Skrevet af Cand.mag. i Historie, Benjamin Tvede

Den 16. april 2025 markeres 200-året for fødslen af en af de mest markante skikkelser i dansk politisk historie: Konseilspræsident Jacob Brønnum Scavenius Estrup. For medlemmer af Konservativ Ungdom er det en oplagt anledning til at dykke ned i historien og lære af en statsmand, der med kompromisløs styrke og dyb konservativ overbevisning satte afgørende præg på det moderne Danmarks udvikling i slutningen af 1800-tallet.

Konservativ til kernen

Estrup var en mand rodfæstet i de værdier, som stadig præger den konservative tankegang i dag: orden, ansvar, respekt for institutioner og samfundets historiske kontinuitet. Han var herudover modstander af den hastige og til tider revolutionære liberalisering, som prægede mange nationer i Europa i sidste halvdel af det 19. århundrede. For Estrup var staten ikke et eksperiment, men en institution båret af erfaring, stabilitet og pligtfølelse.

Som leder af Højre og Konseilspræsident fra 1875 til 1894 blev Estrup den længst siddende regeringsleder i Danmarks historie. I hele denne periode arbejdede han for at styrke kongemagten, centraladministrationen og retsstaten – i modsætning til det mere demokratiske og folkelige udgangspunkt, som Venstrebevægelsen kæmpede for.

Provisorietiden – stærk vilje i modvind

Den mest kendte og kontroversielle periode i Estrups karriere er utvivlsomt de såkaldte provisoriske år 1885-1894. Da Folketinget, domineret af Venstre, nægtede at vedtage finansloven, valgte Estrup med kongens støtte at regere ved hjælp af midlertidige (provisoriske) love. Estrup ønskede ikke at den voksende politiske uenighed, der var mellem Højre og Venstre, skulle sætte en stopper for at opretholde statens funktionalitet og fastholdelse af orden i samfundet, grundet politisk stormvejr. Dette fremstiller Estrup som værende en stålfast og hård politisk forhandler, der med sin ubøjelige vilje fik opretholdt magten og den konservative indflydelse i Rigsdagen. Estrups modstander havde dog en anden opfattelse af hans metoder, som værende antidemokratiske.

I denne periode blev Estrup en sand magtpolitiker – kritiseret af sine modstandere, men også respekteret for sin standhaftighed. Hans regeringsførelse var ikke uden konsekvenser: han blev mål for et attentatforsøg i 1885, hvor en ung liberal idealist skød mod ham på vej hjem fra kirke. Estrup overlevede uden mén, og attentatet blev en anledning for ham til at udvide politiets beføjelser og styrke statens kontrolapparat. Hans reaktion var ikke frygt, men handling – et klassisk træk ved en konservativ leder.

Modernisering og infrastruktur

Selv om Estrup ofte forbindes med autoritativ styring, bør hans betydelige moderniseringsarbejde ikke overses. Under hans ledelse blev der investeret massivt i jernbaner, kanaler og forsvarsanlæg. Den store udbygning af Københavns befæstning er et konkret udtryk for hans ønske om at styrke nationens sikkerhed. Han havde blik for, at konservatisme ikke er stagnation, men ansvarlig udvikling.

Han skabte også en stærkere og mere effektiv embedsmandsstat, hvor faglighed og loyalitet mod staten blev centrale principper. På mange måder lagde han grundlaget for den moderne offentlige forvaltning i Danmark.

Estrup og industrialiseringen – Danmark i bevægelse

En af de mest undervurderede sider af Estrups virke er hans afgørende rolle i Danmarks industrialisering. Gennem omfattende investeringer i infrastruktur var han med til at lægge det økonomiske fundament for et mere moderne og internationalt orienteret Danmark. Et af de mest betydningsfulde projekter var etableringen af Esbjerg som eksporthavn. Da Danmark i 1864 mistede Hertugdømmerne og dermed adgangen til havnebyerne i syd, blev det nødvendigt at finde nye veje til handel – ikke mindst med Storbritannien. Esbjerg blev under Estrups ledelse udbygget til en vigtig havneby med fokus på eksport af landbrugsprodukter til England. Byens udvikling er i dag et monument over en fremsynet konservativ økonomisk politik.

Samtidig udbyggede Estrup jernbanenettet i hele landet. Han forstod, at økonomisk vækst og national sammenhængskraft krævede effektiv transport. Under hans regeringstid blev flere centrale jernbanelinjer anlagt, hvilket bandt Danmark tættere sammen og muliggjorde hurtigere handel og mobilisering. I den forstand var Estrup en industrialiseringens ingeniør – med konservativ ansvarlighed og fremtidssyn som værktøj.

Hvad kan vi lære af Estrup i dag?

For unge konservative i dag rummer J.B.S. Estrups virke flere vigtige lærdomme. Først og fremmest hans urokkelige tro på samfundets institutioner og nødvendigheden af en stærk, handlekraftig stat i tider med usikkerhed og splid. I en tid hvor politisk populisme og identitetspolitik præger dagsordenen, minder Estrup os om vigtigheden af kontinuitet, ansvar og fællesskab.

Hans evne til at stå fast i modvind – også når det kostede politisk popularitet – er en vigtig påmindelse om, at konservatisme ikke handler om at tækkes tidsånden, men om at stå vagt om det og særligt de værdier, der holder samfundet sammen.

Et politisk liv, der forpligter

Estrup var ikke en mand af store ord, men af store beslutninger. Hans virke var præget af alvor, pligt og viljen til at tage ansvar, også når det var upopulært. Det er netop sådanne egenskaber, der i dag er mere nødvendige end nogensinde.

På 200-årsdagen for hans fødsel bør vi i Konservativ Ungdom både mindes Estrup som en historisk figur, men også som en handlingens mand der stod op for de principper og værdier vores samfund er bygget på. Estrup skal minde os om, at konservatismen er en levende forpligtelse til at beskytte og forbedre det Danmark, vi elsker.

Fra hele redaktionen skal der lyde et stort tillykke med 200-års fødselsdagen til J.B.S Estrup.