, hvor der bliver stillet større og større krav til fleksibilitet. Konservativ Ungdom går derfor ind for en markant sænkelse af registreringsafgiften. Registreringsafgiften er en hæmsko for det danske samfund og er medvirkende til, at et flertal af de danske familier ikke kører i miljøvenlige og sikre biler og motorcykler. En afskaffelse af registreringsafgiften på motorkøretøjer vil give mere frihed til den enkelte og give en mere miljøvenlig og sikker privatbilisme i Danmark. På den måde får vi et dansk system for privatbilisme, der tilgodeser de bilister der bidrager til trafiksikkerheden ved køb af nyere biler, som lever op til nutidens sikkerhedsstandarder. Yderligere en gevinst vil derpå i højere miljøhensyn, da flere nyere biler er miljøvenlig kontrollerede, og med en lavere afgift vil flere få det økonomiske råderum til nykøb. 

Kollektiv trafik 

For at opretholde stor frihed til de enkelte borgere i vores samfund er det vigtigt at have velfungerende, kollektiv trafik. Som situationen er i dag fungerer vores kollektive trafik på et ikkemarkedsøkonomisk grundlag, da kollektiv trafik nyder godt af tilskud uden et økonomisk loft – tilskud som i sidste ender betyder, at privatbilisme og kollektiv trafik ikke konkurrerer på samme vilkår. For at forbedre den kollektive trafik, vil vi have udliciteret og privatiseret på de strækninger, hvor private virksomheder kan gøre det bedre og billigere. På de strækninger hvor markedet ikke selv kan drive det, skal staten gå ind og tage ansvaret på sig, så der også er mulighed for befolkningen i småt befolkede områder for at komme rundt. 

Fri konkurrence i luftfarten 

Staten ejer et flertal af aktierne i SAS. Herved har SAS mulighed for at føre unfair konkurrence over for konkurrenter på luftfarten gennem store statslige tilskud. Staten skal afhænde et flertal af aktierne, således at der kommer fri konkurrence på markedet. Herved har SAS også mulighed for at arbejde på områder, de før var afskåret fra pga. staten. Konservativ Ungdom mener, at et salg af aktierne vil komme både SAS og forbrugerne til gode. Gennem den frie konkurrence vil det for forbrugerne være muligt at opnå det bedste tilbud, hvad angår både pris og kvalitet. Gennem en liberalisering af luftfarten i Danmark og Europa generelt vil der således være mulighed for at skabe et marked som det i USA, hvor udbud og efterspørgsel er afgørende. 

Privatisering af infrastrukturen 

Konservativ Ungdom mener, at større offentlige veje og broer, som har central betydning for den nationale infrastruktur, bør ejes og vedligeholdes af staten. Den nationale infrastruktur er af afgørende betydning for den langsigtede økonomiske udvikling i Danmark, hvorfor Konservativ Ungdom vender sig mod privatiseringer af større vejanlæg, såsom motorvej og by forbindende veje. Dog mener Konservativ Ungdom også, at f.eks. villaveje og mindre veje kan erhverves og drives privat, naturligvis under lovens gældende færdselsregler. Dette er dog ikke ensbetydende med at Danmark fortsat skal være indblandet i DSB. Konservativ Ungdom ønsker en fuld privatisering af DSB, så der på længere sigt vil være større konkurrence til gavn for passagerne. 

Et bedre motorvejsberedskab 

På de danske motorveje opstår dagligt kilometerlange køer som følge af trafikuheld. I timevis kan bilister sidde fast i trafikken, hvor de i stedet kunne have anvendt tiden på arbejde, hvorved mange millioner kroner går tabt for dansk erhvervsliv. I nabolande såsom Tyskland, Storbritannien, Norge, Sverige og også USA er det tilladt trafikmyndigheder og –selskaber at anvende store og effektive kraner til at rydde veje i tilfælde af trafikuheld. Det har medført, at bilisternes ventetid på vejene bringes til et minimum, uden at det forringer myndighedernes rednings- og oprydningsarbejde på vejene. I Danmark anvendes dog ikke denne slags maskineri til rydning. På trods af opfordringer fra både politi og Dansk Industri er der endnu ikke gjort nogen indsats fra Vejdirektoratet for at skaffe det nødvendige materiel til at sikre en hurtig rydning af de danske motorveje i tilfælde af trafikuheld. Med henblik på at mindske kø tiden på det danske motorvejsnet, og derved hindre tabet af kapital til det danske erhvervsliv, bør politiet og Vejdirektoratet i samarbejde sikre indkøb af det udstyr, der skal til for at skabe en flydende og sikker trafik på de danske motorveje. 

