Skrevet af: Emil Bang Træholt
Det var koldt, så bidende koldt, en sådan dag hvor selv argumenter frøs fast i luften. Sneen lå grå og sjappet foran det nye, flotte regionsråd Østdanmark, og foran den store glasdør stod en lille dreng ved navn Christian. Hans næse var rød, hans hænder blå, og i tasken havde han grønne flyere. Mange flyere.
Christian måtte ikke komme ind i regionsrådet. Vagten havde set strengt på ham og sagt, at her gik kun folkevalgte ind med deres dagsordener, og døren gled i med et sagte, men uigenkaldeligt schhhk.
Christian turde ikke gå hjem. For flyerne skulle deles ud, og kulden gjorde mindre ondt end spørgsmålet “Hvordan gik det?”
For at få lidt varme tog Christian en flyer frem. Papiret var tørt. Forsigtigt rev han den itu og tændte ild. Flammen blussede op, og i det varme skær syntes han at se regionsrådets mødesal. Der sad mennesker i pæne jakker, og de lyttede. En sagde: “Det var da en interessant pointe, Christian.”
Flammen slukkedes hurtigt, og kulden krøb tilbage. Christian tændte endnu en flyer. I lyset så han sig selv blive lukket ind, få et adgangskort og en stol ved bordet. Ikke for lav eller for høj, fordi den skulle passe nogen Christian var suppleant for, men hans helt egen stol i hans helt egen størrelse. Der blev nikket, og nogen skrev notater.
En tredje flyer blev tændt. Nu så han en fremtid, hvor han ikke stod udenfor og frøs, men indenfor og blev inviteret med i forskellige udvalg. Kaffekopperne dampede, og ingen spurgte, hvorfor han var kommet.
Flyer efter flyer blev til aske i sneen. Flammerne blev mindre, og visionerne kortere. Til sidst var der kun én flyer tilbage. Christian tøvede et øjeblik, men tændte den alligevel. I det sidste skær så han blot varme. Ikke møder. Ikke døre. Bare varme.
Da flammen gik ud, var der stille.
Næste morgen fandt man Christian foran regionsrådet. Han sad fredeligt, omgivet af aske og våde papirrester. På døren hang et skilt:
“Adgang kun for autoriserede.”
Ingen vidste, hvad der stod på flyerne. Men de havde i hvert fald varmet – et øjeblik.