GRUNDHOLDNING

Konservatismen tager sit udgangspunkt i det bestående samfund og ønsket om organisk forandring med respekt for den kultur, de dertilhørende traditioner og værdier, som gennem utallige generationer har gjort Danmark til et fantastisk land at leve i.
Konservativ Ungdom betragter dette som sit ypperste formål; at bevare og værne om de institutioner, som sikrer stabilitet, sammenhængskraft og fællesskab i vores samfund. Dansk konservatisme har både øje for hensynet til individets frihed, såvel som det nationale fællesskab. Således betragter Konservativ Ungdom retten til at tale, tro, forsamles frit og den private ejendomsret som ukrænkelige rettigheder, samtidig med at ansvaret og forpligtelsen overfor familien og nationen, er en essentiel del af at indgå i det danske fællesskab.
Konservatismen er i modstrid med de utopiske og universelle ideologier, da disse altid har ført til totalitarisme, undertrykkelse og umyndiggørelse, som det gør sig gældende ved socialismen samt kommunismen – og til egoisme, åndløs individualisme og sociale katastrofer som ved liberalismen. Konservatismen tager udgangspunkt i den konkrete virkelighed, og de erfaringer, generationer af danskere gennem historien har gjort sig, ikke i systemer og utopiske ideologier, der påstår at have patentet på “det rigtige samfund”.
Konservativ Ungdom vender sig kraftigt imod de, der mener, at konservatismen er en blanding af liberalismens individdyrkelse og frihed samt socialismens sociale indignation. Konservatismen er skabt som modstykke til de utopiske ideologier og er derfor ikke bestående af brudstykker af disse.
Konservatismen vender sig endvidere kraftigt imod revolutioner i samfundet. Historien har gang på gang vist hvor ødelæggende, nedrivende og katastrofale disse samfundsomvæltninger har været. KU anerkender behovet for løbende ændringer af samfundet, men disse skal ske i et naturligt tempo og på en harmonisk facon i overensstemmelse med vores kulturelle og historiske identitet – ikke ved at rive samfundet op med rode.
Et af de væsentligste elementer i konservatismen er “generationskontrakten”. Denne bygger på samhørigheden med de forhenværende, nuværende og kommende generationer. Vi skal altså videregive samfundet, naturen og vores kulturelle identitet til vores børn i samme eller bedre stand, end vi modtog fra vores forældre. I modsætning til liberalisterne mener Konservativ Ungdom derfor ikke, at hver generation har frihed til at gøre præcis, hvad den ønsker. Deres handlinger skal foretages i respekt for de kommende generationer, såvel som de foregående.
Dansk konservatisme har som et af sine hovedformål at værne om og videreformidle den danske, kristne kulturarv, som udgør et fælles fundament for vores folkefællesskab. Konservativ Ungdom ønsker derfor at værne om folkekirken som en vigtig kulturbærende institution, såvel som formidler af den protestantiske kristendom, som har haft en altafgørende og værdifuld indflydelse på dansk kultur.
For Konservativ Ungdom skal politik altid være baseret på balancegangen mellem hensynet til den rettighedsbaserede personlige frihed, det folkelige fællesskab og nødvendigheden af en statsmagt, som sikrer stabilitet og orden i vores samfund. Vi ønsker derfor at tage stilling til, hvilke opgaver staten skal varetage, og hvilke den ikke skal. I modsætning til liberalismen og socialismen har konservatismen ikke en bestemt holdning til, hvor stor staten skal være, blot den ikke underminerer civilsamfundet, sammenhængskraften og borgernes ret til selvbestemmelse. Samfundet ændrer sig konstant, hvorfor statens opgaver, størrelse og form hverken kan eller skal fastsættes statisk.
For KU er der dog nogle grundelementer i statens eksistensberettigelse. Den skal primært sikre borgernes retssikkerhed. Dette både borgerne imellem og i forhold til statsmagten selv.
Herudover skal den opretholde et forsvar for nationens frihed mod ydre militære angreb. Det offentlige skal ligeledes via en socialpolitik, der bygger på princippet om hjælp til selvhjælp, sikre, at alle uanset sygdom, evner eller sociale omstændigheder kan opretholde et rimeligt liv. Ingen skal sulte eller være hjemløse i et konservativt samfund. Konservativ Ungdom arbejder ikke med politik for at skabe et utopisk samfund, men for at sikre en bedre tilværelse for den enkelte dansker. Det, mener Konservativ Ungdom, gøres bedst ved at sikre menneskets ret til selvbestemmelse, samt værne om de fællesskaber, som udgør fundamentet i vores samfund; herunder familien, lokalsamfundene og det nationale fællesskab. Konservativ Ungdom hylder demokratiet, da vi mener, at denne styreform sikrer den største grad af frihed samtidig med at give borgerne den bedste garanti mod overgreb. I ønsket om at sikre borgernes rettigheder er en utvetydig tredeling af magten nødvendig, ligesom det er essentielt, at Danmark atter får et lovgivende tokammersystem.
Konservativ Ungdom ønsker ikke at diktere den enkeltes livsførelse, og bedyrer værdien af friheden til at leve sit liv, som den enkelte ønsker, omend det ikke må overskygge forpligtelsen til at være en ansvarlig samfundsborger.
Konservativ Ungdom mener, at monarkiet skal bevares. Monarkiet er en vigtig institution, som sikrer en samhørighed og kontinuitet med vores fælles historie og desuden fungerer som nationalt samlingspunkt for hele befolkningen på tværs af demorgafiske skel. Vores kongehus er et af Europas ældste, og de danske monarker har gennem tiden repræsenteret Danmark og danskere på en flot og værdig måde.
Med udgangspunkt i ovenstående grundsætninger vil Konservativ Ungdom til enhver til kæmpe for at passe på Danmark og videregive samfundet i bedre stand, end vi modtog det.

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK

Konservativ Ungdom anser arbejdsløshed for et væsentligt socialt problem. En væsentlig del af årsagen til ledighed er det offentliges indblanding på arbejdsmarkedet, herunder alt for høje personskatter. Derfor er en vigtig del af KU’s arbejdsmarkedspolitik at sænke personskatten og styrke de frie markedskræfter på arbejdsmarkedet.

Konservativ Ungdom ønsker, at forsikring mod arbejdsløshed udelukkende skal foregå på markedets vilkår, og at statens finansiering af dagpengene helt skal afvikles. For Konservativ Ungdom er målet, at dagpengesystemet privatiseres fuldstændigt. Forsørgelse af personer, der ikke er i stand til at forsikre sig mod ledighed, er herefter et socialpolitisk anliggende.

Formidling af kontakt mellem arbejdsgivere og –tagere adskiller sig ikke fra andre former for

kontaktformidling, som eksempelvis den, der foregår via private vikarbureauer. Konservativ Ungdom ønsker således, at arbejdsformidlingen skal privatiseres.

Arbejdsmarkedets parter

Det danske arbejdsmarked og forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere samt disse parters respektive organisationer bygger på princippet om frie forhandlinger.

Arbejdsmarkedets parter skal derfor selv forhandle løn, arbejdstid og øvrige arbejdsvilkår – uden politisk indblanding. Det står lønmodtagere og alle organisationer der repræsenterer disse frit for at forhandle andre vilkår på plads end de klassiske forhandlere uden at nogen kan gøre indsigelser mod dette. Det er Konservativ Ungdoms opfattelse, at der er brug for et system, hvor lønmodtagere kan organisere sig frit. Politikerne og fagbevægelsen skal respektere denne indretning. Konservativ Ungdom er som følge deraf imod statsfastsatte minimumslønninger. Konservativ Ungdom støtter den enkelte arbejdstagers frihed til selv at indgå aftaler med arbejdsgivere og selv forhandle løn- og arbejdsvilkår. Derfor skal fradragsretten for faglige kontingenter fjernes, så medlemmer af bestemte organisationer ikke favoriseres.

Prostitution

Konservativ Ungdom støtter indførelsen af en model inspireret af den svenske lovgivning, hvor køb af seksuelle ydelser er ulovligt. Dette tiltag sigter mod at reducere efterspørgslen efter prostitution og derved mindske omfanget af menneskehandel og seksuel udnyttelse. KU anerkender vigtigheden af at beskytte de mennesker, der er involveret i prostitution, ofte under tvang eller som følge af mangel på andre muligheder. Derfor skal der ydes støtte og hjælp til dem, der ønsker at forlade prostitutionen, herunder adgang til psykologhjælp, uddannelsesmuligheder og alternativ beskæftigelse.

Ved at kriminalisere køb af seksuelle ydelser, men ikke selve prostitutionen, placeres det juridiske ansvar på køberen og ikke på den prostituerede. Dette understreger vores opfattelse af, at nødvendigheden af at beskytte de mest sårbare i samfundet vejer tungere end at anerkende prostitution som et legitimt erhverv.

Tilbagetrækning

I takt med at jobbene på de danske arbejdspladser bliver mindre fysisk nedslidende, er der stadigt færre ældre, som må trække sig fra arbejdsmarkedet af nød. De samme mennesker bliver generelt også ældre, og da de kommende generationer både er små̊ og kommer senere ud på arbejdsmarkedet grundet længere uddannelse kan der i fremtiden opstå̊ mangel på arbejdskraft, hvilket vil stoppe den økonomiske vækst.

Konservativ Ungdom mener derfor, at det må være en målsætning at holde så mange som muligt på arbejdsmarkedet i så lang tid som muligt. Personer, som er fysisk eller psykisk nedslidte grundet deres arbejdsliv, skal have mulighed for at trække sig tilbage uden at miste deres økonomiske grundlag.

Pension

I Konservativ Ungdom mener vi, at den universelle folkepension er en forkert prioritering af skatteborgernes penge. Vi mener i stedet, at midlerne bør anvendes til at finansiere skattelettelser, således den arbejdende dansker vil have bedre mulighed for selv at spare op til, når vedkommende selv måtte ønske at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Konservativ Ungdom anser pensionsopsparing for at være et privat ansvar, som den enkelte borger selv må tage vare for, evt. i forbindelse med sin aftale med arbejdsgiver. For at sikre at enkeltpersoner ikke kan køre frihjul på en given minimumsydelse til ældre, går konservativ Ungdom ind for obligatorisk pensionsopsparing. Konservativ Ungdom mener derudover at pensionsafkastsskatten på 15% bør afskaffes, så man ikke straffes for at investere eller opspare sin pension. Har man i slutningen af ens arbejdsliv ikke evnet at spare op, via en arbejdsmarkedspension, vil man kunne modtage understøttelse.

Feriepenge

Det er ikke retfærdigt at staten skal opkræve 12,5 % af borgernes bruttoløn for at vejlede om hvad denne skal bruges til. Dette er en umyndiggørelse af borgeren. Hvis borgeren ønsker at holde ferie, må det være dennes personlige ansvar at opspare penge til dette. Derfor skal feriepengesystemet afskaffes, så flere af pengene bliver i borgernes egne lommer.

Kontanthjælpsmodtagere skal ikke have betalt ferie

I dag får kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget kontanthjælp i tolv sammenhængende måneder, ret til fire ugers ferie, hvor de stadig modtager kontanthjælp. Det er et forkert signal at sende til de mange danskere, der hver dag arbejder hårdt for at tjene penge, og optjene deres egen ferie, at de skal betale for, at en kontanthjælpsmodtager kan afholde ferie. Yder- mere så er målet med kontanthjælp, at man skal stoppe med at modtage det, og derfor skal man naturligvis heller ikke belønnes, hvis dette stadig ikke er lykkedes efter et helt år. Hvis man døjer med mentale problemer, som giver anledning til nedsat arbejdsevne, så er det i forvejen sådan, at man kan få tilpassede krav, der passer til den en- kelte borger. Derfor er nærværende ikke noget, som vil ramme de allersvageste på kontanthjælp.

Bedre forudsætninger for handicappede på arbejdsmarkedet

Handicappede oplever ofte udfordringer i for- hold til at få adgang til arbejdsmarkedet, hvilket resulterer i lavere beskæftigelsesfrekvens sammenlignet med den øvrige befolkning. Dette skyldes bl.a. fysiske barrierer, fordomme samt manglende fleksible løsninger på arbejdsplad- serne. En øget integration af handicappede på arbejdsmarkedet vil ikke blot gavne den enkelte borger, men også samfundsøkonomien ved at reducere afhængigheden af sociale ydelser og øge arbejdsstyrken.

Kongens fødselsdag skal være national fridag

Kongens fødselsdag er en vigtig begivenhed i Danmarks historie og kultur. Denne dag markerer ikke kun fødslen af vores monark, men også kontinuiteten og stabiliteten, som kongehuset har bidraget med gennem århundreder. Konservativ Ungdom foreslår, at Kongens fødselsdag bliver en national fridag. Dette vil give skolebørn og resten af nationen mulighed for at dedikere en dag til forståelse og værdsættelse af det danske kongehus. En sådan fridag vil styrke den nationale sammenhængskraft og understøtte respekten for vores fælles kulturarv.

Kongens fødselsdag som fridag vil også bidrage til at fremme kendskabet til og anerkendelsen af de værdier, som kongehuset repræsenterer. Det vil være en dag, hvor danskerne kan fejre og reflektere over vores historie, traditioner og nationale identitet.

BOLIG- OG BYGGERIPOLITIK

Boligmarked

Det danske boligmarked er i dag alt for gennemsyret af offentlige reguleringer, skatter og støtteordninger, der er med til at skabe et forvredet marked. Konservativ Ungdom ønsker et friere marked, hvor staten ikke blander sig unødvendigt i boligformer og ikke stiller unødvendige krav og begrænsninger på huslejen.

Konservativ ungdom mener at enhver har frit boligvalg. Det er derfor ikke statens opgave at understøtte borgere der vælger at bosætte sig for dyrt. Boligstøtten skal derfor på sigt afvikles så det igen bliver borgerens eget ansvar at betale egen husleje.

Ghetto-bekæmpelse

Konservativ Ungdom mener dog stadig, at de almennytteboliger udgør et vigtigt redskab i kampen mod parallelsamfund. Det er vigtigt, at der ingen steder skabes deciderede ghettoer, skabt af markedet eller staten, hvor store enklaver af folk med den samme religion, kultur eller økonomiske fattigdom samles de samme steder. Placeringen af almennyttigboliger er et vigtigt redskab for at sikre denne diversitet og skal spredes ud over byerne for at bryde parallelsamfundene ned.

Liberalisering af markedet for andelsboliger

Konservativ Ungdom mener ikke, at staten skal bestemme, hvor meget en bolig må koste. Det er i dag tilfældet med andelsboliger, men det bør udelukkende være op til markedets kræfter at sætte prisen på andelslejligheder. I dag betaler mange penge under bordet eller giver andre gaver i forbindelse med køb af en andelslejlighed, hvilket er modsat den oprindelige tanke med andelsboligerne. Det gør de, fordi efterspørgslen er langt større end udbuddet, samtidig med prisen holdes falsk nede som følge af, at det ikke er de frie markedskræfter, som bestemmer prisen på andelslejlighederne.

Forbyd minerater til brug for bønnekald

En minaret er en tårnbygning ved en moské, hvorfra muezzinen traditionelt kalder til bøn fem gange i døgnet. Uanset om bønnekald foregår eller ej, står minareterne som en magtdemonstration og et symbol på en fundamentalistisk ideologi, der ikke hører hjemme i et frit og demokratisk samfund. Historisk har minareter haft til formål at sprede islam gennem synlig tilstedeværelse og dominans i bybilledet. I lande, hvor islam ikke er majoritetsreligion, tjener de derfor alene som et signal om magt og markering af territorium.

Andre europæiske lande har allerede taget skridt til at begrænse eller forbyde minareter for at værne om deres kulturelle og historiske arv. Schweiz indførte eksempelvis i 2009 et forbud mod nye minareter efter en folkeafstemning, hvor 57,5 % af vælgerne støttede forbuddet.

Danmark har en stærk kristen kulturarv, og det er afgørende at værne om det danske bybillede. Ligesom vi ikke accepterer opførelse af bygninger, der signalerer undertrykkelse og fjendtlighed over for vestlige værdier, bør vi heller ikke acceptere minareter. Moskéer kan fortsat eksistere og fungere som religiøse samlingssteder, men uden arkitektoniske elementer, der bruges som magtsymboler.

Øgede økonomiske incitamenter for købere af fredede boliger

Fredede boliger er en vigtig del af vores kulturarv og er bevaringsværdige af historiske og æstetiske årsager. Desværre ser vi, at mange af disse boliger ender med at stå tomme og forfalde, fordi de er dyrere at vedligeholde på grund af de strengere krav til vedligeholdelse og renovering. For at imødekomme denne problemstilling og sikre, at vores fredede boliger bliver vedlige- holdt og beboet, foreslår vi at give økonomiske incitamenter til købere af fredede boliger. Disse økonomiske incitamenter vil gøre det mere attraktivt for private ejere at påtage sig ansvaret for at vedligeholde og bevare disse værdifulde bygninger. Dette vil hjælpe med at dække de ekstra omkostninger, der er forbundet med at opfylde de strenge vedligeholdelseskrav, og sikre, at flere fredede boliger bliver købt og vedligeholdt, frem for at stå tomme og forfalde.

DEN OFFENTLIGE SEKTOR

Det er Konservativ Ungdoms opfattelse, at den nuværende offentlige sektor er for stor.

Den private sektor kan ofte løse opgaverne både billigere og bedre. Endvidere varetager det offentlige mange serviceopgaver. Dette udgør et problem, idet det ofte er den samme myndighed, der vurderer borgerens behov, producerer ydelsen, og kontrollerer dens kvalitet.

Privatisering og udlicitering

Da det offentlige i dag løser mange opgaver, som markedet eller civilsamfundet kan løse bedre, er Konservativ Ungdom tilhænger af privatiseringer. For at få forbedret forholdene i den offentlige sektor i Danmark er det derfor vigtigt at få skabt mere konkurrence mellem udbyderne af offentlig service. Konservativ Ungdom går derfor ind for udliciteringer inden for den offentlige sektor med såvel offentlige som private udbydere.

Gennem øget konkurrence får borgerne mulighed for selv at vælge, hvilken serviceydelse de

foretrækker, og derved sikres hver enkelt borgers velfærd. Da udliciteringer generelt kun sikrer konkurrencen mellem leverandører i forbindelse med selve licitationen, er det Konservativ Ungdoms holdning, at udlicitering i de fleste tilfælde er underlegen i forhold til egentlige privatiseringer, idet kun en helt fri konkurrence sikrer de fulde gevinster af markedsøkonomien.

Pengene følger borgeren

Så længe det offentlige varetager en opgave, bør pengene følge borgeren, således at der sikres det størst mulige frie valg. Borgeren bør derfor så vidt muligt sikres et valg mellem flere leverandører. Dette sikrer, at udbyderne står overfor det mest sikre kvalitetsbarometer – kundernes tilfredshed. Konservativ Ungdom betragter “Frit-valgs-ordninger”, som de bruges i den danske velfærdsstat, som et nyttigt skridt på vejen mod privatisering af en lang række offentlige ydelser. Men da prismekanismen ikke inddrages er det Konservativ Ungdoms holdning, at opgaver med sådanne ordninger skal privatiseres.

