Skrevet af Stefan Skærsholm

Velkommen til anden del af artiklen, hvor jeg forsøger at svare på om vi som konservative kan lære noget af Karl Marx og hans filosofi. Hvis ikke du allerede har læst første del af artiklen, så vil jeg anbefale at du gør det. Der kommer jeg ind på de dårlige aspekter af Marx’ filosofi, og undersøger hvorfor disse ideer er så absurd dårlige. I denne del af artiklen lover jeg at det bliver mere positivt – men nok også en anelse provokerende. Jeg håber du vil læse med.

I første del af artiklen brugte jeg som nævnt en del plads på at fremhæve nogle af Marx dårlige ideer, og hvilke elendigheder de bringer med sig. Alligevel mener jeg, som sagt, også at der er gode ting at finde i Marx’ tanker og filosofi. Når man ønsker at forstå filosoffer som Marx, så er det altid en balancegang mellem at forstå dem ud fra deres samtid, og forstå dem ud fra vores moderne samfund. Marx er et godt eksempel på en filosof, hvis ideer virker absurde når vi læser dem med moderne briller. Hvis man i stedet ser på Marx’ ideer, og husker hvordan samfundet så ud, dengang de blev skrevet ned, så er Marx’ ideer nemmere at have sympati for. Da jeg læste op til denne artikel, faldt jeg over et sted, hvor Marx sammenlignes med en dygtig læge fra dengang lægefaget var ungt. Marx kunne diagnosticere ”sygdommen” i sin samtids samfund, men havde ingen anelse om hvordan han skulle kurere sygdommen. Jeg ville ønske jeg kunne tage æren for denne sammenligning, for den er utroligt rammende. Marx var netop god til at identificere nogle af de store samfundsproblemer i sin samtid – fx arbejdernes forhold og rettigheder. Man kan ikke komme udenom, at forholdene for arbejderne i 1800-tallet var kummerlige, utroligt dårlige og uacceptable. Dette har Marx korrekt observeret, og reageret på, ved bl.a. at argumentere for, at arbejderne organiserede sig, og kæmpede sig til bedre rettigheder. Hvor kæden så hopper af, er når Marx mener at dette må ske med vold om nødvendigt. Alligevel organiserede arbejderne sig og dannede fagforeninger – med større og mindre succes omkring i Europa. I Danmark havde de som bekendt stor succes, og fagforeningerne i Danmark ses i dag som en helt naturlig del af arbejdsmarkedet og samfundet. Selvom der er mange negative ting at sige om fagforeningerne i Danmark, så er det svært at benægte, at de også har gjort meget godt for arbejdsforholdene i Danmark – på den måde fik Marx jo sin vilje i sidste ende.

Det næste jeg vil fremhæve som en af Marx’ gode ideer kan måske virke lidt langhåret og teknisk. Jeg synes dog virkeligt at Marx har fat i noget her, og håber derfor du holder ved. Et andet aspekt ved moderne arbejde (altså arbejde efter industrialiseringen) som Marx korrekt påpeger som et problem, er fremmedgørelsen af arbejderen fra sit arbejde. Det betyder kort sagt at arbejderen mister den stolthed og mening der er forbundet med sit arbejde. Marx så arbejde som en af livets store glæder, men for at finde arbejdet meningsfuldt, skulle arbejderen kunne se sig selv i arbejdet. Et klassisk eksempel er snedkeren, som følger produktionen af et møbel fra start til slut, og finder stor glæde i at have lavet et godt stykke arbejde, og producere et flot møbel. Ja, det lyder helt konservativt.

Det som Marx’ kritik går ud på er, at det moderne arbejde, og her tænker han særligt på fabriksarbejde anno 1800-tallet, ikke tillader at man kan identificere sig med sit arbejde – navnlig ikke fabriksarbejderen. Hvor man før i tiden, mener Marx, fulgte arbejdet fra start til slut og lavede hele snedkerstykket, er arbejderen nu reduceret til enkelte gentagende og monotone arbejdsopgaver – fx kun at sætte søm i en stol eller male bordben. Arbejdsformen, hvor man fulgte arbejdet fra start til slut, er væk, og arbejdet handler nu om at udføre meget simple opgaver hurtigst muligt. Selvom Marx tegner det lige groft nok op, så har han fat i noget. Langt de fleste mennesker nyder en vis variation i deres daglige arbejde – og det er uanset om man arbejder på fabrik, kontor eller butik. Butiksarbejderen vil helt forståeligt finde det kedeligt kun at sætte varer på hylderne, ligesom kontormedarbejderen vil finde det kedeligt kun at printe eller sætte ting i mapper. Hvis ens arbejde er ensformigt og gentagende, så mener Marx er det er fremmedgørende og giver en følelses af ligegyldighed. Man vil med andre ord ikke finde nogen glæde eller mening i sit arbejde. Marx’ argument er at dette i sidste ende vil gøre folk dybt ulykkelige. Jeg er ikke i tvivl om, at Marx har fat i noget her. Det er en tankegang som konservative mennesker kan finde sympati ved, da vi med vores protestantiske etik også kender værdien af et godt stykke arbejde. Men betyder det at vi skal kaste kapitalismen fra os, som Marx mener? Nej, det skal vi selvfølgelig ikke – men mere om det senere.

