Regionsrådsvalget

Konservativ Ungdom er så heldig at have to garvede og rutinerede KU’ere på valg til regionsrådsvalget i Region Midtjylland og Region Østdanmark. Det er naturligvis Siff Tang Lassen og fhv. landsformand Christian Vigilius. De kommer begge med en masse politisk erfaring, og en ordentlig portion sund, konservativ politik. Der er kraftigt brug for unge og energiske stemmer som Siff og Christian, til at ruske op i det ellers aldrende kandidatfelt til Regionsrådsvalget. Læs mere om Siff og Christian herunder, og bor du i Region Midtjylland eller Region Østdanmark, så støt dem endelig med din stemme, så de unges stemmer også bliver hørt i regionsrådet!

Siff Tang Lassen (Region Midtjylland)

Præsentation af dig selv, beskæftigelse og evt. fritidsinteresse: 
Mit nav n er Siff Tang Lassen, jeg er 23 år gammel, jeg blev Bachelor i jura i august og så har jeg været medlem af konservativ ungdom siden 2019. Til dagligt arbejder jeg i Retten og ellers bruger jeg tid sammen med min forlovet, min familie og mine venner. Når jeg ikke er på arbejde eller laver politik er jeg generelt en meget kreativ person, som du ofte finder at være i gang med at planlægge eller lave pynt til det næste selskab jeg holder.

Mit hjerte banker for politik hvor jeg stillede op til sidste kommunalvalg i Ikast-Brande kommune og ved sidste folketingsvalg i Herning, sidenhen er jeg flyttet til Aarhus hvilket også gør at jeg mener jeg har en særlig styrke i at stille op til regionsvalget i Region Midtjylland da jeg ved hvordan det er både at bo i Vestjylland og Østjylland. Jeg har tidligere stillet op til både kommunalvalget i Ikast-Brande kommune i 2021 og været folketingskandidat i Herning i 2022. Med min erfaring fra ungdomspolitik og min juridiske baggrund tror jeg på at jeg kommer med en ballast der gør at jeg har en ekstra god mulighed for at kæmpe de unges sag i Regionen. 

Hvorfor og hvordan blev du aktiv i ungdomspolitik?
Jeg har altid interesseret mig for politik, til trods for at min familie aldrig har talt politik ved middagsbordet. Jeg har også altid vidst jeg var konservativ, men meldte mig ind i KU under folketingsvalget i 2019, under partilederdebatten hvor Søren Pape Poulsen bad Rasmus Paludan om at være taknemlige over politiet passede på ham og hans ytringsfrihed. 

Jeg meldte mig ind fordi jeg kendte min politiske overbevisning, og var og er af den overbevisning at vi ikke bare kan regne med at alle andre kæmper ens sag, så når jeg ikke måtte stemme så kunne jeg melde mig ind i KU og hjælpe med valgkamp og udbredelse af de konservative værdier derigennem. 

Hvorfor vil du gerne vælges til regionsrådet? Hvad har du at tilbyde vælgerne? 
Jeg vil gerne vælges til regionsrådet fordi jeg tror på at det er vigtigt at alle aldersgrupper er repræsenteret både i Kommunalbestyrelserne, i Regionerne og i Folketinget. Jeg kan som ung bidrage med et andet synspunkt end dem på 40, 50 og 60 år kan. Jeg tror derfor på at jeg kan bidrage med noget meget vigtigt til regionsrådet, nemlig et fokus på det som de kommende generationer går op i. Jeg kan udover se hverdagen fra de unges perspektiv og bidrage med en forståelse for forvaltningsretten og det bagvedliggende som politik fungere på.

Hvad er dine mærkesager?
Jeg vil kæmpe for at vi får en markant bedre psykiatri, at der er mere fokus på kvindesygdomme og at der er uddannelser til alle i hele regionen – det er noget af det der har størst betydning for de unge vælgeres hverdag. Vi skal have en psykiatri der fungerer, og som har plads og tid til at behandle de mennesker, der har brug for den. Vi skal kunne se selv de mennesker der har det sværest i vores samfund i øjnene og mene at vi giver dem den bedst mulige hjælp. 

Derudover kæmper jeg også for mere fokus på uddannelse i hele regionen. Vi skal fortsat sikre at der er gode ordblinde tilbud på ungdomsuddannelserne selvom HF lukker. Vi skal have mere fokus på at Regionen er en stor arbejdsplads der kan tilbyde lærepladser inden for mange forskellige håndværksfag, vi skal sikre at der bliver ansat lærlinge i Regionen, også skal vi ikke ødelægge de gode studiemiljøer – vi skal understøtte dem.

Unges mistrivsel er desværre blevet et nationalt problem. Hvad vil du gøre for at sikre de unges trivsel forbedres? Hvordan vil du generelt være de unges stemme i regionsrådet?
Ikke alt mistrivsel kan fikses af det offentlige, og det må ikke undervurderes hvordan vores samfundsstrukturer påvirker unges selvbilleder og måde at omgås hinanden på. Vi som Region skal dog være klar til at gribe de unge mennesker når de unges trivsel bliver så dårlig, at den får konsekvenser for deres evne til at fungere i en almindelig hverdag. Det betyder blandt andet at vi udover at forbedre psykiatrien for dem der allerede er derinde, også skal sikre at der kan komme langt mere fokus på at bruge psykiatrien til at tage psykiske problemer som spiseforstyrrelser, depressioner og angst i opløbet, og behandle langt tidligere så der ikke er nogen der får at vide at de ikke er ”syge nok” eller ikke får den hjælp de har brug for.

