Seneste nyheder

Bor du i Jylland eller på Fyn er der også gode muligheder for at støtte nogle af KU’s gode kandidater til kommunalvalget. Fra Odense til Aalborg er der opstillet unge kandidater med god, konservativ politik. Læs mere om de enkelte kandidater herunder, og vær med til at give ungdommen en stærkere og mere konservativ stemme i din kommune!

Konservativ Ungdom er i de sjællandske kommuner repræsenteret af en masse garvede og stærke kandidater. Derfor er der masser af mulighed for at støtte op lokalt, og give ungdommen en stærk stemme i din kommune. Fra Guldborgssund i syd til Helsingør i nord, er de friske sjællandske kandidater klar til at en kæmpe om stolene i byrådene – måske endda en borgmesterpost. Læs mere om kandidaterne herunder.

Andreas Karlsen (Ringsted Kommune)

Præsentation af dig selv, beskæftigelse og evt. fritidsinteresse:
Jeg er 29 år og konservativ borgmesterkandidat i Ringsted. Til daglig arbejder jeg som bankrådgiver, hvor jeg hjælper mennesker med at få styr på økonomien og træffe sunde valg – en erfaring jeg også tager med ind i lokalpolitik. Jeg tror på ordentlighed, ansvar og langsigtede beslutninger, både i økonomi og politik. I min fritid går jeg på jagt, går i kirke og nyder tiden sammen med familie og venner. For mig handler politik om at skabe tryghed og gode rammer for fællesskab – både i familier, foreninger og lokalsamfund.

Hvorfor og hvordan blev du aktiv i ungdomspolitik?
Jeg blev aktiv i KU, fordi jeg er konservativ og ønskede at styrke den konservative bevægelse – både lokalt og nationalt. Danmark har brug for mere konservativ ansvarlighed, og det har min kommune også. Derfor stiftede jeg Ringsted KU og stillede op til byrådet. Jeg blev valgt og har siden brugt mange gode timer i KU. Det har givet mig både venner, erfaring og en stærkere tro på, at man kan gøre en forskel – jeg har aldrig fortrudt beslutningen.

Hvorfor vil du gerne genvælges til byrådet/kommunalbestyrelsen? Hvad har du at tilbyde vælgerne?
Der er brug for sund fornuft i kommunerne. I dag spares der på ældrepleje og skoler, mens der bruges penge på projekter uden mening. Jeg vil fortsætte med at kæmpe for, at vi prioriterer kernevelfærd, frihed og ordentlig økonomi. I Ringsted har jeg været med til at rykke politikken i en mere konservativ retning – og det arbejde vil jeg gerne fortsætte.

Hvad er dine 2 – 3 mærkesager?

1. En ansvarlig forvaltning af vores fælles skattekroner – pengene skal bruges klogt og komme borgerne til gavn.
2. Danmarks bedste ældrepleje – med fokus på valgfrihed, værdighed og medarbejdertrivsel.
3. En folkeskole i top – hvor faglighed, ro og tryghed giver børnene lyst til at lære.

Unges mistrivsel er desværre blevet et nationalt problem. Hvad vil du gøre for at sikre de unges trivsel forbedres? Hvordan vil du generelt være de unges stemme i byrådet/kommunalbestyrelsen?
Unge mistrives i stigende grad, og det er et alvorligt samfundsproblem. Jeg vil arbejde for, at de lokale tilbud til unge, der kæmper, bliver styrket markant – både i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og i fritidslivet. Det er langt billigere og mere menneskeligt at forebygge mistrivsel end at forsøge at samle stykkerne op, når det er for sent. Derudover skal kommunen samarbejde tættere med forældre, foreninger og frivillige, som ofte spiller en afgørende rolle i unges liv. Som ung selv vil jeg bruge min plads i byrådet til at give de unge en stemme – og sikre, at der faktisk bliver lyttet, når de siger, hvad der skal til for at trives.

Celine Lind Jakobsen (Fredensborg Kommune)

Præsentation af dig selv, beskæftigelse og evt. fritidsinteresse:
Mit navn er Celine Lind Jakobsen, jeg er 24 år og byrådsmedlem i Fredensborg Kommune, hvor jeg sidder i Social- og Sundhedsudvalget samt Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget.

Ved siden af mit politiske virke læser jeg en kandidat i Interreligiøse Islamiske Studier, hvor jeg især nørder med koran-eksegese og interreligiøs dogmatik. Jeg arbejder
i øjeblikket på et projekt om treenighedslæren i Koranen og det islamiske dogme tawheed – læren om Guds absolutte enhed. Jeg er særligt optaget af, hvordan Koranen fremstiller Jesus i et større monoteistisk og frelseshistorisk perspektiv.

Uden for studier og politik er jeg et stort familiemenneske. Jeg bruger meget tid med min familie og mine venner. Jeg går også meget i kirke.

Hvorfor og hvordan blev du aktiv i ungdomspolitik?
Jeg meldte mig ind i Det Konservative Folkeparti og Konservativ Ungdom kort efter min 18-års fødselsdag, fordi jeg fandt genklang i værdier som familie, frihed, ansvar og tradition. I KU Nordsjælland fandt jeg et fællesskab, hvor man både kan være idealistisk og have det sjovt – og hvor jeg har mødt nogle af mine bedste veninder. Veninder, jeg er sikker på at jeg vil have resten af mit liv. Det er et meget meningsfuldt fællesskab, og meget specielle venskaber man kan få i ungdomspolitik.

Hvorfor vil du gerne genvælges til byrådet/kommunalbestyrelsen? Hvad har du at tilbyde vælgerne?
Jeg genopstiller fordi jeg brænder for at gøre en reel forskel for mennesker i min kommune. Jeg fører altid politik med hjertet – og altid med et oprigtigt og inderligt ønske om at gøre det bedste for de berørte mennesker. Jeg er tillidsfuld, arbejdsom og tager mine opgaver alvorligt. Vælgerne kan regne med, at jeg møder politiske beslutninger med ydmyghed, ordentlighed og et løfte om altid at gøre mit bedste. Jeg tror på, at gode relationer og ægte engagement skaber den bedste politik. Det er meget vigtigt for mig altid at være ydmyg og empatisk i mit politiske virke.

Hvad er dine 2 – 3 mærkesager? 

• Bedre trivsel for børn og unge

Alt for mange børn og unge mistrives. Hjælp må ikke afhænge af lange ventelister. Jeg ønsker flere lokale tilbud om psykologhjælp og gruppeterapi, så unge kan få støtte tidligt – inden problemerne vokser. Vi skal styrke de forebyggende indsatser, hvor børn og unge mødes med nærvær, handling og faglighed.

• Mere selvbestemmelse til familierne

Forældre ved bedst, hvad der er rigtigt for deres børn. Jeg arbejder for reel valgfrihed mellem daginstitutioner, private pasningstilbud og hjemmepasning – uden at økonomien spænder ben. Derfor ønsker jeg at øge tilskuddet til hjemmepasning, så flere får et reelt valg.

