Konservativ Ungdoms historie

Den 8. december 1904 dannedes “Danmarks konservative Ungdomsforeninger” som en landsorganisation for de lokale foreninger, der var skudt frem i løbet af årene 1903 og 1904. Dermed er KU Danmarks ældste politiske ungdomsorganisation. Baggrunden for dannelsen var – kort fortalt – den elendige situation, som Det konservative Folkepartis forgænger, Højre, var i som et stivnet gammelmandsparti med stadig lavere mandattal i Folketinget.

I de følgende årtier opbyggedes KU langsomt men sikkert med et tæt net af lokalforeninger med alle mulige aktiviteter. Især Aage Kidde (landsformand 1913-16) og den senere partileder, John Christmas Møller (landsformand 1916-19 og 1920-22) gjorde med deres store indsats KU til en stærk organisation.

I 1930’erne fik KU et enormt opsving og nåede op over 30.000 medlemmer på trods af, at 30’erne også bød på meget intern uro.

Den tyske besættelse 9. april 1940 følte mange KU’ere var et forræderi af den socialdemokratisk-radikale regering, der havde sparet kraftigt på forsvaret og ført en meget svag udenrigspolitik. Flere tusinde KU’ere gled langsomt ind i illegalt modstandsarbejde. Typisk gik vejen fra såkaldte “terrænsportsforeninger”, der var legale men som klart optrænede de unge fysisk og organisatorisk, over illegalt bladarbejde til egentlig sabotage. 47 KU’ere mistede livet i mostandskampen, de fleste i tyske KZ-lejre.

Lige efter krigen oplevede KU en betydelig fremgang efter, at normalt KU-arbejde næsten var ophørt under krigen. Det var også i disse år, at KU havde to landsformænd, der siden skulle blive meget kendte: Erik Ninn-Hansen (1948-50) og Poul Schlüter (1953-55). 1950’erne bød på nogen medlemstilbagegang, der dog blev indhentet i 1960’erne. Tiden efter ungdomsoprøret i 1968 blev svær for KU. I hippiernes, vietnamdemonstrationernes og hashtågernes tid var det ikke in at være konservativ, og også Det konservative Folkeparti gik langt tilbage, tildels p.g.a. indre strid. Med 1980’erne kom imidlertid en ny højrebølge ind over landet. Det var Margaret Thatcher, Ronald Reagan og selvfølgelig Poul Schlüter, der leverede inspiration. Mere frihed, mindre stat, privatisering og lavere skat blev kodeordene i det, der blev kaldt det borgerlige ungdomsoprør og som gjorde KU til den mest synlige og offensive af politiske ungdomsorganisationer, hvilket da også medførte en voldsom vækst. Med Det konservative Folkepartis tilbagegang i slutningen af 1980’erne og en betydelig afpolitisering af ungdommen svandt medlemstallet dog igen ind. På det seneste har KU atter oplevet medlemsfremgang – sidste år hele 22%.

Formandsrækken kan findes her.