Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) inviterer snart forligspartierne til nye forhandlinger om adgangskravene til gymnasierne, og undervisningsministeren har allerede lagt op til, at der skal ske en kraftig ændring af adgangskravene. Heldigvis, for adgangskravene som de er nu, er fuldstændig uigennemskuelige.

Men kravene må ikke blive til en badeferie baseret på »feel-good« fornemmelser i maven. Krav skal der nemlig stadig være – men de skal være klare og præcise.

Sidste gang, de politiske partier var samlet til forhandling om adgangskravene til gymnasierne, blev forhandlingsresultatet præsenteret som en sejr for alle forligspartier. UU-vurdering, vejledningssamtaler, et adgangsgivende karakterkrav på 5 eller var det 3? Jo, alle partier fik sat deres stempel på adgangskravene.

Hele balladen skal nu gentages, og med det uendelige fokus på de nuværende kravs ugennemsigtighed, kan jeg frygte, at fokus tages fra det, der reelt bør fokuseres på: nemlig det faglige. Adgangskravene fra folkeskolen er til for at sikre kvalitet på landets gymnasier og for at sikre eleverne udbytte af undervisningen. Skal vi fortsat sikre kvalitetsundervisning på gymnasierne, skal de nuværende ugennemskuelige adgangskrav ikke være en undskyldning for at lempe optagelseskravene – tværtimod. Forhandlingerne skal bruges til at sikre, at de rigtige unge optages på gymnasiet. Gymnasiet er ikke en ret – det er et valg, hvor forventninger og krav naturligvis følger med. Trods den aktuelle snak om unges trivsel og stress, bør denne snak ikke alene danne grundlag for lempede optagelseskrav til gymnasiet.

Når undervisningsministeren inviterer Folketingets partier til forhandlinger om en ændring af optagelses- og adgangskrav til gymnasierne, opfordrer jeg hende derfor til én ting: lad ikke klynk og feel-good-fornemmelsen i maven diktere forhandlingerne og sætte en stopper for reelle, klare og præcise optagelseskrav og forbedringer på landets ungdomsuddannelser.