• En værdig alderdom med livsglæde

Ældre skal mødes med respekt, nærvær og frihed. Jeg vil styrke ældreplejen med bedre mad, flere fællesskaber og mere tid til omsorg. Livsglæde har ingen alder – og vi skal sikre den hele vejen.

Unges mistrivsel er desværre blevet et nationalt problem. Hvad vil du gøre for at sikre de unges trivsel forbedres? Hvordan vil du generelt være de unges stemme i byrådet/kommunalbestyrelsen?
I Fredensborg Kommune har vi netop besluttet at oprette et nyt ungeråd, hvor de unge selv kan få direkte indflydelse, uden politikere i udvalget. Det skal være et rum, hvor unges idéer og ønsker kan forme vores politik – på deres egne præmisser.

Derudover skal vi have flere lokale tilbud om psykologhjælp og terapi. Ikke alle, der har det svært, har brug for psykiatrisk behandling eller medicin – men alle fortjener nogen at tale med. Derfor vil jeg arbejde for at få flere lokale terapi-tilbud, hvor unge hurtigt kan få hjælp og blive mødt med nærvær og forståelse.

Christian Weichel (Helsingør Kommune)

Præsentation af dig selv, beskæftigelse og evt. fritidsinteresse
Jeg er 21 år og studerer til daglig historie på Københavns Universitet. Jeg har job som formidler ved Nationalmuseet og er lærervikar ved Byskolen. I min fritid, er der også et klart overlap. Jeg har en stor interesse for historie og politik. Så jeg følger med i diverse medier eller deltager i debatter på sociale medier.

Hvorfor og hvordan blev du aktiv i ungdomspolitik?
Jeg meldte mig ind i Konservativ Ungdom tilbage i 2019. Det kom egentlig efter skolevalget samme år, hvor jeg blev draget af politikken og syntes, at det var vældig interessant. Så tænkte jeg, hvor kan jeg gå hen for at opleve mere? Jeg var inaktiv i et år, men blev så aktiveret på gymnasiet. Så gik der ikke lang tid, før man hurtigt fik smidt en bestyrelsespost i hovedet, og så tog det fart derfra.

Hvorfor vil du gerne vælges til byrådet/kommunalbestyrelsen? Hvad har du at tilbyde vælgerne?
Jeg kan tilbyde noget, der er friskt. Vi har et byråd, hvor gennemsnitsalderen ligger på omkring 59 år. De folk, der bedst repræsenterer ungdommen, er de unge selv. De kender deres interesser og hvad der fylder i deres hverdag. Jeg er overbevist om, at unge politikere er en forudsætning for at kunne føre en retvisende politik i kommunen.

Hvad er dine 2 – 3 mærkesager? 

1. Kommunen skal ikke drive virksomhed. Vi skal privatisere NSPV (Nordsjælland Park og Vej, red.), såvel som vandværket og lignende.
2. Kommunen skal have en ny parkeringsordning. Den skal være funderet i en faglig analyse. Den skal ikke være som den nuværende. Der budgetteres med tyve millioner, men får kun tre millioner, så man må spare sytten millioner væk.
3. Kommunen skal styrke foreningslivet økonomisk.
4. Der skal bygges flere ejerboliger i Kommunen.
5. Flere midler til de svage ældre, som ikke længere kan tage hånd om dem selv.

Unges mistrivsel er desværre blevet et nationalt problem. Hvad vil du gøre for at sikre de unges trivsel forbedres? Hvordan vil du generelt være de unges stemme i byrådet/kommunalbestyrelsen?
Trivselskommisionen konkluderede, at sociale medier har givet unge adgang til rigtig meget information. Det bringer meget godt, men også onder med sig. Det bidrager til isolering af unge, som gør, at flere unge ender med at blive ensomme. Hvad kan vi så gøre ved det? Foreningsliv er noget af det, der skal styrkes rigtig meget i den forbindelse. Det som nogle af de unge i meningsmålingerne også har efterspurgt, er en større mening i tilværelsen. Det jeg selv, og mange tidligere generationer før mig, har fundet mening ved, er at være noget for nogle andre. I stedet for kun at lade nogle være noget for en selv. Gennem fodbold, teater, kreative værksteder og frivilligt arbejde, får man mening i ens hverdag. Hvordan kan foreningslivet overhovedet eksistere i første omgang? Det er kommunen, der understøtter dem. Her mener jeg understøttelse i form af økonomi, lokaler mm. De fysiske rammer, er afgørende for at foreningerne kan overleve og eksistere. Det jeg ønsker er, at man fra kommunal side prøver at målrette foreningslivet mod unge mennesker.

Emma Marie Holm (Guldborgsund Kommune)

Præsentation af dig selv, beskæftigelse og evt. fritidsinteresse
Jeg hedder Emma Holm, jeg er 25 år gammel og bor i Nykøbing Falster. Jeg er uddannet socialrådgiver og arbejder som ungerådgiver for headspace.
Jeg sidder også i byrådet i Guldborgsund Kommune for Det Konservative Folkeparti, som det yngste byrådsmedlem i denne periode. Jeg er medlem af vores Socialudvalg samt vores Landdistrikts-, Kultur- og Fritidsudvalg. Derudover er jeg formand for vores ungdomsskole i kommunen. Jeg er derudover frivillig i KFUM’s Retshjælp og er fodboldtræner i min lokale fodboldklub for vores damehold.

Hvorfor og hvordan blev du aktiv i ungdomspolitik?
Det gjorde jeg i gymnasiet, da en af mine gode venner hev mig med til en debat i vores festsal, hvor det blev tydeligt for mig, at jeg gerne selv ville gøre noget for at gøre samfundet bedre. Jeg har altid vidst, at jeg er konservativ, og da min veninde spurgte, om jeg ville starte en lokalforening op i KU, sprang jeg til med det samme. Derefter har jeg været næstformand, formand, hovedbestyrelsesmedlem og næstformand for hovedbestyrelsen.

Hvorfor vil du gerne genvælges til byrådet/kommunalbestyrelsen? Hvad har du at tilbyde vælgerne?
Jeg vil gerne genvælges for at kunne gøre en forskel for de unge i vores kommune og for at få bragt deres perspektiv ind i debatterne. Vi taler rigtig meget om de unge, men ikke med dem, og derfor vil jeg gerne være de unges repræsentant i byrådet.

Hvad er dine 2 – 3 mærkesager?
Jeg brænder for vores børn, unge og socialområde og vil kæmpe for gode folkeskoler, flere tilbud til socialt udsatte og tidlige indsatser.

