Mette Abildgaards Jul:

Vi tager altid juletræ ind i start december og pynter det med alt det fine pynt, som vi fik i bryllupsgaver af venner og famile. Vi bruger også noget af børnenes hjemmelavede pynt – det der ikke er direkte grimt 😉 

Juleaften står altid på kirke og så et glas bobler efter kirken. Jeg kan godt lide at synge et bordvers inden maden, fordi det er en særlig aften, og vi har meget at være taknemmelig for. 

Og så er det nærmest en tradition, at jeg får nogle vanvittige gaver af Jens Jacobs mor. Da vi var helt nye kærester fik jeg eksempelvis et sæt knaldrødt undertøj (med g-streng og push-up BH med hvid plys-kant på 🙂 ) Det var fundet på et godt tilbud, og hun ønskede sig vist børnebørn 😉

Mai Mercados Jul:

Mine juletraditioner er dybest set de juletraditioner, jeg er vokset op med, som så er vævet sammen med min mands juletraditioner. Vi har en tradition, hvor vi julebager i december sammen med min mor. Vanillekranse, brunkager, og så triller vi havregrynskugler. Vi har også nogle chokoladesmåkager, som egentlig ikke har noget med jul at gøre – men vi fik dem et år til jul, da jeg var barn, og så har jeg efterspurgt til alle årlige julebagninger efterfølgende.

Vi laver adventskalender til vores børn. Den ældste er 9 år, og den yngste er 6 år, og selvom den ældste har luret det med at julemanden har et logistisk helvede med at komme rundt juleaften, og at han deraf måske-måske ikke findes, så er det anderledes med nisserne. Vi passer på nisserne hjemme hos os. Vi sætter pebernødder frem til dem, som min mand spiser hver aften med største behag. Vi pynter op lige inden december herhjemme, og vi tager det ned efter 2. Juledag. Selve juleaften plejer vi at holde med familien. I år kommer både mine og Christophers forældre juleaften.

Vi pynter først træet den 24. december og altid om morgenen, selvom Elisa på 6 år meget gerne vil pynte allerede nu. Vores juletræ får vi fra genboen, der sælger juletræer fra gården i Jylland – det kan ikke blive meget nemmere. Vi går i kirke om formiddagen, hvor der er børnegudstjeneste og vi tager en længere gåtur med vores labradoodle Daisy om eftermiddagen, mens anden langtidssteger. Min svigermor har altid ris à la mande med. Vi laver and, flæskesteg og medister, for det får de altid i Chris’s familie – mens vi kun er vant til and. Vi er frygteligt lang tid om at spise, men vi spiser allerede kl.17.30. Vi har også traditioner om at den yngste starter med at vælge en julesalme, når vi går om træet og så går det efter alder. Når det kommer til julegaver, så er der også traditioner. Det tager 1000 år – for der må kun tages én af gangen og alle skal se hvad der bliver pakket op. Det plejer at være hyggeligt også selvom tålmodigheden kan komme på prøve.

Vi har også en juletradition den 25. December. Chris har en dansk mor og en far fra Macau i Hong Kong med rødder i Portugal, og derfor fejrer vi også julemorgen med et større orgie af gaver i nissestrømperne til børnene. Den fejring går direkte over i den første julefrokost og så går juledagene ellers med masser af mad og familiebesøg.

Vi sørger altid for at komme ud og løbe. Winston på 9 år kan snildt løbe en 10 kilometer, og så er lillesøster med på cykel. Frisk luft og motion passer godt til al den fede mad og stillesiddende aktivitet. Julen slutter altid alt for hurtigt. Jeg elsker julen og har et nærmest nostalgisk forhold til den, hvor alt skal være som det plejer år efter år efter år efter…

Helle Bonnesens Jul:

Julen er først og fremmest en kristen højtid for mig. Men julen er også en fantastisk smuk afslutning på året. Vi glæder os i månedsvis og forventningens glæde er nærmest lige så stor, hvis ikke større end selve juleaften. 

Som barn fik jeg kalendergaver hver dag i december, og gaverne var hængt op på en hjemmebroderet julekalender. Alle gaver hang klar den 1. december. Det var for mig et symbol på, at nu startede julen. Jeg har selv taget traditionen videre og sørget for gavekalender til min datter gennem mange år. I dag er hun 17 år og mere til adventsgaver og dermed fire lidt større gaver.

Som mange andre familier har jeg også holdninger til, hvordan træet skal pyntes. I min familie har vi altid haft dannebrogsflag på ranke, viklet rundt om stammen fra toppen af. Det er lidt af en kunst at få det gjort. Vi har også pynt fra mange generationer, og jeg er tilhænger af at pynte træet med respekt for generationer. Pynt i toppen af træet er den ældste pynt og så arbejder vi os nedad, sådan at pynten i bunden af træet er den nyeste. 

Jeg ved at mange går i kirken om eftermiddagen den 24. december. Jeg er faktisk ikke en af dem. Det er festligt, helt bestemt. Men for det første synes jeg 1. søndag i advent er vigtigere. Det er jo kirkeårets start. I juledagene nyder jeg egentligt også mere at gå i kirke 1. Juledag. Der er en større ro og en mere fuldendt gudstjeneste. 

Maden juleaften er altid risengrød og and. Det burde være gås, som oprindeligt, men det er altså and i min familie. Jeg var langt oppe i 30’erne før jeg smagte ris alamande første gang, og det smager fortrinligt. Men den oprindelige julespise i Danmark er jo risengrød, så den holder jeg mig til, og jeg elsker det. Min mand Henrik har altid spist flæskesteg, og de senere år har vi faktisk fået begge dele, altså både and og flæskesteg.  

