Skrevet af Emil Bang Træholt

Du er måske et nyt medlem, der gerne vil prøve kræfter med Konservativ Ungdoms debatturnering. Måske vil du vise dine argumentatoriske evner frem i Model United Nations eller en anden retorisk arena. Det kan være fristende at studere den mest omtalte debat i mands minde som forberedelse: Den nylige debat mellem Donald Trump og Kamala Harris. Men en præsidentkandidat er ikke nødvendigvis en god retoriker. Her får du en kategorisk gennemgang af retoriske aspekter, som du absolut ikke må tage med fra debatten. Og ja, det kommer til at ramme Trump, for alle andre steder end i USA ville en enstemmig befolkning have kaldt det et nådesløst retorisk blodbad.

Kropssprog

Vi starter med kropssprog, fordi det er et aspekt, der aldrig tillægges den vigtighed, det har, og som kan ødelægge din debat, før du overhovedet kommer i gang. Det tager kun syv sekunder at danne et førstehåndsindtryk af hinanden, så det er vigtigt at komme godt fra start. På grund af formatet, hvor et livepublikum blev erstattet af close-ups, var der ikke stor mulighed for at udfolde sig med særligt flamboyant kropssprog. Til gengæld bemærkede jeg to særlige aspekter af kropssproget, som du ikke må tage med videre:

Ved debattens åbning kan du bemærke, at Kamala Harris går mod Donald Trump for at trykke hans hånd, mens Trump ser ud til at ville undgå Harris. Det er enormt vigtigt at vise åbenhed og venlighed over for sine moddebattører – dels af almen høflighed, men særligt for publikums skyld. Ved for eksempel skolevalget kender publikum ikke til dig eller dine moddebattører, så lige meget hvor store røvhuller de end måtte være, taber du sympatien ved at afvise dem. Altså, her må du ikke tage ved lære af Trump.

Harris’ kropssprog var dog ikke perfekt. Bemærk mimikken i hendes ansigt, mens Trump taler. Harris går gennem en kavalkade af følelsesudtryk: Hun ser overrasket ud, hun ser trist ud, og hun griner ovenikøbet på et tidspunkt af Trumps udtalelser. Selv hvis Harris’ vælgerbase i kor griner med af Trumps udtalelser, er det et absolut no-go i en almen debat. Du behøver ikke vise enighed i dine moddebattørers udsagn, men du må ikke fremstå useriøs, hvilket bliver resultatet af at reagere som Harris. Smil, nik anerkendende, og hvis der bliver sagt noget sindssygt, så vent, til du får ordet, så du kan forklare hvorfor.

Tiltale

I forlængelse af kropssproget kan du bemærke, hvem Trump og Harris henvender sig til, når de bruger deres respektive taletid. Harris griber adskillige muligheder for at kigge direkte ind i kameraet og siger blandt andet: “I’m gonna invite you (seerne) to attend one of Donald Trump’s rallies” og “Donald Trump left us (den amerikanske befolkning) the worst unemployment since the great depression.” Trump derimod har sit blik fastlåst på moderatorerne, mens han taler. Selv i sine afsluttende bemærkninger kigger han ikke i kameraet. Når han taler om den amerikanske befolkning, er det også konsekvent i tredjeperson.

Enhver, der har deltaget i Konservativ Ungdoms debatturnering eller bootcampen op til skolevalget, har fået banket ind i hovedet, at det er publikum, man skal overbevise, så det er dem, man skal henvende sig til. Lige meget hvor overbevisende Trumps ord er (ikke særligt), så er det ikke moderatorerne, han skal overbevise, og du skal heller ikke overbevise ordstyreren. Hvis du er rigtig god, kan det være, at du overbeviser din modstander, men det vil de aldrig indrømme, så brug din energi på publikum.

Påstande og fakta

Det er simpelt: Lad være med at lyve. Og lad være med at påstå ting som fakta, hvis du er i tvivl. Selvom du er bekymret for de stakkels hunde, der bliver spist, bærer du bevisbyrden for din påstand. Faktatjek viser over 30 forkerte udtalelser fra Trump i løbet af debattens 90 minutter, og han blev udsat for det pinligste i en debat, som du for alt i verden skal undgå: at blive direkte modbevist af fakta midt i debatten.

Du må hjertens gerne tale om din modstanders politik for at gendrive den, men pas på, hvad du siger. Det nytter ikke at fortælle publikum, at din modstander mener a, b og c, når de i debatten siger, at de mener præcis det modsatte, som eksemplificeret ved Trumps påstande om Harris’ holdning til bl.a. fracking, politiet og Israel. Du kan til gengæld angribe dem for at have udtalt det modsatte af, hvad de nu siger i debatten, eller for at have skiftet holdning, da det blev belejligt – som eksempelvis DSU har gjort ved flere skolevalg.

Hvis du vil understrege en pointe, eksempelvis om venstrefløjens dårlige økonomiske politik, så smid tal og beregninger på bordet. Sig for Guds skyld ikke bare, at det er den “dårligste politik i politikkens historie”, for du vil bare ligne en amatør. Hvis du er i tvivl om et præcist tal, kan du sagtens nævne, at det er lavt, højt, godt eller dårligt, så længe du henviser til din kilde. “Trust me bro” og “google det” er den værste kildehenvisning.

Ordvalg og sætningsstruktur

Når vi nu har rundet fakta og overbevisende udtalelser, så tænk også på dit sprogbrug. Du behøver ikke tale som Christian Egander Skov, men variér dit sprogbrug og undgå at genbruge en masse simple adjektiver: “Many many millions” og “The biggest rallies”. Du kan nok godt gætte, hvem der kom med de udtalelser, og heldigvis taler du allerede bedre end ham.

På samme tid skal du overveje dine sætninger nøje, inden du beder om ordet i en debat. Pas på, at du ikke går ud af en tangent i en indskudt sætning. Det er efterhånden som at tæve en død hest, men her skal du igen lade dig inspirere af Harris’ rolige, sammenhængende udtalelser med klar sætningsstruktur, der formulerer et tydeligt budskab. Hun er vel at mærke trænet i dette, og samtlige sætninger er forberedt på forhånd, men uagtet det, virker de. Trumps tirader og indskudte sætninger tager fokus fra hans pointer og får ham til at fremstå inkompetent. Eksempelvis hans kritik af Harris og Biden i følgende citat:

“They never fired 1 person. They didn’t fire anybody having to do with Afghanistan and the Taliban and the 13 people who’s who’s were just killed viciously and violently killed and I got to know the parents and the family. They didn’t fire – they should have fired all those (…)”

Det er ikke nødvendigvis godt at tage ordet, hvis du ikke har et svar klar. I en paneldebat kan du sagtens sidde en kommentar over, og en god ordstyrer vil give dig mere taletid i et senere emne, hvor du muligvis står stærkere.

Photo Illustration: Ryan Trefes