Unges mistrivsel er desværre blevet et nationalt problem. Hvad vil du gøre for at sikre de unges trivsel forbedres? Hvordan vil du generelt være de unges stemme i byrådet/kommunalbestyrelsen?
Jeg vil sikre, at vi fortsat har fokus på de tidlige indsatser, og at man ikke skal være så syg, at man ender i psykiatrien, før man får den rette hjælp. Jeg tror på, at hvis vi danner vores elever i folkeskolen til at være gode og rare mennesker, så kommer de meget længere i deres liv og opnår trivsel i deres hverdag.

Mathilde Kastbjerg (Københavns Kommune)

Præsentation af dig selv, beskæftigelse og evt. fritidsinteresse
Jeg hedder Mathilde Kastbjerg og jeg er 25 år gammel. I 2021 blev jeg valgt til borgerrepræsentationen i København for Det Konservative Folkeparti, hvor jeg lige nu bruger det meste af min tid i enten Kultur- og Fritidsudvalget, Socialudvalget eller en af de mange nævns- og bestyrelsesposter der følger med. Lige nu har jeg dog ekstra travlt, da der også er en kampagne der skal føres til kommunalvalget i år, hvor jeg er nummer to på listen.

Jeg har en bachelor i kunsthistorie, og går selvsagt op i kultur og kunst. Ved siden af jobbet inde på rådhuset arbejder jeg for Bruun Rasmussen Kunstauktioner som auktionsassistent, men jeg håber klart på en større fremtid inde for auktionsverdenen. Jeg synes det er helt fantastisk hvor mange fine, sjove og historiske effekter og kunstværker man møder hver dag på arbejdet.

Jeg kan også godt lide at gå på museer, i teatret eller til koncerter. Alt i alt er jeg ret kulturel. Men også kulinarisk. Jeg elsker at opdage al den gode mad København har at byde på. Men du ved altid hvor du kan finde mig efter – på et brunt værtshus.

Hvorfor og hvordan blev du aktiv i ungdomspolitik?
Jeg blev aktiv i Konservativ Ungdom da jeg gik i 2.G på Zahles Gymnasium. Jeg var træt af at mine klassekammerater ikke gik lige så meget op i samfundsfag som jeg selv, og værre eller bedre gik det, at min far betalte mit medlemskab til KU (han var selv aktiv engang). Jeg husker også tydeligt hvorfor jeg blev. Min første onsdag aften en mørk efterårsdag, bevægede jeg mig ned på Dannebrogsgade til oplæg om russisk politik ved Kuzma Pavlov. Det er meget enten eller om man kommer igen efter sådan en start. Men det gjorde jeg, for jeg var aldrig blevet oplyst så meget på en aften.

Hvorfor vil du gerne genvælges til Borgerrepræsentationen? Hvad har du at tilbyde vælgerne?
Jeg vil gerne genvælges til Borgerrepræsentationen fordi jeg går op i, at København er en god by. Jeg tror på, at den politik og de forslag jeg kommer med, er med til at sikre dette. De seneste fire år, har jeg allerede vist hvordan jeg tør at tage de lidt mere upopulære (i hver fald i København) kampe, og det virker måske mere mildt når det kommer fra en lyshåret ung kvinde. F.eks. at seksualundervisning i skolerne ikke skulle udføres af Normstormerne, eller da jeg kæmpede imod lukningen af flere biblioteker.

Hvad er dine 2 – 3 mærkesager? 

1. Mere fællesskab gennem et fokus på den nære kultur og fritid. Jeg kæmper for stærke og lokale biblioteker. At der er åbne kulturhuse og støtte til vores arkiver. Og så kæmper jeg selvfølgelig for at idrætten og musikskolerne får et løft i København.
2. Mere frihed gennem lavere skatter og afgifter til Københavnerne. Men også til at vælge hvordan de vil indrette sig i byen. De røde har så travlt med at fortælle folk hvad de ikke må – jeg har tværtimod tænkt mig at imødekomme folks beslutninger, eks. Når de vælger en bil som køretøj eller hjemmepasning til deres børn.
3. En sikker fremtid, ved at gøre plads til de mennesker der kommer til byen og dem der bliver født her. Det er klart at København vokser, og at vi slet ikke bygger nok. Det skal vi. Men også sikkerhed mod klimaforandringer ved eks. Stormsikring og skybrudssikring i flere dele af byen.

Unges mistrivsel er desværre blevet et nationalt problem. Hvad vil du gøre for at sikre de unges trivsel forbedres? Hvordan vil du generelt være de unges stemme i byrådet/kommunalbestyrelsen?
De unge mistrives fordi man vægter individet over fællesskabet, og de mistrives på grund af de sociale medier og teknologiens alt for hurtige fremskridt. Jeg kan være med til at gøre noget ved det første problem, ved at sørge for at flere kommer ind i positive fællesskaber hurtigere. F.eks. ved at få lov til at gå til idræt, eller ved at spille musik i musikskole.

Jeg kan gøre noget ved det andet problem ved at kæmpe for langt mindre skærmtid i skolen. Lige nu bruger 7.-9. Klasserne 90% af undervisningstiden på computeren. De kommer sjældent i kontakt med en bog, og får derfor mindre empati og fantasi. Jeg kan godt forstå at mange mistrives, når deres skoledag foregår langt væk fra virkeligheden. Allerede i den her periode har jeg været med til at sætte penge af til flere skolebøger, og jeg vil kæmpe videre.

Jeg var den yngste valgt ind i 2021 som 21-årig og husker derfor også selv da skolereformen trådte i kraft da jeg gik i 8. Klasse. Jeg har fulgt med min generation igennem corona, og ser hvordan det stadig påvirker skoleeleverne i dag. Derfor tillader jeg mig at sige, at jeg stadig er de unge borgerliges stemme i København.

Oliver Bagge (Vallensbæk Kommune)

Præsentation af dig selv, beskæftigelse og evt. fritidsinteresse:
Jeg er 24 år og har siddet i kommunalbestyrelsen i snart fire år i Vallensbæk, hvor jeg har boet hele mit liv. Jeg har mange fritidsaktiviteter, og udover den vigtigste – at være KU’er – er jeg meget aktiv spejderleder, går til karate og er saunagusmester.

Hvorfor og hvordan blev du aktiv i ungdomspolitik?
Jeg har altid været interesseret i politik og har godt kunnet lide at diskutere. Da jeg i gymnasiet fik en skade, der gjorde, at jeg ikke længere kunne bruge al min tid på karate, måtte jeg finde noget andet at lave. Derfor besluttede jeg mig for at melde mig ind i et af de ungdomspartier, jeg havde mødt til skolevalget. Efter at have læst en del af ungdomspartiernes politiske programmer følte jeg, at KU’s passede bedst til mig, og derfor meldte jeg mig ind sammen med nogle venner, jeg lokkede med. Efter kort tid som medlem havde jeg mødt mange engagerede mennesker, og jeg blev lokalformand for Vallensbæk KU og opstillet til kommunalvalget. Sidenhen blev jeg valgt til kommunalbestyrelsen og forretningsudvalget. I dag sidder jeg stadig i kommunalbestyrelsen, men er menigt medlem af KU, som jeg stadig er meget glad for at være en del af og har fået mange gode venner gennem.