Regionen har som nævnt overfor også et ansvar i forhold til uddannelse, og her er det enormt vigtigt at vi har fokus på at sikre at der er ungdoms- og voksenuddannelser til alle uanset udfordringer, så der ikke er nogen der knækker på at tage en uddannelse. Derfor er det vigtigt for mig, særligt i forhold til at forebygge unges mistrivsel, at der er stærke FGU-uddannelser i hele regionen, at der er tilbud til ordblinde om at tage ungdomsuddannelser på forlænget tid og at vi sikrer at også folk med andre udfordringer som ADHD og autisme ikke bliver glemt. Men det er også enormt vigtigt at vi understøtter at der er studiemiljøer til dem der ikke nødvendigvis har udfordringer, men som blot har behov for at der er nogle ligesindede at sidde med og studere. At vi ikke opretter uddannelser udenfor de store studiebyer uden at tænke over studiemiljøet og at vi taler med de studerende om hvordan Regionen kan være med til at forebygge ensomhed og stress.

Christian Vigilius (Region Østdanmark)

Præsentation af dig selv, beskæftigelse og evt. fritidsinteresse:
Jeg hedder Christian Vigilius og stiller op til regionsrådet for Det Konservative Folkeparti. Til daglig læser jeg kandidaten på statskundskab på KU, arrangerer og modererer politiske debatter og oplæg til ”Blå Bar” og er klummeskribent for Dagbladet Information. Jeg har været landsformand for Konservativ Ungdom i tre år og Konservative Studerende i to år – før det har jeg arbejdet som pædagogmedhjælper og lærervikar og drevet en mindre reklamevirksomhed. Jeg er rundet af pligt, familieværdier, frihed og fællesskab – og det afspejler min politik. I min fritid styrketræner jeg, kan godt lide film og fodbold, og hører samtlige podcasts, der har noget som helst med politik at gøre. Politik er omdrejningspunktet i mit liv, og jeg bruger meget tid på at skrive indlæg og arrangere samtalesaloner og lokale events. 

Hvorfor og hvordan blev du aktiv i ungdomspolitik?:
Jeg har fra barnsben af interesseret mig for etik, filosofi og hvorfor vores samfund er indrettet, som det er, samt hvordan det påvirker os som individer – nok fordi jeg er opvokset i et kristent hjem, og derfor har forholdt mig til livets store spørgsmål helt tilbage i mit livs spæde forår. Det har rundet mit værdipolitiske kompas, og det er jeg glad for. Da jeg gik i gymnasiet, fik mit verdenssyn en politisk overbygning, og jeg blev meget optaget af, hvordan vi kunne værne om og udbrede de gode værdier, traditioner og normer, vores samfund er bygget på og rykke samfundet i en mere fornuftig retning – en konservativ retning. Derfor meldte jeg mig ind i Konservativ Ungdom – for at kæmpe for et samfund, der understøtter familier, fællesskaber og sammenhængskraft.

Hvorfor vil du gerne vælges til regionsrådet? Hvad har du at tilbyde vælgerne?
Jeg stiller op for at kæmpe for et sundhedsvæsen, der bygger på nærhed, værdighed og sund fornuft – det synes jeg, er gode, konservative værdier. Det indebærer bedre forhold for lokale sundhedshuse og praktiserende læger, bedre akutberedskab i yderområder, bedre samarbejde mellem det private, offentlige og civilsamfundet, en styrket ungepsykiatri, trygge rammer for fødende, bedre fertilitetsbehandling, et komplet nej til kønsskifte for børn, en styrket palliation og en værdig ældrepleje. Og så ønsker jeg også, at der er et kirkerum på alle hospitaler, der kan levere trøst, ro og tryghed til patienter og pårørende i livets svære stunder.

Hvad er dine mærkesager?

  1. Læger tæt på – med frit valg. Flere praktiserende læger, regionsklinikker og lokale sundhedshuse. Brug privat kapacitet, når køen er lang, så ventetiden falder og hjælpen er nær.
  2. Et sundhedsvæsen, der understøtter familier og værner om børn. Trygge rammer for fødende med ro og kapacitet, bedre fertilitetsbehandling – og et klart nej til kønsskifte for børn.
  3. Værdig sundhed for både unge og ældre. Hurtig og grundig udredning, én indgang og faste, sammenhængende forløb med tryg overgang til voksenpsykiatrien. Hjælp når man rækker ud – ikke måneder efter.
  4. Kirkerum på alle hospitaler.

Unges mistrivsel er desværre blevet et nationalt problem. Hvad vil du gøre for at sikre de unges trivsel forbedres? Hvordan vil du generelt være de unges stemme i regionsrådet?
Den stigende mistrivsel blandt unge er et mere fundamentalt, kulturelt problem, som ikke kan løses med nogen politiske quick-fixes. Men der er nogle ting, man kan gøre. Vi skal først og fremmest kvalificere samtalen og skelne: Nogle unge har brug for psykiatri, andre for ro, struktur og mindre pres, og mange for et sted at høre til. Mit udgangspunkt er konservativt: fællesskab før system. Fællesskabet er kardinalpunktet – familie, skole, forening og kirke – mens regionen træder til rettidigt og ordentligt, når skaden er sket. Konkret vil jeg skære ventetider ned med flere behandlere og målrettet brug af privat kapacitet, når køen er lang. Én indgang med hurtig triage, grundig udredning og faste forløb med én gennemgående kontaktperson. Mobile teams og døgnåben rådgivning, så hjælpen er nær – også om aftenen. En tryg bro til voksenpsykiatrien, hvor relationen bevares. Partnerskaber med idræt, spejdere og kirkelige ungefællesskaber, så behandling følges af et sted at høre til. Vi skal passe på frontpersonalet: færre skemaer, mere faglig tid. Og vi måle effekten åbent og skalere det, der virker. Som de unges stemme vil jeg insistere på nærhed, ansvar og håb – mindre system, mere menneske.

Scroll to Top