Højre havde efter systemskiftet næppe synderligt mange unge med sig. Årerne efter forliget i 1894 og Estrups afgang havde været år af afmagt for det før så mægtige regeringsparti. Forliget satte et punktum for en lang række voldsomme år, og dansk politik sank efter det ned i hverdage i gråt, som ikke kunne opildne nogen ungdom. Men hvordan var så denne tid før 1894? Da det livskraftigt og stærkt stod i 1880’ernes kamp med Venstre om grænserne mellem Kongens og Folketingets magt, stod Ungdommen stærkt og tæt sammen med Højre. Det var ikke nogen tilfældigt sammenløbet ungdomsflok. Den havde sine organisationer både i og uden for studenterverdenen. Den blev båret frem af en brændende idealisme. Endnu havde Georg Brandes ikke berøvet dem illusionerne. Realismen var ikke blevet dens åndelige grundlag. Tidens unge mænd havde været børn i 1864, og i deres øren lød endnu guldaldertidens sange med den stærke tro, og den dybe kærlighed til Kongen og Fædrelandet. I en sådan ungdom var det ligetil, at Estrup ville finde villige og lydhøre fakkelbærere, da han optog sin lange kamp for Kongemagtens rettigheder over for folkets.
Det var tre brødre i alderen 19 til 24 år, som søsatte den første konservative ungdomsforening i 1882. Den yngste Gustav Vermehren på blot 19 år, var ham der fik brødrene med på ideen om at danne en konservativ klub med det formål at vække og styrke konservative anskuelser hos ungdommen. Begyndelsen var beskeden, man holdt til i små lokaler i Christian Firtal på Amagertorv 2 i København. Den Konservative Klub voksede op til en betydelig bevægelse, som ikke kun hørte til i København. Der blev i sommeren 1885 oprettet klubber i Horsens, Aarhus, Skive, Randers, Odense, Svendborg, Viborg, Roskilde, Næstved, Vordingborg, Vejle, Kalundborg, Hobro og Nykøbing Mors med i alt ca. 7000 medlemmer. Den energiske ungdomsbevægelse blev da også modtaget af partiet Højre med glæde og stolthed. Samme år stiftedes landsorganisationen under navnet ”De forenede konservative klubber”, og endnu flere foreninger kom til i provinsen. Klubbens arbejde i 1880’erne mindede meget om det KU, der eksisterede i 1930’erne. Der var et klart ønske om at blive hørt blandt folket, og der blev afholdt møder, der ofte resulterede i håndgemæng. Avisen Politiken der dengang havde en noget kritisk tilgang til den konservative ungdom skrev, at Klubbens medlemmer på banditvis havde lagt sig i baghold for at overfalde fredelige medborgere.
Klubbens tid blev kort, for lige så hurtigt som klubben voksede og bredte sig rundt om i landet i 1880’erne, lige så hurtigt gik det desværre den anden vej i 1890’erne. De unge ledere var blevet ældre og Højrepartiets kamp mattere. Den bestandige strid om grundlovens fortolkning, den evindelige konfrontation på politiske møder af forfatningens ånd og bogstav, fængslede ikke længere sindene, og med forliget i 1894 begyndte luften langsomt at gå af ballonen. Klubbernes dage som ungdomsbevægelse var talte. Kun Den Konservative Klub i København lever endnu den dag i dag. Endnu et årti skulle gå før tiden igen blev til, at den konservative ungdom satte vind under sejlende og stiftelsen af Konservativ Ungdom blev en realitet.
Skrevet af Benjamin Tvede