Hvorfor vil du gerne genvælges til byrådet/kommunalbestyrelsen? Hvad har du at tilbyde vælgerne?
Jeg har altid boet i Vallensbæk og har været utrolig glad for det. Jeg synes, det er et særligt sted og vil gerne være med til at sikre, at det også i fremtiden er en konservativ højborg, hvor det er bedre at bo end i nabobyerne. Jeg oplever, at jeg har nogle andre synspunkter og et drive, som gør, at jeg kan bidrage både i valgkampen og i det daglige arbejde – sådan at jeg rent faktisk får indflydelse og kan gøre en forskel.

Hvad er dine 2 – 3 mærkesager? 

1. Skolemad på alle vores skoler. Jeg tror på, at det kan gøre en stor forskel for både læring, trivsel og fællesskab, hvis eleverne hver dag samles om et sundt og nærende måltid.
2. Børn skal være glade for at gå i skole og dagtilbud. Jeg tror på, at man lærer bedst, når man samtidig har det godt. Derfor skal vi i alt, hvad vi gør på børne- og skoleområdet, sørge for, at det også skaber glade børn.
3. Gode faciliteter for foreningerne. Jeg tror, at en vigtig del af det gode liv er at være en del af et forpligtende fællesskab. Som kommune er det vores opgave at stille gode faciliteter til rådighed, og jeg arbejder for, at vi prioriterer det højt, så de frivillige får ordentlige rammer til den store opgave, de løser.

Unges mistrivsel er desværre blevet et nationalt problem. Hvad vil du gøre for at sikre de unges trivsel forbedres? Hvordan vil du generelt være de unges stemme i byrådet/kommunalbestyrelsen?
Mit primære fokus er at sikre gode skoler og fritidsaktiviteter. Vores skoler skal være steder, hvor eleverne er glade og lærer noget. Derudover er det vigtigt, at alle unge har gode fysiske fællesskaber – både gennem foreninger og fritidspædagogik. Vi skal sikre gode rammer for vores foreninger og hjælpe dem med at uddanne deres frivillige. Derudover skal vi investere massivt i nye og bedre rammer til vores ungdomsskole, så det bliver et sted, hvor alle unge i Vallensbæk kan mødes og opleve et fællesskab.

Konservativ Ungdom er så heldig at have to garvede og rutinerede KU’ere på valg til regionsrådsvalget i Region Midtjylland og Region Østdanmark. Det er naturligvis Siff Tang Lassen og fhv. landsformand Christian Vigilius. De kommer begge med en masse politisk erfaring, og en ordentlig portion sund, konservativ politik. Der er kraftigt brug for unge og energiske stemmer som Siff og Christian, til at ruske op i det ellers aldrende kandidatfelt til Regionsrådsvalget. Læs mere om Siff og Christian herunder, og bor du i Region Midtjylland eller Region Østdanmark, så støt dem endelig med din stemme, så de unges stemmer også bliver hørt i regionsrådet!

Siff Tang Lassen (Region Midtjylland)

Præsentation af dig selv, beskæftigelse og evt. fritidsinteresse:
Mit navn er Siff Tang Lassen, jeg er 23 år gammel, jeg blev Bachelor i jura i august og så har jeg været medlem af konservativ ungdom siden 2019. Til dagligt arbejder jeg i Retten og ellers bruger jeg tid sammen med min forlovet, min familie og mine venner. Når jeg ikke er på arbejde eller laver politik er jeg generelt en meget kreativ person, som du ofte finder at være i gang med at planlægge eller lave pynt til det næste selskab jeg holder.

Mit hjerte banker for politik hvor jeg stillede op til sidste kommunalvalg i Ikast-Brande kommune og ved sidste folketingsvalg i Herning, sidenhen er jeg flyttet til Aarhus hvilket også gør at jeg mener jeg har en særlig styrke i at stille op til regionsvalget i Region Midtjylland da jeg ved hvordan det er både at bo i Vestjylland og Østjylland. Jeg har tidligere stillet op til både kommunalvalget i Ikast-Brande kommune i 2021 og været folketingskandidat i Herning i 2022. Med min erfaring fra ungdomspolitik og min juridiske baggrund tror jeg på at jeg kommer med en ballast der gør at jeg har en ekstra god mulighed for at kæmpe de unges sag i Regionen.

Hvorfor og hvordan blev du aktiv i ungdomspolitik?
Jeg har altid interesseret mig for politik, til trods for at min familie aldrig har talt politik ved middagsbordet. Jeg har også altid vidst jeg var konservativ, men meldte mig ind i KU under folketingsvalget i 2019, under partilederdebatten hvor Søren Pape Poulsen bad Rasmus Paludan om at være taknemlige over politiet passede på ham og hans ytringsfrihed.

Jeg meldte mig ind fordi jeg kendte min politiske overbevisning, og var og er af den overbevisning at vi ikke bare kan regne med at alle andre kæmper ens sag, så når jeg ikke måtte stemme så kunne jeg melde mig ind i KU og hjælpe med valgkamp og udbredelse af de konservative værdier derigennem.

Hvorfor vil du gerne vælges til regionsrådet? Hvad har du at tilbyde vælgerne?
Jeg vil gerne vælges til regionsrådet fordi jeg tror på at det er vigtigt at alle aldersgrupper er repræsenteret både i Kommunalbestyrelserne, i Regionerne og i Folketinget. Jeg kan som ung bidrage med et andet synspunkt end dem på 40, 50 og 60 år kan. Jeg tror derfor på at jeg kan bidrage med noget meget vigtigt til regionsrådet, nemlig et fokus på det som de kommende generationer går op i. Jeg kan udover se hverdagen fra de unges perspektiv og bidrage med en forståelse for forvaltningsretten og det bagvedliggende som politik fungere på.

Hvad er dine mærkesager?
Jeg vil kæmpe for at vi får en markant bedre psykiatri, at der er mere fokus på kvindesygdomme og at der er uddannelser til alle i hele regionen – det er noget af det der har størst betydning for de unge vælgeres hverdag. Vi skal have en psykiatri der fungerer, og som har plads og tid til at behandle de mennesker, der har brug for den. Vi skal kunne se selv de mennesker der har det sværest i vores samfund i øjnene og mene at vi giver dem den bedst mulige hjælp.

Derudover kæmper jeg også for mere fokus på uddannelse i hele regionen. Vi skal fortsat sikre at der er gode ordblinde tilbud på ungdomsuddannelserne selvom HF lukker. Vi skal have mere fokus på at Regionen er en stor arbejdsplads der kan tilbyde lærepladser inden for mange forskellige håndværksfag, vi skal sikre at der bliver ansat lærlinge i Regionen, også skal vi ikke ødelægge de gode studiemiljøer – vi skal understøtte dem.

