Tillykke! Du kan nu stå op om morgenen!
Når statsministeren på landsdækkende TV beretter, at staten skal til at tilbyde ”stå op om morgenen kurser”, er det svært at holde smilebåndene i ro. Man kan levende forestille sig en flok grundigt morgentrætte kontanthjælpsmodtagere stå til dimission inden solopgang og modtage deres diplomer. Så er de klar til arbejdsmarkedet!
Men når billedet og det tilhørende grin fortager sig, så er der faktisk slet ingen grund til at more sig over den udtalelse. Udtalelsen er nemlig et symptom på alt hvad der er i vejen med Socialdemokraterne.
Den er for det første et udtryk for den klientgørelse som vi alle er udsat for. Hvis tingene ikke er som de bør, så må staten træde til med tilbud! Statsministeren kan næppe forestille sig, at det er et helt liv hvor alle tilværelsens krav til den ledighedsramte er blevet håndteret af sagsbehandlere, der fører til langtidsledighed. Problemet er ikke, at vedkommende ikke kan stå op om morgenen. Det er blot et symptom. Det virkelige problem er, at det alt for store velfærdssamfund totalt fjerner ansvaret for folks egen succes og trivsel. Hvis ikke man kunne leve så relativt ubesværet uden at løfte en finger – hvis man ikke kunne få andet end havregrød, hvis man ikke havde et arbejde, så ville disse mennesker slet ikke have problemer med at komme op om morgenen. Den motivation mangler simpelthen i Danmark i dag. Det må være slut med at behandle folk som har gået et helt liv udenfor arbejdsmarkedet som ofre for andre omstændigheder end den forsørgerstat, der har gjort dem til tilskuere til deres eget liv.
I forlængelse af vrøvlet om at kontanthjælpsmodtagere har brug for kurser i at stå op om morgenen, har Mette Frederiksen så været ude og forklare hvordan de arbejdsløse skal til at bidrage noget mere for, at det hele kan hænge sammen. De skal ud og knokle for samfundets skyld, hedder det. Der er simpelthen ikke råd til at have dem gående uproduktive rundt. Socialdemokraterne tager det eneste redskab de har frem: pisken. Når mennesker ikke er motiverede for at arbejde for at opretholde deres egen tilværelse, så må magthaverne tage skrappere midler i brug. Unge skal tvinges i gang med en uddannelse, så de kan tvinges ud på arbejdsmarkedet. Selvfølgelig under paroler om at vi må gøre det for samfundets skyld. I stedet for at ændre de perverterede ydelser der holder folk passiviserede, så tyer regeringen til det værste der findes i dens arsenal: tvang.
Måske er det gået op for socialdemokraterne, at deres uendelige skattekroneforbrugsiver ikke længere kan motivere danskerne til at knokle noget mere. Det er trods alt ved at gå op for flere og flere, at de få der stadig arbejder i den private sektor er udsat for et helt urimeligt krav om at forsørge de alt for mange, der er får deres løncheck af det offentlige - enten som arbejdende eller arbejdsløse – alt sammen for samfundets skyld.
Danmark har brug for et opgør med mentaliteten om at vi arbejder lever og ånder for samfundets skyld. Vi skal arbejde for at forsørge os selv. Vi skal ikke gå på arbejde fordi det er synd for alle mulige hvis der ikke er råd til den ene og den anden overførsel, men fordi det er ens egen forbandede pligt ikke at lægge andre til last, hvis man kan undgå det. Alternativet er vi begyndt at se; vi bliver tvunget – for samfundets skyld.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
