Skrevet af: Cand.mag. i Historie Benjamin Tvede
Juletræets indtog i Danmark – Fra Holsten til Holsteinsborg
Efter signende blev det første juletræ i Danmark tændt på Holsteinborg Gods ved Bisserup på Sjælland i 1808. Det var den dengang kun 20 årige Grevinde Vilhelmine Hostein-Holsteinborg, der med inspiration fra tyske slægtninge indførte sin egen juletradition med at rejse et grantræ med lys og pynt indendørs. Dette første juletræ blev rejst på Holsteinborgs lange vintergang på 1. salen, og blev pyntet med stearinlys, æbler og udklippet papir i forskellige farver. At denne tradition ikke kun forblev en tradition på Holsteinborg kunne ingen vide, og med tiden blev den udbredt til både borgerskabet og endnu senere også helt almindelige arbejderhjem. Grevinden oplevede 60 juleaftener på Holsteinborg, og fik derfor med tiden lov til at opleve hvordan denne tradition som hun fik startet i Danmark blev udbredt.
Den folkekære digter og forfatter Hans Christian Andersen besøgte Holsteinborg flere gange gennem årerne ved juletid, og i 1861 var han af greveparret indbudt til at holde juleaften sammen med familien. Hertil har H.C. Andersen beskrevet den traditionsrige juleaften i et af sine eventyr (Krøblingen), som giver et fint billede af hvordan julen gennem årerne fra 1808 til 1860’erne havde udviklet sig, og ligeledes havde stået fast på traditionerne med juletræsfest og julegaver.
H.C. Andersen skrev således om juleaften på Holsteinborg:
Der var en gammel herregård med unge, prægtige herregårdsfolk. Rigdom og velsignelse havde de, fornøje sig ville de, og godt gjorde de. Alle mennesker ville de gøre glade som de selv var det.
Juleaften stod et dejligt pyntet juletræ i den gamle riddersal, hvor da ilden brændte i kaminerne, og der var hængt grankviste om de gamle skilderier. Her samledes herskabet og gæsterne, der blev sang og dans.
Tidligere på aftenen var allerede juleglæde i folkestuen. Også her stod et stort grantræ med tændte røde og hvide lys, små dannebrogsflag, udklippede svaner og fiskenet af broget papir fyldt med »godtgodter«. De fattige børn fra sognet var indbudt, hver havde sin mor med. Hun så ikke meget hen til træet, hun så hen til julebordene hvor der lå uldent og linned, kjoletøj og buksetøj. Ja, derhen så mødrene og de voksne børn, kun de bitte små strakte hænderne mod lysene, flitterguldet og fanerne.
Hele den forsamling kom tidligt på eftermiddagen, fik julegrød og gåsesteg med rødkål. Når så juletræet var set, og gaverne uddelt, fik hver et lille glas punch og æblefyldte æbleskiver. – Krøblingen (1872)
Borgerskabets jul i Kjøbenhavn
Juleaften i 1811 tændtes det første københavnske juletræ i Ny Kongensgade nr. 221 hos den unge doktor Martin Lehmann, hans kone Frederikke og deres lille søn Orla på 1,5 år. Netop den Orla Lehmann som voksede op og blev en kendt politiker.
Et rygte havde spredt sig i de københavnske gader, og københavnerne anede, at noget særligt var på færde. Man havde nogle dage før juleaften set et stort grantræ blevet båret ind i stuen hos familien Lehmann. På juleaftensdag omkring klokken 17 kunne nysgerrige borgere se gennem ruderne, at familien Lehmann, som stammede fra Holsten, havde stillet træet op i stuen og sat stearinlys på grenene. Martin Lehmann, der var præstesøn fra Holsten, kendte sandsynligvis traditionen med juletræ fra sin barndom.
Fra familien Lehmann bredte skikken med juletræ som en steppebrand i det københavnske borgerskab, bl.a. til familien Oehlenschläger. Digteren Adam Oehlenschläger giftede sig i 1810 med Christiane Heger, som var søster til Kamma Rahbek i Bakkehuset. I årene efter brylluppet fik de tre børn i rap, og så måtte der et juletræ til i 1813. Digteren Adam Oehlenschläger skrev et lille digt om den lille datter Lotte og hendes møde med det smukke juletræ: ”I julens tid, just da det vintergrønne, / det lille grantræ stod for Lotte smukt, / og tydet helligt på det barnligt skønne / med lette guldblad og forsølvet frugt.”