Unges mistrivsel er desværre blevet et nationalt problem. Hvad vil du gøre for at sikre de unges trivsel forbedres? Hvordan vil du generelt være de unges stemme i regionsrådet?
Ikke alt mistrivsel kan fikses af det offentlige, og det må ikke undervurderes hvordan vores samfundsstrukturer påvirker unges selvbilleder og måde at omgås hinanden på. Vi som Region skal dog være klar til at gribe de unge mennesker når de unges trivsel bliver så dårlig, at den får konsekvenser for deres evne til at fungere i en almindelig hverdag. Det betyder blandt andet at vi udover at forbedre psykiatrien for dem der allerede er derinde, også skal sikre at der kan komme langt mere fokus på at bruge psykiatrien til at tage psykiske problemer som spiseforstyrrelser, depressioner og angst i opløbet, og behandle langt tidligere så der ikke er nogen der får at vide at de ikke er ”syge nok” eller ikke får den hjælp de har brug for.

Regionen har som nævnt overfor også et ansvar i forhold til uddannelse, og her er det enormt vigtigt at vi har fokus på at sikre at der er ungdoms- og voksenuddannelser til alle uanset udfordringer, så der ikke er nogen der knækker på at tage en uddannelse. Derfor er det vigtigt for mig, særligt i forhold til at forebygge unges mistrivsel, at der er stærke FGU-uddannelser i hele regionen, at der er tilbud til ordblinde om at tage ungdomsuddannelser på forlænget tid og at vi sikrer at også folk med andre udfordringer som ADHD og autisme ikke bliver glemt. Men det er også enormt vigtigt at vi understøtter at der er studiemiljøer til dem der ikke nødvendigvis har udfordringer, men som blot har behov for at der er nogle ligesindede at sidde med og studere. At vi ikke opretter uddannelser udenfor de store studiebyer uden at tænke over studiemiljøet og at vi taler med de studerende om hvordan Regionen kan være med til at forebygge ensomhed og stress.

Christian Vigilius (Region Østdanmark)

Præsentation af dig selv, beskæftigelse og evt. fritidsinteresse:
Jeg hedder Christian Vigilius og stiller op til regionsrådet for Det Konservative Folkeparti. Til daglig læser jeg kandidaten på statskundskab på KU, arrangerer og modererer politiske debatter og oplæg til ”Blå Bar” og er klummeskribent for Dagbladet Information. Jeg har været landsformand for Konservativ Ungdom i tre år og Konservative Studerende i to år – før det har jeg arbejdet som pædagogmedhjælper og lærervikar og drevet en mindre reklamevirksomhed. Jeg er rundet af pligt, familieværdier, frihed og fællesskab – og det afspejler min politik. I min fritid styrketræner jeg, kan godt lide film og fodbold, og hører samtlige podcasts, der har noget som helst med politik at gøre. Politik er omdrejningspunktet i mit liv, og jeg bruger meget tid på at skrive indlæg og arrangere samtalesaloner og lokale events.

Hvorfor og hvordan blev du aktiv i ungdomspolitik?:
Jeg har fra barnsben af interesseret mig for etik, filosofi og hvorfor vores samfund er indrettet, som det er, samt hvordan det påvirker os som individer – nok fordi jeg er opvokset i et kristent hjem, og derfor har forholdt mig til livets store spørgsmål helt tilbage i mit livs spæde forår. Det har rundet mit værdipolitiske kompas, og det er jeg glad for. Da jeg gik i gymnasiet, fik mit verdenssyn en politisk overbygning, og jeg blev meget optaget af, hvordan vi kunne værne om og udbrede de gode værdier, traditioner og normer, vores samfund er bygget på og rykke samfundet i en mere fornuftig retning – en konservativ retning. Derfor meldte jeg mig ind i Konservativ Ungdom – for at kæmpe for et samfund, der understøtter familier, fællesskaber og sammenhængskraft.

Hvorfor vil du gerne vælges til regionsrådet? Hvad har du at tilbyde vælgerne?
Jeg stiller op for at kæmpe for et sundhedsvæsen, der bygger på nærhed, værdighed og sund fornuft – det synes jeg, er gode, konservative værdier. Det indebærer bedre forhold for lokale sundhedshuse og praktiserende læger, bedre akutberedskab i yderområder, bedre samarbejde mellem det private, offentlige og civilsamfundet, en styrket ungepsykiatri, trygge rammer for fødende, bedre fertilitetsbehandling, et komplet nej til kønsskifte for børn, en styrket palliation og en værdig ældrepleje. Og så ønsker jeg også, at der er et kirkerum på alle hospitaler, der kan levere trøst, ro og tryghed til patienter og pårørende i livets svære stunder.

Hvad er dine mærkesager?

1. Læger tæt på – med frit valg. Flere praktiserende læger, regionsklinikker og lokale sundhedshuse. Brug privat kapacitet, når køen er lang, så ventetiden falder og hjælpen er nær.
2. Et sundhedsvæsen, der understøtter familier og værner om børn. Trygge rammer for fødende med ro og kapacitet, bedre fertilitetsbehandling – og et klart nej til kønsskifte for børn.
3. Værdig sundhed for både unge og ældre. Hurtig og grundig udredning, én indgang og faste, sammenhængende forløb med tryg overgang til voksenpsykiatrien. Hjælp når man rækker ud – ikke måneder efter.
4. Kirkerum på alle hospitaler.

Unges mistrivsel er desværre blevet et nationalt problem. Hvad vil du gøre for at sikre de unges trivsel forbedres? Hvordan vil du generelt være de unges stemme i regionsrådet?
Den stigende mistrivsel blandt unge er et mere fundamentalt, kulturelt problem, som ikke kan løses med nogen politiske quick-fixes. Men der er nogle ting, man kan gøre. Vi skal først og fremmest kvalificere samtalen og skelne: Nogle unge har brug for psykiatri, andre for ro, struktur og mindre pres, og mange for et sted at høre til. Mit udgangspunkt er konservativt: fællesskab før system. Fællesskabet er kardinalpunktet – familie, skole, forening og kirke – mens regionen træder til rettidigt og ordentligt, når skaden er sket. Konkret vil jeg skære ventetider ned med flere behandlere og målrettet brug af privat kapacitet, når køen er lang. Én indgang med hurtig triage, grundig udredning og faste forløb med én gennemgående kontaktperson. Mobile teams og døgnåben rådgivning, så hjælpen er nær – også om aftenen. En tryg bro til voksenpsykiatrien, hvor relationen bevares. Partnerskaber med idræt, spejdere og kirkelige ungefællesskaber, så behandling følges af et sted at høre til. Vi skal passe på frontpersonalet: færre skemaer, mere faglig tid. Og vi måle effekten åbent og skalere det, der virker. Som de unges stemme vil jeg insistere på nærhed, ansvar og håb – mindre system, mere menneske.