En nær og åben forvaltning

Konservativ Ungdom ønsker en nær og demokratisk offentlig forvaltning, hvor beslutninger som vedrører borgerne træffes så tæt på borgerne som muligt. Derfor skal kommunesammenlægningen fra 2007 tilbagerulles, så nærdemokratiet og de politiske beslutninger er tættere på borgeren end i dag. Dermed vil borgeren kunne tilgå den offentlige forvaltning og politikerne lettere, end tilfældet er i dag. Samtidig vil stærke lokalsamfund have bedre muligheder for at udvikle og organisere sig, end i de større centraliserede kommuner. En del af denne tilbagerulning kræver også, at en del bureaukrati og selvkontrol i det offentlige afskaffes. Konservativ Ungdom ønsker en offentlig forvaltning, hvor der er tillid til de offentlige ansatte. Besparelserne i bureaukratiet skal føre til en mindre offentlig sektor og omdannes til bl.a. skattelettelser. Et vigtigt forhold mellem borger og stat er en åben forvaltning, som sikrer tilgængelighed og gennemsigtighed i det offentlige for både borgere og virksomheder. Derfor skal borgere have adgang til de oplysninger, som er registreret om dem, så der sikres transparens. Dette vil sikre mere åbenhed, demokrati og nærhed i den offentlige forvaltning.

Væk med regionerne

I et befolkningsmæssigt lille land som Danmark er det overbureaukratisering med tre offentlige niveauer; kommunerne, regionerne og staten. En konservativ mærkesag blev realiseret, da de overflødige amter blev nedlagt, men disse er blot blevet erstattet af et nyt overflødigt og for borgerne ukendt niveau, nemlig regionerne. Disse bør ligeledes nedlægges, da opgaver heri let kan løses på de to andre niveauer.

Overordnet set mener Konservativ Ungdom f.eks., at den kollektive trafik og de offentlige sygehuse bør privatiseres for på denne måde at højne såvel kvalitet, som effektivitet, men indtil denne vision er realiseret bør disse opgaver ved de fem regioners nedlæggelse overgå til staten.

Kun de trængende skal hjælpes

Konservativ Ungdom går ind for at hjælpe de personer i samfundet, der ufrivilligt er kommet i en situation, hvor de ikke kan forsørge sig selv. Derimod går KU ikke ind for støtte til personer, der ved frit valg har bragt sig i en økonomisk urentabel situation. KU mener derfor ikke, at selvvalgte enlige forældre har ret til børnetilskud, da staten skal ikke skal tilskynde enlighed ved hjælp af ekstra bidrag til dette. Det bør være forælderens eget frie og oplyste valg.

Konservativ Ungdom går ind for at hjælpe de personer i samfundet, der ufrivilligt er kommet i en situation, hvor de ikke kan forsørge sig selv. Derimod går KU ikke ind for støtte til personer, der ved frit valg har bragt sig i en økonomisk urentabel situation. KU mener derfor ikke, at selvvalgte enlige forældre har ret til børnetilskud, da staten skal ikke skal tilskynde enlighed ved hjælp af ekstra bidrag til dette. Det bør være forælderens eget frie og oplyste valg.

Udligningsordningen skal stærkt reduceres

Udligningsordningen er en topskat for kommuner. Den straffer kommuner, som klarer sig godt. Ved at drive en kommune dårligt, kan man få flere penge i kommunal udligning, og det skaber en forkert incitamentsstruktur.

Vi skal belønne veldrevne kommuner og ikke straffe dem. I stedet for burde de kommuner, der klarer sig godt, belønnes for det, så de andre kommuner kunne blive inspireret af dem og gøre det endnu bedre selv.

Der er syv ud af 98 kommuner, som netto betaler til udligningsordningen, og udligningen er blot steget de seneste år, hvilket har medført skattestigninger til flere borgere i nettoyderkommunerne, mens modtagerkommunerne bliver straffet for at skabe udvikling. Borgere i alle kommuner har krav på et basalt kommunalt serviceniveau, men den udligning dette kræver må aldrig fjerne incitamentet til at drive sin kommune på bedst mulig vis.

EDB-POLITIK

Vi befinder os i en tid, hvor teknologien har udviklet sig i så hastig en grad, at den giver os nærmest uendelige muligheder i både samfundet såvel som erhvervslivet. Derfor er det essentielt, at vi forholder os til den nye virkelighed, som teknologien og digitaliseringen har givet os, så vi kan sikre, at de teknologiske fremskridt tjener et fælles mål, som ikke medfører alvorlige, negative konsekvenser for vores samfund.

Større opmærksomhed på det digitale og teknologiske i de danske ministerier

Vi færdes mere digitalt end nogensinde. Derfor er det vigtigt, at vi kan skabe en sikker, digital færdsel for personer og virksomheder, og at spørgsmål som cybersikkerhed og digital trivsel tages op som en central problemstilling i dansk politik.

Digitalisering skal i langt højere grad på dagsordenen i Justitsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og Erhvervsministeriet. Teknologien er altid i udvikling, og den vil fortsat være en kæmpe faktor for, hvordan vi lever og arbejder. Det er derfor vigtigt, at Uddannelses- og Forskningsministeriet, Erhvervsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet, Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, bruger flere ressourcer på at arbejde med den påvirkning, som teknologien bringer på deres fagområde. Eksempelvis fremtidens arbejdsmarked, undervisning, grønne løsninger og forskning.

Hårdere straf for identitetstyveri

Med den digitale udvikling kommer der også nye, retslige problemstillinger. Der kommer desværre flere og flere sager om identitetstyveri. Det skal stoppes. Konservativ Ungdom mener, at der skal mere fokus på at stoppe identitetstyveri og straffe det meget hårdere.

Cybersikkerhed

I Danmark er vi gode til offentlig digitalisering, men med større digitalisering følger også en større sårbarhed overfor cyberangreb. Desværre kniber det gevaldigt med datasikkerheden i Danmark, hvor vi i fremtiden kan komme til at stå over for alvorlige cyberangreb eller udfald i den kritiske infrastruktur, hvis vi ikke tager truslen seriøst.

Derfor skal vi have en samlende og koordinerende indsats mod cyberkriminalitet, så vi har et beredskab, som kan evne at klare alvorlige angreb og udfald. Samtidig skal der være endnu mere fokus på at uddanne flere cybersikkerhedsspecialister, som kan gøre vores digitale samfund trygt.

Bekæmpelse af misinformation

Misinformation spredes som aldrig før, via sociale medier, såvel som digitale nyhedsmedier. Derfor er der et behov for, at danskerne i langt højere grad kan få aflivet myterne, som bliver skabt af denne misinformation. Derfor er der behov for, at den journalistiske indsats bliver endnu bedre, mens de sociale medier skal tage større ansvar i bekæmpelsen af misinformation – dog uden at det kolliderer med vores ytringsfrihed.

Techgiganter

Techgiganterne har opnået en verdensdominerende rolle, der bygger på datadrevne forretningsmodeller, hvor vores tid og data handles uden, at lovgivningen i tilstrækkelig grad har fulgt med. Denne udvikling udgør en væsentlig samfundsmæssig udfordring, som kræver regulering for at sikre, at disse platforme opererer inden for demokratiske rammer.

Det er afgørende, at techgiganterne understøtter den demokratiske samtale frem for at undergrave den. Digitale ekkokamre og polarisering skal bekæmpes, og platformene bør tilskyndes til at fremme en mangfoldighed af synspunkter. Dog må det aldrig ske på bekostning af ytringsfriheden. Vi mener, at techgiganterne alene bør fjerne ulovligt indhold – og ikke lade egne holdninger eller interesser begrænse brugernes ret til at ytre sig.For at beskytte forbrugerne på digitale platfor- me skal der desuden sikres større gennemsigtighed. Forbrugerne har krav på at vide, hvordan deres data bliver indsamlet, opbevaret og brugt, så de kan træffe informerede valg.

Dataetik

Danmark skal være et internationalt foregangsland, som skal være med til at præge den europæiske og internationale udvikling inden for dataetik, så vi kan være med til at sikre en ansvarlig anvendelse af teknologi. Derfor skal vi som foregangsland vise vejen for en sund og ansvarlig dataetisk politik.

Først og fremmest skal vi fortsat støtte et aktivt dataetisk råd, som har til opgave at: understøtte innovationen af dataetiske forretningsmodeller, understøtte anvendelsen af dataetik i det danske erhvervsliv og arbejde for at dataetik bliver et konkurrenceparameter. Dernæst skal rådet have til opgave at give konkrete værktøjer og anvisninger, som gør det nemt at indtænke dataetik i det daglige arbejde.

For det andet, skal der oprettes et dataetisk mærke, som kan vise om et digitalt produkt lever op til særlige dataetiske krav, nedsat af det dataetiske råd. Herpå skal det også kræves, at virksomheder hvert år erklærer deres dataetiske politik sammen med deres årsregnskab.

Endeligt skal der være et markant større fokus på at løfte befolkningens viden om, og indsigt i, dataetiske problemstillinger. Det betyder, at der bør indføres dataetik på tværs af alle uddannelsesinstitutioner, lige fra folkeskoleelever, som skal kunne navigere forsvarligt i nye teknologier, til studerende på videregående uddannelser, som skal lære at bidrage til den digitale tidsalder.

Forbud mod TikTok og aldersgrænse på sociale medier

I en tid, hvor digitale platforme spiller en stadig større rolle i vores hverdag, er det afgørende, at vi tager ansvar for at beskytte både vores personlige data og vores mentale sundhed. TikTok, som ejes af det kinesiske selskab ByteDance, udgør en væsentlig sikkerhedsrisiko, da data kan blive delt med autoritære regimer og misbrugt på måder, der strider mod danske og vestlige interesser. Derfor foreslår vi et nationalt forbud mod TikTok.

Samtidig er de negative konsekvenser af sociale medier for unge blevet stadigt mere tydelige, herunder øget mistrivsel, afhængighed og faldende intelligens. For at beskytte børn og unge og sikre en sund digital opvækst, mener vi, at der bør indføres en fast aldersgrænse på 16 år for oprettelse af profiler på sociale medieplatforme. Dette skal kombineres med krav om verificeret aldersgodkendelse via MitID, så grænsen håndhæves.

ERHVERVSPOLITIK

Et frit marked

Konservativ Ungdom mener, at erhvervslivet fungerer bedst i et marked med fri konkurrence; da det danner rammerne for et progressivt samt dynamisk erhvervsliv, hvor vækst er grundpillen. Et sådant erhvervsliv er en vigtig forudsætning for finansiering af velfærd samt opretholdelse og forbedring af høj levestandard.

Derfor mener Konservativ Ungdom, at selskabsskatten skal fjernes, for at give virksomhederne de bedste vilkår. Det er vigtigt, at Danmark er et samfund med plads til frie initiativer, hvor det er attraktivt at investere i private virksomheder; da dette skaber jobs, dynamik og fremmer selvstændigheden.

Dette frie marked bør også eksistere på internationalt niveau, derfor skal told- og handelsbarrierer afskaffes. Dette kommer både ulandene såvel som Danmark til gode.En åben verden skaber nye muligheder og vækstgevinster for dansk erhvervsliv, da der er et stort potentiale for at udnytte ny viden, nye teknologier og nye markeder. En åben verden kan endvidere øge Danmarks deltagelse i international handel, som giver flere arbejdspladser og større indtægt. Etiske konkurrenceregler bør dog altid overholdes, derfor anerkender Konservativ Ungdom, at det er nødvendigt med en regulerende instans, som hindrer karteldannelser og monopoltilstande.

Forskning

Forskning og erhvervsliv hænger unægteligt sammen, da forskning er en grundsten i, at dansk erhvervsliv kan klare sig i et vidensbaseret samfund- ikke mindst på internationalt niveau. Tilførsel af nye ideer og teknologi fra forskning er derfor en nødvendighed for at opretholde et dynamisk og konkurrencedygtigt erhvervsliv. Og endvidere kan administrative byrder mindskes ved hjælp af teknologi. Staten bør tilføre flere penge til forskning; og offentlige forskningsresultater skal i langt højere grad formidles videre til det private erhvervsliv, som kan forbedre deres konkurrenceevne ved at drage nytte af forskningsresultaterne.

Grøn erhvervspolitik

Erhvervslivet er essentielt for væksten i Danmark. Derudover er erhvervslivet vores vigtigste drivkraft når det kommer til innovation, teknologisk udvikling og gode løsninger. Hvis vi skal bekæmpe de menneskeskabte klimaforandringer og den globale opvarmning, kræver det en grøn omstilling af erhvervslivet. Vækst og grøn omstilling er hinandens gensidige forudsætninger, og skal gå hånd i hånd.
Konservativ Ungdom mener, at selskabsskatten gradvis skal sænkes, idet en ensartet CO2e-afgift gradvis indføres. CO2e-afgiften må ikke forårsage lækage, og danske virksomheders konkurrenceevne skal nødvendigvis bibeholdes. Formålet er at skabe en naturlig og uforvrænget grøn konkurrence, der gennem prismekanismen og markedskræfterne helt automatisk gør grønne teknologier billigere.

Iværksætteri

Danmark er i høj grad udfordret, når det kommer til iværksætteres muligheder for at etablere nye virksomheder. Ofte møder disse virksomheder modvilje i bankerne og hos private investorer, hvis de efterspørger økonomisk hjælp i den ofte vanskelige opstartsfase. Foruden dette gør tiltagende bureaukrati og skattesatsen, at iværksættere får svære kår. Dette har medført, at Danmark sakker bagud internationalt.

Konservativ Ungdom mener, at der aktivt skal kæmpes for skattelettelser til private investorer. Ligeledes skal der sikres bedre skatteforhold de første år af virksomhedens levetid samt sikres bedre rammevilkår for iværksættere uden unødvendig bureaukrati.

Afskaf krav om digitale kasseapparater i detailforretninger

Ved årsskiftet til 2024 trådte nye regler i kraft, som påbyder små detailforretninger og servicevirksomheder med en omsætning under 10 mio.kr at registrere salg digitalt. Formålet med loven er at kontrollere de forretningsdrivende ved, at alle deres ekspeditioner gemmes digitalt og lagres.
Det nye krav om digitale kasseapparater er imidlertid en enorm ulempe for mange af de forretningsdrivende. Disse kasseapparater er ekstremt dyre, og mange mindre forretninger har ikke råd til at efterleve lovens krav og presses til at lukke. Desuden har mange regelrette og ordentlige forretningsdrivende velfungerende kassesystemer, og det vil være et enormt ressourcespild at udskifte dem.
Sidst men ikke mindst er den nye lov en hån og en mistænkeliggørelse af vores mange forretningsdrivende, der får hjulene til at køre rundt. Disse mennesker fortjener ikke mistænkeliggørelse – de fortjener en tak for at holde samfundet kørende.
Derfor mener Konservativ Ungdom, at kravet om digitale kasseapparater og digital registrering af salg bør afskaffes

Bedre betingelser for iværksætteri

Når man som iværksætter skal starte et selskab i dag, tvinges man til at indskyde en selskabskapital på minimum 20.000 kr., hvis man vil stifte et kapitalselskab og dermed ikke hæfte personligt for selskabet. Dette hindrer mange iværksættere i at sætte gang i deres drømme, fordi dette beløb er for højt for mange, som har en god idé og som ikke ønsker at risikere at miste hus og hjem, hvis lykken ikke er med dem. Med et lavere minimumskrav til selskabskapitalens størrelse, vil vi give bedre grundvilkår for dansk iværksætteri. Dette vil givetvis koste penge navnlig for staten, men disse udgifter må antages at blive dækket flerfoldigt af de mange iværksættersuccesser, som tiltaget kan facilitere.

EUROPAPOLITIK

Europapolitik og EU-holdning

Der er få udfordringer, som vi bedst løser på tværs af de europæiske landegrænser. EU har imidlertid udviklet sig i en retning, der strider mod det oprindelige udgangspunkt. Konservativ Ungdom mener i stedet, at EU skal vende tilbage til sit oprindelige udgangspunkt og fokusere arbejdet for frihed, fred og samhandel.

Nærhedsprincippet og EU-domstolen

På nuværende tidspunkt tolker EU-domstolen traktaterne og fastlægger dermed også, hvilke politiske beslutninger der hører til på hvilket niveau. Dette er problematisk for nærhedsprincippet. Derfor bør det endegyldigt fastlægges hvilke politikområder der skal varetages af nationalstaterne og hvilke der bør fastlægges af EU. Det er Konservativ Ungdoms holdning, at nationalstaterne skal tilbagevinde beslutningskompetencen i Europa på alle de områder, hvor et overstatsligt samarbejde ikke er nødvendigt.

EU-forbehold

Konservativ Ungdom mener, at de tre eksisterende forbehold skal opretholdes, da de sikrer, at EU ikke kan overtage beslutningskompetencen på centrale politikområder, der bedst varetages af Danmark.

Handelsbarrierer og vækst

EU bør fjerne øvrige handelsbarrierer over for resten af verden. EU bør og skal stå for frihandel og kapitalisme frem for protektionisme. Ligeledes bør de mange milliarder, som ligger passivt i EU’s strukturfonde, benyttes til vækstfremmende initiativer. EU’s overordnede målsætning bør – foruden bevarelsen af samarbejde og fred – være at sikre erhvervslivet optimale betingelser og derved vækst.

Schengen-aftalen

Konservativ Ungdom ønsker, at Danmark udtræder af Schengen-aftalen, idet samarbejdet formener Danmark at praktisere personkontrol ved de danske grænser. Fraværet af en personkontrol ved grænserne øger grænseoverskridende kriminalitet og bevirker, at flere illegale flygtninge indfinder sig i Danmark. En genforhandling af Schengen-samarbejdet er ikke hensigtsmæssig, idet hele grundlaget for reglerne fastlagt af forordningen består af en fri bevægelighed, der hindrer de enkelte medlemslande i at kontrollere deres grænser i et personligt omfang. Derfor ser Konservativ Ungdom udtrædelse af Schengen-aftalen som en nødvendighed.

Nej til fælles asylpolitik

Konservativ Ungdom vender sig mod ideen om et tvunget fælles europæisk asylsystem. Fundamentet for et selvstændigt land er, at man selv kan bestemme over sine grænser og sin indvandringspolitik. Konservativ Ungdom mener istedet, at EU skal tage de nødvendige magtmidler i brug for at opretholde de ydre grænser og bakke op om medlemsstaternes ret til at foretage den nødvendige interne grænsekontrol, så det sikres, at man ikke kan vandre op gennem Europa uden opsyn.

EU skal ikke optage flere medlemslande

EU har gennem tiden ekspanderet med nye medlemslande. Selvom nogle af landene er blevet godt integreret i det europæiske fællesskab, så er det langt fra alle af de nyere medlemmer, som har været en succeshistorie. Konservativ Ungdom mener derfor at EU bør lukke for optagelsen af nye medlemslande indtil de nuværende problemer med nyere medlemslande er løst. Da Konservativ Ungdom ikke ønsker at udvide EU med flere medlemslande, bør EU’s førtiltrædelsesbistand derfor også afskaffes.