Uanset traditioner, så er det allervigtigste at være sammen med sine nære og familien. Julen handler om at gøre andre glade. At give en gave er og bliver større end at modtage en. 

Mona Juuls Jul:

Traditioner og ritualer er gode holdepunkter i en vild verden. De skaber struktur og orden i en ellers ofte kaotisk hverdag, og de skaber hierarkier i en tilværelse, hvor meget ellers kan føles lige – og ligegyldigt. Når livet føles for rodet og ligegyldigt, har vi endda for vane at finder på nye traditioner og ritualer. Pludselig står der to udklædte børn og banker på. Man når at tænke, at det er da ikke fastelavn endnu. Nope, det viser sig da også at være Halloween… En ny tradition løsrevet fra religion, historie og klassiske overgangsriter. Vor herre bevares.

Nej, jeg er ikke meget for mange af de nye traditioner, som ivrige detaillister forsøger at prakke os på. Og faktisk er jeg ikke til ret meget af at gøre det samme igen og igen. På præcis samme måde. Som sidste år og alle årene før.

Jeg er meget bevidst om traditioners betydning og er fx inderligt imod den nye regerings dovne ”reform” forslag om at droppe Store Bededag. Men personligt synes jeg, at overraskelser til hver en tid slår gentagelser. Jeg anerkender værdien af traditioner. Både sådan på den store klinge som værdi og pejlemærke, men også på den lille klinge hvor vi genfortæller gamle røverhistorier igen og igen. Min klinge er bare en anden. Måske fordi jeg fik lidt vel rigeligt med retningslinjer i min opvækst. Måske er jeg bare mærkelig.

Uanset er mit efternavn falsk varebetegnelse. For heller ikke julen som jo ellers er den måske største tradition vi har, er jeg topbegejstret for. Det skyldes simpelthen, at jeg er så dødtræt af gaveræs, præstationsræs og nu skal vi fandme hygge os, ja vi skal. Det bliver let så påklistret og påtaget. Slap nu lige lidt af. For det bliver jo jul, selvom saucen er kikset, småkagerne er brændt på, og gaver fra dig er mindre end forhåbningerne, for dem du selv får. Så er der også lige det, at julen efterhånden strækker sig fra oktober til nytår. Det magter jeg simpelthen ikke.

Min jul starter den 24/12 og slutter 2. juledag. Juleaften er jeg sammen med familien. Skiftevis min og min kærestes. Vi tager typisk vin, mandelgave, waldorfsalat og ris a la mande med. Jeg laver det hele selv. Ligesom jeg enten går amok i køkkenet med alt muligt til julefrokost 2. juledag – eller bestiller hele molevitten ude fra. Det afhænger lidt af, hvor travlt jeg har op til jul. Det kræver planlægning at holde julefrokost for rigtig mange. Især fordi jeg godt kan lide at lave sjove ting til frokostbordet. Der er selvfølgelig også jyde-rigeligt af alting. Det ender som regel med, at alle er nødt til at tage noget med hjem. Øver mig hvert år i ikke at lave for meget mad eller bestille for meget. Det går galt. Hvert år. Og på den måde har jeg jo så alligevel skabt min helt egen juletradition.

Så tænker du måske, at jeg så i det mindste pynter op til jul. Her må jeg igen skuffe. Jeg decideret hader julepynt. Billige julekugler, tåbelige kravlenisser og vat-vinterlandskaber skal holde sig væk fra mig. Alle andre må gå amok, alt det de vil. Bare jeg kan få lov til at hvile øjne og ører i mit julefri hjem.

Hvad så med gaver, da? Nix. Jeg gider simpelthen ikke udveksle gaver med voksne mennesker juleaften. Hvad skal det til for? Det har for mig intet med jul at gøre. Så nej, jeg får ikke en eneste julegave – og er dybt taknemlig. Til gengæld er jeg den glade tante. Jeg har ikke selv børn, så det kammer ind imellem lidt over i fht familiens børn. Jeg har dog aldrig fået klager J

Men hør lige her. Jeg skråler med på julesalmerne. Jeg griner af de gamle historier. Jeg gemmer mandlen, hvis jeg får den. Jeg klapper begejstret, når andre får hvad de ønsker sig. Jeg påtaler ikke den tørre steg. Kort sagt: Jeg spiller med. For jeg ved hvor meget julen betyder for min familie, og ingen gider selvfølgelig fejre den med Ebenezer Scrooge. Og selve juleaften synes jeg faktisk er skøn. For det er hyggeligt at være sammen med familien på en dag, hvor alle anstrenger sig for fællesskabet.

Det er i det hele taget jul for mig. Altså at vi gør noget for hinanden. Vise os fra vores bedste side. For der er kærlighed i hjemmelavet mad. Der er glæder ved fælles historier. Der er løfter og forventninger i at være sammen. Og hvor ofte er det ellers, vi lige gør noget godt for hinanden og samles om noget, der er vigtigere end os selv. Jo, den del kan noget. Når man selv er generøs, så gør det i sidste ende også dig selv lidt mere munter. På den måde føles det simpelthen nemmere at komme gennem julen. Og så selvfølgelig fordi der er marcipansnitter*). Dem må man efter min mening gerne starte med allerede i oktober… De holder kampvægten oppe og humøret højt.

Endelig er der jo dagene, hvor man kan holde fri. Læse bøger og gå tur med Ludvig. Lade op. Tænke stort og småt. Bare være. Så ja, der er mere Juul end jul i mit liv.

Håber du får lige præcis den jul du ønsker. Rigtig glædelig jul.

Men husk! Aldrig aldrig aldrig spise børns hjemmelavede marcipankonfekt. Det må barnets forældre påtage sig.