Liberalisering af taxiloven 

Per 1. januar 2018 trådte den nye taxilov i kraft. Den nye taxilov er blevet for restriktiv og har medført en skævvridning i konkurrencen i den danske taxibranche. Dertil har den nye taxilov fungeret som en løftestang for de etablerede taxiselskaber der ikke har kunne tåle den konkurrence der opstod dengang Uber var på markedet i Danmark. I Konservativ Ungdom går vi ind for det frie marked, hvor virksomhederne kan konkurrere med hinanden. Det er ikke statens opgave at beskytte bestemte virksomheder eller selskaber, der ikke kan konkurrere mod innovation. Derfor mener Konservativ Ungdom at det er fejlagtigt, at taxiloven er blevet strammet op med henblik på at presse konkurrenter ud af markedet. Derfor mener Konservativ Ungdom at taxiloven skal liberaliseres. 

Højere fartgrænser for traktorer 

Traktoren har haft en stor udvikling gennem tiden. Det ser vi både på farten, hvor alle nye traktorer er i stand til at køre 45 km/t, men vi ser også en større udvikling ved bremsen, som gør det til en mindre hindring at færdes i offentlig trafik. 

Broafgiften på Storebæltsbroen 

Toldafgiften på Storebæltsbroen sidder som en torn i øjet i Danmark og splitter landet i to unødvendige dele. Ikke nok med, at det krænker borgerens rettigheder for frit at kunne bevæge sig i eget land, så er den også med til at skabe en ”Os og dem følelse,” der står i vejen for den fælles nationalfølelse og forståelse. Hele ideen bag Storebæltstolden var trods alt også, at den skulle bruges til at finansiere de oprindelige byggeomkostninger. Toldafgiften har allerede betalt for broen, og den er nu gået over til at være en årlig indtægtskilde for staten. På trods af dette, så står toldafgiften stadig. Dette skyldes, at man teknisk set ikke har tilbagebetalt lånene, men i stedet valgt at bruge indtjeningerne fra Storebælt på alle mulige andre infrastrukturprojekter, end hvad pengene oprindeligt var beregnet til. Vi mener, derfor at toldafgiften har udtjent sit formål; at betale for Storebæltsbroen. Og at den i dag i stedet for udnyttes som et dække for ekstra skatter, der pålægges borgeren, der vel at mærke allerede har betalt én gang for broen, på bekostning af landets sammenhængskræft og fælles forståelse på tværs af landsdelene. 

Og så skal vi have en Kattegatbro.

Derfor mener KU:

  • At registreringsafgiften skal afskaffes.
  • At dele af den kollektive trafik udliciteres og privatiseres.
  • At luftfarten skal liberaliseres, og SAS sælges.
  • At den nationale infrastruktur, bestående af broer, motorveje m.m. burde ejes og vedligeholdes af staten.
  • At DSB skal privatiseres.
  • At vi skal have en Kattegatbro.
  • At politiet i samarbejde med trafikmyndighederne skal sikre det nødvendige materiel til at kunne opretholde flydende trafik på de danske motorveje.
  • At fartgrænsen for traktorer skal sættes op til 45 km/t.
  • At broafgiften på Storebæltsbroen skal afskaffes.

U-LANDSPOLITIK

Frihandel til verdens fattigste

Konservativ Ungdom ved, at kapitalisme og frie markedskræfter er den bedste metode til at skabe velstand og økonomisk fremgang. Frihandel har vist sig som den bedste bekæmper af fattigdom, hvorfor Konservativ Ungdom ønsker at protektionisme i form af toldmure, subsidier og tekniske handelsbarrierer skal nedbrydes. Dette vil hjælpe til at verdens fattigste får adgang til billigere fødevarer samt til markeder, der kan aftage deres egne produkter. Selvom de fleste afrikanske udviklingslande i dag har bilaterale frihandelsaftaler med EU, så opretholdes en lang række toldmure landene imellem, hvilket Konservativ Ungdom ser som den største strukturelle hindring for ulandenes økonomiske udvikling. 