EU er ikke en forsvarsalliance

Konservativ Ungdom mener ikke, det er EU’s opgave at bedrive forsvarsalliance. Det mener vi bedst gøres i NATO. Siden 2. verdenskrigs afslutning er det NATO, der har været garant for sikkerhed og stabilitet – de fejlslagne EU-missioner taler sit tydelige sprog. Derfor mener Konservativ Ungdom, at Danmark i videst muligt omfang skal kæmpe for, at forsvars- og sikkerhedspolitik varetages af Danmark selv samt i NATO – ikke i EU.

FLYGTNINGE- OG INDVANDRERPOLITIK

Danmark er et kristent land, opbygget gennem mange generationers hårde arbejde. Vores historie, værdier og traditioner udgør fundamentet for det samfund, vi kender i dag. Disse værdier er ikke blot pynt, de er selve grundlaget for vores frihed, velfærd og nationale identitet. Derfor er det nødvendigt, at vi ikke blot respekterer denne arv, men også forsvarer den ved at stille klare krav til, hvem der får adgang til vores land – hvad enten det drejer sig om flygtninge eller indvandrere.

Danmark kan og bør ikke forsøge at løse hele verdens problemer. Vores første og vigtigste opgave er at sikre vores egne danske stats- borgeres tryghed, velvære og fremtid. Dette kræver en indvandringspolitik, der ikke alene sigter mod integration, men også fokuserer på assimilation. Det er afgørende, at dem, der ønsker at blive en del af vores fællesskab, forstår og accepterer de fundamentale danske og vest- lige værdier, som har bygget vores samfund. Kun ved at fastholde dette fundament kan vi sikre, at Danmark også i fremtiden forbliver et frit land.

Statsborgerskab

Statsborgerskab er ikke en ret, men et privilegium, der skal forbeholdes dem, der aktivt ønsker at bidrage til og acceptere det danske samfund. Danmark har en lang og stolt tradition for at værne om vores kultur og værdier, og derfor bør vi stille høje krav til dem, der ønsker at blive en del af vores nationale fællesskab. Vi ønsker derfor et større fokus på assimilation frem for integration. For at blive en del af det danske samfund skal indvandrere ikke blot leve side om side med danskere, men aktivt tilegne sig vores værdier, sprog og kultur. Dette er afgørende for at sikre, at Danmarks identitet bevares og styrkes.

 Vi mener, at indvandringspolitikken skal prioritere vestlige indvandrere, der lettere kan assimilere sig i det danske samfund. Samtidig skal indvandringen fra MENAPT-landene (Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet) begrænses markant, da erfaring har vist, at integration fra disse områder er næsten umuligt, da disse kulturer ikke harmonerer med vores værdier og det danske samfunds grundlæggende principper.

 Derudover mener vi, at retten til statsbor- gerskab ved fødsel skal forbeholdes børn af danske statsborgere. Hvis ingen af forældrene er danske statsborgere, skal barnet ikke automatisk opnå dansk statsborgerskab, selvom det bliver født i Danmark. Dette sikrer, at statsbor- gerskab knyttes til en reel tilknytning til Dan- mark og ikke blot til fysisk ophold. For at opnå dansk statsborgerskab skal der gælde strenge krav, der sikrer, at kun de mest kvalificerede og engagerede personer bliver en del af vores fællesskab. Derfor foreslår vi følgende betingelser:

• Minimum 10 års ophold i Danmark: Ansøgeren skal have boet i landet i mindst et årti for at opnå et indgående kendskab til vores samfund og værdier.
• Ingen sociale ydelser: Ansøgeren må ikke have modtaget sociale ydelser i de seneste 10 år, da statsborgerskab kræver selvforsørgelse og økonomisk ansvarlighed.
• Danskkundskaber: Ansøgeren skal dokumentere et solidt niveau i det danske sprog, både mundtligt og skriftligt svarende til dansk A på gymnasiet.
• Ren straffeattest: Enhver overtrædelse af straffeloven skal udelukke ansøgeren fra statsborgerskab.
• Ingen dobbeltstatsborgerskab: For at opnå dansk statsborgerskab må man ikke besidde dobbeltstatsborgerskab fra et MENAPT-land.
• Sindelagssamtale: Ansøgeren skal til en personlig samtale for at demonstrere forståelse for og engagement i danske værdier som demokrati, ytringsfrihed og ligestilling.

Ved at indføre disse krav sikrer vi, at statsborgerskab forbliver noget særligt – en ære, der gives til dem, der virkelig ønsker at bidrage til og være en del af Danmark.

Flygtninge

Når det gælder flygtninge, bør målet altid være, at de hjælpes i nærområderne. Det er her, hjælpen kan ydes mest effektivt og nå flest muligt. Danmark bør derfor prioritere at støtte humanitære indsatser i flygtninges nærområder frem for at fokusere på at modtage dem i Danmark.

Hvis flygtninge alligevel kommer til Danmark, skal vi have klare grænser for, hvor mange vi kan modtage. Vi foreslår en årlig grænse på 500 flygtninge, med en klar prioritering af kristne og jødiske flygtninge, der ofte er særligt udsatte og har lettere ved at assimilere sig i det danske samfund.

For de flygtninge, der får ophold i Danmark, skal det altid være målet, at de vender hjem, så snart de forhold, de flygtede fra, ikke længere er aktuelle. Flygtningestatus skal være midlertidig og ikke udvikle sig til permanent ophold. Dette er afgørende for at sikre, at vi ikke underminerer vores kapacitet til at hjælpe fremtidige flygtninge.

Samtidig er der behov for en grundig revurdering af FN’s flygtningekonvention, da denne i sin nuværende form forhindrer os i at håndtere visse udfordringer. Eksempelvis kan vi ikke sende kriminelle flygtninge hjem til deres oprindelseslande, selvom de har begået alvorlige forbrydelser i Danmark. Det bør være en grundlæggende regel, at man mister sin ret til beskyttelse som flygtning, hvis man ikke kan overholde de love og regler, der gælder i det land, der giver en beskyttelse. Ved at sætte klare rammer for, hvordan vi håndterer flygtninge, sikrer vi, at Danmark kan opretholde sin evne til at hjælpe, samtidig med at vi værner om vores samfund og værdier.

Islamiske parallelsamfund skal bekæmpes

I de seneste mange år har vi forsøgt at få integreret de mennesker, der lever i de islamiske parallelsamfund, men på trods heraf trives islamiske parallelsamfund med shariaråd og indvandrerbander i bedste velgående. Vi må sande, at der findes steder i vort land, hvor retstilstanden ikke bygger på vores regler, men på islams anti-vestlige dogmer. Derfor mener vi, at islamiske parallelsamfund skal bekæmpes, så vi kan sikre, at dansk lov og kultur står øverst i hele Danmark.

 Afskaffelse af modersmålsundervisning

I Konservativ Ungdom er vi imod statsstøttet modersmålsundervisning. Udlændinge skal lære dansk i skolen, og eventuelle andre sprog må familien selv stå for at lære sine børn. Staten skal i videst muligt omfang i stedet anvende ressourcerne på at børn lærer bedre dansk i skolen. Vi er imod EU-direktivet, der tvinger kommuner til at give modersmålsundervisning, og mener at Danmark bør arbejde på at få dette direktiv afskaffet.

Fjernelse af integrationsydelse

Integrationsydelsen er et ineffektivt og dyrt forsøg på at fremme integration i det danske samfund. I stedet for at motivere flygtninge og indvandrere til hurtigt at finde arbejde og blive selvforsørgende, har det skabt en afhængighed af offentlige ydelser. Dette underminerer princippet om, at alle, der opholder sig i Danmark, bør bidrage aktivt til samfundet. Vi mener, at integrationsydelsen bør fjernes og erstattes med et klart krav om selvforsørgelse fra dag ét. Flygtninge og indvandrere skal i stedet tilbydes midlertidig hjælp i form af ad- gang til arbejdsmarkedet og uddannelse, så de hurtigt kan bidrage til det danske samfund. For dem, der ikke kan finde arbejde, skal det være et krav at deltage i relevante aktiveringsforløb. Ved at fjerne integrationsydelsen sender vi et klart signal om, at ophold i Danmark ikke er en økonomisk fordel, men en mulighed for at opbygge en ny tilværelse gennem hårdt arbejde og ansvarlighed. Dette styrker ikke kun samfundets økonomi, men sikrer også, at dem, der bliver en del af Danmark, er dedikerede til at bidrage positivt.

 Permanent grænsekontrol

Danmark skal have fuld kontrol over vores grænser. En åben grænse har ført til ukontrolleret migration, kriminalitet og en øget terrortrussel mod Danmark. For at beskytte Danmark og den danske befolkning er det derfor nødvendigt at indføre permanent grænsekontrol, der sikrer, at vi rent faktisk ved hvem der får adgang til Danmark.

Familiesammenføring forbeholdt danske statsborgere

Familiesammenføring er et hyppigt benyttet grundlag, når indvandrere søger opholdstilladelse, og det er en stor kilde til indvandring. Familiesammenføring er ikke en generel og ubetinget ret, og derfor mener vi, at det privilegium skal være forbeholdt danske statsborgere. Udvisning og fratagelse af tildelt statsborger- skab ved første straffedom

 I Danmark kan vi godt tillade os at sætte krav til dem der kommer hertil. Vi mener, at indvandrere bør udvises ved første straffedom, da de allerede dér har vist deres mangel på taknemmelighed og troværdighed.

Desuden mener vi, at dansk statsborgerskab er et privilegium og den fineste gave, vi som samfund kan give, da det symboliserer, at man nu er en del af det danske folk. Vi må anerkende, at komplet assimilation inden for en enkelt generation ikke kan lade sig gøre, og derfor er det også kun rimeligt, at vi stiller specielle krav til de indvandrere, der får tildelt et statsborgerskab. Vi mener derfor, at et tildelt statsborgerskab skal fratages ved første straffedom.

Udvisning og fratagelse af tildelt statsborgerskab ved første straffedom

I Danmark kan vi godt tillade os at sætte kriterier for dem der kommer hertil. Vi mener, at indvandrere bør udvises ved første straffedom, da de allerede dér har vist deres mangel på taknemmelighed og troværdighed.

Desuden mener vi, at dansk statsborgerskab er et privilegium og den fineste gave, vi som samfund kan give, da det symboliserer, at man nu er en del af det danske folk. Vi må anerkende, at komplet assimilation inden for en enkelt generation ikke kan lade sig gøre, og derfor er det også kun rimeligt, at vi stiller specielle krav til de indvandrere, der får tildelt et statsborgerskab. Vi mener derfor, at et tildelt statsborgerskab skal fratages ved første straffedom.

FORFATNINGSPOLITIK

Konservativ Ungdom mener, at Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 har vist sig at være langtidsholdbar og ser derfor ingen grund til en snarlig ændring. Selvom størstedelen af paragrafferne er de samme som i 1849 har den danske grundlov vist, at den udgør et glimrende grundlag for et moderne dansk demokrati på mange punkter. Konservativ Ungdom mener jf. vores grundholdning, at det danske kongehus har vist sig at være en samlende institution, som det danske folk i høj grad stoler på og ser op til.

Kongehuset har en unik plads i den danske nation og den danske historie, og det danske folk ville således blive fattigere, hvis monarkiet nedlagdes. Det parlamentariske system med Folketing og regering og deres respektive opgaver og forpligtelser har ligeledes vist sig tilfredsstillende grundet i den nuværende grundlov. Historiens udvikling har skabt et tilsyneladende stabilt leje i fordelingen af magten mellem Folketing og regering, hvilket bør respekteres og ikke yderligere reguleres igennem ændring af grundloven. Derfor mener Konservativ Ungdom heller ikke, at grundlovsparagrafferne omhandlende dette skal ændres.

Forfatningsdomstol

Grundloven er fundamentet for vores retsstat. Da Grundloven beskriver de borgersikrede rettigheder, vi som borgere i Danmark har, skal disse også være særligt juridisk beskyttet af en uafhængig domstol. Gentagende gange har vi set, at politikere har indført love, der mildest talt har været på kant med Grundloven. Derfor mener Konservativ Ungdom, at der skal oprettes en forfatningsdomstol, der af egen kraft kan rejse sager, så fundamentet for vores demokrati og borgerrettigheder beskyttes.

Rigsfællesskabets flag i Folketinget

Danmark skal værne om og have respekt for samarbejdet med Rigsfællesskabets medlemmer, hvorfor det vil være naturligt at have Færøernes og Grønlands nationalflag i det danske parlament. Vi i Danmark bør, ligesom Hendes Majestæt Dronningen og Deres Kongelige Højheder Kronprinseparret, værne om vores Kongerige og vise medlemmerne vor dybeste respekt.

KULTURPOLITIK

Den danske kulturarv skal bevares 

Danmark har en lang historie med en rig kulturarv, som binder folket sammen og giver en fælles referenceramme. Til denne hører også fælles vestligt tankegods og kulturarv. Dette anser Konservativ Ungdom for værende en afgørende forudsætning for et ordnet og velfungerende samfund som det danske.
Staten har en særlig rolle i bevarelsen af dansk kultur og institutioner som bidrager hertil. Dette kan både være i form af støtte til centrale institutioner samt restaurationer af gamle værker, genopførelser mv. Det er essentielt, at denne kulturarv bevares og videregives til kommende generationer, ligesom dansk historie må og skal videreformidles. For at kunne videregive dansk historie og kulturarv, går Konservativ Ungdom ind for, at unge under 25 år skal have gratis adgang på statsligt finansierede museer.
Danmark har en lang historie med en berigende sang -og kulturskat, som er med til at bidrage til forståelsen af vores fælles identitet og historie. Det er derfor vigtigt, at vi ikke udvander og negligerer vigtigheden af hvad udbredelsen af vores højskolesange og morgensang i skolerne giver os.
Dansk kultur begrænser sig ikke til Danmarks grænser. Den danske stat har en forpligtigelse til understøttelse af dansk kultur, danske skoler og danske kirker i udlandet.

Public Service 

Foreningslivet 

Det danske foreningsliv er noget helt unikt. Det er vigtigt for eksponeringen af Danmark, at vi netop har et sundt og velfungerende foreningsliv, hvor man gennem frivillighed kan skabe dygtige individer og sunde fællesskaber for særligt børn og unge. Foreningslivet skal så vidt muligt være en bærende bjælke for det enkelte lokalsamfund.

Administration af Tipsmidler

Konservativ Ungdom mener, at det nuværende system, hvor Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) administrerer uddelingen af tipsmidlerne, bør reformeres. Administrationen af disse midler bør overføres direkte til Kulturministeriet for at sikre en mere direkte, kompetent og gennemsigtig forvaltning af midlerne, der støtter ungdomsaktiviteter og -organisationer i hele Danmark.

DUF bør fremadrettet fungere som en interesseorganisation, der repræsenterer ung- domsforeningers interesser og arbejder for at fremme betingelserne for ungdomslivet, men uden at fungere som forvaltningsmyndighed. Dette vil tillade DUF at fokusere udelukkende på interessevaretagelse og støtte til ungdoms- foreninger uden de potentielle interessekonflikter, der kan opstå ved også at være midlernes forvalter.

Ved at placere administrationen af tipsmidlerne under Kulturministeriets direkte tilsyn, sikres det, at tildelingen sker ud fra klare, objektive kriterier og i åben dialog med de ungdomsorganisationer, der er berørt. Dette vil bidrage til en fair og gennemsigtig proces, hvor midlerne anvendes til at styrke og udvikle ungdomsaktiviteter på tværs af landet. 5Denne ændring vil ikke alene styrke integriteten og effektiviteten i forvaltningen af tipsmidlerne, men også understøtte en sundere og mere retfærdig struktur for støtte til ungdomsengagement og -udvikling.

Bevarelse af den danske kultur 

Den danske nation har en lang fælles historie, et fælles sprog, en fælles tro og fælles traditioner, hvorfor vi i Danmark har et fælles kulturelt fundament. Dette har betydet, at tilliden er blandt verdens stærkeste, korruptionen er i bund samt, at vi har kunnet danne vores ganske velfungerende demokrati. Desværre har vi i de seneste år som konsekvens af en stadig indvandring og en kulturnihilistisk tilgang fra den værdipolitiske venstrefløj set en begyndende nedbrydning af enhedskulturen. Folk som kommer til Danmark, må indrette sig efter den danske kultur, princippet om frihedsrettighedernes ukrænkelighed og kønnenes ligestilling. Derfor mener Konservativ Ungdom, at den danske kultur må forsvares, mens ideen om et multikulturelt samfund må endeligt forkastes.

Opgør med armslængdeprincippet

Den politiske debat på kulturområdet er blevet paralyseret af armslængdeprincippet. Princippet om armslængde, som kan formuleres som ‘at støtte, men aldrig dirigere’, er som udgangspunkt udmærket, så politikerne ikke skal detailstyre kulturområdet. Dog har det medført, at en indspist kulturradikal elite forvalter en stor del af vores kulturkroner, hvilket svækker vores kulturarv og holder kunstigt liv i nymoderne kultur uden ånd og mening.
Kulturen skal naturligvis ikke udsættes for utidig politisk indblanding, og derfor fungerer armslængdeprincippet fint som regulerende faktor, men det kan aldrig stå alene som princip. Derfor mener Konservativ Ungdom, at der skal være langt klarere politiske retningslinjer for, hvad der kan give kunst- og kulturstøtte til, så støtten fremmer kultur til gavn for befolkningen.

Bevar Danmarks arkitektoniske udtryk

En ofte overset del af kulturpolitikken er arkitekturen. Danmark har en rig arkitektonisk arv, som bl.a. kan ses i købstæderne på tværs af landet. Desværre bliver Danmarks klassiske arkitektur i dag tilsidesat til fordel for nymoderne stilarter. Dette ses både, når man stiller alt for lempelige krav til vedligeholdelsen og udbyggelsen af bygninger med et klassisk arkitektonisk udtryk, men også når der gives byggetilladelser til højre og venstre til nybyggeri klos op ad klassisk arkitektur. Det ødelægger den danske arkitekturs charme og vores fælles kulturarv, og bør ikke udelukkende være noget, som den lokale kommune beslutter. Derfor bør der stilles flere krav til nybyggeri, især i købstædernes centrum, og der bør ligeledes stilles strengere krav til vedligeholdelsen af byggeri med et klassisk arkitektonisk udtryk. For at sikre dette, bør alle bygninger i købstædernes centrum opført før år 1900 erklæres bevaringsværdige, så byggematadorer ikke har mulighed for at ødelægge gammel og smuk arkitektur i Danmark.

Det offentlige skal ikke være FN’s pseudoreligiøse forkyndelsesfabrik

FN’s 17 verdensmål gør deres indtog i stat, regioner, kommuner og offentlige institutioner. Børn i indskolingen pålægges undervisning med udgangspunkt i – for deres alder – hyperabstrakte og intellektuelt ensrettede verdensmålsmål-problematikker, bibliotekarer pålægges at tage udgangspunkt i verdensmålene, når de anbefaler litteratur til børn og unge, gymnasier og universiteter gør verdensmålene til deres erklærede målsætninger, politikere laver virtue signaling med verdensmål-reversnåle og bizarre offentlige verdensmål-prestigeprojekter, og kommuner og regioner bruger millioner af kroner på verdensmål-farvede lysinstallationer og ansættelse af pseudoarbejdende verdensmål-konsulenter, som ikke giver nogen værdi til borgerne og kun bidrager med floskler, politisk gloriepudsning og endnu flere kolleger til de i forvejen alt for mange verdensmål-konsulenter og -projektledere.