Af Cand.mag. i Historie, Benjamin Tvede

I en verden præget af forandring og udvanding, står enkelte bastioner som urokkelige symboler på kontinuitet, værdighed og tradition. En af disse er The Championships, Wimbledon – verdens ældste og mest prestigefulde tennisturnering, som siden 1877 har udgjort et årligt højdepunkt i den britiske sommer. For den konservative ånd er Wimbledon ikke blot sport; det er en kulturinstitution – et levende bevis på, at æstetik, disciplin og arv stadig har værdi i en flygtig tidsalder.

Oprindelsen: Tennis og overklassen

Tennis – eller mere præcist lawn tennis – opstod i den engelske overklasse i midten af 1800-tallet som en raffineret variant af det franske jeu de paume. Det blev hurtigt adopteret af det britiske borgerskab og overklassen, som et passende tidsfordriv i de velplejede haver på landets herregårde. Det var med andre ord en sport, født i aristokratiets skød og næret af den britiske klassestruktur.

Da All England Croquet Club i 1877 besluttede at afholde den første officielle tennisturnering på græs i Wimbledon – en velhavende forstad til London – var deltagerfeltet beskedent, men omgivelserne værdige. Siden da er Wimbledon vokset til en verdensbegivenhed, men uden at gå på kompromis med sine rødder.

Græs, hvide dragter og ufravigelige normer

Wimbledon er den eneste af de fire Grand Slam-turneringer, der stadig spilles på græs – det originale underlag. Græsset kræver særlig vedligeholdelse, og dets bevarelse vidner om en respekt for tradition og natur, som moderne sport ofte forsømmer. Dette underlag skaber desuden et hurtigere spil og favoriserer teknisk snilde over rå kraft – endnu en manifestation af værdighed frem for brutalitet.

En af Wimbledons mest berømte og beundrede regler er den strikse dresscode: Spillere skal være klædt “almost entirely in white”. Ikke off-white. Ikke creme. Hvidt. Punktum. En regel, der har skabt kontroverser i moderne tider, men som for mange symboliserer den konservative idé om, at æstetik og disciplin går hånd i hånd. Ligesom den britiske uniform eller den konservative habit, signalerer den hvide tennispåklædning orden, respekt og seriøsitet.

Publikum: En elite i jakke og slips

Det er ikke kun spillerne, der iklæder sig traditionen – det gør publikum også. På de centrale tribuner ser man hvert år et udsnit af Storbritanniens og verdens aristokrati, politikere, intellektuelle og erhvervsledere. Wimbledon er ikke bare sport; det er netværk. Centre Court er ikke kun en kampplads, men et salonrum, hvor forbindelser knyttes, hvor alliancer opstår, og hvor samfundets ledere mødes under civiliserede former.

Der er intet vulgært, intet overdøvende eller hysterisk over Wimbledon. Publikum klapper, de hujer ikke. De rejser sig ikke i jubel, men anerkender høfligt – og kun når bolden er spillet til ende. Det er selve inkarnationen af konservativ civilitet.

Omgivelserne: En engelsk have

Wimbledons anlæg emmer af britisk landskabsæstetik. Det grønne græs, de lavendelfarvede blomster, de hvide pavilloner. Alt er designet med respekt for det britiske havelandskab og med en præcision, der ikke skaber rum for tilfældighederne. Når man træder ind på anlægget, føles det som at træde ind i en tidslomme – hvor man er fri for samtidens støj og jag, og i stedet mødes af ro, orden og skønhed.

Wimbledon i dag: En bastion i forandringens tid

At Wimbledon stadig holder fast i sine traditioner – fra græsset til dresscoden, til jordbærrene med fløde, som hvert år bliver serveret i hundredtusindvis – er ikke en tilfældighed. Det er et bevidst valg. I en tid hvor sport i stigende grad bliver kommercialiseret, amerikaniseret og vulgær, har Wimbledon sagt: “Her gør vi tingene anderledes.”

Det er også derfor, at mange konservative – både i Storbritannien og internationalt – holder særligt af Wimbledon. Det er et åndeligt hjem, hvor idealerne om orden, disciplin, respekt og arv ikke blot tolereres, men fejres.

Wimbledon er beviset på, at tradition ikke er forældet, men tidløs. At det klassiske stadig har appel. At skønhed, ære og respekt ikke bare er historiske begreber, men reelle værdier, man kan leve efter – og spille efter.

Afslutning: Hvorfor det stadig betyder noget

I tennis’ verdenen kommer og går spillere, rekorder brydes, og trends skifter. Men Wimbledon består. Det er mere end en turnering; det er en institution. En påmindelse om, at det ikke altid er i forandringen, men i fastholdelsen, at vi finder det ægte. For os med konservativt sindelag er Wimbledon ikke blot underholdning – det er et kulturelt og æstetisk pejlemærke. En hyldest til alt det, vi ønsker at bevare.

Skrevet af Stefan Skærsholm

Vi har d. 30. april 2025 passeret de første 100 dage af Donald Trumps anden valgperiode. Han har på meget kort tid formået at skabe en masse drama – navnlig omkring Danmark og Grønland. Men selvfølgelig har den kære præsident Trump også brugt tid på en masse andre politikområder. Derfor har En Lige Højre rakt ud til Konservativ Ungdoms politiske ordførere og bedt dem sætte nogle ord på Donald Trumps første 100 dage som præsident inden for netop deres område – og selvfølgelig give ham en tilhørende karakter. Rigtig god læsefornøjelse.

Johannes Lundgaard – EU-, Forsvars- og Udenrigsordfører

Donald Trump har ført en udenrigs- og forsvarspolitik, som mest af alt har afhængt af, hvilket slips han har på den dag, og om hans samtalepartner overhovedet har slips på eller ej.  Det minder om en vejrhane, hvis ståsted forbliver det samme, mens retningen skifter med vinden.

For det første har Trump fejlet fuldstændigt som leder af den frie verden. USA’s præsident er oftest i nyere tid blevet sat i denne rolle, men Trumps ageren kan nærmere sammenlignes med en far, der gik ud for at hente mælk, da man var syv år, og som man så ikke har truffet siden. Trump har allieret sig mere med verdens diktaturer og autokratiske stater end med de vestlige demokratier. Eksempelvis kan man se FN’s afstemning om ”The Path to Peace”, hvor USA ikke stemte med Canada, Japan, Sydkorea eller størstedelen af EU-landene, men derimod med lande Kina, Iran, Pakistan og Syrien. For amerikanerne har jo selv en fredsaftale. En aftale, der godt nok stort set giver russerne alt, hvad de vil have – men overgivelse er jo også en slags fred.

