fbpx

EN GANG KU’ER – ALTID KU’ER

Niels Krause-Kjær er uddannet journalist ved Journalisthøjskolen i Aarhus. Han har siden 2014 været vært på DR2’s Deadline, og har i år udgivet den roste politiske bog Mørkeland. Han var desuden medlem af Konservativ Ungdom fra 1981-1988. Fra 1985 sad Niels i Forretningsudvalget, og var i årene 1987-1988 næstformand, indtil han startede som journalistpraktikant på Jyllands-Posten. Niels tabte i 1987 kampen om at blive landsformand. Her lærte han, at han er en rigtig god taber. Han påpeger i øvrigt, at han kun tabte knebent.

Inden indmeldelsen i Konservativ Ungdom var Niels medlem af organisationen Reel Energi Oplysning, som arbejdede for indførslen af atomkraft, men han savnede en organisation, som dækkede hele paletten, og derfor faldt valget på KU, som der ifølge ham, ikke var nogen tvivl om, var det rette valg, fordi det i hans optik var den eneste borgerlige politiske ung- domsorganisation, hvor der var fremdrift i både med- lemmer og i holdninger, og samtidig var Poul Schlüter omgærdet af stor respekt. Niels overvejede kort VU, men gør det klart, at det i realiteten ikke var en reel mulighed: “VU var en mærkelig organisation dengang. VU var f.eks. imod Storebæltsbro og Dankort. Tænk sig, at være 20 år og så være aktiv modstander af en Storebæltsbro og Dankortet! Det syntes jeg var mærkeligt. Jeg har stadig svært ved at forstå det i dag.”

Unge i 80’erne var ekstremt politiserede, som Niels selv beskriver det, og der var næsten ikke plads til at melde pas i at være politisk aktiv på den ene eller anden måde. I den forbindelse valgte rigtig mange at blive medlem af KU, hvilket betød at KU formåede at påvirke debatten – og netop det, at de evnede at påvirke debatten, er Niels’ bedste minde fra KU, når han tænker tilbage på tiden, hvor han var medlem, og beskriver det som en stor oplevelse at være en del af netop det.

Adspurgt om han føler, at han gjorde en forskel ved at være med i KU, svarer han ‘nej’ og uddyber: “Ikke mig personligt, men jeg føler, at vi, der var aktive i de år, gjorde en forskel i forhold til vores generation. Vi var med til at påvirke en politisk debat.” I hans generation var det kun Henriette Kjær, Brian Mikkelsen og Lene Espersen, som valgte at fortsætte med det politiske arbejde, mens resten valgte andre professioner. Niels kalder det tankevækkende, og udpensler forskellen mellem KU og VU, hvor næsten alle topfolkene fra VU dengang stadig er i politik og er medlemmer af Venstre, og påpeger at Det Konservative Folkeparti – modsat Venstre – aldrig har været god til at inddrage nye generationer.

”Evnen til at tænke politisk bliver indpodet i en, når man har arbejdet så meget med ungdomspolitik. Det har været min mest værdifulde uddannelse”

Niels Krause-Kjær fortæller, at ere af hans bedste venner, er personer, som han lærte at kende i KU, og hvert år rejser han sammen med en gruppe ledelses- medlemmer fra starten af 80’erne rundt i lande som er særlig politisk eller kulturelt interessante, hvilket ofte ender med at være mellemøstlige lande. På ferien mødes de med politikere og tænketanke og “leger turister” – og ferien er altså på mange måder som en klassisk udlandstur i KU-regi.

Sammen med en anden gruppe af to røde og tre sorte KU’ere afholder han hvert år et til to Forretnings- udvalgsmøder, hvor man ikke er i tvivl om, at det er KU, som de var medlem af: “Vi gjorde rigtig meget for at hindre hinandens politiske karriere dengang – og vi mener alle, at vi er lykkedes med vores forehavende. Nu mødes vi så over en meget lang dagsorden spændende fra franske vine over til de italienske, genopliver gamle historier, bagtaler dem, der ikke er tilstede og ryster på hovedet over dansk politik”, siger Niels og tilføjer, at det er godt, at det kun er dem selv, som skal høre på det.

Vil du anbefale unge i dag at melde sig ind i et ungdomsparti?
”Jeg vil anbefale alle unge at engagere sig i andet end lige det, der har med en selv at gøre. Om det er i Ungdommens Røde Kors, Spejderbevægelsen eller Konservativ Ungdom er ikke det mest afgørende. Men en politisk ungdomsorganisation er bestemt en god ide, hvis man kan nedtone de interne magtkampe og fokusere lidt mere på det politiske. Det kneb det nogle gange med for os, og det er mit indtryk, at det stadig er sådan ind imellem. Jeg bruger mine erfaringer fra KU hver dag og hele tiden. Evnen til at tænke politisk bliver indpodet i en, når man har arbejdet så meget med ungdomspolitik. Og den politiske tænkning er tilstede i næsten alt. Det har været min mest værdifulde uddannelse”, lyder det fra Niels Krause Kjær.

Scroll to Top