Verdensmålene fører til spild af skattekroner og omdanner læreanstalter og uddannelsessteder fra at være dannelsesinstitutioner til i stedet at være missioneringsanstalter og politiske konsulentvirksomheder som finder på politisk ønskværdige svar til på forhånd definerede spørgsmål.

Verdensmålene er et magtmiddel, som kan bruges af bureaukrater, politikere og resten af den herskende klasse, når de vil klappe hinanden på ryggen, brænde skattekroner af og skabe pseudoarbejde, som ikke tilfører nogen reel værdi til borgerne, til Danmark eller resten af verden.

Permanent forbud mod muslimske og woke sange i Højskolesangbogen

 Den danske højskolesangbog er et kulturelt samlingspunkt. Bogen er den mest populære og betydningsfulde sangbog i Danmark, og den er anerkendt for at samle de mest betydningsfulde sange fra vores danske kulturarv. Den triste erkendelse er, at selv også den er blevet et offer for wokeismen og islamismen. Sange med muslimske og woke budskaber skal sorteres fra og ikke længere være velkomne. Vi skal ikke samles om at synge “Hånd i hånd, Ramadan i København” og “Kroppen vendt mod sydøst, panden mod tæppet”. ‘Sangskrivere’ som f.eks. Isam B kan absolut ikke være en del af den sangarv, vi giver videre til vores børn. Derfor skal den danske højskolesangbog gennemgå en grundig redigering, så man genskaber den til den kulturskat, den engang var.

KLIMA- OG ENERGIPOLITIK

Konservatismens grundessens er generationskontrakten. Det betyder, at kommende generationer modtager et samfund og en klode, som er bedre end vores. Derfor er den grønne dagsorden en topprioritet for Konservativ Ungdom.
Det er vores generations ansvar at bekæmpe menneskeskabte klimaforandringer, forurening af vores natur samt afskovning og rydning af naturarealer og biodiversitetstab.
Vi skal bekæmpe vor tids største udfordringer gennem forskning, innovation og en ambitiøs omstilling af vores energisektor. Konservativ Ungdom ønsker et Danmark, hvor alt vores energiforbrug kommer fra grønne energikilder.

En grøn skattereform i Danmark

Konservativ Ungdom anser markedskræfterne som den suverænt bærende drivkraft bag den grønne omstilling på nationalt og globalt plan. Den grønne omstilling skal nødvendigvis udføres på et grundlag af klimavenlig konkurrence, hvorfor dansk og europæisk skattelovgivning skal skrues sådan sammen, at det forårsager en organisk og altfavnende grøn omstilling.
Ifølge De Økonomiske Vismænd er den mest effektive måde at mindske CO2-udledning på at gøre den til et økonomisk konkurrenceparameter for virksomheder. Derfor er det vores anbefaling, at følge deres råd og gradvist indføre en ensartet CO2-afgift på mindst 1200 kroner pr. ton CO2e mod 2030.
Samtidig skal vi ved en grøn skattereform fjerne alle grønne subsidier og dobbeltregulering for at sikre en ensartet behandling af virksomheder, og på sigt at kunne afskaffe CO2-kvotesystemet.

CO2e-toldmur på EU-plan

Vores erkendelsesgrundlag er, at Danmarks CO2e udledning alene har en grænsende til negligerbar effekt på klimaforandringerne, og at klimakrisen nødvendigvis altid må tilgås med et internationalt og langsigtet udsyn.
Derfor skal vi i så vid udstrækning som muligt kæmpe for grønnere reformer på EU-plan. Det indebærer en ensartet europæisk CO2-afgift og en altomfavnende CO2-toldmur, som sørger for en fair, grøn konkurrence. På denne måde undgår man udflytning af danske virksomheder til mindre klima-opmærksomme nationer, mens indflydelsen af vores lovgivning får potentiale til at betyde noget uden for EU’s grænser.

Investering i elnettet

Det danske elnet halter bagud, hvis vi vil nå vores klimamål. Det er en altafgørende forudsætning for opstilling af vindmøller og yderligere elektrificering af samfundet, at vi investerer i vores elinfrastruktur. Som det står nu, udgør vores mangel på infrastruktur nemlig en barriere for videre udbygning. Danmark har brug for store milliardinvesteringer til udbygning af det danske elnet, for at følge med vores ambitioner om udbygning af grøn energi og den stigende elektrificering, der bidrager til den grønne omstilling.

Vindenergi

I dag er Danmark en af de førende nationer på vindsektoren. Vi eksporterer vindmøller til hele verden og har en særlig ekspertise, der har gjort, at vindmøller i dag opsættes næsten omkostningsfrit for staten i udbudsrunder af vindmølleparker gennem blandt andet åben-dør-ordningen.
Udbygningen af vindmøller er dog næsten gået helt i stå i Danmark. Dette skyldes bl.a. en utilstrækkelig udbygning af elnettet, men også at åben dør-ordningen er lukket.
Derfor er det Konservativ Ungdoms vision, at sætte ikke-subsiduerede udbud på havvindmølleparker i højeste gear, samtidig med en massiv investering i elnettet og en genoptagelse af åben-dør-ordningen.
For at komme problemet med for lange behandlingstider til livs, skal der være klare retningslinjer for hvor store og på hvilke lokationer man må bygge vindmøller. Vi ønsker en garanti på behandlingstiden på 1 år, for at sikre at store grønne planer ikke bliver forhalet.

Solenergi

Solenergi- og solceller har et kæmpe potentiale i det danske elnet. Der er enorme tagflader, hvor bureaukratiet spænder ben for opsætning af solceller. Solcelleanlæg på kommunale bygninger skal i dag drives i selvstændige selskaber, som hindrer et direkte egetforbrug af den egenproducerede elektricitet, og reglerne hindrer deling af elektricitet på tværs af bygninger. Det vil Konservativ Ungdom gerne sætte fri, så alle og enhver har ret til, at sætte så mange solceller de vil på deres tage, såfremt det ikke er i strid med lokalplaner, brandfare og lign. eller bygningens integritet, samt at elektriciteten frit må deles. Desuden skal man kunne udleje tagarealer ved at indføre en særskilt pantsættelse af tagbaserede solcelleanlæg, så man kan udleje tagflader til solenergiselskaber og andre til fordel for alle, hvilket i dag ikke er muligt.

Atomkraft

Konservativ Ungdom anser atomkraft som det bærende element i Danmarks og verdens grønne omstilling. Vi ønsker, at atomkraft igen skal indtænkes i energiplanlægningen, og at innovative danske virksomheder får mulighed for at søge statslige forskningsmidler på lige fod med andre grønne teknologier.
Vi ser en massiv udvikling på området i disse år, hvor atomkraft i stigende grad bliver en mere energieffektiv teknologi, der udleder minimale drivhusgasser og samtidig er en sikker og stabil energikilde. At investere i atomkraft vil sikre Danmark en høj forsyningssikkerhed og sænke afhængigheden af fossile brændsler, være sikkerhedspolitisk fornuftigt, samt tillade eksport af grønne løsninger til andre lande.
Der findes private aktører, som gerne vil starte udbygningen i Danmark, men som grundet Energi-planlægningsloven fra 1985, der forbyder indtænkning af atomkraft i det danske elnet, ikke har mulighed for det. Denne lov vil vi have ændret, så det igen er lovligt at benytte sig af atomkraft i Danmark. Iflg. IEA er atomkraft konkurrencedygtig sammenlignet med andre grønne energikilder, givet lige vilkår.
Mulighederne for atomkraft i det danske elnet skal først undersøges gennem en Niels-Bohr-kommission. Derefter skal det være kommissionens afgørelse, hvordan, hvorhenne og i hvilken henseende dette skal sættes i udbud. Da Danmarks industri og fjernvarme udgør 55% af vores samlede energiforbrug, vil Konservativ Ungdom foreslå at erstatte nuværende kraftvarmeværker med mindre-skala atomreaktorer, eksempelvis SMR-reaktorer, så Danmarks unikke fjernvarmeinfrastruktur ikke går tabt.

Liberalisering af Elmarkedet

Konservativ Ungdom ønsker, at private borgere også kan bidrage til den grønne omstilling. Derfor mener vi, at alle private boliger skal kunne dele lokal grøn strøm udenom forsyningsselskaberne for at skabe incitament til at få flere solceller ud på private bygninger. Lokalplanerne fra kommunerne skal ikke kunne forhindre dette på andet end historiske og bevaringsværdige bygninger.

Forbrændingsmotoren skal fortsat være lovlig, men med krav om CO2-neutralt brændstof

Forbrændingsmotoren har stor kulturel betydning for Danmark og Europa. Om end det er til kørsel i dagligdagen, motorsport, sportsvogne til weekenden eller en veteranbil som hobby. Forbrændingsmotoren er med til at øge livskvaliteten og livsglæden hos dem, der synes om lyden og kraften af en benzin- og dieselmotor. Sjælen og kærligheden fra en forbrændingsmotor vil aldrig kunne erstattes af den sjæleløse summen fra en elbil.
E-fuels er en ny teknologi, der gør det muligt at fremstille brændstof CO2-neutralt gennem syntetiske processer og CO2-fangst. Processen er energikrævende, og det er derfor oplagt at bruge atomkraft til dette for at sikre CO2-neutraliteten.
E-fuels fungerer ligesom benzin og diesel og kan derfor bruges på alle de biler, vi har i dag.
Konservativ Ungdom går derfor ind for, at forbrændingsmotoren fortsat skal være lovlig, med krav om, at de bruger et CO2-neutralt alternativ. Det skal selvfølgelig stadig være muligt at begrænse forbrændingsmotoren i større byer, da den stadig forårsager lokal forurening.

Danmarks ansvar som modningsmarked

Danmark er et videnssamfund, som har et højt uddannelsesniveau og en stor human kapital til at drive teknologisk innovation og udvikling. Danmarks størrelse er relativt til resten af verden dog negligerbar, særligt når det drejer sig om klimaforandringerne. De beslutninger vi tager i Danmark, skal derfor i klimamæssig henseende have indflydelse i hele verden, for at gøre en reel forskel. I kraft af vores velstand og viden, har vi derfor et stort ansvar for at give de lande, som stadig er mærket af stor fattigdom, adgang til billig og grøn energi for at løfte deres nations velstandsniveau uden at gå på kompromis med klimaet og miljøet. Derfor skal den danske klimaindsats have som fokus at udvikle og forbedre grønne teknologier, der kan udgøre erstatninger for sorte alternativer, ikke supplementer. Det betyder, at store investeringer fra statslig side skal have med i vurderinger og skøn for deres effekt, at disse medfører stordriftsfordele eller teknologiske gennembrud, som kan gøre teknologier mere tilgængelige og få dem ned ad omkostningskurven og dermed give grobund for anvendelse af disse uden for Danmarks grænser. Derfor ønsker KU et skifte væk fra carbon-capture and storage-fokuset til fokus på SMR-reaktorer og biosolutions.

Europæisk energipolitik

EU har et fælles energinet, som skal tænkes mere fælles og med større uafhængighed. Det er vigtigt, at områder med store potentialer for vedvarende energi udnytter deres potentiale, mens områder uden, får målrettet EU-støtte til anlæggelse af atomkraftværker. Det er centralt at EU tager ansvar for energiproduktionen, og arbejder hen mod at blive mere selvforsynende på energi. I alt for lang tid har europæiske lande og EU været for afhængige af energi fra lande, der ikke vil os det godt. Derfor mener vi, at det er centralt at EU ikke længere finansierer lande, der ikke ønsker at se vores måde at leve på. Energiproduktionen på tværs af EU skal sammentænkes mere, så strømmen døgnet og året rundt bliver billigere, grønnere og mere stabilt. Derfor skal Danmark kæmpe for, at atomkraft skal spille en langt større rolle i EU.

Klimatilpasning

Klimatilpasning Konsekvenserne af klimaforandringerne kommer utvivlsomt til at ramme Danmark i løbet af de næste årtier. Danmark kan risikere skader for op mod 400 mia. kr. de næste 100 år, hvis vi ikke handler nu og med omtanke. Vi ser det som vores pligt at beskytte Danmark, også når det gælder mod oversvømmelser, storme og farligt vejr. Vi mener, at Danmark som samfund bør have langt større fokus på at forebygge potentielle klimaskader. Derfor mener vi, at man bør stille større krav til byggeri i kystnære områder, så fremtidens bygninger bliver modstandsdygtige over for vildt vejr. Samtidig bør investeringer i klimatilpasning ikke tælle med i de kommunale anlægsrammer, så kommunerne har bedre forudsætninger for at investere i forebyggende initiativer frem for at være tvunget til at stå med regningen for skadesudbedring.

Derfor mener KU:

NATUR- OG MILJØPOLITIK

I Konservativ Ungdom arbejder vi for et sundt og bæredygtigt miljø og en renere natur, hvor vi respekterer de begrænsede naturressourcer og værner om disse i fællesskab. I Konservativ Ungdom er generationskontrakten en hel central del, der forudsætter, at vi som konservative forpligter os til at give en natur og et miljø videre, som er i endnu bedre stand, end da vi selv overtog det.

GMO og Biosolutions

I Konservativ Ungdom mener vi, at en løsningerne på den forestående fødevare- og klimakrise er moderne genmodificering. GMO betegner en organisme hvis ændrede gensekvens ikke er opstået naturligt. Med GMO kan der på få dage laves ændringer i organismer, som kun over en meget lang årrække ville kunne fremstilles ved almindelig forædling. Uden brug af GMO vil vi i fremtiden have mange fødevarer, som ikke længere kan produceres i et mere uforudsigeligt klima.
Det er i EU ulovligt at skabe afgrøder med brug af ikke-godkendte GMO-metoder, på trods af, at der er sket enorme fremskridt på området, bl.a. med klippeenzymet CRISPR-Cas9. Teknologien er blevet udviklet således, at genredigeringen er blevet sikrere og kontrollerbar i en langt større grad end de lovlige GMO-teknologier i dag. Det udelukker helt sikre afgrøder fra markedet.
GMO har et kæmpe potentiale i forhold til den grønne omstilling. Udnytter vi teknologien rigtigt, kan vi gøre planter modstandsdygtige over for klimaforandringer, insekter og sygdomme. Brugen af GMO vil tillade et bæredygtigt, energieffektivt og pesticidfrit landbrug, hvor kvælstofudledninger fra gødning ikke ødelægger vandområder, hvor vi kan udnytte vores landbrugsarealer til en større produktion på mindre arealer.
KU mener, at man bør nedsætte en myndighed, som ikke tager afsæt i metoden brugt til at forædle en afgrøde, men blot tager udgangspunkt i selve det færdige afgrøde, når det skal godkendes.
Konservativ Ungdom mener desuden, at der i EU som i USA skal være en garanti på en behandlingstid af ansøgninger på 2 år. Desuden skal der tilskyndes til anvendelse af nyere og sikrere GMO-teknologier til grønne formål. Dette gøres ved, at GMO ikke skal mærkes, såfremt dyrkningen er pesticidfri, men derimod skal kunne kaldes økologisk.

Landbrugsinnovation

Blandt nye teknologier, som kan præge landbruget i en mere bæredygtig retning, er vertikalt landbrug.
Vertikalt landbrug er en dyrkningsmetode, som foregår indendørs i flere lag, under kontrollerede forhold, ofte med kunstigt lys og uden jord i en vandkultur. I den vertikale landbrugsproduktion kan der dyrkes lokalt og med højt udbytte. Produktionen er desuden uafhængig af vejr og sæson, vandforbruget reduceres, dyrkningsarealet mindskes markant, udledningen af næringsstoffer bringes ned, og brugen af pesticider elimineres helt. Vertikalt landbrug giver svar på mange af de problemer, vi møder i dag; voksende befolkninger, skiftende og usikre vejrforhold, og desuden forurenet grundvand, vådområder og artstab – flere som resultat af udledningen af pesticider og næringsstoffer fra gødning og sprøjtegifte.
For Konservativ Ungdom er det derfor essentielt at indtænke vertikalt landbrug i den grønne omstilling. Strukturelle forhindringer, såsom at vertikalt landbrug i Danmark kun opnår landbrugsstøtte for een af etagerne, skal fjernes.
Vi vil reformere landbrugsstøtten, således at den udfases helt og gradvist mod 2040, og at den i overgangsfasen tager hensyn til produktion i vertikalt landbrug, så landbrugsstøtten tager udgangspunkt i hvad en lignende produktion af et givent afgrøde villet have krævet af plads i hektar på et traditionelt landbrug, regnet gennem gennemsnit på EU-plan, når vertikale landbrug skal modtage landbrugsstøtte.

Mindre plantage – mere natur

Bevarelse af skov og uberørt natur er essentielt for balancen i verdens økosystemer og for menneskets eksistensgrundlag. Dette skyldes, at vores skove producerer oxygen, optager kuldioxid og er hjem til alverdens dyr, fugle og insekter. Desuden har naturen en smuk og åndelig værdi i sig selv, som bidrager til dens bevaringsværdighed. Den politisk vedtagne grønne trepart læg- ger over de næste årtier store dele af dansk landbrug om til skov. Desværre vil størstedelen af skovene ifølge aftalen være produktionsskov, som har meget lav biodiversitetsværdi samt herlighedsværdi. Desuden står aftalen til en meget langsom omstilling af landbrug til skov. Det er skidt, når havmiljøet er i så dårlig tilstand.

Derfor ønsker Konservativ Ungdom, at der bliver sat turbo på Den Grønne Trepart og at håndteringen af omlægningen skal centraliseres så det ikke sander til i lokalt kommunalt bureaukrati. Det er vigtigt, at der tages helhedshensyn til sammenhængende naturområder, og at skovene anlægges i områder, hvor landbruget bidrager proportionelt mest til iltsvindet i de indre farvande.

Konservativ Ungdom ønsker desuden, at alle nye skove i Danmark skal være blandet løvskov, således at der ikke bliver plantet mere nåle- skov, men kun bøg, eg, ask og andet løv.

Genopretning af havmiljøet

Konservativ Ungdom anerkender kvælstofforurening som den største faktor i skabelsen af iltsvind. Iltsvind er et enormt problem for dansk havmiljø, da det i store dele af vores indre farvande har forårsaget et fuldstændigt økosystemskollaps. En del af løsningen er, at Danmark skal leve op til EU’s vandrammedirektiv, så udledningen af kvælstof kommer ned fra 56.000 tons til 38.000 tons i 2027. Dette skal opnås gennem stramning af gødskningsbekendtgørelsen kommende planperioder, så kvælstofnormen for afgrøder og græs i omdrift nedsættes med hensyn til særligt udsatte retentionszoner.

Kystsikring

I Danmark trues stadig flere og flere huse og ejendomme af stigende vandstande, og mange risikerer årligt at få deres hjem ødelagt af stormflod. Langt de fleste, som bor ved kysterne, har købt deres ejendom i den tro, at dette ikke indebar en særlig risiko: Det er inden for de seneste 10 år, at vi har set gentagende og meget massive stormfloder, som hænger sammen med accelererende global opvarmning. Når disse huse og de omkringliggende landskaber skal beskyttes imod naturens kræfter, kommer dette ofte med en enorm omkostning, som er umulig for de lokale beboerne at løfte. Det er i samfundets interesser, at vores kystbyer og de omkringliggende landskaber bevares, hvorfor det bør være en selvfølge at staten finansierer og udfører den nødvendige kystbeskyttelse af disse områder.

