fbpx

FOLKEMØDET 2019

Hvert år i uge 24 samles mere end 40.000 mennesker i Allinge på Bornholm til Folkemødet. Her var vi også 25 KU’ere afsted for at opleve Folkemødet med alt hvad det indebærer; spændende debatter, lærerige talks, lidt sol, en masse regn, god musik og selvfølgelig øl i Toga-teltet.

Det 9. år af Folkemødet bød på stort fokus på FN’s 17 verdensmål. Der var især ét område, hvor man virkelig kunne fornemme årets tema; Verdensmålenes Plads, hvor Folkemødets gæster havde mulighed for at blive klogere på alt fra sundhed til menneskerettigheder og madspild. Dog var det ikke blot på Verdensmålenes Plads, der blev diskuteret Verdensmål – over halvdelen af alle events på årets Folkemøde omhandlede nemlig ét eller flere Verdensmål.

KU var repræsenteret til mange debatter ved årets Folkemøde. Først og fremmest var vi selvfølgelig repræsenteret til ungdomspartidebatten, som i bund og grund handlede mere om at fortælle KU’s holdninger til lidt af hvert frem for at debattere et bestemt emne. Vi var derudover repræsenteret i alt fra forhandlingsspil vedrørende forsvarspolitik, debatter om rugemødre og medicinale forsøg til en bæredygtig maddyst hos Alternativets Unge. Størst af alt var vores Landsformand Anders Storgaard deltagende til DM i debat, hvor han også nåede helt til semifinalen, og kom på en rigtig flot 3. plads.

Folkemødet bød som sagt også både på sol og regn. De første par dage var vejret fremragende; vi var sågar nogle stykker, der tog en lille badetur mellem de- batter. Da vi ramte fredag så vejret dog noget ander- ledes ud. Vi blev ramt af lidt skybrud hist og her, men det kunne vi sagtens klare. Lørdag ramte regnen dog virkeligt meget, og ere af de andre ungdomsparti- er: ÅU, RU og LAU måtte forlade campingområdet, da deres camps simpelthen sejlede rundt. Vi KU’ere valgte at søge ly i Togateltet nede på pladsen, og der havde vi en eminent sidste aften i Allinge.

Det var dermed en tur til Bornholm, der først og fremmest bød på gode sociale stunder på Toga og i campen med de andre ungdomspartier, men også lærerige oplæg og debatter om alle mulige forskellige ting, dog meget med Verdensmålene i tankerne.

Scroll to Top