Skrevet af Cand.mag. i Historie, Benjamin Tvede

Da Danmark blev besat af Nazi-Tyskland den 9. april 1940, opstod der hurtigt en voksende modstandsbevægelse, hvor også konservative kræfter spillede en central rolle. Modstanden mod besættelsesmagten udsprang blandt andet af en stærk nationalfølelse og en forankring i de borgerlige værdier om frihed, ansvar og demokrati. Fra politiske kredse til militære og civile netværk bidrog konservative med stor beslutsomhed til at bekæmpe den nazistiske undertrykkelse.

Konservative netværk og modstandsgrupper

Blandt de tidlige modstandsnetværk med konservative rødder var grupper som Holger Danske, Hvidstengruppen og Churchill-klubben. Holger Danske, der især opererede i København, bestod blandt andet af tidligere frivillige fra Vinterkrigen i Finland og var en af de mest effektive sabotagegrupper. Hvidstengruppen, ledet af kromand Marius Fiil, var en central del af den jyske modstand og specialiserede sig i nedkastning af våben og forsyninger fra de allierede. Churchill-klubben, dannet af unge modstandsfolk i Aalborg, hvilke også var medlemmer af Konservativ Ungdom i Aalborg. Disse grupper markerede sig ved tidlige sabotageaktioner, der inspirerede andre til at gå til modstand.

Kim Malthe-Bruun – en idealistisk frihedskæmper

En af de mest bemærkelsesværdige konservative modstandsfolk var Kim Malthe-Bruun, en ung mand med stærke idealer om frihed og retfærdighed. Han voksede op i en familie med dybe rødder i konservative værdier, hvor kærlighed til fædrelandet og et stærkt moralsk kompas var fundamentale principper. Som ung søgte han eventyr til søs, men besættelsen af Danmark gjorde det klart for ham, at hans virkelige kamp lå i modstanden mod nazismen.

Kim Malthe-Bruun blev en del af modstandsbevægelsen i København og deltog aktivt i sabotageaktioner mod tyskerne. Han hjalp blandt andet med at smugle våben, sprede illegale skrifter og organisere aktioner mod besættelsesmagten. Hans arbejde var risikabelt, men han var drevet af en urokkelig tro på, at friheden var værd at kæmpe for – også med livet som indsats.

I begyndelsen af 1945 blev han taget til fange af Gestapo under en aktion. Han blev brutalt afhørt og tortureret, men nægtede at forråde sine kammerater. Hans styrke og mod var eksemplarisk, og selv i fængslets mørkeste timer bevarede han sin tro på frihedens sejr. Mens han sad fængslet, skrev han en række breve til sin familie, hvori han udtrykte sine tanker om krigen, døden og den fremtid, han håbede, Danmark ville få. Brevene vidner om en ung mand med en utrolig modenhed og en stærk idealisme, som stadig rører mennesker den dag i dag.

For 80 år siden den 6. april 1945, få uger før Danmarks befrielse, blev Kim Malthe-Bruun henrettet af tyskerne. Hans sidste breve står tilbage som et stærkt vidnesbyrd om den ånd, der drev de unge modstandsfolk. I sit afskedsbrev skrev han: “Hvis jeg dør, så husk at jeg dør med en fast tro på friheden og en tro på, at vi har kæmpet for en retfærdig sag.” Hans mod, idealisme og kærlighed til Danmark gør ham til et ikon for den konservative modstandskamp.

Konservatives politiske modstand

Ud over den direkte væbnede modstand spillede konservative politikere også en væsentlig rolle. John Christmas Møller, en af Det Konservative Folkepartis mest markante skikkelser, blev en vigtig stemme mod samarbejdspolitikken. Efter at være blevet tvunget i eksil i Storbritannien arbejdede han ihærdigt for at mobilisere dansk modstand via BBC’s danske radioudsendelser. Hans indsats var med til at styrke bevidstheden om Danmarks ansvar for at bekæmpe besættelsesmagten og inspirerede mange til at slutte sig til modstandskampen.

En arv af mod og frihedskamp

Den konservative modstand under besættelsen var drevet af en urokkelig tro på frihed og national suverænitet. Fra de unge frihedskæmpere til de politiske stemmer i eksil var modstanden en integreret del af kampen for et frit Danmark. Arven fra Kim Malthe-Bruun, John Christmas Møller og de mange andre modstandsfolk bør fortsat være en inspiration for unge konservative i dag.

Deres kamp var ikke blot mod en fremmed besættelsesmagt, men også for de værdier, som konservatismen bygger på: frihed, ansvar og fædrelandskærlighed. Det er en arv, der stadig forpligter.