Derfor mener KU:

RELIGIONSPOLITIK

Konservativ Ungdom mener, at folkekirken er af væsentlig kulturel betydning for det danske folk, og at folkekirken repræsenterer det danske folk, hvilket tydeligt ses i det store medlemstal. Kultur og tro har en stor betydning for, hvordan vi mennesker handler og agerer, derfor er det vigtigt for Danmarks sammenhængskraft at udbrede og formidle dansk kultur, hvoraf den evangelisklutherske kristendom er en grundsten. Da evangelisk-luthersk kristendom er en væsentlig del af det danske folks kultur og tro, er det ganske naturligt, at denne nyder forrang over for andre trossamfund. Derfor går Konservativ Ungdom ind for en opretholdelse af den nuværende struktur mellem kirke og stat. Dog ønsker Konservativ Ungdom en kirkeforfatning, som opretholder folkekirkens decentrale styring og begrænser folketingets magt i teologiske spørgsmål.

Konservativ Ungdom støtter den grundlovsfæstede religionsfrihed i Danmark men mener på baggrund af de givne forhold her i landet ikke, at der er grund til religionslighed. En sådan ville være mærkelig, dersom kristendommens og folkekirkens præg på samfundet hverken kan eller bør udviskes.

Åndsfrihed for Folkekirkens præster

Den moderne politiske debat er præget af misforstået religionsanfægtelse, hvor politiske ideologier søger at diktere folkekirkens teologi og åndsfrihed. Da der via lovgivningen blev åbnet for muligheden for homoseksuelle vielser i den danske folkekirke, var det en udpræget opfattelse, at præsterne ikke skulle bindes og tvinges på deres samvittighed, hvorfor det så var frit for den enkelte præst at sige ja eller nej til at forestå en vielse af folk af samme køn. Det er et forkasteligt indgreb i den danske folkekirkes pastorale åndsfrihed, at der skal være politisk tanke- og holdningspoliti udi teologiske og liturgiske forhold. Det er en styrke at den danske folkekirke kan spænde vidt i den kristelige fortolkning af livsspørgsmålene, og det er ikke folketingets eller politikernes opgave at diktere teologiske spørgsmål. Det tjener heller ikke nogen homoseksuel, at præster tvinges imod deres vilje, i stedet er det ganske nemt for et homoseksuelt par, at finde en anden præst til at foretage denne.

Derfor bør der fortsat være åndsfrihed og plads til teologisk forskellighed i den evangelisklutherske folkekirke, således at præsterne fortsat kan forkynde evangeliet og varetage deres kirkelige embede efter bedste overbevisning og samvittighed uden at skulle stå for skud af skiftende og svingende politiske interesser, særligt da alternativet er, at der vil opstå modkultur i form af fundamentalistiske frikirker og andet, som vil splitte den stærke og vedvarende sammenhørighed den danske folkekirke har givet dansk kirke- og åndsliv i generationer.

Drengeomskæring skal være tilladt

Vi må ikke glemme at forsvare vores vigtige fællesskaber, for de er nødvendige, så man ikke blot overlader alle helt til sig selv. Det Jødiske Samfund vurderer selv, at en ulovliggørelse af omskæring af drengebørn de facto vil forbyde jødedommen i Danmark, hvorfor Konservativ Ungdom stiller sig kritisk overfor et forbud. Når man i sin kamp for rettigheder ser sig blind for en potentiel fjernelse af en religion i Danmark, skal vi konservative stoppe op. Derfor anser Konservativ Ungdom, at et så lille indgreb som drengeomskæring fortsat skal være tilladt.

Afskaf den pligtige afgangsalder på 70 år for præster

For at modvirke det stadigt stigende problem med mangel på præster er det afgørende, at den pligtige afgangsalder for tjenestemandsansatte præster på 70 år ophæves.
Konservativ Ungdom mener, at folkekirken spiller en afgørende rolle for vores befolkning, kultur og sammenhængskraft, derfor er det også vigtigt at folkekirken har et tilstrækkeligt antal af præster til rådighed. Danmark bør øse af den enorme talentmasse, der repræsenteres af de over 70-årige med deres livserfaring i stedet for at ringeagte den.
Derfor mener Konservativ Ungdom, at den pligtige afgangsalder på 70 år for præster skal afskaffes

Øget finansiering til folkekirken for vedligeholdelse og fællesskab

Folkekirken er en af de fundamentale institutioner, som vores samfund er bygget på, og det er derfor afgørende, at vi sikrer dens fortsatte eksistens og udvikling i mange år fremover. Desværre oplever mange kirker i dag, at de mangler midler til at vedligeholde bygninger, anskaffe nye møbler eller arrangere spændende aktiviteter for menigheden. Selvom der findes puljer, man kan søge, er disse ofte begrænsede, og reservemidlerne (tidligere 5%-midler) dækker ikke altid behovet.

De ydelser, som kirken tilbyder, såsom sjælesorg og diakoni, er uvurderlige for vores samfund. Derfor må vi som samfund tage ansvar og skabe bedre rammer for dette vigtige arbejde. Vi foreslår en øget finansiering til folkekirken, målrettet til vedligeholdelse, renovering og aktiviteter, så kirken fortsat kan være et stærkt og støttende fællesskab for alle.

Derfor mener KU:

RETSPOLITIK

Strafudmåling

Straf tjener tre primære formål: Den skal have afskrækkende effekt for at virke præventivt for fremtidig kriminalitet, den skal opretholde retsfølelsen i samfundet og så skal straffen være hård nok til at afskrække forbryderen fra at begå ny kriminalitet. I Danmark ser vi dog en tradition for korte, svage og ineffektive straffe.
Derfor mener vi, at der er behov for en hårdere strafferamme: Livstid skal betyde ‘livstid’, og mulighederne for tidlig prøveløsladelse skal indskrænkes.
Vi løslader i dag farlige forbrydere, blot fordi vi ikke vil bruge midlerne på at holde dem indespærret – Det er respektløst over for både eksisterende og fremtidige ofre! Straf skal udstås i sin længde. Derfor mener Konservativ ungdom, at prøveløsladelse bør afskaffes.

Strafafsoning

Konservativ ungdom anerkender de høje omkostninger ved fængselsstraffe. Derfor mener Konservativ ungdom, at vi skylder borgerne at se på muligheden for alternative straffe. Studier har vist, at forskellige typer af kriminalitet straffes mest effektivt med forskellige typer af straffe. Derfor skal både samfundstjeneste, økonomisk sanktioner og fodlænke i højere grad tages i brug, hvor det giver mening.
Desuden mener Konservativ ungdom, at forholdene i fængslerne skal tilrettes, så privilegier som TV, arbejde og goder i cellen er noget, der optjenes gennem god opførsel og udførsel af pligter til at holde fængslet, frem for en rettighed for de indsatte.

Det kriminalpræventive arbejde

Konservativ ungdom anerkender behovet for at beskytte de mest socialt udsatte, og derfor mener vi, at der bør indføres en gultkortsløsning til registrerede misbrugere i aktiv behandling for deres stofmisbrug.
Konservativ Ungdom anerkender, at det er et problem, når unge, der overtræder straffeloven, grundet deres alder ikke kan møde sanktioner og samfundets konsekvens. Derfor mener Konservativ Ungdom, at der bør oprettes en ungdomsdomstol, der skal kunne behandle og dømme 12-15-årige i sager af strafferetlig karakter til mindre sanktioner som samfundstjeneste.

Narkokriminalitet og stofmisbrug

Stoffer ødelægger menneskers liv. Konservativ Ungdom er derfor imod enhver form for legalisering eller afkriminalisering af stoffer i Danmark, uanset om der er tale om cannabis eller hårdere stoffer. Ved at lovliggøre stoffer så vil flere mennesker begynde at tage dem, hvilket vil lede til mere misbrug og flere triste skæbner.
Bandekriminaliteten og banders salg af stoffer er et problem for samfundet. I henhold til narkokriminalitet bør fokus bør derfor lægges ved forebyggelse og behandling. Bekæmpelsen af organiseret kriminalitet skal generelt styrkes, ydermere skal strafferammen for disse forbrydelser sættes op.

Konservativ Ungdom er imod unødvendig frihedsindskrænkende retspolitik

Konservativ Ungdom tager kraftig afstand fra unødvendig terrorlovgivning, som begrænser vores frihed i forsøget for at sikre tryghed. Terrorbekæmpelse skal foregå gennem et effektivt efterretningsvæsen og ikke gennem øget overvågning. Konservativ Ungdom vender sig i øvrigt generelt imod de voldsomt øgede beføjelser politiet har fået i denne forbindelse, og bakker op om nødvendigheden af dommerkendelser ved ransagelser.

Overvågning

Overvågning skaber en falsk tryghed, og flytter kun problemer. Konservativ Ungdom mener at man skal kunne færdes frit, uden at blive mistænkeliggjort i det offentlige rum, og statens mulighed for at overvåge borgere skal derfor begrænses markant i forhold til i dag.
Konservativ Ungdom ser ansigtsgenkendelse, som et særligt stort skråplan i debatten om overvågning. Ansigtsgenkendelse er et alt for stort indgreb i borgernes frihedsrettigheder, og overvågning med ansigtsgenkendelsesteknologi bør derfor være forbudt.

Afskaf racismeparagraffen

Konservativ Ungdom går ind for at afskaffe racismeparagraffen. Ytringsfrihed er en af demokratiets essentielle grundværdier. Det er retten til den fri meningsudveksling med mindst mulig statsindblanding, der skaber den nødvendige debat for ethvert frit samfund, og som sikre et lands udvikling. Konservativ Ungdom mener, at straffelovens racismeparagraf ikke er i overensstemmelse med disse værdier, da disse medfører, at man straffes alene for at gøre brug af sin ytringsfrihed. Hensigten med bestemmelserne var at komme ekstremisme i samfundet til lovs. Ekstremisme udryddes dog ikke gennem lovgivning, men netop gennem den meningsudveksling, som disse bestemmelser forbyder. De sociale sanktioner, der følger af en fri meningsudveksling, vil være mere egnede til at komme ekstremisme til livs. Derfor skal racismeparagraffen afskaffes.

Hæv strafferammen for hævnporno

Straframmen for hævnporno er for lav. Ved hævnporno er der tale om en bevidst og systematisk destruktiv adfærd mod en andens liv og privatforhold, hvorfor Konservativ ungdom mener at strafferammen bør ændres til under normale omstændigheder at være fra 30 dage til 3 år, og under særligt skærpende omstændigheder op til 6 år.

Skærpende omstændigheder ved straf

At begå mord på en kvinde, der er længere henne end fristen for abort, er reelt set at afslutte 2 liv, og skal betragtes som dobbeltdrab.
Familien er en essentiel del af ethvert menneskes liv, derfor skal det betegnes som en skærpende omstændighed, hvis personfarlig kriminalitet såsom vold og overgreb er begået inden for familien og husets fire vægge.

Indfør en selvstændig bestemmelse for samleje uden samtykke

Den samtykkebaserede voldtægtslovgivning dækker over to slags forbrydelser, der i sit væsen er for forskellige til at skulle indeholdes i samme straffelovsbestemmelse. Således ligestilles personer, der misforstår, fejlfortolker eller ikke sikrer sig fornødent samtykke, med personer, der med vold og magt tiltvinger sig samleje med uskyldige ofre.
Det krænker retsfølelsen, at personer skal dømmes for voldtægt, når deres forbrydelse intet eller i minimalt omfang har noget med vold at gøre. Ligeledes krænker det ofres retsfølelse, at man ikke skelner mellem dem, der har været udsat for voldelige overfaldsvoldtægter og dem, hvor samtykket har været den afgørende faktor.
Derfor skal deres indføres to separate bestemmelser for hhv. voldtægt og samleje uden samtykke. Voldtægtsbestemmelsen skal tilbageføres til den gamle formulering, mens den nye samtykkebestemmelse skal have en lavere strafferamme end den nuværende § 216, stk. 1.

Normalstraffe for personligfarlig kriminalitet

Konservativ Ungdom mener, at det generelle strafniveau i Danmark er for lavt. Dog anerkender vi samtidig, at minimumsstraffe ikke gavner retssikkerheden eller retstilstanden, hvorfor vi i stedet foreslår, at man indfører normalstraffe for personfarlig kriminalitet, hvilket generelt set skal øge strafniveauet og sikre ofrenes retsfølelse.

Peberspray

Ret til at forsvare eget hjem

Vi mener i KU, at det skal være lovligt at forsvare sig i eget hjem i tilfælde af et indbrud. Den nuværende nødværgelov spiller til fordel for forbryderen, da konflikter der opstår straffes som vold begået af ejeren af boligen.

Hårdere straffe for identitetstyveri

Med den digitale udvikling, kommer der også nye retslige problemstillinger. Der kommer desværre flere og flere sager om identitetstyveri. Det skal stoppes. Konservativ Ungdom mener, at der skal mere fokus på at stoppe identitetstyveri, og at det skal straffes hårdere.

Indfør en separat paragraf for krænkelse af ens person på nettet

I takt med at Danmark bliver mere teknologisk, må der også tages højde for dette i vores straffelov. Utrolig mange bliver dømt for børnepornografi, når der er tale om deling af nøgenbilleder af mindreårige. Derfor går Konservativ Ungdom ind for at indføre en separeret paragraf set i lyset af krænkelser af ens person på nettet.

Giv domstolene flere penge

Domstolene i Danmark er svært overbelastet. I dag tager det i gennemsnit 1,6 år for helt almindelige borgere at få afgjort et retsopgør i en civilsag, men ventetiden kan risikere at stige markant. Hvis udviklingen fortsætter, som den gør nu, uden yderligere finansiering, vil det i 2030 tage over fire år at få afgjort en sådan sag. Derfor er det vigtigt at sætte ind nu, og bevilliger penge til domstolene.

Invester i politiet

Mange danskere er desværre blevet udsat for forbrydelser. Alt for ofte ender deres sager i en stor bunke, hvor de samler støv. Politiet mangler ressourcer, og det er for dårligt. At investere i politiet styrker samfundets stabilitet og tryghed. Det skaber et grundlag for et retfærdigt samfund. Et sikkert samfund, hvor borgerne stoler på, at deres rettigheder beskyttes.

Koranloven skal afskaffes

Det er vigtigt at beskytte ytringsfriheden for alle borgere, herunder retten til at kritisere og diskutere religion uden frygt for straf eller forfølgelse. Ingen religiøs tekst eller overbevisning bør være hævet over kritik eller debat.

Socialt bedrageri skal straffes

Hvert år bedrager dele af den danske befolkning statskassen for flere milliarder kroner som udbetales i uretmæssige velfærdsydelser. Flere og flere af disse snyltere bliver opdaget, og får stillet krav om tilbagebetaling af deres fejlagtigt udbetalte ydelser, dog uden retslige konsekvenser. Det er imidlertid ikke godt nok, og derfor anser Konservativ Ungdom det som en nødvendighed, at man slår hårdere ned på folk der bevidst snyder med tilskud og andre sociale ydelser. Udover tilbagebetaling bør der som minimum gives en passende straf, det kunne være samfundstjeneste, økonomiske sanktioner eller i særligt grove tilfælde fængselsstraf.

Forbyd reklamer for gambling

478.000 mennesker har et problem med forbrug af spil og ludomani. Det kan ikke være rigtigt, at vi har en lovgivning, der tillader, at man knap nok kan få lov til at se en fodboldkamp, uden at skulle udsættes for ludomani-fremmende reklamer. Nu om dage er det bestemt ikke kun voksne mennesker, der ender i denne form for misbrug – tværtimod ser vi flere og flere unge, endda børn, der ender i fælden. Konservativ Ungdom ønsker det bedste for vores børn og ældre, og det mener vi et forbud for reklamer for spil er ekstremt hensigtsmæssig, da de i mindre grad vil blive eksponeret for skadelige vaner og lyster.
Derfor mener Konservativ Ungdom, at vi skal forbyde reklamer for spil.

Konservativ Ungdom står altid på offeret side

Det er ikke retfærdigt at ofre for social kontrol, vold i parforhold, stalking eller anden form for vedvarende chikane af ofrets fred og sikkerhed skal frygte, om gerningsmanden kan overholde et tilhold. Det er ikke ofrets ansvar at sørger for at kunne føle sig tryg, det er samfundets og retsstatens ansvar. Derfor mener Konservativ Ungdom, at vi skal indføre den omvendte fodlænke i Danmark efter eksempel fra Norge.
Den omvendte fodlænke betyder at gerningsmanden, ikke må bevæge sig i bestemte områder. Dette kan for eksempel være inden for en bestemt radius af offerets hjem eller arbejdsplads. Skulle gerningsmanden alligevel bevæge sig inden for det område, hvor gerningsmanden ikke må være, går der en alarm ved alarmcentralen, der så kan sende en patrulje ud, så offeret ikke skal stå med en konfrontation overfor gerningsmanden selv eller først ringe til politiet, når gerningsmanden står og banker på offerets dør.
Det giver mening at bruge dette som en del af straf saktionerne, som man som gerningsmand kan idømmes i udfasningen til samfundet, når man har udøvet denne form for personfarlig kriminalitet.

RIGSFÆLLESSKABSPOLITIK

Gennem vores historie og vores kongehus er Danmark uløseligt bundet sammen med Grønland og Færøerne gennem fælles monark, men også gennem et langt historisk og folkeligt fællesskab. Rigsfællesskabet er en god og sund ramme om Danmark, Grønland og Færøerne, og som konservative ønsker vi at bevare et rigsfællesskab med ligeværdighed og respekt for rigets tre forskellige dele og påtage os ansvar for de udfordringer, rigsfællesskabet møder som følge af udviklingen i det arktiske område.

I dag er der dog dele af indbyggerne på Grønland og Færøerne, der ønsker selvstændighed. Derfor er det åbenlyst nødvendigt at styrke sammenholdet, og med en massiv indsats, at vise, hvorfor Det Danske Rige er og skal fortsætte med at være fædreland for alle i Rigsfællesskabet.

Styrkelse af Rigsfællesskabet

Det skal gøres mere attraktivt for veluddannede danskere, grønlændere og færinger, der har studeret i Danmark at bosætte sig i Grønland og på Færøerne. Derved sikres en øget tilknytning til Danmark og lokalsamfundene styrkes. Sideløbende skal vi allerede i folkeskolerne skabe en forståelse af Rigsfællesskabet som vores fælles fædreland ved på den ene side at øge fokus på Grønland og Færøerne i den danske undervisning og på den anden side med økonomisk hjælp styrke mulighederne for, at grønlandske og færøske børn kan komme på ekskursioner i Danmark.

Tilskud til indenrigsrejser i Rigsfællesskabet

Det er for dyrt og besværligt at rejse mellem Rigsfællesskabets dele i dag. Det går særligt ud over de folk, der studerer eller arbejder i andre dele af fædrelandet end, der hvor deres familier bor. Samtidig er det disse mennesker, der binder vores land sammen. Derfor vil Konservativ Ungdom indføre statsstøtte til rejser internt i Rigsfællesskabet.