For det andet har Trump verdens bedste pull-out game – til trods for hvad man skulle tro, når man ser hans børneflok. Trump har besluttet, at internationalt samarbejde skal høre fortiden til. WTO, WHO og Human Rights Council er blandt organisationer, der nu ikke længere skal gøre selskab af USA. Trumps holdning til internationale organisationer afspejler sig også i international handel, hvor han har lagt told på varer… nej vent, nu trækker han dem… nej, det var åbenbart løgn… ej, nu stiger de… nu falder de… Det er svært at holde styr på. At kaste økonomien ud i sådan usikkerhed kan umuligt – fra et konservativt synspunkt – anses som positivt. I en usikker tid er verden til stabile samarbejder, organisationer og handel – og Trump har fejlet på alle disse områder.

For det tredje – og nok vigtigste for Danmark – har Trump leveret den største eksistentielle trussel mod Rigsfællesskabet siden den radikale udenrigspolitik i perioden 1940-1945. Trump har sagt, at han skal bruge Grønland af hensyn til “national sikkerhed” – dette selvom han allerede har nærmest ubegrænset adgang til at stille så meget militært isenkram på isen, som han vil.
Den største trussel i den henseende må man forstå skulle da så være, at han selv ødelagde klimaet så meget, at hans radar bliver skyllet ud i havet – men det må I ærligt talt spørge Vindmølleordføreren om; han er vist ekspert på det område.

Hvis det ikke er forfærdeligt tydeligt, er der ikke meget positivt at sige om Trump inden for dette felt. Han opfører sig på én og samme tid som en ansvarsløs far, et hysterisk barn og KU’s helt egen Fashion-Policeman, Jonas Lauge.

Skulle man sige en positiv ting om ham, så har han præsteret at dumme sig så meget, at vi faktisk er begyndt at tage mere fornuftige beslutninger i Europa. Men at de andre i klassen klarer det bedre end dig på grund af dig, er ikke nok til at du skal have en højere karakter.

Samlet vurdering: -3

Wilhelm Thomsen – Klima-, Natur- og Miljøordfører

The Don er ikke ligefrem kendt for at være klimaforkæmper. Tværtimod er han stolt af USA’s “clean coal” og vil sætte fut under den gamle tunge industri i USA, med “drill, baby, drill!” Klimaforandringerne kaldes af MAGA-bevægelsen “The Climate Hysteria”, og anerkendes enten slet ikke eller bliver henkastet som uvæsentligt. USA er igen blevet trukket ud af Parisaftalen, og den nye administration forsøger ihærdigt fra føderal hånd at forhale klimaindsatsen på energiområdet i delstaterne. Men man skal jo ikke måle indsatsen på klimaområdet ud fra det, der bliver sagt, men det, der bliver gjort. Det ene energipolitiske mål, som Trumps og Bidens administration kunne blive enige om, er at der skal investeres mere i atomkraft i USA. Blandt andet havde Joe Bidens administration som konkret målsætning at installere 200 GW af ny atomkraft frem mod 2050, altså en tredobling af den amerikanske atomkapacitet. Det er usikkert i hvilken udstrækning Trump-administrationen er villige til at forbedre vilkårene for ny atomkraft, men overordnet set ser fremtiden lys ud for ny atomkraft. Men atomkraft er ikke alting. Overordnet set ønsker den nye administration først og fremmest billig energi, og anser indsatser mod minimering af drivhusgasser som noget værre ‘woke’ noget. Derfor skal vi altså forvente en administration, der snarere kommer til at forværre den globale klimaindsats end forbedre den. Skal man derfor give Trump karakter på hans klimaindsats ud fra den målestok, at en mindskning af udledning af drivhusgas er godt, dumper han med et brag. Hans administration får karakteren 00, som kun netop trækkes op fra -3 som følge af begejstringen for nye atomteknologier og fortsættelsen af Bidens atomstrategi.

Karakter: 00

Marie Sinding-Olsen – Social- og Sundhedsordfører

Donald J. Trump – manden, myten, frisuren og udvalgt af Gud… ifølge ham selv. Hvis der er én ting, Trump har lært os, så er det, at man ikke behøver at forstå et område for at mene noget om det – ej heller, når det gælder social- og sundhedspolitik. Forventningerne er sat tårnhøje til manden, der engang foreslog blegemiddel som en mulig kur mod COVID-19. I sin genkomst til Det Hvide Hus har Trump endnu en gang gjort det klart, at USA ikke skal finde sig i globale samarbejder. Han har blæst nyt liv i sit gamle korstog mod Verdenssundhedsorganisationen, WHO, som han mener er “a puppet of China”. USA har meldt sig ud, exitknappen er i bund, og landet har under Trump 2.0 sat en stor, fed “America Alone”-label på sin politik – ingen skal fortælle ham, at blegemiddel ikke forhindrer en pandemi! I Texas er mæslingerne vendt tilbage med bulder og brag – en sygdom, der ellers var så godt som udryddet – og udbruddet er i høj grad forårsaget af, at folk har taget den nye, Trump-udpegede sundhedsministers antivaccine-budskaber til sig. For ja, ind på scenen træder Robert F. Kennedy Jr., selverklæret vaccineekspert og ny sundhedsminister, der har gjort det til sin livsmission at underminere det, resten af verden kalder medicinsk konsensus. Og manden, der nu skal beskytte folkesundheden, vælger selvfølgelig ikke at ignorere udbruddet – nej, han griber resolut til sin værktøjskasse og foreslår… et godt, gammeldags A-vitamintilskud. At det så har ført til flere tilfælde af A-vitamin-forgiftning blandt børn i Texas, er en anden sag. Det kan godt være, Trump har sine… lad os sige mindre heldige sider – jo jo, han er kaotisk, impulsiv og har et ego større end nationalgælden – men én ting gør han uden tøven: Han sætter foden ned overfor den ekstreme wokeisme. I en tid, hvor de amerikanske skoleledere nærmest diskuterer, om hvorvidt børn, der identificerer sig som katte og vil have dyrevenlige faciliteter på skolen, skal tages alvorligt, så er Trump én af de få, der tør kalde galskaben ved navn. Det er trods alt et kæmpe plus i den konservative karakterskala. Mens Trump bekæmper wokeismen med den ene hånd, underminerer han folkesundheden med den anden – hvilket jo må siges at være imponerende koordinationsevner for en mand, hvis største sundhedspolitiske sejr stadig er, at han selv overlevede COVID-19.