Der er flere andre ting i Marx’ tanker som efter min mening er fine ideer – heriblandt vigtigheden af fritid og kvinderettigheder, for at nævne eksempler. Af frygt for at en lang artikel skal blive endnu længere, så vil jeg dog begrænse mig til de positive dele af Marx’ filosofi, som jeg allerede har nævnt – altså hans bidrag til fagforeninger og arbejdsforhold i særdeleshed. Artiklen startede med spørgsmålet om, hvorvidt vi konservative kan lære noget af Marx. Da det viste sig, at Marx også havde gode ideer, så må konklusionen vel være, at vi godt kan lære noget af Marx?

Den særligt skarpe læser har måske allerede set fællesnævneren i de positive ting jeg fremhæver fra Marx. De er nemlig alle allerede blevet en del af vores moderne samfund. Vi kender vigtigheden af gode arbejdsforhold, kvinderettigheder, meningsfyldt arbejde, og at holde fri en gang imellem. Vi ville have svært ved at forestille os et særligt godt samfund, hvis ikke disse tanker var til stede. Det er ideer vi anser som næsten synonyme med vores moderne, skandinaviske samfund. Jeg argumenterer ikke for, at vi tilskriver Marx hele æren for alle disse gode ting ved vores samfund, for det ville være faktuelt forkert. Mange af disse positive tanker eksisterer også i andre samfundsfilosofier, som har været betydningsfulde for vores samfund. Ikke desto mindre har Marx’ ideer (de dårlige, men også de gode) haft indflydelse på vores samfund – det kan man ikke komme uden om.

Som sagt er mange af Marx’ gode ideer, i større eller mindre grad, allerede til stede i vores samfund. Er pointen så at Marx ”vandt”? Er pointen, at vi bør droppe kapitalismen, som Marx mente? Nej, det skal vi selvfølgelig ikke. Ironisk nok viser eksistensen af Marx’ ideer i vores kapitalistiske samfund, netop hvorfor et kapitalistisk samfund er så uendeligt meget bedre end et marxistisk/socialistisk/kommunistisk samfund. Et kapitalistisk samfund har nemlig en fantastisk evne til at omstille sig, og inkorporere nye ideer og tanker i sin samfundsmodel. Som jeg skrev, så kunne Marx rigtignok diagnosticere nogle alvorlige samfundsproblemer i det samfund han levede i, men havde meget begrænset viden om hvordan disse problemer skulle løses. Marx’ helt store bidrag til samfund omkring i verden, er at gøre opmærksom på disse problemer. Løsningen på disse problemer kunne kun opstå i det frie samfund, som kapitalismen bidrager til. Arbejderne fik friheden til at organisere sig og arbejde for bedre arbejdsforhold, og feministerne havde friheden til at kæmpe for kvinderettigheder. Vores kapitalistiske samfundsmodel banede vejen for, at borgerne kunne kæmpe for det, de troede på. Det har historien lært os ikke er tilfældet i socialistiske og kommunistiske regimer, hvor dem der kæmper for reform, ofte bliver sendt i fængsel, eller det der er værre. Marx kan altså takke det kapitalistiske samfund for at hans ideer har fået indflydelse omkring i verden. Kun i et frit, demokratisk og kapitalistisk samfund ville arbejderne få lov at lave fagforeninger, og feministerne lov at demonstrere – blot for at nævne et par eksempler. Der var noget at lære ved Marx – og det har vi gjort. Vi tog det, der var noget værd, og indarbejdede det i vores samfund. Det er et samfund, hvor man frit kan udtrykke sine ideer og holdninger – og det er noget man i Marx’ drømte samfund ikke ville kunne. Hos os er der plads til at sige de skøre ting, og måske en gang imellem også tage ved lære af dem, hvis vi senere finder ud af at de er knapt så skøre.

Så kan vi konservative lære noget af Marx? Det forholder jeg mig lidt skeptisk overfor. Men det kan ikke stå til diskussion, at vi gennem tiden har lært en del, og anvendt de gode ideer Marx kom med. Selvom det nok er meget begrænset, hvad vi mere kan lære af Marx, så er der gemt en god lektie i historien om ham og hans ideer; At være lydhør overfor dem som beklager og begræder sig på andres og egne vegne. Dem der i 1800-tallet råbte på bedre forhold for arbejderne, blev også udskammet, ligesom de første kvinderettighedsforkæmpere blev mødt af massiv modstand. Alligevel måtte vi senere lære at de nok havde fat i den lange ende. Som gode demokratiske borgere, som ønsker et frit samfund, hvor de gode ideer kan blomstre, og de dårlige ideer dø hen, må vi også holde en dør på klem, for dem vi er uenige med. Det er ikke sikkert, at vores politiske modstandere har nogle gode løsninger på de problemer de fremhæver, men bagved ligger der måske alligevel et oprigtigt problem, som vi skal kæres om. Det er vigtigt, at vi holder dette i vores tanker, når vi taler med dem, vi er virkeligt uenige med. Uanset hvor latterlige og tåbelige deres forslag er, så er der en mulighed for, at de fremhæver et reelt problem, som skal anerkendes. Marx filosofi handler i høj grad om at kunne sætte sig i andres sted, særligt ved dem som har mindre end os – både økonomisk og socialt.

Så kære læser; selvom din meget venstreorienterede ven med blåt hår og ring i næsen er rigtig irriterende og siger nogle skøre ting, så er hans/hendes frustration måske udtryk for et reelt problem. Vær derfor lidt lydhør, og hold en dør på klem for dem. Det kan være du kan lære noget – og endnu bedre; måske kan de lære noget af dig, hvis du møder dem med en vis forståelse og anerkendelse. Det kan være de lærer at vi i Konservativ Ungdom ikke smækker døren i hovedet på dem, men er villige til at lade deres ideer møde vores på de frie ideers kampplads. Det er hvad du kan lære af historien om Marx.