Handelsbarrierer er dog langt fra det eneste, der længe har fastholdt mange ulande i fattigdom og håbløshed. Manglen på stabilitet og velfungerende retssystemer er et endnu mere elementært problem. Derfor mener Konservativ Ungdom, at ulandene er nødt til at indføre dette, så privat ejendomsret kan opretholdes og korruption og plyndringer bekæmpes. Konservativ Ungdom mener ikke, at I-landene er i stand til at varetage opgaverne med indførelse af dette i verdens ulande, og ligeledes er det vigtigt, at ulandene selv bærer det største ansvar for at sikre deres egen fremadrettede udvikling. Sker dette ikke, frygter Konservativ Ungdom, at verdens ulande fortsat forbliver passive tilskuere til vestens forfejlede forsøg på at hjælpe dem. Det er vigtigt at vesten, i sin iver for at hjælpe, ikke lærer ulandene, at der skal komme en vesterlænding med penge og en plan hver gang der skal bygges en vej eller en brønd. 

Ulandsbistanden har på mange måder vist sig at have en ganske begrænset, hvis nogen gavn for de lande, som har modtaget den i tidens løb. Derfor mener Konservativ Ungdom, at Ulandsbistanden, som vi kender den i dag, skal afskaffes. Til gengæld anerkender Konservativ Ungdom, at Danmark som et rigt og velstående land stadig skal give en hånd med, når verden står i brand. Nok kan Danmark ikke redde hele verden, men vi mener samtidig, det er vigtigt, at vi som samfund påtager os et ansvar, når konflikter eller naturkatastrofer rammer med sult og død til følge. Det er især relevant i disse tider, hvor flygtningestrømmene er større end nogensinde før. Den bedste måde at hjælpe disse mennesker, er ikke at give dem asyl eller tage imod dem som flygtninge, men derimod at hjælpe dem i deres nærområde. 

Det er derfor ikke blot et spørgsmål om at hjælpe dem, men i ligeså høj grad også et spørgsmål om at sikre vores eget samfund mod for voldsomme flygtningestrømme. Her mener vi, at ulandsbistanden kunne bruges langt bedre og med større gavn både for dem vi hjælper og os selv. Derfor mener vi, at den danske ulandsbistand skal omlægges til nødhjælp. På den måde sikres det, at landene ikke bliver afhængige af støtte, der ingen dokumenteret virkning har, men at den akutte hjælp består.

Derfor mener KU:

  • At ulandene bedst hjælpes via frihandel
  • At handelsbarrierer er skadelige, og skal afskaffes
  • At ulandsbistanden, som vi kender den i dag, skal afskaffes og i stedet omlægges til akutnødhjælp.
  • At nødhjælpen skal bruges til at sikre hjælp i nærområderne, så vi undgår de store flygtningestrømme vi ser i dag.

UDDANNELSESPOLITIK

Uddannelse er Danmarks vigtigste ressource for at kunne opretholde en høj konkurrenceevne. Derfor mener konservativ Ungdom, at man gennem et uddannelsessystem af høj kvalitet skal udnytte den enkelte elevs potentialer til fulde. Fra folkeskole til grundskole Folkeskolen er et vigtigt fundament for fremadrettet indlæring og karriere. Derfor skal vi også i Danmark sikre at alle elever får udnyttet deres indlæringspotentiale i folkeskolen. Konservativ Ungdom mener derfor, at niveaudeling i folkeskolen skal være tilladt, og gøres til en større del af den daglige undervisning. Gennem niveaudeling skal vi sørge for, at den stærke elev udfordres, og at den svage elevs behov tilgodeses. Konservativ Ungdom er af den opfattelse, at forældrene til børn i folkeskolen skal have frit valg, således at elev og forældre sammen vil kunne finde den skole, som passer bedst til deres ønsker og det enkelte barns behov. Dog har elever der har naturlig tilknytning til den enkelte folkeskole førsteret. Privatskoler skal være et alternativ, men ikke nødvendigvis et bedre alternativ. Alle elever skal have karakterer efter den gældende karakterskala, fra 7.klasse. 

