fbpx

KU’s ungdomsdelegat til FN

FRA LANDSRÅD PÅ LOLLAND TIL GENERALFORSAMLING I NEW YORK

I denne måned har redaktionen “En Lige Højre” været på besøg hos KU’s fhv. næstformand gennem 3 år, Cecilia Zade Iseni, for at blive klogere på, hvordan det er at tage springet fra at være aktiv i ungdomspolitik til at blive ungdomsdelegat til FN.

Hvad vil det sige at være ungdomsdelegat til FN?

Som ungdomsdelegat til FN repræsenterer man Danmarks ungdom til FN-møder. Det vil sige, at man i løbet af året deltager i en række FN-topmøder, hvor jeg selv f.eks. deltager til “ECOSOC youth forum”, “High Level Political Forum” og FN’s generalforsamling. Her indgår jeg som en del af den officielle danske delegation og deltager i koordineringsmøder, side-events og får lov til at give indlæg på vegne af Danmark.

Når vi ikke er i New York til FN-topmøder, forsøger vi at komme rundt i Danmark og vende FN’s aktuelle dagsordener med forskellige unge fra hele landet. Tidligere på året var vi bl.a. forbi Odense KU’s lokaler til en snak med flere lokale ungdomspartier. Vi besøger også skoler, og i november var jeg ansvarlig for en workshop på Oure Kostgymnasium. Så rollen som ungdomsdelegat er meget alsidig og fuld af spændende udfordringer.

Hvordan er det at skulle repræsentere hele ungdommen fremfor ét ungdomsparti?

Det er selvfølgelig anderledes og udfordrende i og med, at jeg hele tiden skal være opmærksom på ikke kun at dele mine personlige holdninger, men at jeg også har et ansvar for at fremsætte de synspunkter, jeg får med fra andre danske unge hjemmefra. Men det kan også føles som en frihed, fordi de holdninger, vi repræsenterer, er væsentligt bredere end KU’s politiske program. Som ungdomsdelegat får jeg også plads til at dele nogle af de holdninger, jeg ikke nødvendigvis havde luftet som næstformand for KU.

Hvilke erfaringer fra KU kan du bruge i din rolle som ungdomsdelegat?

Jeg har lært helt utroligt meget gennem mine otte år som KU’er. Noget de fleste KU’ere tager med sig er selvfølgelig træningen i at tale foran store forsamlinger samt erfaring med at arrangere arrangementer, forhandle og networke. Alle disse erfaringer har været enormt værdifulde og lagt et rigtig godt fundament for min tid som ungdomsdelegat. Men endnu vigtigere har min tid i KU hærdet mig og givet mig en mental robusthed, som er helt uvurderlig, og som har hjulpet mig gennem det pres, der også følger med i delegatrollen. Når man f.eks. er i søvnunderskud og får få timer til at skrive en fem minutters lang tale, som man skal holde for FN’s generalforsamling – ja, så bliver man taknemmelig over, at man har været en tur på KK og bevist overfor sig selv, at man kan væsentligt mere, end man selv tror.

Hvad har været det mest lærerige ved at være ungdomsdelegat indtil videre?

Jeg har lært virkelig meget om mig selv, mine egne styrker og mine evner til at samarbejde, når jeg har været ude og rejse som ungdomsdelegat. Det er et helt andet pres at deltage i et FN-topmøde langt væk hjemmefra, end hvad jeg på nogen måde tidligere har prøvet. Jeg oplever, at jeg rykker mig enormt meget både fagligt og personligt, når jeg på den måde bliver presset til det yderste.

Efter at have været næstformand for KU, hvad er så dit bedste råd til medlemmerne?

Stå ved dig selv. Lad vær’ med at lade andre folks forventninger til dig diktere, hvem du skal være, og hvilke veje, du skal gå. Min erfaring er, at nogle folk i KU kan have en ret klar forventning til, hvordan andre KU’ere skal opføre sig. Det gælder bestemt ikke alle, men jeg oplever, at et mere højlydt mindretal har en idé om, hvordan man skal begå sig, klæde sig, og hvilke interesser, man skal have for at være “rigtig konservativ”. Misforstå mig ikke, selvfølgelig udvikler vi nogle fælles interesser og idealer af at være så tæt knyttet i et fællesskab. Det her stærke sammenhold er noget af det allerbedste ved ungdomspolitik, men jeg har også oplevet, at det kan blive taget for langt. Hvis jeg havde konformeret til de forventninger andre KU’ere havde til mig, havde jeg aldrig været, hvor jeg er i dag. Jeg vidste godt, at det ikke ville falde i alles smag, da jeg stillede mig i spidsen for at genopstarte vores kvindenetværk i 2019, men hvor er jeg glad for, at jeg stod fast på min vision. Kvindenetværket har givet en masse seje KU’ere gode oplevelser, netværk og selvtilliden til at stille sig forrest. Det ser jeg som enormt værdifuldt for hele organisationen, og det havde vi ikke haft, hvis jeg havde lyttet til det højlydte mindretal, der stillede sig kritiske tilbage i 2019. På samme måde var jeg måske slet ikke blevet ungdomsdelegat, hvis jeg ikke havde turde jagte mine egne interesser på trods af, at der i KU traditionelt er blevet lavet meget sjov med FN’s verdensmål. Den slags må man ikke lade sig kue af!

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.