Nej til fuldstændig Grøndlandsk seperatisme

For Konservativ Ungdom er det vigtigt at slå fast, at måtte de grønlandske separatister lykkes med deres hasarderede ønske om at løsrive Grønland fra Rigsfællesskabet, da bør det gøres dem klart, at Danmark hverken kan eller vil acceptere et krav på hele øen.
Det har ingen rimelighed, at blot 50.000 mennesker skulle kunne gøre krav på verdens største ø, slet ikke når det er danske ekspeditioner og ikke inuitterne, der har haft ekspeditioner og krydset øen, samt dansk forsvar, der har håndhævet suveræniteten over territoriet.
Konservativ Ungdom vil med alle mulige midler arbejde for at bevare rigsfællesskabet og bekæmpe de skadelige kræfter, der med egen vinding for øje forsøger at bilde det grønlandske folk ind, at de ville blive friere uden for Rigsfællesskabet.
Derfor ønsker Konservativ Ungdom en politik, hvor den danske stat gør det klart for det grønlandske folk, at skulle man løsrive sig, da vil Danmark ikke acceptere en løsrivelse af hele Grønland, men fortsat påberåbe sig territorialretten over de områder, som danske ekspeditioner og det danske forsvar har håndhævet territorialretten over.
Derfor bør separatisterne maksimalt kunne få tildelt landområder svarende til en radius af 300 km af hver nuværende by og bygd, såfremt man løsriver sig. Resten bør fortsat høre under Danmark for at sikre vore militære interesser og de forpligtelser, vi som land skylder vores allierede i NATO.

Ophævelse af selvstyrelovens § 21

I 2009 begik Folketinget en historisk fejl, da det ved vedtagelsen af selvstyreloven blev besluttet, at: ”Beslutning om Grønlands selvstændighed træffes af det grønlandske folk.” En beslutning om Grønlands selvstændighed er ikke en beslutning, Grønland alene kan træffe, da der både er historiske og juridiske hindringer herfor. Grønland har været dansk i hundredvis af år, og Grønland er en integreret del af Rigsfællesskabet. Foruden de historiske og juridiske problemer ved selvstyrelovens § 21 gælder også det forhold, at Grønland er et geopolitisk spændingsfelt, og med en befolkning på cirka 50.000 mennesker, er det illusorisk at tro, at Grønland nogensinde opnår reel selvstændighed. Danmarks fravær vil med det samme blive erstattet af en eller flere magter.

SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK

Nationens forpligtelse

En stats fremmeste opgave er at sikre dens borgere sikkerhed og frihed gennem et dygtigt og professionelt forsvar og ligeså politistyrke. NATO er Danmarks vigtigste fundament for sikkerhed, og derfor skal Danmark gå foran i NATO samarbejdet og bruge mindst 3% af landets BNP på Forsvaret.

Et Forsvar i topform

Det danske Forsvar skal forsætte med at blive dygtigere og mere erfarent, derfor ønsker Konservativ Ungdom at tilbagerulle alle tidligere forringelser af Forsvarets uddannelser, så vi forsat kan uddanne dygtige befalingsmænd og officerer. Dygtige ledere og mellemledere er essentielle i en militærenhed, og dette har været tydeligt i alle de missioner, det danske Forsvar har deltaget i.

Det internationale engagement

Konservativ Ungdom mener, at Danmark også fremover bør spille en fremtrædende rolle i at skabe fred i verden. Danmark skal fortsat deltage i fredsbevarende og fredsskabende missioner i verdens brændpunkter, hvad enten det sker i NATO eller OSCE-regi

Konservativ Ungdom mener, at Danmarks høje engagement kun kan opretholdes, hvis der er sammenhæng mellem midler og mission. Derfor skal forsvarsbudgettet opdeles, så internationale missioner ikke tærer af territorialforsvaret, men i stedet finansieres af særbevillinger.

Danske veteraner

Vores internationale engagement, har haft stor betydning for mange danske hjem, især familier, der har mistet deres kære. Ydermere lever mange af vores hjemvendte soldater med fysiske og psykiske mén af henholdsvis større og eller mindre grad. Konservativ Ungdom mener derfor, at det er vigtigt at hjælpe og bakke op om, både vores danske veteraner, såvel som deres pårørende hvor der skulle være behov for dette. Konservativ Ungdom mener desuden, at det er vigtigt at give anerkendelse til, og ære vores danske krigsveteraner.

Hjemmeværnet

Konservativ Ungdom ser hjemmeværnet som en værdifuld samfundsressource, som er en vigtig del af det danske beredskab. Konservativ Ungdom anerkender at hjemmeværnets rolle i verden har ændret sig, hvilket medfører at hjemmeværnets kompetencer skærpes. Derfor skal der fra politisk hold stilles yderligere krav til hjemmeværnets kompetencer og færdigheder. Disse krav fastsættes af hjemmeværnskommandoen.

Arktis

Grønland er en vigtig del af Rigsfællesskabet. Danmark har derfor en stor interesse i Arktis og områdets sikkerhed. Danmark bør derfor i højere grad investere i Grønlands sikkerhed gennem f.eks overvågning og samarbejde med vores strategiske allierede i regionen. Endvidere er det vigtigt at fastholde det eksisterende sikkerhedsarbejde på Grønland samtidig med at Danmark selv højner sikkerheden for øen.

Værnepligten

Værnepligten spiller en væsentlig og afgørende rolle i styrkelsen af det danske forsvar. På nuværende tidspunkt er værnepligtsperioden dog langt fra tilstrækkelig, hvis vi som nation skal sikre et højtuddannet og funktionsdygtigt forsvar, der kan virke i en potentiel militærkonflikt på et nationalt eller internationalt plan. Ved at udvide og forlænge værnepligtsuddannelsen udstyres de værnepligtige samtidigt med en komplet militær funktionsuddannelse, som på sigt vil sikre beskyttelsen af Danmarks borgere og fædrelandets suverænitet.
I alle Forsvarets uddannelser er mænd og kvinder stillet på lige fod med hinanden, men for værnepligtsuddannelsen er dette endnu ikke tilfældet. Det betyder helt grundlæggende, at værnepligtsuddannelsen vil være forskellig alt efter, om du er mand eller kvinde, på trods af, at alle gennemfører de samme feltøvelser m.m. Problemet i denne sammenhæng er, at denne forskelsbehandling danner et billede af, at de kvindelige værnepligtige har gennemført værnepligten på lettere vis end de mandlige. Det ødelægger simpelt hen samarbejdsånden, fællesskabet og alt det, Forsvaret symboliserer, når de mandlige værnepligtige føler sig uretfærdigt behandlet, og når de kvindelige værnepligtige konstant skal overkompensere for at opnå̊ anerkendelse.
Siden grundlovens indførelse har det været påkrævet mænd at gøre tjeneste i fædrelandets forsvar. Det skal fortsat bevares, men når det kommer til debatten, om kvinder ligeledes skal have værnepligt, stiller Konservativ Ungdom sig kritisk. Forsvaret skal markant løftes, og indtil da er det ikke en mulighed, at Forsvaret skal modtage så mange værnepligtige, derfor skal værneretten for kvinder bevares, men en egentlig værnepligt for kvinder skal forkastes. Det skal dog indrettes således, at såfremt kvinder melder sig til værneretten skal det være forpligtende på samme vilkår og betingelser som for de mandlige værnepligtige. 

Understøttelse af produktionskapacitet af samfundskritiske varer

Omskiftelige geopolitiske strømninger har vist, at det kan være nødvendigt, at lande kan klare sig selv i tilspidsede situationer. Konservativ Ungdom går ikke ind for, at Danmark skal lukke sig om sig selv. Samtidigt er Danmark nødt til at have den nødvendige produktionskapacitet til at kunne opretholde forsvarsevnen og sikre samfundets basale funktioner. Derfor bør der sikres produktionskapacitet af blandt andet mikrochips, ammunition og våben til Danmark.

Eget ejerskab af kritisk infrastruktur

Konservativ Ungdom anser udenlandsk ejerskab af kritisk dansk infrastruktur som en væsentlig sikkerhedspolitisk risiko. Den geopolitiske verdensorden er uforudsigelig på lang sigt, og derfor bør den danske stat sikre, at kritisk infrastruktur – herunder energiforsyning, telekommunikation og transportnetværk – forbliver på danske hænder. Staten behøver ikke nødvendigvis selv at eje denne infrastruktur, men den bør sikre, at ejerskabet forbliver overvejende dansk.

Indkøb af forsvarsmateriel

I Konservativ Ungdom mener vi, at Danmark i højere grad skal indkøbe materiel til forsvaret af vores nordiske og europæiske allierede, end det er tilfældet i dag. I mange tilfælde gør Danmark brug af amerikanske leverandører af våben og udstyr, når der er produkter af tilsvarende kvalitet og pris tilgængelige fra europæiske allierede. Vi mener at det er i Dan- marks interesse at gøre sig mere uafhængige af amerikanske leverandører, og i større grad ud- nytte og udbygge forsvarsindustrien i Europa.

SKATTEPOLITIK

Konservativ Ungdom er tilhænger af en flad skat for alle, og er derfor i vid udstrækning imod øvrige skatter og afgifter, som er adfærds- regulerende. Skatter og afgifter som pålægges borgerne skal i videst muligt omfang have en direkte forbindelse med en udgift i det offentlige. Afgifterne må kun være tilsvarende den udgift som det offentlige har afholdt i den for- bindelse og således ikke bruges til finansiering af andre offentlige udgifter. Der ses en udbredt tendens til, at staten udnytter afgiftssystemet til at skaffe indtægter. Alt for ofte indfører, bibeholder eller hæver staten afgifter for at kunne drive forretning. Det mener Konservativ Ungdom er forkert. Det er som udgangspunkt ikke statens ansvar at regulere borgernes adfærd og indkøbsmønstre på basale områder som biler, tobak, madvarer og spiritus. Disse beslutninger og ansvaret skal i højere grad overlades til de enkelte og virksomhederne. Punktafgifter er en kæmpe byrde for virksomhederne, hvorfor de skal fjernes. Hvis staten skal spille en rolle i dette spørgsmål, så er det kun en vejledende og ikke en dikterende faktor.

Et bæredygtigt samfund

Den øgede internationale konkurrence på produktion og de højteknologiske arbejdspladser medfører, at vi i Danmark skal være konkurrencedygtige på en lang række områder. Skatten på arbejdsindkomsten er et af de vigtige parametre for både at fastholde arbejdspladser i Danmark og for at tiltrække den mest kvalificerede arbejdskraft. Det progressive skattesystem og det høje skattetryk har mange negative konsekvenser. Konservativ Ungdom mener, at det enkelte menneske og den enkelte familie først og fremmest skal tage ansvaret for eget liv. Derfor skal skatten være så lav som mulig, så alle individer og familier har mulighed for at tage vare på eget liv. Staten skal ikke umyndiggøre borgerne ved at opkræve høje skatter, og derfor skal personskatten sættes voldsomt ned og altid være så lav som mulig.

Det høje skatteniveau besværliggører også muligheden for at tage vare på sit eget liv, da så stor en del af ens indkomst bliver frataget og borgerne derfor bliver afhængige af offentligforsørgelse. Derfor finder Konservativ Ungdom det nuværende beskatningsniveau amoralsk, da der sker en umyndiggørelse af borgerne.

Flad skat

Den nuværende progressive skatteform kan beskatte to ens livsindkomster forskelligt. Hvis der forefindes svingende indkomster eller sen indtrædelse på arbejdsmarkedet, kan beskatningen blive uhensigtsmæssig høj i forhold til stabil indkomst eller tidlig indtrædelse på arbejdsmarkedet. Den progressive skatteform gør ligeledes forholdene for sort arbejde gunstige. Disse forhold finder Konservativ Ungdom usmagelige. Konservativ Ungdom ønsker derfor, at der indføres en flad skat, der beskatter alle indkomster med den samme skatteprocent. Skattesystemet skal være gennemskueligt, hvorfor alle fradrag skal fjernes og erstattes af et højt beskæftigelsesfradrag, som giver større incitament til at komme i arbejde og tage vare på eget liv.

Arveafgiften

Konservativ Ungdom mener, at det er forkert at beskatte overdragelser af værdier ved dødsfald. Staten skal ikke beskatte arv, uanset om det går til familiemedlemmer, venner eller noget tredje. Det er uanset, om det gælder boliger, virksomheder, formuer etc. Derfor skal arveafgiften afskaffes. Den opfordrer samtidig til ødselhed. Arveafgiften er en skat på ansvarlighed og en straf til dem, som tænker på de kommende generationer frem for sig selv. Det skal vi ikke straffe.

Afskaf alle løbende boligskatter

Danskerne skal trygt kunne bo i deres eget hjem og ikke være bange for at måtte forlade deres hjem på grund af de stigende boligskatter. Derfor skal man ikke længere betale skat for at bo i sit eget hjem. Det er en sund værdi, at man ejer sine egne ting, og derfor bør man heller ikke straffes, fordi man har valgt at prioritere at eje sin egen bolig. Det bør være op til en selv, hvorvidt man vælger at investere sin løn i en ejerbolig, eller man hellere vil bruge sine penge på andre ting. I dag skaber ejendomsskatterne dog en stor økonomisk utryghed for de mange boligejere, fordi folk tvinges til at betale ejendomsskatter ud fra deres løn, som de allerede har betalt skat af en gang. Denne form for dobbeltbeskatning er Konservativ Ungdom ikke tilhængere af. Man bør ikke beskatte folk af fiktive værdier, men kun af penge, som folk reelt har i hænderne.

Arbejdsmarkedsbidraget

Konservativ Ungdom mener, arbejdsmarkedsbidraget bør afskaffes. Det blev i sin tid indført som værende en midlertidig løsning på et økonomisk problem som vi ikke står overfor den dag i dag. Det medfører kun uigennemsigtighed ift. det reelle skattetryk som hver enkel borger betaler til den danske stat, or derud over betales den ikke af borgere der er på nogen form for understøttelse.

Afskaf kildeskatten

Siden kildeskattens indførelse i 1970 er skattetrykket eksploderet og velfærdsstaten blevet alt for omfattende. Det skyldes blandt andet, at kildeskatten slører, hvor meget danskerne rent faktisk betaler i skat; i stedet for at den enkelte borger betaler sin skat, gør arbejdsgiveren det på vegne af vedkommende. Borgeren når slet ikke at få sine egne penge i hænde, før staten har taget dem. Det umyndiggør befolkningen og gør det muligt at indføre skattestigninger ganske ubemærket.

Sænk momsen

Skattetrykket skal ned for den almene borger, derfor mener Konservativ Ungdom at momsen bør sænkes til 10%.

Flad aktiebeskatning på 17 %

Den nuværende lovgivning på personskatte- loven beskriver, at aktiebeskatningen veksler mellem 2 procentsatser. Konservativ Ungdom kæmper for et mere simpelt og gennemskueligt skattesystem. En flad aktiebeskatning vil sikre, at den enkelte borger og familie kan tilsidesæt- te mere til dem selv og opsparingen. Ligeledes vil det være nemmere for den enkelte borger at indrapportere fortjenesten i selvangivelsen. Konservativ Ungdom ønsker derfor, at der indføres en flad aktiebeskatning for at øge det økonomiske incitament til at investere i aktier, sikre at borgere og familier kan beholde flere penge selv.

SOCIAL- OG FAMILIEPOLITIK

Familien er samfundets vigtigste institution og er bærende for det sociale fællesskab. Derfor mener Konservativ Ungdom, at staten i udgangspunktet skal styrke danske familiers vilkår, da fællesskab i de familiære relationer fordrer stærke civilsamfund, som er den bedste måde at bekæmpe sociale problemer i Danmark. En mere proaktiv familiepolitik vil bidrage til bedre sociale udgangspunkter for alle danske børn og derved minimere risikoen for sociale problemer. Det er mødet med andre mennesker, som kan hjælpe misbrugere, psykiske syge og andre udsatte grupper. Velfærdsstaten skal skabe de bedste rammer for civilsamfundet, ikke kvæle det.
Alt for mange mennesker er blevet fremmedgjort i det moderne, teknologiske samfund og har tabt mening. Foreningslivet er omdrejningspunktet for at give en mening tilbage til borgerne, og derfor bør både sociale foreninger og kirken spille en større rolle for at skabe rammen for et socialt fællesskab.
Konservativ Ungdom anerkender dog samtidigt behovet for at støtte samfundets svageste, som er ramt af ulykke og uheld og derfor ikke har mulighed for at opretholde en tålelig levestandard. Det er centralt for et retfærdigt samfund, at disse folk løftes i fællesskab til en minimumsstandard. Sociale ydelser bør dog umiddelbart være forbeholdt disse og skal derfor understøtte middelklassen i meget lavere grad end i dag. I udgangspunktet modtager for mange danskere offentlig støtte, og dermed skal staten opfordre borgere til at tage mere ansvar for sig selv og sine medmennesker.

Børn og unge

Som udgangspunkt er det altid familiens ansvar at opdrage børn og unge til at blive lovlydige og dannede mennesker, hvilket de offentlige institutioner skal understøtte. Børn og unge er fremtiden, og de skal derfor sikres gode muligheder. Danmark skal udnytte det fulde videnspotentiale, der findes i den danske ungdom. Derfor er det vigtigt, at børn og unge fra socialt belastede hjem ikke er hæmmet i at kunne tage en uddannelse. Konservativ Ungdom mener, at alle børn og unge skal have mulighed for at uddanne sig efter evne. Barnets tarv bør altid komme i første række, og det kan derfor blive nødvendigt for kommunen at gribe ind i tilfælde, hvor barnets tarv bliver negligeret.

Afskaf den universelle velfærd

Danmark minder mest af alt om en velfærdsbuffet, hvor man frit kan vælge, samt rage til sig af velfærdsydelser, som man efter egen overbevisning føler sig berettiget til. Denne mentalitet, der eksisterer blandt et overtal af de danske borgere, vil Konservativ Ungdom ændre, da vi mener, at man skal afskaffe alle velfærdsydelser og indføre én social ydelse, som man ved personlig henvendelse kan søge om, under forudsætning af, at man opfylder opstillede kriterier.

Herefter bevilliges den enkelte person socialhjælp, på baggrund af dennes levevilkår. En erstatning af alle universelle velfærdsydelser vil være betinget af, at det generelle skattetryk sænkes, så borgerne beholder flere af deres egne penge.

Plads til frivillighed i systemet

Borgere, der har fået tilkendt fleksjob eller lignende, skal have mulighed for at bruge sin fritid på lige vilkår med borgere, der ikke er afhængig af offentlig støtte. Derfor skal disse borgere have samme frihed til at udføre frivilligt arbejde uden de begrænsninger, som der er i dag. Eksempelvis svarer et fleksjob for den pågældende borger til et fuldtidsjob, da borgerens arbejdsevne forinden er vurderet af fagpersoner. Andet er en krænkelse af privatlivet.