Den enkelte folkeskole har selv lov til at bestemme, om eleverne skal have karakterer tidligere end 7.klasse. Såfremt der ikke gives karakterer, skal der gives en mundtlig bedømmelse i alle fag. Konservativ Ungdom opfordrer til at der gives karakter efter den gældende skala fra 4.klasse, og en mundtlig bedømmelse fra 1-3. klasse. Karaktergivningen er med til at sikre at der kan sættes ind tidligst muligt med ekstra hjælp, såfremt der er behov herfor. Samtidig sikres at forældrene får et mere konkret billede af hvor deres barn ligger fagligt. Disciplin er en vigtig del af en velfungerende folkeskole. Derfor mener Konservativ Ungdom at læreren skal have ret til at pålægge førsidninger og eftersidninger. Ved gentagen forsinkelse til undervisningen, kan eleven gives førsidning, hvorefter man har mødepligt en enkelt morgen en time før den planlagte undervisning. Ved gentagen uro eller forstyrrelser af lærere eller andre elever, har folkeskolen ret til at pålægge en elev eftersidning. Det samme gælder hvis eleven gentagne gange ikke har lavet lektier, eller eleven fanges i at pjække fra undervisningen. Både førsidning og eftersidning er tvungen. Den enkelte folkeskole har selv ret til at bestemme de nærmere regler for førsidning og eftersidning. Konservativ Ungdom ønsker at supplere de gældende bortvisningsregler, så at alle folkeskoler har ret til permanent at bortvise elever fra skolen, der handler på en sådan måde der findes at være i stærk strid med normal opførsel. Eks. Ved overfald, trusler eller voldelige handlinger. En bortvisningssag skal foregå i tæt samarbejde med forældre, kommunen samt skolepsykologen. Ingen folkeskole kan nægte en elev adgang grundet dennes tidligere bortvisningshistorie, hvorfor alle elever har mulighed for at få en uddannelse. Konservativ Ungdom anser det for vigtigt, at individet har et kulturelt holdepunkt i en globaliseret verden, hvorfor Konservativ Ungdom ønsker kulturbærende fag som dansk, historie, religion og samfundsfagsundervisning styrket, ved bl.a. indførsel at et bindende nationalt pensum i de pågældende fag. Da det er vigtigt, at der undervises i den danske kulturarv i folkeskolen mener Konservativ Ungdom, at faget kristendomskundskab skal bibeholdes på 1-6. klassetrin. På 7-9. klassetrin skal der i stedet undervises i faget religion, hvor de største verdensreligioner og andre livsanskuelser er det centrale. 

Folkeskolereformen 

Konservativ Ungdom mener, at folkeskolen er et essentielt grundlag for elevers fremtid. Dette grundlag skal være solidt, sundt og stærkt fagligt. Folkeskolereformen har mange dårlige tiltag, som skader den gode elev såvel som den svage. Reformens overordnede fokus er at styrke elevernes faglighed. Konservativ Ungdom støtter naturligvis tiltag som fremmedsprog fra 1. klasse, som dygtiggøre de danske folkeskoleelever, så de kan klare sig på internationalt basis. Konservativ Ungdom ser familien som en bærende enhed, hvori skolereformen burde tage udgangspunkt i. Dette er ikke tilfældet. Reformen skader familielivet samt det enkelte barns frihed og fritid. Det ses hovedsageligt i, at eleven er forpligtet til at være i lektiecafé, selvom eleven ikke har lektier for, derudover er det tilfældet at der oftest kun er én lærer til flere klasser. Dertil fungerer mange af folkeskolereformens andre tiltag som længere skoledage, faglig fordybelse og bevægelsestimer ikke. Af den grund mener Konservativ Ungdom at reformen, som vi kender i dag, bør revideres. 

Konservativ Ungdom mener, at elever på de gymnasiale uddannelser skal have større frihed til selv at tilrettelægge deres uddannelse. Derfor skal idræt og kreative fag, herunder mediefag, musik, og billedkunst, gøres til valgfag, som kan til vælges eller fravælges helt. Dette lægger en større del af ansvaret for egen uddannelse over hos eleven. 

