Skolevalg arrangeres af Folketinget og Undervisningsministeriet i samarbejde med DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd.
Skolevalg er et fiktivt folketingsvalg, hvor elever fra 8., 9. og 10. klasse i et tre ugers undervisningsforløb forholder sig til forskellige politiske mærkesager, laver nyhedsinterviews og deltager i debatter med ungdomspartierne. Forløbet kulminerer med selve valghandlingen, hvor eleverne stemmer på et af de partier, der er opstillingsberettigede til Folketinget.
Skolevalg 2021 afholdes i år den 14. oktober. Udskydelsen skyldes coronarestriktioner. Dermed kan vi afholde et normalt skolevalg med debatter, afstemninger og stor valgaften på Christiansborg og på direkte tv. Statsministeren udskriver valget den 26. september og den 14. oktober 2021 går eleverne i stemmeboksen!