Karakter: 02

Daniel Drefeld – Uddannelsesordfører

Trump har den første tid været en aktiv præsident. Med stakkevis af dejligt enevældige dekreter, er der masser af signalværdi, men desværre knap så meget handling. Men tiltag er der kommet. Flere af disse tiltag har også ramt det uddannelsespolitiske område, hvor Trump måske mest markant har fremsat afskaffelsen af USAs uddannelsesministerium. Det vil rykke ansvaret for undervisningen over på delstatsniveau. Desværre ses også en sørgelig tendens i delstaterne, hvor særligt resurser til stipendier og uddannelse nedprioriteres, hvilket markant vil hæmme en allerede presset social mobilitet. Dernæst vil Trump lade forældre kunne fyre lærere, de er utilfredse med. Forældre skal naturligvis fokusere på at opdrage deres børn, og lade lærerne klare undervisningen, de er uddannet til at udføre. Trump vil også gerne gøre privatskoler til et mere tilgængeligt alternativ. Et prisværdigt konservativt forlag, der fremmer sund konkurrence hos de offentlige tilbud. Så kan forældrene jo også bare skifte skole i stedet, hvis de er utilfredse. Sidst har vores alles orange mand erklæret krig mod den stigende wokeisme på de amerikanske universiteter. Det skal han selvfølgelig have stort cadeau for, da ytrings- og forskningsfrihed burde være en selvfølge på universiteter i et demokratisk land – præcis som de burde i Danmark. Samlet set er det dog en svag præstation, der næppe gavner den almene amerikaner meget. Bonus point for god konservativ værdipolitik.

Karakter: 7

Philip Foged – Retsordfører

Donald Trump har ikke spildt tiden i sin anden periode. I sine første 100 dage har han sat en hård, konservativ retspolitisk kurs. Med dekretet Executive Order 14159 har han skruet gevaldigt op for grænsekontrollen: Flere betjente er sendt ud, udvisninger sker hurtigere, og myndighederne har fået klarere beføjelser til at håndhæve loven. Trump har dermed sendt et tydeligt signal om, at USA’s love skal respekteres – både ved grænsen og inde i landet. Oveni har han fået vedtaget Laken Riley Act, som går mere direkte efter de kriminelle. Loven betyder, at immigranter, der bliver sigtet for alvorlige forbrydelser som vold eller tyveri, automatisk skal tilbageholdes. På den måde opfylder Trump også sit valgløfte om lov og orden og sikrer en nul-tolerance over for kriminelle indvandrere. Men det hele er ikke lutter lov og orden. Trump har også fjernet den føderale pause på dødsstraf og vil nu bruge henrettelser mere aktivt. Det lyder måske kontant, men som rigtige konservative kan vi jo ikke acceptere, at staten bestemmer over liv og død. Samtidig rejser det også spørgsmål om retssikkerheden og risikoen for, at systemet begår fejl. Alt i alt får Trump karakteren 7 for sin retspolitik: Der er nogle rigtig gode takter med nul-tolerance over for kriminelle indvandrere og flere beføjelser til politiet, men at tro, man kan bestemme, hvem der skal dø, trækker selvfølgelig gevaldigt ned.

Karakter: 7

Jonas Lauge – Kirke-, Kultur- og Integrationsordfører

Donald Trump har i løbet af sine første 100 dage som præsident gjort det klart, at han ikke blot vil gøre Amerika stort igen, men også helligt igen – i hvert fald på sin egen måde. Kristendommen er rykket tilbage i Det Hvide Hus med en White House Faith Office under ledelse af den kvindelige teleprædikant Paula White-Cain, der sørger for, at bøn og salmesang atter høres i de statslige korridorer. Og som Trump selv proklamerede palmesøndag: “Vi vil forsvare den kristne tro i skoler, militær, hospitaler og regeringsbygninger.” Hvor andre markerede dagen som “Transgender Day of Visibility”, mindede Trump om lyset fra den tomme grav.

På integrationsområdet har Trump heller ikke ligget på den lade side: På 100 dage hævder han at have reduceret ulovlig immigration med 99,9 %, genoplivet Remain in Mexico-politikken og sendt 9.000 soldater til grænsen. En respekt for lov, orden og grænser, der får en dansk konservativ til at nikke anerkendende. Selv kirker slap ikke for Trumps håndfaste linje: Han fjernede straks Obamas forbud mod ICE-operationer på “sensitive steder”, og en dommer fastslog, at kirker ikke automatisk kan blive fristeder for lovovertrædere – en praktisk anvendelse af Luthers toregimentelære?

Men der er naturligvis også skævheder. Trump har sideløbende forsøgt at blande Gud og merchandise ved at sælge signeret “God Bless the USA Bibles” – komplet med patriotisk musik og uafhængighedserklæring. Når Bibelen bliver solgt som souvenir til $1000 stykket, minder det mere om mammonisme end om fromhed.

Og når han erklærer sig selv som “udvalgt af Gud”, må vi som kristne trække på smilebåndet og minde om Paulus’ ord i Romerbrevet 13:1-5, der også gælder for Trump.

Karakter: 7

Louie Skougaard – Økonomiordfører

Trump har haft flere fornuftige tiltag på den økonomiske politik, men der er desværre en ting, der overskygger hans ellers overvejende fornuftige økonomiske politik: toldsatserne. Trumps toldsatser mod lande som eksempelvis Danmark strider imod alt, hvad vi som konservative burde stå for på den økonomiske politik. Vi som konservative skal selvfølgelig stå vagt om den frie handel blandt verdens lande, for det er netop sådan, at vi får en udvikling i verdenen, som kommer os alle til gavn. Det stopper Trump med sine toldsatser, som vi som konservative ingenlunde kan finde acceptabelt, da det er et brud på vores værdier. Ydermere, så har det også været til skade for amerikanerne og deres økonomi. Det amerikanske aktiemarked styrtdykkede ved nyheden om Trumps toldsatser, og det trak selvfølgelig enormt meget ned i den samlede vurdering. Derudover vil de amerikanske toldsatser primært ramme de amerikanske borgere, hvorfor disse toldsatser giver endnu mindre mening. Toldsatserne er hverken til gavn for omverdenen eller de amerikanske borgere, derimod er de til stor skade for alle.

På trods af hans helt ekstraordinære dårlige toldpolitik, så skal han dog have ros for, at han arbejder for at slanke den amerikanske offentlige sektor. Det er et plus i bogen, men man kan simpelthen ikke se bort fra hans ekstraordinært dårlige toldpolitik i den samlede vurdering, derfor får han karakteren 00. Hans generelle konservative økonomiske politik trækker det op fra -3 til 00, men man kan ikke bestå den performance han har leveret omkring toldsatserne.

Karakter: 00

Resultat

Det giver Donald Trump et karaktergennemsnit på 3,33. Han består, men der er lange udsigter til at komme ind på drømmeuddannelsen, hvis ikke han vil skifte golfturneringer på Mar-a-Lago ud med enkeltfag i sin sommerferie. Fra redaktionen på En Lige Højre vil vi også opfordre Præsident Trump til at ligge sig lidt mere i selen, og måske bruge lidt mere tid lektierne. Præsident Trump består, men skulle han til eksamen i ydmyghed og lydhørenhed, så havde det nok lange udsigter at få en uddannelse overhovedet. Vi opfordrer Præsident Trump til at læse flere lektier, lære lidt mere om verden omkring, og i særlig grad lytte til dem der er eksperter på deres områder – også selvom Don’en måske ikke er enig.