Fremmedsprog 

Fremmedsprog er en uvurderlig kompetence videre i livet. Derfor skal den danske elev ikke have lov til at gå ud af folkeskolen med et middelmådigt kendskab til fremmedsprog, og derfor bør den danske folkeskole i endnu højere grad end i dag uddanne i sprog, både hvad angår de traditionelle, og hvad angår de skandinaviske. De nordiske sprogs stilling i den danske folkeskole skal også styrkes ved at indgå som en fast del af pensum i dansk. Konservativ Ungdom er ydermere glade for, at man har gjort engelsk obligatorisk fra 1. klasse. Da ens sprogkundskaber forbedres optimalt, hvis man introduceres for sprog i en tidlig alder, mener vi dog, at et 2. fremmedsprog skal være obligatorisk allerede fra 3. klasse. 

Undervisning i privatøkonomi 

Flere og flere unge ender i dag i RKI, hvilket er en udvikling, samfundet ikke må se igennem fingrene med og bør reagere på med det samme, lokalt som nationalt. Denne udvikling kunne ændres ved at sikre, at alle unge undervises i privatøkonomi i folkeskolen. Det skal ikke længere kun være forældrenes ansvar, men ligeledes skal samfundet vise, at denne udvikling også er imod dets interesse. KU mener, at forældre fortsat har et ansvar i forhold til deres børns kendskab til privatøkonomi. Dog skal det påpeges, at ikke alle forældre har de samme kompetencer og derfor forpligtes folkeskolen også til at give eleven et indblik i forskellige privatøkonomiske aspekter, der sikrer, at alle unge får den mest nødvendige viden. Faget bør indgå som en integreret del af matematik- og/eller samfundsfagsundervisningen. 

Erstat SU’en med lån og større fleksibilitet 

Konservativ Ungdom ønsker at afskaffe Statens Uddannelsesstøtte, som vi kender den i dag. Den skal i stedet erstattes af statsgaranterede lån, der kun tilskrives renter i takt med lønudviklingen i samfundet. En låne-baseret uddannelsesstøtte vil skabe langt større fleksibilitet for den enkelte studerende, samtidig med at man kun skal betale det tilbage, som man selv har modtaget. Afskaffelsen af SU som overførselsindkomst skal naturligvis ses i sammenhæng med en generel nedsættelses af skattetrykket. Konservativ Ungdom erkender naturligvis, at der kan være nogle studerende, der sidder i en uheldig situation. I disse tilfælde mener vi dog, at det må være de sociale ydelser, der tager over, således at uddannelsesstøtte ikke forveksles med socialhjælp. 

Forskning 

Uddannelse og forskning er unægtelig forbundet, idet et uddannelsessystem af høj kvalitet muliggør stadig flere forskningsopgaver til Danmark. Derfor går Konservativ ungdom ind for fri forskning og anerkender, at forskning er grundlaget for fremtidens viden. Dette betyder, at de eneste begrænsninger, som staten bør lægge på forskning skal ske ud fra hensynet til mennesker og miljø. 

Lærernes faglige viden 

Konservativ Ungdom mener, at et højt fagligt niveau er grundlæggende for en god folkeskole. Derfor skal lærere der underviser 5.-9. Klasse have en universitetsuddannelse. I dag underviser alt for mange i fag, som de ikke har kompetencer til at undervise i. En ændring af læreruddannelsen vil gøre, at eleverne får mere respekt for lærerens autoritet og evne til at undervise, samt et højere fagligt niveau i folkeskolen. 

Udflyt videregående uddannelser 

Konservativ Ungdom mener, at det kan ikke være rigtigt at vi har så stort et overtal i uddannelser, der er placeret, i de 4 største danske byer. Derfor skal vi have decentraliseret uddannelserne i Danmark noget mere, så vi oplever et mere ligeligt fordelt antal uddannelser på landsplan. Hvis Danmark skal hænge sammen, uddannelsesmæssigt, demografisk og erhvervsmæssigt er det altafgørende, at unge i alle hjørner af vores kongerige, har adgang til så mange uddannelsesmuligheder, som overhovedet muligt. Det er god konservativ politik, at styrke lokalområderne rundt om i landet, da det vil medføre, at flere unge vælger, at blive i de områder, hvor de er vokset op. De bedste universiteter skal stadigvæk ligge i de største byer men alt hvad der kommer bagefter, skal så vidt muligt udflyttes. 

Indførsel af Videnskabsteori på gymnasiet 

Niveauet på gymnasiet er for lavt. Derfor mener Konservativ Ungdom at der skal indføres Videnskabsteori på det almene gymnasium, for at give eleverne en bedre forståelse for, hvad videnskab er, som de vil kunne benytte i andre fag og deres videre uddannelse. 