Digtere og sangskrivere som juletræets folkelige stemme
Digteren B.S. Ingemann var ganske begejstret for den nye mode med juletræer, og dette fik også stor betydning for hans virke som digter og forfatter, da han gennem sin karriere udarbejdede nogle af de mest kendte julesange og salmer, som vi stadig synger den dag i dag.
Glade jul, dejlige jul, Dejlig er Jorden, og Julen har bragt velsignet bud. Er nogle af de sange og salmer der er forfattet af B.S. Ingemann. Han skriver sangen Julen har bragt velsignet bud på opfordring fra hans gode ven Johannes Ferdinand Fenger. Fenger havde fem sønner og syv døtre, som Ingemann kendte og ofte fortalte morsomme historier for, når han var på besøg i præstegården. I efteråret 1839 havde Ingemann skrevet to salmer, og i november 1839 skriver Fenger til Ingemann, og takker ham for de to salmer. Fenger spørger herefter Ingemann om han vil skrive en julesang, som børnene kan synge ved juletid. Ingemann hjælper beredvilligt, og han får hurtigt skrevet en tekst, som han kalder Børnenes Julesang og tilegner den Fengers børn. Men der går faktisk et par år, før komponisten C.E.F. Weyse i 1841 laver sin kendte melodi til Julen har bragt velsignet bud.
Det var imidlertid ikke alle, der med det samme faldt pladask for juletræet. Salmedigteren N.F.S. Grundtvig var ikke just begejstret overfor den nye skik og i 1817 skrev han i tidsskriftet Dannevirke, at juletræet var et udtryk for ”udvandet kristendom”. Grundtvigs følelser overfor juletræet blev dog varmere med årene, og da han i 1822 fik sin første søn, Johan, fandt juletræet også vej ind i det grundtvigske hjem.
Peter Fabers ‘Højt fra træets grønne top’ blev skrevet i 1847 som lejlighedssang ved familien Fabers jul i hjemmet på Gråbrødretorv i København. Sangens første par vers var dedikeret til Fabers brors børn, og verset om William var dedikeret til Fabers egen søn. Derudover blev verset med ‘Henrik’ tilføjet året efter i 1848 som et budskab i forbindelse med treårskrigen (1848-1850). Henrik var symbolet på en tapper landsoldat der skulle bære Dannebrog med ære. Det var også i denne forbindelse at Emil Horneman skrev melodien til sangen, som vi kender den i dag. Til uropførelsen af sangen i julen 1847 blev teksten sunget på melodien “I en kælder sort som kul”. I marts 1848 havde Faber og Hornemann skrevet Treårskrigens store schlager ”Dengang jeg drog af sted”, der netop handlede om landsoldaten. Fabers julesang “Højt fra træets grønne top” er med tiden blevet en fast del af danskernes fejring af juleaften og har været med til at gøre juletræet til omdrejningspunktet for denne tradition. For mange fungerer sangen næsten som en manual til den danske jul og har cementeret juletræets plads i den danske julefejring.
Fra borgerskabets jul til folkets julefest
Fra midten af 1800-tallet bredte juletræet sig hurtigt fra byernes borgerskab til landbefolkningen. Industrialiseringen og urbaniseringen spillede en afgørende rolle. Træer blev solgt på torve, vokslys blev billigere, og aviser og julehæfter bragte billeder af pyntede træer ind i almindelige hjem.
Mod slutningen af århundredet blev juletræet også et fælles symbol i skoler, forsamlingshuse, på byens offentlige pladser og i fattiggårdene. Foreninger og kirker begyndte at arrangere fælles juletræsfester, hvor børnene dansede om træet, sang julesange og modtog små gaver. Træet blev dermed ikke kun et familiemøbel, men et symbol på fællesskab.