Nyttejob

I forlængelse af, at det offentlige skal have øget muligheder for at stille krav til modtagere af offentlig støtte, bifalder Konservativ Ungdom brugen af nyttejobs. Konservativ Ungdom mener, at det er rimeligt at arbejdssøgende der, af Jobcentret, er blevet erklæret jobklare skal arbejde for deres kontanthjælp. Dette sikrer endvidere at den enkelte arbejdssøgende borger holder sig aktiv i perioden hvor ledigheden finder sted hvorefter borgeren vil være bedre rustet til at komme ud på arbejdsmarkedet igen. Samtidigt er det kun gavnligt for samfundet at de arbejdssøgende udfører nyttigt arbejde til gavn for alle.

Et Danmark uden hjemløshed

Mens Danmark bruger milliarder på at hjælpe borgere, som kan klare sig selv, så svigter vi også nogle af samfundets allersvageste. Det kan ganske enkelt ikke passe, at man i et så rigt land som Danmark skal høre historier om, at der må trækkes lod om en seng på landets herberger eller stofmisbrugere må lades i stikken, fordi der ganske enkelt ikke er penge nok til at hjælpe dem. Derfor mener Konservativ Ungdom, at hjælpen til hjemløse, stofmisbrugere og samfundets allermest socialt udsatte borgere skal opprioriteres. Dette er dem som reelt har et behov for at modtage hjælp.

Behold separationsperioden

Familien udgør kernen i samfundet, definerer vores identitet og skaber stabilitet. Desværre er skilsmisse blevet normaliseret, selvom antallet er faldende. Ægteskabet er fundamentet for familien, og det forpligter til tryghed og stabilitet. For at forhindre høje skilsmissetal bør vi genindføre en obligatorisk separationsperiode, selvom begge parter ønsker direkte skilsmisse. Selvfølgelig skal dette ikke hindre, at der sker direkte skilsmisse i tilfælde af vold, utroskab eller bigami. Staten bør beskytte ægteskabet for at fremme familiens sammenhold fremfor splittelse.

Pengene skal følge børnene

Som det er i dag, støtter staten hvert enkelt vuggestue- og børnehavebarn, der går i en offentlig institution. Konservativ Ungdom ønsker, at hjemmepasning bliver ligestillet med institutionspasning, og dermed også bliver ligestillet rent økonomisk. Dette gøres ved, at pengene følger børnene uanset pasningsordning. Konservativ Ungdom ønsker, at forældre, der passer deres egne børn, skal belønnes fremfor straffes. Hvis kernefamilien skal overleve i fremtiden, må der tages tiltag som disse for at sikre dens overlevelse.

Barslen skal følge barnet

Det skal være op til forældrene at bestemme, hvem der skal have barsel, og dette skal staten ikke blande sig i. Det bør derfor være muligt for forældrene at fordele barsel til bedsteforældrene. Det er bedst for barnet at tilbringe så meget tid som muligt sammen med familien i de første år af livet fremfor at blive anbragt i en dagsinstitution. Optimalt er det de to forældre, som barnet tilbringer barslen sammen med, men da det utvivlsomt er bedre for barnet at være sammen med familien fremfor at være i en dagsinstitution, bør barslen udvides til at omfatte bedsteforældre. Vi skal ikke umyndiggøre og presse et ensartet sæt regler ned over hovedet på alle danske forældre.

Forbud mod diskrimination af handicappede

Konservativ Ungdom støtter op om at handicappede ikke må diskrimineres.
Alle handicappede skal have mulighed for uddannelse, arbejde og fritidsaktiviteter.
Man skal ikke straffes for at have et handicap uanset om det er psykisk, fysisk, synligt eller usynligt.
Alle handicappede har ret til et værdigt liv. Handicappede skal ses som alle andre bare med nogle andre forudsætninger for livet.

SUNDHEDSPOLITIK

I Konservativ Ungdom mener vi, at retten til at modtage behandling uanset indkomst er en grundlæggende dansk værdi. Ingen skal tvinges fra hus og hjem på grund af sygdom, og ingen må lades i stikken, når de har allermest brug for hjælp. Et velfungerende sundhedssystem skal skabe tryghed for borgerne – men i dag ser vi et system, der er ineffektivt, præget af bureaukrati og lange ventelister, hvilket både belaster patienterne og samfundsøkonomien.
Stærkere samarbejde mellem det private og offentlige (Underoverskrift)
Derfor ønsker vi et mere fleksibelt sundhedssystem, hvor samarbejdet mellem offentlige og private hospitaler styrkes, så patienter hurtigere kan få behandling. Hvis det offentlige ikke kan tilbyde behandling inden for en rimelig tidsramme, bør privathospitaler tages langt mere i brug. Faktisk bør man overveje, om visse behandlinger helt kan overflyttes til private hospitaler, så det offentlige sundhedsvæsen i højere grad kan fokusere på de mest specialiserede områder, herunder forskning og behandling af sygdomme, der ikke nødvendigvis er kommercielt attraktive for private aktører.
Det er dog afgørende at understrege, at vi ikke ønsker en total privatisering af sundhedsvæsenet. Offentlige hospitaler spiller en nøglerolle i forskning og udvikling af nye behandlinger, hvilket sikrer, at vi også har løsninger til sjældne og komplekse sygdomme.

Gebyr for udeblivelser 
Et velfungerende sundhedsvæsen kræver også ansvar fra borgerne. Hvert år koster glemte og sene afbud sundhedsvæsenet enorme summer og resulterer i unødigt forlængede ventelister. Derfor mener Konservativ Ungdom, at der skal indføres et gebyr for patienter, der ikke møder op eller melder for sent afbud til en aftale på hospitalet, hos lægen eller i øvrige sundhedstilbud.
For at sikre en fair model bør gebyret fastsættes efter nettoindkomst, så det ikke rammer socialt skævt, men stadig sikrer, at ingen booker tider uden konsekvenser, hvis de ikke møder op. Dette vil ikke blot frigøre ressourcer, men også understrege, at sundhedsvæsenet er en fælles ressource, som vi alle har et ansvar for at bruge hensigtsmæssigt.

Brugerbetaling

Konservativ Ungdom mener at systemet skal bygges på en delvis egenfinansiering, med inspiration fra de svenske og norske modeller. Dette vil være optimalt, da det vil bidrage til en øget ansvarsbevidsthed i den danske befolkning. Kronikere skal dog aldrig betale en samlet større brugerbetaling, end det der svarer til 5 besøg ved lægen årligt. Ligeledes vil det for børn fortsat være gratis at tilgå sundhedsydelser.

Abort

Konservativ Ungdom mener, at det at overveje eller at få foretaget en abort, ikke er en proces, som man bør gennemgå alene. Det er en hård beslutning at ende et fosters liv, og man bør aldrig gennemgå dette forløb alene eller uden lægefaglig støtte. Vejledningen skal ikke have til formål at fraråde kvinden en abort, men være en objektiv oplysning om muligheder, og hjælp til at vælge den rette. Objektiv vejledning er derfor vigtigt for at sikre, at aborter som kunne være undgået bliver undgået. Provokeret abort er den værst tænkelige slutning på en graviditet, men hvis man tager valget om at få en abort, så skal man have den støtte et sådan indgreb kræver, fremfor at efterlade en abort-patient med den psykiske byrde alene. Konservativ Ungdom mener derfor, at vejlednings- og støttesamtaler skal være obligatoriske før og efter abort, for at mindske den psykiske byrde en abort er, og sikre at moren ikke får foretaget en unødvendig abort.
Konservativ Ungdom mener, at abortgrænsen bør bevares på 12 uger med mulighed for dispensation på baggrund af en konkret vurdering, sådan som den nuværende lovgivning foreskriver. Kvinden skal tilbydes yderligere samtaler med relevant fagligt personale.

Børnevaccinationer

I Danmark tilbyder staten et børnevaccinationsprogram. Det har medvirket til, at flere smitsomme sygdomme i dag er udryddet og givet mange børn langt bedre muligheder. Denne succes har været betinget af at langt de fleste børn er blevet vaccineret, så der opnås flokimmunitet der beskytter de børn der er vurderet af læger til ikke at kunne vaccineres af helbredsmæssige årsager.

Desværre ser vi nu at flere forældre vælger ikke at lade deres børn vaccinere. Det er nu derfor nødvendigt at gøre det lovpligtigt at vaccinere de børn der kan så vi sikrer flokimmuniteten. Et uvaccineret barn er nemlig langt dårligere stillet end et vaccineret barn, og forældre der handler imod barnets tarv på den måde må ikke have lov til at skade barnets helbred.

Rygeforbud på ungdomsuddannelser skal ophæves

Den 31. juli 2021 trådte rygeforbuddet på ungdomsuddannelserne i kraft. Det betød, at alle ungdomsuddannelser indførte et 100% ryge- og nikotinforbud i skoletiden. Dermed tog regeringen alt ansvar og selvbestemmelse fra de unge. Det skal være op til de unge, om de vil ryge eller ej. Dette er ikke noget staten skal bestemme.

Styrkelse af psykiatrien

Psykiske sygdomme er et underprioriteret område i dansk sundhedspolitik, og derfor er det på tide, at psykiatrien ligestilles med de somatiske lidelser på alle områder. Konservativ Ungdom mener derfor, at psykiatrien skal på finansloven, og at venteliste- og behandlingsgarantier, der gælder i det generelle sundhedsvæsen, også skal omfatte psykiatriske patienter. Personer med psykiske lidelser udgør en stor og sårbar gruppe i samfundet, og der er behov for en markant styrkelse af behandlingstilbuddene. Dette indebærer flere sengepladser, bedre offentlige tilbud og øget støtte til familier og børn af psykisk syge. Samtidig mener vi, at gratis psykologhjælp skal målrettes dem, der har et reelt behov, så ressourcerne bruges bedst muligt, og alle får adgang til den nødvendige behandling.

Aktiv dødshjælp

I Konservativ Ungdom står vi på livets side. Livet er en gave og har ukrænkelig værdi. Aktiv dødshjælp er en fratagelse af et andet menneskes liv og rejser spørgsmålet om, hvornår et liv er værdigt til at leve. Det implicerer derfor, at vi stempler nogle menneskers liv som uværdige. Erfaringer fra lande som Holland, Canada og Belgien peger imod, at en legalisering af aktiv dødshjælp er meget svært at inddæmme. Aktiv dødshjælp bliver ikke kun muligt for terminale patienter, men også inkluderer borgere med handicap eller mental sygdom. Som alternativ mener Konservativ Ungdom, at vi skal investere i vores hospicer og facilitere en stærk palliativ behandling, således alle kan få en værdig afslutning på livet.
Derfor mener Konservativ Ungdom, at aktiv dødshjælp skal være ulovligt.

Tilbage til 16,5% alkoholgrænse for unge
Unge mennesker drikker i dag mindre end tidligere generationer og lever sundere liv. Derfor giver det ingen mening, at man har indført en unødvendig begrænsning, så 16- og 17-årige kun kan købe alkohol med op til 6% alkohol. Vi skal tilbage til de tidligere regler, hvor unge frit kunne købe alkohol med op til 16,5%. Vi skal forsvare forældres ret til at opdrage deres børn uden statens unødige indblanding – for det er ikke statens opgave at lege forældre.

TRAFIK- OG INFRASTRUKTURPOLITIK

Det frie valg

Befolkningen skal ikke, som nu, tvinges til at benytte de offentlige transportmidler, fordi der er pålagt økonomiske afgifter på personbiler, motorcykler m.v. Gennem et frit valg af transportmidler, der ikke, som nu, er ekstremt økonomisk betinget, vil Konservativ Ungdom sikre, at befolkningen sikres den fundamentale rettighed, det er at kunne rejse frit med de individuelle behov, man måtte have.

Privatbilisme

Danmark har den højeste registreringsafgift i Europa. Den høje afgift tilskynder borgerne til at købe brugte biler og motorcykler i stedet for at købe nye. I borgernes travle hverdage er det nødvendigt med pålidelige og sikre køretøjer, der dækker behov i et globalt samfund, hvor der bliver stillet større og større krav til fleksibilitet. Konservativ Ungdom går derfor ind for en markant sænkelse af registreringsafgiften.

Registreringsafgiften er en hæmsko for det danske samfund og er medvirkende til, at et flertal af de danske familier ikke kører i miljøvenlige og sikre biler og motorcykler. En afskaffelse af registreringsafgiften på motorkøretøjer vil give mere frihed til den enkelte og give en mere miljøvenlig og sikker privatbilisme i Danmark. På den måde får vi et dansk system for privatbilisme, der tilgodeser de bilister der bidrager til trafiksikkerheden ved køb af nyere biler, som lever op til nutidens sikkerhedsstandarder. Yderligere en gevinst vil derpå i højere miljøhensyn, da flere nyere biler er miljøvenlig kontrollerede, og med en lavere afgift vil flere få det økonomiske råderum til nykøb.

Kollektiv trafik

For at opretholde stor frihed til de enkelte borgere i vores samfund er det vigtigt at have velfungerende, kollektiv trafik. Som situationen er i dag fungerer vores kollektive trafik på et ikkemarkedsøkonomisk grundlag, da kollektiv trafik nyder godt af tilskud uden et økonomisk loft – tilskud som i sidste ender betyder, at privatbilisme og kollektiv trafik ikke konkurrerer på samme vilkår. For at forbedre den kollektive trafik, vil vi have udliciteret og privatiseret på de strækninger, hvor private virksomheder kan gøre det bedre og billigere. På de strækninger hvor markedet ikke selv kan drive det, skal staten gå ind og tage ansvaret på sig, så der også er mulighed for befolkningen i småt befolkede områder for at komme rundt.

Fri konkurrence i luftfarten

Staten ejer et flertal af aktierne i SAS. Herved har SAS mulighed for at føre unfair konkurrence over for konkurrenter på luftfarten gennem store statslige tilskud. Staten skal afhænde et flertal af aktierne, således at der kommer fri konkurrence på markedet. Herved har SAS også mulighed for at arbejde på områder, de før var afskåret fra pga. staten. Konservativ Ungdom mener, at et salg af aktierne vil komme både SAS og forbrugerne til gode. Gennem den frie konkurrence vil det for forbrugerne være muligt at opnå det bedste tilbud, hvad angår både pris og kvalitet. Gennem en liberalisering af luftfarten i Danmark og Europa generelt vil der således være mulighed for at skabe et marked som det i USA, hvor udbud og efterspørgsel er afgørende.

Privatisering af infrastrukturen

Konservativ Ungdom mener, at større offentlige veje og broer, som har central betydning for den nationale infrastruktur, bør ejes og vedligeholdes af staten. Den nationale infrastruktur er af afgørende betydning for den langsigtede økonomiske udvikling i Danmark, hvorfor Konservativ Ungdom vender sig mod privatiseringer af større vejanlæg, såsom motorvej og by forbindende veje. Dog mener Konservativ Ungdom også, at f.eks. villaveje og mindre veje kan erhverves og drives privat, naturligvis under lovens gældende færdselsregler. Dette er dog ikke ensbetydende med at Danmark fortsat skal være indblandet i DSB.

Konservativ Ungdom ønsker en fuld privatisering af DSB, så der på længere sigt vil være større konkurrence til gavn for passagerne.

Et bedre motorvejsberedskab

På de danske motorveje opstår dagligt kilometerlange køer som følge af trafikuheld. I timevis kan bilister sidde fast i trafikken, hvor de i stedet kunne have anvendt tiden på arbejde, hvorved mange millioner kroner går tabt for dansk erhvervsliv. I nabolande såsom Tyskland, Storbritannien, Norge, Sverige og også USA er det tilladt trafikmyndigheder og –selskaber at anvende store og effektive kraner til at rydde veje i tilfælde af trafikuheld. Det har medført, at bilisternes ventetid på vejene bringes til et minimum, uden at det forringer myndighedernes rednings- og oprydningsarbejde på vejene. I Danmark anvendes dog ikke denne slags maskineri til rydning. På trods af opfordringer fra både politi og Dansk Industri er der endnu ikke gjort nogen indsats fra Vejdirektoratet for at skaffe det nødvendige materiel til at sikre en hurtig rydning af de danske motorveje i tilfælde af trafikuheld. Med henblik på at mindske kø tiden på det danske motorvejsnet, og derved hindre tabet af kapital til det danske erhvervsliv, bør politiet og Vejdirektoratet i samarbejde sikre indkøb af det udstyr, der skal til for at skabe en flydende og sikker trafik på de danske motorveje.

Liberalisering af taxiloven

Per 1. januar 2018 trådte den nye taxilov i kraft. Den nye taxilov er blevet for restriktiv og har medført en skævvridning i konkurrencen i den danske taxibranche. Dertil har den nye taxilov fungeret som en løftestang for de etablerede taxiselskaber der ikke har kunne tåle den konkurrence der opstod dengang Uber var på markedet i Danmark. I Konservativ Ungdom går vi ind for det frie marked, hvor virksomhederne kan konkurrere med hinanden. Det er ikke statens opgave at beskytte bestemte virksomheder eller selskaber, der ikke kan konkurrere mod innovation. Derfor mener Konservativ Ungdom at det er fejlagtigt, at taxiloven er blevet strammet op med henblik på at presse konkurrenter ud af markedet. Derfor mener Konservativ Ungdom at taxiloven skal liberaliseres.

Højere fartgrænser for traktorer

Traktoren har haft en stor udvikling gennem tiden. Det ser vi både på farten, hvor alle nye traktorer er i stand til at køre 45 km/t, men vi ser også en større udvikling ved bremsen, som gør det til en mindre hindring at færdes i offentlig trafik.

Fri hastighed

Konservativ Ungdom mener, at fartgrænser skal ophæves på motorvejsstrækninger, hvor fartgrænser ikke har betydelig virkning på færdselssikkerheden. Færdsel på motorvej skal være effektivt, derfor skal unødvendige fartgrænser, der blot bidrager til falsk tryghed, afskaffes. Det dog skal fortsat være et krav at køre efter forholdene.

Broafgiften på Storebæltsbroen

Afskaf privatbenyttelsesafgiften for varebiler til privat brug

I dag er det sådan, at private betaler en privatbenyttelsesafgift, hvis de ønsker at benytte en varebil som privatperson. I forvejen betaler man moms og registreringsafgift af bilens værdi, men hertil også denne ekstra strafafgift for at benytte en varebil i privat øjemed. Dette har ingen anden berettigelse end misundelse overfor de borgere, der har behov for ekstra plads i deres bil og dermed ønsker at bruge en varebil.

Og så skal vi have en Kattegatbro.

U-LANDSPOLITIK

Frihandel til verdens fattigste

Konservativ Ungdom ved, at kapitalisme og frie markedskræfter er den bedste metode til at skabe velstand og økonomisk fremgang. Frihandel har vist sig som den bedste bekæmper af fattigdom, hvorfor Konservativ Ungdom ønsker at protektionisme i form af toldmure, subsidier og tekniske handelsbarrierer skal nedbrydes. Dette vil hjælpe til at verdens fattigste får adgang til billigere fødevarer samt til markeder, der kan aftage deres egne produkter. Selvom de fleste afrikanske udviklingslande i dag har bilaterale frihandelsaftaler med EU, så opretholdes en lang række toldmure landene imellem, hvilket Konservativ Ungdom ser som den største strukturelle hindring for ulandenes økonomiske udvikling. Handelsbarrierer er dog langt fra det eneste, der længe har fastholdt mange ulande i fattigdom og håbløshed.