Fri- og privatskoler 

I Danmark har vi tradition for at stifte fri- og privatskoler. Fri- og privatskolerne er et glimrende alternativ til folkeskolerne for forældre, der har andre ønsker til undervisning og pædagogik, end man finder på en folkeskole. For børn med særlige behov kan privatskoler være eneste mulighed for at blive mødt i øjenhøjde omgivet af andre børn med samme behov, og få en god skoletid. På fri- og privatskolerne er der ofte mere tid, og større mulighed for at se børnene som individer og sikre at børnene får den bedst mulige undervisning. I mindre lokalsamfund er friskolerne helt essentielle for områdets overlevelse, da børnene ellers skal på lange busture for at komme i skole. Her er de lokale skoler det som holder liv i de småsamfund, og uden disse vil børnefamilier i mindre grad flytte til disse områder. Friskolerne er stiftet af lokalbefolkningen, fordi det ikke kan betale sig at drive en folkeskole, og dette private initiativer er livsnødvendigt for disse områder. I Danmark er fri- og privatskoler ikke et rigmandsfænomen, men en mulighed mange gør brug af. Dette bør fortsat være muligt, og staten bør sikre et tilskud pr. elev tilsvarende den gennemsnitlige elevudgift i folkeskolen ud fra et princip om at pengene følger eleven. 

Indfør 12+ på karakterskalaen 

Under den tidligere karakterskala gav man 13 for den ekstraordinære indsats. I dag er der lavere krav til et 12-tal end det gamle 11-tal. Det danske uddannelsessystem mangler en karakter for den ekstraordinære præstation. Ikke for at leve fejlfrit op til pensum, men for at turde at levere et resultat, der ligger ud over det forventede faglige niveau. Man ændrede dog skalaen af en grund. Danske studerende skal ikke forfordeles internationalt på grund af konverteringen af karakterer. Derfor skal det nuværende 12-tal ikke tælle mindre end det ekstraordinære 12+. Der skal blot gives et 12+ og en kort kommentar på eksamensbeviset, der fortæller hvorfor det er givet. Det er den anerkendelse som danske elever og studerende i dag mangler. 

Ungdomsuddannelser 

Konservativ Ungdom anerkender, at nytænkning og uddannelse er fremtiden for det danske arbejdsmarked og det er vigtigt med et tidssvarende uddannelsessystem, der sikrer gennemsigtighed i uddannelsesmulighederne efter folkeskolen. Konservativ Ungdom vil gøre op med uddannelsessnobberiet, og sætte uddannelsesvejledning og brobygning i folkeskolen i højsædet, så de unge får de bedste forudsætninger for at vælge deres ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelsessystemet skal gentænkes og gøres mere fleksibelt, når de unge skal overveje deres fremtid efter folkeskolen – hvad enten det er en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Konservativ ungdom mener, at taxametersystemet skal afskaffes på alle ungdomsuddannelser, hvor det i dag finder anvendelse. Taxametersystemet giver skolerne et irrationelt økonomisk incitament til at holde hånden under uengagerede elever, 10 og forringer derved det samlede faglige niveau. 

Erhvervsuddannelser 

Konservativ Ungdom anerkender, at der er et stort behov for faglært arbejdskraft i fremtiden, hvorfor optaget på erhvervsuddannelserne skal øges, gennem en reformering, så det bliver attraktivt og gennemskueligt for de unge at vælg en erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelserne skal opkvalificeres og undervisningen skal følge med udviklingen i erhvervslivet og de kompetencer, der efterspørges. Konservativ Ungdom vil indføre en valgfagsoverbygning, hvor alle erhvervsuddannede har mulighed for at opkvalificere sin faglige profil med fagligt relevante valgfag svarende til op til 60 ECTS-point. 

Gymnasiale uddannelser 

Konservativ Ungdom mener at de gymnasiale uddannelser skal være den boglige ungdomsuddannelse, der primært er beregnet til at forberede unge til en akademisk uddannelse på en videregående uddannelse på universitet. Konservativ Ungdom vil gøre op med dette almene gymnasium, som en forlængelse af folkeskolen. Den boglige faglighed skal hæves på gymnasierne, hvorfor der skal være adgangskrav om minimum 7 i karaktergennemsnit i relevante fag for den pågældende gymnasiale uddannelseslinje. Det skal være muligt at søge optage ved optagelsesprøver, for de elever, der ikke har opnået karaktergennemsnit på minimum 7 i grundskolen. 