Symbolikken bag juletræets pynt – tro, nation og tradition
Juletræets pynt i Danmark er ikke blot dekorativ, men bærer på lag af religiøs, kulturel og politisk betydning. Gennem 1800-tallet blev træet et lærred, hvor danskerne udtrykte tro, nationalfølelse og forestillinger om fællesskab. Meget af den pynt, vi i dag opfatter som “klassisk”, opstod netop i denne periode.
Dannebrog
Første gang Dannebrog blev brugt som en ægte del af pynten på juletræet var efter de slesvigske krige i 1848. Mange familier anvendte også røde og hvide lys på træet for at synliggøre sit nationale tilhørsforhold. Særligt efter det nationale traume i 1864 blev det populært at pynte juletræet med militære og nationale symboler såsom dannebrogsflag, trommer og trompeter. Danskeren havde efter nederlaget i endnu højere grad brug for at vise sit nationale tilhørsforhold og den hjemlige identitet. Det gjorde man ved at vise flaget. Denne tendens voksede under Danmarks besættelse fra 1940-1945. Her kom nationale symboler og farver igen i højsædet.
Julens hjerter og spiselige gaver
Det flettede julehjerte, ofte tillagt H.C. Andersen, opstod i sin nuværende form omkring midten af 1800-tallet. Hjertet symboliserer næstekærlighed, samhørighed og det kristne kærlighedsbudskab. At det flettes af to farver papir, blev et billede på, at forskellige dele bindes sammen til en helhed.
Når hjerterne fyldes med godter, bliver symbolet konkret: kærlighed omsat til handling og deling. Ligeledes blev kræmmerhuse anvendt til netop at fyldes op med godter, nødder og andre spiselige gaver. Oprindeligt var meget julepynt spiseligt: æbler, nødder, sukkerkager og andre søde sager. Denne skik stammer tilbage fra de tyske paradistræer, hvor frugten symboliserede Edens Have. I dansk sammenhæng blev dette til et symbol på overflod, gavmildhed og håb om et godt kommende år. At børnene senere måtte “høste/spise” træet, forbandt leg, højtid og velsignelse.
Kristendommen – Juletræet som livets træ
Stjernen på toppen af juletræet er et direkte symbol på Betlehemsstjernen. Den markerer retning, vejvisning og guddommelig ledelse. Traditionen blev almindelig i Danmark i løbet af 1800-tallet, efterhånden som juletræet blev opfattet mindre som ren leg og mere som kristent symbol. Stjernen troner øverst som et billede på, at det guddommelige står over det jordiske.
Jakobsstigen er et af de mere skjulte, men stærke symboler, som knytter sig til juletræets form og udsmykning. Motivet stammer fra Det Gamle Testamente, hvor patriarken Jakob drømmer om en stige, der rækker fra jorden til himlen, med engle, der går op og ned ad den. I kristen tolkning blev denne stige et billede på forbindelsen mellem det menneskelige og det guddommelige.
I juletræstraditionen optræder Jakobsstigen ikke altid som en selvstændig pynteting, men mere som en symbolsk struktur: de opadstigende grene, de lodrette lysrækker og den opadrettede bevægelse fra stammens rod mod stjernen i toppen, samt engle som i nogle hjem også pryder træet. Træet bliver selv en “stige af lys”, hvor blikket og tanken ledes fra det jordiske mod det himmelske.
Stearinlysene på juletræet er blandt de stærkeste symboler: lys i mørket, liv midt i vinteren. Det er både kristen symbolik (Kristus som verdens lys) og en rest af førkristne solhvervsskikke, hvor man fejrede lysets tilbagevenden.
Juletræet har derfor et bredtfavne budskab med massere af symbolik, men som konkret giver os billedet på at julen handler om Gud der stiger ned til mennesket (inkarnationen), og dermed bliver juletræet ikke blot et pyntet grantræ, men et synligt tegn på forbindelsen mellem himmel og jord – et stille, lysende billede af Guds nærvær midt i hjemmet.
“Grenen fra livets træ står skønt
med lys som fugle på kviste;
det barn, som sig glæder fromt og kønt,
skal aldrig den glæde miste.”
– B.S. Ingemann 1839 (Mel.: C.E.F. Weyse 1841)
I ønskes alle en Glædelig Jul og et godt nytår
– De venligste hilsner Redaktionen på En lige Højre