Manglen på stabilitet og velfungerende retssystemer er et endnu mere elementært problem. Derfor mener Konservativ Ungdom, at ulandene er nødt til at indføre dette, så privat ejendomsret kan opretholdes og korruption og plyndringer bekæmpes. Konservativ Ungdom mener ikke, at I-landene er i stand til at varetage opgaverne med indførelse af dette i verdens ulande, og ligeledes er det vigtigt, at ulandene selv bærer det største ansvar for at sikre deres egen fremadrettede udvikling. Sker dette ikke, frygter Konservativ Ungdom, at verdens ulande fortsat forbliver passive tilskuere til vestens forfejlede forsøg på at hjælpe dem. Det er vigtigt at vesten, i sin iver for at hjælpe, ikke lærer ulandene, at der skal komme en vesterlænding med penge og en plan hver gang der skal bygges en vej eller en brønd.

Ulandsbistanden har på mange måder vist sig at have en ganske begrænset, hvis nogen gavn for de lande, som har modtaget den i tidens løb. Derfor mener Konservativ Ungdom, at Ulandsbistanden, som vi kender den i dag, skal afskaffes. Til gengæld anerkender Konservativ Ungdom, at Danmark som et rigt og velstående land stadig skal give en hånd med, når verden står i brand. Nok kan Danmark ikke redde hele verden, men vi mener samtidig, det er vigtigt, at vi som samfund påtager os et ansvar, når konflikter eller naturkatastrofer rammer med sult og død til følge.

Det er især relevant i disse tider, hvor flygtningestrømmene er større end nogensinde før. Den bedste måde at hjælpe disse mennesker, er ikke at give dem asyl eller tage imod dem som flygtninge, men derimod at hjælpe dem i deres nærområde. Det er derfor ikke blot et spørgsmål om at hjælpe dem, men i ligeså høj grad også et spørgsmål om at sikre vores eget samfund mod for voldsomme flygtningestrømme. Her mener vi, at ulandsbistanden kunne bruges langt bedre og med større gavn både for dem vi hjælper og os selv. Derfor mener vi, at den danske ulandsbistand skal omlægges til nødhjælp. På den måde sikres det, at landene ikke bliver afhængige af støtte, der ingen dokumenteret virkning har, men at den akutte hjælp består.

Danmark skal trække støtten til UNRWA

Den 7. oktober 2023 vil gå over i historien som en af de mørkeste dage i menneskehedens historie, Hamas trængte ind i Israel og dræbte op mod 1400 mennesker i alle aldre, både spædbørn og ældre demente, i disse dyriske handlinger deltog flere medarbejdere fra UNRWA, som er en “nødhjælpsorganisation” i Gaza, dog er den blevet infiltreret af Hamas og tjener terrororganisationens formål, og ikke de civile palæstinensere interesser. Derfor skal Danmark ligesom mange andre vestlige lande trække støtten til UNRWA, danske skattekroner skal ikke gå til terrorfinansiering.

Akutnødhjælp skal kun gives til stater, der beskytter deres religiøse minoriteter

Det er vigtigt, at den danske stat stiller krav, når vi deler penge ud til U-lande. Størstedelen af de lande, der i dag modtager støtte fra Danmark, har religiøse minoriteter, der udsættes for diskrimination og/eller forfølgelse udelukkende pga. deres religion. Den diskrimination og forfølgelse kan vi som danskere ikke stå inde for. Akutnødhjælp skal derfor kun gives til stater, der beskytter deres religiøse minoriteter, så disse indbyggere ikke bliver udsat for diskrimination og forfølgelse.

UDDANNELSESPOLITIK

Uddannelse er Danmarks vigtigste ressource for at kunne opretholde en høj konkurrenceevne. Derfor mener konservativ Ungdom, at vi skal have et uddannelsessystem af høj kvalitet, som sikrer fremtiden for hele Danmark.

Folkeskolen

Folkeskolens formål har altid været at give børn og unge faglige færdigheder og kompetencer på den ene side samt skabe oplyste, dannede borgere på den anden. For at folkeskolen kan lykkes med begge disse målsætninger, skal der ske essentielle politiske ændringer på området. Herunder skal skoledagene gøres kortere, fordi heldagsskolen har vanskeliggjort familie – og fritidslivet.

Sæt folkeskolen fri

I dag fravælger flere og flere folkeskolen, da den ikke længere kan konkurrere med private skoletilbud i hverken kvalitet eller prestige. De private skoletilbud skal være et alternativ til folkeskolen, men ikke nødvendigvis et bedre alternativ, hvorfor folkeskolerne også skal have friere rammer til at beslutte, hvad der vil højne kvaliteten på de enkelte skoler. Det er Konservativ Ungdoms holdning, at folkeskolerne i højere grad får mulighed for at udføre niveaudeling i undervisningen, sanktionering af elever, som ikke lever op til adfærdskodekset og determinere, hvilke undervisningsformer, der bedst passer på den enkelte skole, frem for at være underlagt national lovgivning, som ikke nødvendigvis passer med den enkelte skoles behov.

Styrk undervisningen i kernekompetencerne

I dag forlader for mange børn folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne. Det er et alvorligt problem, at 10 års skolegang ikke er i stand til at udruste de kommende generationer med disse basale kernekompetencer. Derfor mener Konservativ Ungdom, at basale færdigheder såsom læsning, regning og skrivning skal styrkes og opprioriteres i folkeskolen.

Styrk undervisningen i dansk kulturarv

Det er vigtigt, at der undervises i den danske kulturarv i folkeskolen, da individet skal have et kulturelt holdepunkt i en globaliseret verden. Derfor mener Konservativ Ungdom, at undervisningen i de kulturbærende fag i folkeskolen skal styrkes. Derfor skal faget kristendomskundskab bibeholdes på 1-6. klassetrin, mens der på 7-9. klassetrin i stedet undervises i faget religion, hvor de største verdensreligioner og andre livsanskuelser er det centrale.

Styrk undervisningen i fremmedsprog

Kendskab til fremmedsprog er en uvurderlig kompetence i livet og for at optimere elevers sprogkundskaber, bør undervisningen af fremmedsprog introduceres så tidligt som muligt, hvorfor 2. fremmedsprog skal gøres obligatorisk allerede fra 3. klasse.
Desuden er det Konservativ Ungdoms holdning, at undervisningen i de andre skandinaviske fag skal styrkes og igen gøres til et obligatorisk emne i faget dansk.

Styrk undervisningen i livsduelighed

En væsentlig del af Danmarks befolkning kommer ikke til at modtage undervisning, efter de er gået ud af 9. klasse, hvorfor det er vigtigt, at de får de nødvendige redskaber til at kunne klare sig i voksenlivet. Et af disse emner er undervisning i privatøkonomi, da for mange ender i gældsproblemer, hvilket kunne have været forebygget gennem bedre undervisning i folkeskolen.
Et andet emne inden for livsduelighed, er seksualundervisningen. Her er det Konservativ Ungdoms holdning, at seksualundervisningen skal forbeholdes de lærere, som har en relation og et kendskab til en given klasse, samt har specialiseret sig gennem kurser til at kunne gennemføre en undervisning, som kan være meget sårbar for visse elevgrupper. Seksualundervisningen skal videre være forankret i viden om biologi og skal være oplysende og normskabende frem for normkritisk.

Ungdomsuddannelser

Bedre uddannelser er fremtiden for det danske arbejdsmarked, men ungdomsuddannelsessystemet er forældet og præget af uddannelsessnobberi, som gør at alt for mange vælger en gymnasial uddannelse, fordi det er den eneste uddannelsesvej, de er blevet forevist. Konservativ Ungdom vil nytænke ungdomsuddannelserne, gøre det mere gennemskueligt, så det i langt højere grad er de unges færdigheder og interesser, der er afgørende for deres valg af ungdomsuddannelse.

Gymnasiale uddannelser

Konservativ Ungdom mener at de gymnasiale uddannelser skal være den boglige ungdomsuddannelse, der primært er beregnet til at forberede unge til en akademisk uddannelse på en videregående uddannelse på universitet. Derfor skal der også være undervisning i videnskabsteori som en integreret del af undervisningen og yderligere et adgangskrav på minimum 7 i karaktergennemsnit i relevante fag for den pågældende gymnasiale uddannelseslinje, dog skal det skal være muligt at søge en plads ved en optagelsesprøve, for de elever, der ikke har opnået karaktergennemsnit på minimum 7 i grundskolen.

Erhvervsuddannelser

Konservativ Ungdom anerkender, at der er et stort behov for faglært arbejdskraft i fremtiden, hvorfor optaget på erhvervsuddannelserne skal øges, gennem en reformering, så det bliver attraktivt og gennemskueligt for de unge at vælge en erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelserne skal opkvalificeres og undervisningen skal følge med udviklingen i erhvervslivet og de kompetencer, der efterspørges.

Videregående uddannelser

Kvaliteten i uddannelsessystemet skal højnes på alle niveauer, også de videregående uddannelser. Konservativ Ungdom mener, at der i langt højere grad skal være overensstemmelse mellem den konkrete efterspørgsel på arbejdsmarkedet og de uddannelser, der udbydes. På den måde kan vi sikre os, at vi uddanner os hensigtsmæssigt og forebygger fremtidens problemer med mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Universitetsuddannelser

Konservativ Ungdom mener, at vi skal gøre op med masseuniversitetet, og der skal stilles krav om et højere niveau på de danske universiteter. En universitetsuddannelse skal have et højt akademisk niveau i undervisningen, og færre skal vælge at søge ind på universitetet, idet der ikke er et anerkendelsesværdigt formål ved at masseuddanne akademiske kandidater.

Professionsuddannelser

Professionsuddannelserne skal gøres mere attraktive, da der i fremtiden kommer til at mangle mange sygeplejersker, lærere og pædagoger. Disse uddannelser har højt frafald, og lider af manglende prestige. Derfor er det vigtigt, at disse uddannelser styrkes, så vi også i fremtiden kan have et fungerende velfærdssamfund. Konservativ Ungdom mener yderligere, at læreruddannelsen for 5-9. klasse skal være en universitetsuddannelse.

Optag
Konservativ Ungdom mener, at de videregående uddannelser skal optage de reelt mest kvalificerede og motiverede ansøgere, frem for dem, med de bedste karaktergennemsnit. Derfor skal den gældende optagelsesmodel revideres. Konservativ Ungdom mener, at der i langt højere grad skal foretages en individuel vurdering af ansøgerne, ud fra specifikke og relevante fag, erhvervserfaring, motiverede ansøgninger og individuelle samtaler.

Forskning

I et frit og demokratisk videnssamfund, som det danske, er det en absolut nødvendighed at de statsfinansierede uddannelsesinstitutioner har ytrings-, forsknings- og tankefrihed i højsædet. Universiteterne skal være den frie, kritiske tankes højborg – et sted, hvor der er højt til loftet, plads til at ytre originale, udfordrende og nyskabende tanker uden at være bundet af politisk korrekthed eller et konsensussøgende forskermiljø. De danske universiteter skal have et ansvar for at sikre, at der er plads til at udfolde tanker og bedrive den forskning, den enkelte akademiker finder fagligt relevant, også selvom det af nogen måtte opfattes som krænkende eller stødende.

Karakterskalaen

Den nuværende karakterskala har helt klare udfordringer, som bør løses. Springene fra 4-7-10 er ganske enkelt for store, og giver ikke et klart billede af elevens faglige progression og -3 sender et unødvendigt negativt signal. Derfor mener Konservativ Ungdom, at den nuværende karakterskala skal gentænkes, så karakterskalaen kommer til at hedde 00, 02, 4, 6, 8, 10 og 12.

Taxametersystemet

Konservativ ungdom mener, at taxametersystemet skal afskaffes både i ungdomsuddannelserne og for de videregående uddannelser, hvor det i dag finder anvendelse. Taxametersystemet giver skolerne et irrationelt økonomisk incitament til at holde hånden under uengagerede elever, og forringer derved det samlede faglige niveau.

Statens Uddannelsesstøtte

Konservativ Ungdom ønsker at afskaffe SU på ungdomsuddannelserne og omlægge dem til statsgaranterede lån på videregående uddannelser. Det skal naturligvis ses sammenhæng med en generelt nedsættelse af skattetrykket.

Styrk inddrivelsen af udlændinges studiegæld

Konservativ Ungdom har bemærket at en del udenlandske studerende kommer til Danmark og uddanner sig. Det er værdifuldt for Danmark at tiltrække dygtige folk udefra. Konservativ Ungdom har med beklagelse kunne se, at udenlandske studerende har optaget SU-lån for efterfølgende at forlade Danmark uden at have til hensigt at tilbagebetale deres SU-lån. Derfor mener Konservativ Ungdom at muligheden for inddrivelse af udenlandske statsborgeres studiegæld til Danmark skal styrkes.

Behov for alternativer til de offentlige universiteter

Det er af vital betydning for Danmark, at den frie forskning har bedst mulige vilkår.
Derfor er det magtpåliggende for Konservativ Ungdom, at vi i Danmark får oprettet private universiteter, som kan konkurrere med de offentlige.
Dette er i dag de facto ikke muligt, da de offentlige universiteter ikke har incitament til at godkende en akademisk akkreditering af ikke-statslige alternativer, hvilket bør ændres hurtigst muligt.
Derfor skal de statslige universiteter pålægges at bistå og ud fra nøgterne faglige kriterier at anerkende akademiske grader opnået på nyoprettede private alternativer.
Da det er Konservativ Ungdom bekendt, at der er mange vanskeligheder forbudne med at bryde et offentligt monopol, bør den danske stat økonomisk bistå oprettelsen af sådanne universiteter, som formår at leve op til objektive akademiske kriterier for et universitet, de første fem år fra oprettelsen af et sådan.
Derudover bør benævnte universitetsinstitutioner fritages fra såvel almen beskatning som moms. Det er af afgørende betydning for Danmarks fremtid, at vi hæver niveauet for vore videregående uddannelser samt giver bedst mulige vilkår og incitamenter for den frie forskning.

Obligatorisk morgensang i folkeskolen

Morgensang bør være et retskrav for alle skoleelever i den danske folkeskole.
At få et forhold til den danske sangtradition opfatter Konservativ Ungdom som den væsentligste komponent i den almene dannelse, som det er den danske folkeskoles fornemmeste opgave at bistå, og sikre, at alle elever får en fortrolighed med uagtet elevens sociale eller kulturelle baggrund.
Derfor mener Konservativ Ungdom, at der bør indføres obligatorisk morgensang fra Højskolesangbogen og Dansk Skolesangbog hver morgen på samtlige af landets folkeskoler.

Skab hele samfundsborgere uanset forudsætninger
Konservativ Ungdom fordømmer diagnosesamfundet. Børn og unge har gennem tiderne haft det svært, når de skal finde sig selv i verden. Sådan vil det også være fremover. Konservativ Ungdom mener, at systemer skal designes til borgerne og ikke borgeren, der skal passe i systemer. Konservativ Ungdom mener derfor, at borgere skal have den hjælp, som de har behov for, for at skabe hele samfundsborgere.
Der vil dog være elever, der fortsat har brug for støtte. Konservativ Ungdom anerkender, at disse elever skal have alt den nødvendige støtte til at opnå de bedste muligheder i livet.

Afskaffelse af muligheden for at blive fritaget for kristendomskundskab i folkeskolen
Kristendomskundskab er et centralt fag i folkeskolen, der giver eleverne en grundlæggende forståelse af Danmarks historie, kultur og værdier. Faget er ikke forkyndende, men har til formål at lære eleverne om den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen og demokratiet.
Muligheden for at blive fritaget for kristendomskundskab underminerer vores nationale sammenhængskraft. Det er afgørende, at alle børn får indsigt i Danmarks kulturelle fundament, især i en tid med stigende kulturel mangfoldighed. En fælles undervisning i kristendomskundskab bidrager til elevernes almene og etiske dannelse, samt en større forståelse for vores lands værdier.
Vi ser desværre en tendens, hvor børn med ikke-vestlig baggrund ikke får den nødvendige forståelse for de værdier, som vores samfund bygger på, hvorfor det er vigtigt at alle deltager til kristendomsundervisningen.

Forbyd muslimsk hovedbeklædning i folkeskolen
I Danmark har vi et ansvar for at sikre unge menneskers ret til at vælge et frit liv uden undertrykkelse, indoktrinering og social kontrol. Piger fra muslimske parallelsamfund bliver gjort ansvarlige for mænds uanstændige opførsel og opfordres til at tildække sig selv for på den måde at undgå at friste mænd. Dette menneskesyn bør vi absolut ikke bidrage til at bibeholde i Danmark.
Tørklædet fratager unge piger deres mulighed for at være børn på lige fod med deres kammerater, og gør det samtidig umuligt for pigerne at assimilere sig i det danske samfund. Vi ønsker at tage ansvar for disse piger. Vi ønsker at give dem muligheden for at blive frie og få en normal barn- og ungdom på lige fod med deres kammerater.

Indfør skoleuniform

Skolen som institution er til for at uddanne og danne vores børn. Nu om dage har den almene folkeskole alt for meget fokus på individualitet og materialistiske værdier. Vi mener, at ved indførelsen af skoleuniformen, at der da vil skabes et større tilhørsforhold til hinanden og en større sammenhængskraft gennem fællesskabsfølelse. En fælles skoleuniform eksluderer ingen og inkluderer alle uanset økonomisk baggrund. Derudover vil der blive sat endnu større fokus på de menneskelige værdier frem for de overfladiske og materialistiske. Der skal være mere fokus på skolen og det at være barn end modetrends og selvpromovering af sine forældres velstand.

Forbud mod muslimske friskoler
Vi har problemer med integrationen i Danmark. Den kulturelle konflikt, som den fejlslåede assimilation har bragt med sig, viser, hvor vigtig læren om vores kultur og værdier er for indvandrerbørn. De muslimske friskoler modarbejder disse assimilationsindsatser og danske værdier, og giver eleverne på de muslimske friskoler de værst mulige forudsætninger for deltagelse i det danske samfund. I Danmark skal vi ikke tolerere, at der på dansk jord forkyndes udansk ideologi til letpåvirkelige børn. Derfor mener vi, at alle muslimske friskoler bør lukkes og forbydes.

Stop normnedbrydende undervisning i folkeskolen
Vi ser i dag, at flere og flere skoler udbyder normnedbrydende undervisning. Det er undervisning, som lærer unge, at køn er flydende, og at eksisterende normer og institutioner skal undermineres. Dette sker i takt med, at normnedbrydende organisationer som Sex & Samfund åbent bliver budt ind i klasseværelserne. Normnedbrydende undervisning er dog ikke andet end marxistisk propaganda, der går direkte imod folkeskolens formålsparagraf. Normnedbrydende undervisning svigter danske folkeskoleelever gennem en forvrængning af virkeligheden og fratager muligheden for at få saglig og understøttende undervisning på områder, hvor mange unge føler sig usikre. Vi skal opbygge elevernes tro på dem selv og på samfundet og derved stoppe indoktrineringen af normkritik og wokeisme i den danske folkeskole. Dette indebærer også, at Sex & Samfund skal ud af folkeskolen samt have fratrukket deres offentlige støtte.