EUX – den kombinerede ungdomsuddannelse 

Konservativ Ungdom anerkender, at det kan være svært at vælge sit fremtidige karrierespor i folkeskolealderen. Mange unge ønsker at holde deres muligheder åbne og det er derfor vigtigt at det danske ungdomsuddannelsessystem er mere fleksibelt end det er i dag. Konservativ Ungdom mener derfor, at muligheden for at kombinere den gymnasiale og den erhvervsrettet ungdomsuddannelse skal styrkes. 

Videregående uddannelser 

Konservativ Ungdom mener at optaget på de videregående uddannelser skal ske på baggrund af velegnet og kvalificerede ansøgere. Det nuværende optagelsessystem skal reformeres, således at optaget baserer sig i langt højere grad på ansøgernes kompetencer, kvalifikationer og motivation for at videreuddanne sig end på karaktergennemsnittet, som det er i dag. Det skal være muligt for ansøgere med en ungdomsuddannelse søge optagelse igennem optagelsesprøver, optagelsessamtaler, karaktergennemsnit for specifikke og relevante fag mv., på baggrund af uddannelsesinstitutionernes præferencer. Konservativ Ungdom mener at der skal være en langt større gennemsigtighed og fleksibilitet i optaget på videregående uddannelser, og at erhvervsuddannede skal have større mulighed for at søge optag på nogle fagligt relevante videregående uddannelser, eventuelt ved opkvalificering efter endt erhvervsuddannelse. Konservativ Ungdom mener, at taxametersystemet skal afskaffes på alle videregående uddannelser, hvor det i dag finder anvendelse. Det private erhvervsliv skal spille en langt højere rolle på de videregående uddannelser og skal opfordres til at ansætte studerende i projekt- og praktikantstillinger. Det skal være mere attraktivt for det private erhvervsliv at betale for en ansats efteruddannelse eller en studerendes videregående uddannelse, således at der i langt højere grad uddannes på baggrund af erhvervslivets efterspørgsel om kompetencer og kvalifikationer. 

Universitetsuddannelser 

Konservativ Ungdom ønsker at højne kvaliteten i uddannelsessystemet på alle niveauer. Der skal gøres op med masseuniversitet og der skal stilles krav om et højere niveau på de danske universiteter. En universitetsuddannelse skal have et højt akademisk niveau i undervisningen, og færre skal vælge at søge ind på universitetet, idet der ikke er et anerkendelsesværdigt formål ved at masseuddanne akademiske kandidater.

Derfor mener KU:

  • At uddannelsessystemet skal udnytte den enkeltes potentialer.
  • At folkeskolen skal niveaudeles.
  • At de videregående uddannelser skal præges af kvalitet.
  • At der skal gøres op med masseuniversitet.
  • At forskning er grundlaget for fremtidens viden.
  • At de kulturbærende fag i folkeskolen skal styrkes.
  • At faget kristendomskundskab bibeholdes på 1.-6.klassetrin
  • At der skal undervises i faget religion på 7.-9.klassetrin
  • At man ikke skal kunne fritages for faget religion
  • At taxametersystemet skal afskaffes
  • At erhvervslivet skal spille en større rolle i uddannelsessystemet.
  • At SU-systemet skal ændres.
  • At idræt og de kunstneriske fag skal være muligt at fravælge i gymnasiet.
  • At folkeskolereformen, som vi kender den i dag, bør revideres.
  • At vi skal sikre gode vilkår for fri- og privatskoler, og dermed sikre en større andel af familier muligheden for at tilvælge en fri- eller privatskole, samt at sikre, at mindre lokalsamfund fortsat har skolen som hjertet i lokalmiljøet.
  • At det offentlige tilskud til fri- og privatskoler skal hæves.
  • At Danmark bør indføre karakteren 12+ og en kommentar på eksamensbeviset for den ekstraordinære indsats.
  • At ungdomsuddannelsessystemet skal reformeres og følge udviklingen.
  • At erhvervsuddannede skal tilbydes en valgfagsoverbygning.
  • At optagelsessystemet til videregående uddannelser skal være mere fleksibelt.
Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.